Random begreber Flashcards
Kan du gennemgå beregningsgrundlaget for indkomstskat til staten?
Personskatteloven – et spørgsmål om indkomstkategorier og hvordan man laver sin skatteberegning
Man betaler hhv. topskat, bundskat, aktieskat, CFC-skat til staten.
Kommuneskat, kirkeskat osv.
Bundskat
Beregningsgrundlaget er den personlige indkomst + positiv nettokapitalindkomst
Topskat
Beregningsgrundlaget er den personlige indkomst + positiv nettokapitalindkomst
Vi skal over topskatgrænsen: ca. en halv million
* Bare husk det ca tal - behøves ikke at være præcist
* 40-50 tusind - bundgrænse for kapitalindkomst
Aktieskat
Betaler vi af aktieindkomst - består af flere komponenter:
aktie gevinst, aktieavancer - det der fremgår når man sælger sine aktier
Udbytte: når man ejer aktier, og selskabet udlodder udbytte
CFC-indkomst
Man ejer aktier i et udenlandsk selskab - man skal medregne indkomster osv.
Kan du forklare hvordan det er LL § 9 B, stk. 1 skal bruges? Gælder denne kun for erhvervsdrivende eller kan den også bruges for lønmodtagere?
Gælder for begge.
Befordringsfradrag
Når man kører hjemmefra og til arbejde kan man få befordringsfradrag (kørselsfradrag, 24 km. osv. beregnes km for den pågældende sats). Er et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige almindelige indkomst
Befordring mellem sædvanlig bopæl arbejdsplads (befordringsgodtgørelse)
60 dage hvor man sædvanligvis ville få kørselsfradrag kan arbejdsgiver vælge at betale.
Befordring mellem arbejdsplads (befordringsgodtgørelse)
Antal km * sats kan arbejdsgiver udbetale. Dette er skattefrit.
Befordring inden for samme arbejdsplads (befordringsgodtgørelse)
Man kører rundt inden for arbejdspladsen. Det man kører rundt inden for arbejdspladsen * sats = kan arbejdsgiver udbetale. Dette er skattefrit.
Befordringsgodtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen. Km * sats.
Er det rigtigt forstået at rentekorrektionen (fx ved negativ indskudskonto) i virksomhedsordningen gør, at man flytter en del af ens fradrag for renteudgifter fra den personlige indkomst over til et fradrag i kapitalindkomsten?
Ja, fordi det her med renter. En ”fejl” man begår er at tro at når man snakker om rentefradrag, så skal man sondre med hvad man bruger det til.
Renter er fradragsberettiget efter sl § 6 litra e.
Renter indgår i kapitalindkomst - noget der påvirker ens kapitalindkomst i en negativ retning, fordi det er fradrag. Det er udgangspunktet for alle. Hvis man tilvælger virksomhedsordningen, fordi man er selvstændig erhvervsdrivende, så
Det meste af ens overskud bliver hævet til (personskatteloven system) i personlig indkomst.
Hvis man tilvælger virksomhedsordningen fordi man er selvstændigt erhvervsdrivende.
* Ved VSO har man hævninger: man hæver sit overskud til personlig indkomst. Man hæver som UP virksomhedens overskud.
o Overskud = indtægter – udgifter
Udgifter = b.la. renter.
Renterne nedbringer den indkomst som medfører et overskud, betyder at renterne genererer et fradrag i den personlige indkomst (implicit)
o Hvis man skal bruge af overskuddet, bliver det en hævning som henregnes til den personlige indkomst
Ved rentekorrektion
Rentekorrektionen - den opstår ved en negativ indskudskonto, da der er personlig gæld (det må man godt have, men det udløser en rentekorrektion). Derfor er virksomhedsordningen selvregulerende. Rentekorrektionen
Hvis man fx har indskudt privat gæld i ordningen
* Det gør man så man får fradrag for sine renter i den personlige indkomst
* Det skal man korrigere for - det gør man ved rentekorrektionen
o Den negative indskudskonto * den rentekorrektions sats
* Rentekorrektionen et eller andet tal (fordi man ganger et tal med et andet)
* Man tager det og ligger til som et positivt beløb i den personlige indkomst, så sal det gerne udligne det forhold med at man trækker de renter fra
* Det skulle gerne udligne hinanden - det er i princippet stadigvæk et renteudgift, som man skal have et fradrag for. Så man trækker det fra i kapitalindkomsten
Hvad er ordinære afskrivninger efter SL § 6 helt præcist?
Man finder det i SL § 5-6
Slusedommen - handler om et vært, som ligger tæt på esbjerg. De vil gerne kunne tænke sig at forbyde en ny sluse. Man kunne ik selv få lov til at bygge slusen, men kommunen.
* Men kommunen var fattig og havde ikke penge til at bygge slusen. Men virksomheden finansierede det så, så de kunne bygge slusen. Hvordan skulle vi så afskrive det?
* Afskrivningsloven finder kun anvendelse når man selv ejer aktivet
* Men derfor kunne de så få lov til at afskrive efter SL, da det rent faktisk var kommunen, som ejede aktivet
Regelkollision - to love, som regulerer det samme spg. så skal vi regulere det efter lex specialis.
* Dvs. vi skal kun bruge SL, hvis man ikke har opfyldt betingelserne i afskrivningsloven
Ift. virksomhedsordningen - når der er lavet rentekorrektion, indgår det så i den personlige indkomst eller kapitalindkomsten?
Ligges til i den personlig indkomst og trækkes fra i kapitalindkomst
Hvad er forskellen på tjenestebefalinger og iværksættelsesforskrifter?
Iværksættelsesforskrifter - bliver nævnt i retskilder.
* Hvad kan overlades til skatteministeren fx regulering
* Er på niveau med bekendtgørelser, som binder alle
Man har bemyndiget skatteministeriet ift. hvornår træder denne lov i kraft
* Fx i kildeskatteloven § 43, stk. 1 + stk. 2 - A-indkomst
Tjenestebefalinger: er på cirkulære niveau.
* Udtryk for i gammeldags cirkulære
* Nu bruger man styresignaler, vejledninger osv.
* Man er her på det administrative niveau
* Skatteministeren, som fortæller medarbejderne, at det er sådan her reglerne skal forstås. Det der står i den juridiske vejledning, er bindende - men kun bindende for skattestyrelsens medarbejdere
Retskilder hierarki:
- grundloven
- lovgivningen (binder alle og gælder for alle)
- bekendtgørelser (binder alle og gælder for alle)
- cirkulære mv.
Hvad er forskellen på administrative retsakter og administrative forskrifter?
Alt hvad der kommer fra administrationen, er kun bindende for administrationen
Lærebogen s. 176-177: “I modsætning til kasseprincippet er det efter retserhvervelses- og pligtpådragelsesprincippet den blotte erhvervelse af retten til at modtage en ydelse, henholdsvis påtagelse af forpligtelsen til at afholde en udgift, der afgør, om indtægten eller udgiften skal indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår” - hvornår skal indtægter/udgifter så indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter retserhvervelses- og pligtpådragelsesprincippet?
Når der er erhvervet ret til det (afhænger af den konkrete situation)
Hvornår beskattes man? Dette afgøres efter retserhvervelsesprincippet.
Der er erhvervet ret når man har leveret ydelsen/erhvervet ret. Pengene skal dermed medregnes her, selvom man først får pengene i et senere indkomstår. Den der har fået ydelsen vil kunne fratrække udgiften på samme tidspunkt (pligtpådragelsesprincippet).
Hvis der ikke står andet, gælder retserhvervelsesprincippet.
For andre indkomstkategorier, så er retserhvervelsesprincippet anderledes
* Køb og salg af fast ejendom: Det tidspunkt man har underskrevet aftalen
* Køb af aktier: Det tidspunkt man indgår aftalen
Retserhvervelsesprincippet er udgangspunktet
* Gælder hvis der ikke står andet
Hvad forstås ved “se bort fra” i LL § 3?
Se bort fra - man laver beskatningen ud fra det reelle og ser bort fra det kunstige
LL § 3 - bestemmelse, som er primært nævnt i kap. 5 om misbrug.
Regel, som man kalder for den generelle omgåelsesklausul.
* Handler om at hvis man gør noget indenfor anvendelsesområdet, så skal man (retsfølge vi taler om)
* Forudsætter at nogen har gjort noget, lavet nogle transaktioner (set ups), man skal se bort fra det kunstige og lave beskatningen ud fra det virkelige
* Sig det her til eksamen - Man skal foretage beskatningen af det reelle arrangement og se bort fra det kunstige arrangement
Man skal virkelig gå ind og forstå retskilder!
* Kapitel 4
Hvad kunne være et eksempel på en kommerciel begrundelse i LL § 3, stk. 2?
Kommerciel begrundelse: hvis man gør noget og man har en forretningsmæssig god grund, så kan man bevise det på den måde
Hvem er som udgangspunkt bundet af et bindende svar?
Skattemyndighederne
Hvilket organ behandler principielle bindende svar?
Skatterådet
Kan man påklage en afgørelse fra skattestyrelsen til skatterådet?
Nej, det kan man ikke. Da skatterådet ikke er en klageinstans. De laver fx principielle bindende svar, respons ift. nogle svære ting man ikke ved hvordan det skal behandles
I hvilket tilfælde kan man få 100% omkostningsgodtgørelse?
- Hvis skatteyder får fuldt medhold
- Hvis skatteyder får medhold i overvejende grad
- Hvis skatteministeren indbringer en afgørelse for domstolene
o Fx byret
Hvis man taber klagesagen, så får man 50% omkostningsgodtgørelse.
Hvad betyder globalindkomstprincippet?
Alle indtægter er skattepligtige uanset hvorfra de stammer
* Har hjemmel i statsskatteloven § 4
* Modsætningen er territorialprincippet
Hvem vurdere fx at man får medhold i overvejende grad
Det gør klageinstansen.