Psykiatri Flashcards
Beskriv den typiske opbygning af en psykiatrisk afdeling (lukkede og åbne afdelinger) og baggrunden for denne organisation.
En psykiatrisk afdeling kan være lukket, åben eller skærmet:
· Lukkede afdelinger: Aflåst. Beregnet til de mest syge patienter (patienter med svære psykoser, selvmordstruede patienter). Den låste dør kan virke beroligende på mange patienter, der kan føle det som en ekstra tryghed, at de ikke kan gå ud og skade sig selv eller andre + patienter med forfølgelsesforestillinger.
· Åbne afdelinger: Udgør flertallet af de psykiatriske afdelinger. Døren er som hovedregel ikke aflåst. Beregnet til patienter, der er i stand til at overholde aftaler indgået med personalet samt afdelingens almindelige regler. Patient må ikke være alvorligt selvmordstruede eller til fare for sig selv eller andre.
· Skærmede afdelinger: En skærmet afdeling er i princippet åben, men der er mulighed for afskærmning af særligt syge patienter ved behov. Forsøg på at opbløde den skarpe opdeling mellem åbne og lukkede afdelinger → kan sikre større kontinuitet for patienterne i behandlingsforløbet (samme personale, samme afdeling).
Angiv de behandlingsmæssige tilbud uden for hospitalerne
· Privat praktiserende psykiatere: Speciallæger i psykiatri.
· Distriktspsykiatriske centre
· Alment praktiserende læge: Har ofte den første kontakt og henviser patienten videre i systemet. Kan selv behandle mindre alvorlige psykiske lidelser.
· Misbrugsbehandling: Alkoholambulatorier og amtslig stofmisbrugsbehandling
· Psykologer: Kan ikke udskrive medicin. Patienten skal selv betale.
· Forskellige boformer: Bofællesskaber, psykiatriske specialinstitutioner.
· Alternative behandlere: Uigennemskueligt marked, da titlen “psykoterapeut” ikke er beskyttet. Behandling ofte dyr og uden dokumenteret effekt.
Angiv hvilke enheder der varetager hovedparten af behandlingen af de psykiske sygdomme i Danmark.
MANGLER SVAR?!
Angiv de primære målgrupper for distriktspsykiatrien.
· Baggrund: Indført i 1980’erne for at give patienterne et mere differentieret behandlingstilbud. Udtryk for et ønske om at sikre kontinuitet og geografisk nærhed i psykiatrisk behandling. Muliggøre at flere patienter kunne blive i eget hjem/bofællesskab i stedet for langvarig hospitalsindlæggelse (mindske risikoen for genindlæggelse). Ligger i regionerne.
· Opbygning: Tværfagligt sammensat: Læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, fysio- og ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, plejere og socialpædagoger. Behandlingsansvaret ligger hos overlægen.
· Funktion: 1. Ambulant behandling: Patienter kommer til kontrol med regelmæssige intervaller 2. Hjemmebesøg med henblik på tidligt at se eventuelle forværringer i patientens tilstand og hjælp til almindelige dagligdags gøremål 3. Opsøgende psykoseteams: Tværfagligt sammensat team med det formål at tilbyde psykotiske patienter med særlige behov et intensivt tilbud om støtte og behandling.
Målgruppe: Patienter udskrevet fra hospitalet med behov for at blive fulgt i længere periode. Patienter henvist fra alment praktiserende læge
Angiv prævalenstal for unipolar depressionsygdom, bipolar affektiv sygdom, angstsygdomme, skizofreni, misbrug, OCD
Se noter for svar (det er et skema, sorry)
Angiv prævalenstal for PTSD, ADHD, personlighedsforstyrrelser samt spiseforstyrrelser (anorexia nervosa og bulimia nervosa).
MANGLER SVAR ?!?!
Angiv den brøkdel af en befolkning WHO anslår vil få en psykisk sygdom i løbet af deres liv.
MANGLER SVAR ?!?!
Angiv procentandelen af befolkningen som årligt indlægges på de psykiatriske afdelinger.
MANGLER SVAR ?!?!
Angiv antal selvmord årligt i Danmark.
· I 2000: 730 selvmord i DK (tallet er faldet markant siden 1980)
· (50 % af personer, der begår selvmord, har lidt af en psykisk sygdom/var psykisk syge på selvmordstidspunktet).
Angiv procentvis forekomst af suicidium blandt bipolar affektive patienter samt skizofrene patienter.
· 10-15 % af patienter med skizofreni og bipolar affektiv lidelse suiciderer (højere for bipolare affektive sygdomme end for skizofreni, 5-15 % for skizofreni).
- Definer en hallucination.
Definition af hallucination: En sanseoplevelse uden ydre årsag.
· Hørehallucinationer: Den mest hyppige form for hallucination. Kan være lyde (skridt, musik) eller stemmer. Kan komme udefra og opleves som hørt gennem ørerne, eller kan opleves som indre stemmer. Stemmerne kan tale direkte til patienten eller være kommenterende/diskuterende stemmer, der taler om patienten i 3. person. Hvis man er skizofren, kan man opleve at stemmerne kommer fra f.eks. en arm.
· Synshallucinationer: Kan enten være uformede (skygger, farver, former) eller sceniske (billede, teater). Kan opleves som inde i hovedet (interne) eller som noget, man ser foran sig (eksterne).
· Lugthallucinationer: Usædvanlige lugtfornemmelser, ofte ubehagelige som f.eks. afføring, sved eller giftgas. Nogen gange oplever patienterne, at lugtene komme fra dem selv,
· Smagshallucinationer: Usædvanlige smagsoplevelser, f.eks. kan patienten mene, at maden smager som om den er forgiftet.
· Berøringshallucinationer: Opleves som noget, der rører ved huden, kravler eller kryber på/under huden, kulde- eller varmepåvirkninger, smerteoplevelser eller følelse af elektrisk påvirkning.
o Der kan også optræde indre legemlige hallucinationer (somatiske hallucinationer). Mærkes som om at de indre organer ændrer sig f.eks. at hjernen krymper eller at blodet løber den forkerte vej.
o Berørings- og somatiske hallucinationer knyttet til kønsorganerne kaldes seksuelle hallucinationer.
Definer en vrangforestilling.
· Definition af en vrangforestilling: En urokkelig forestilling hos patienten, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden, og som ikke deles af andre med samme sociokulturelle baggrund. Fastholdes af patienten med stor styrke trods klare beviser for dens fejlagtighed.
Beskriv forskellige typer af vrangforestillinger og herunder beskrive hvad der forstås ved bizarre vrangforestillinger og hvilken patientkategori disse er karakteristiske for.
Type af vrangforestilling: (forklaring i noterne, stort skema) Selvhenførende vrangforestillinger Forfølgelsesforestillinger Storagtige vrangforestillinger Depressive vrangforestillinger Derealisations- og depersonalisations- forestillinger Vrangagtig sanseoplevelse Religiøse vrangforestillinger Overnaturlige forklaringsforestillinger Fysiske forklaringsforestillinger Somatiske vrangforestillinger Fantastiske forestillinger
Bizarre/ikke-bizarre-vrangforestillinger: De ovennævnte typer af vrangforestillinger kan enten være bizarre eller ikke-bizarre.
· Bizarre vrangforestillinger er forestillinger, hvis indhold er fysisk umuligt og kulturelt uacceptabelt ® en forestilling om noget, der teoretisk set ikke kan lade sig gøre og som ikke deles af andre.
· F.eks.: En forestilling om at være styret af marsmænd er en bizar hallucination.
· Derimod er forestillingen om at være præsident af USA teoretisk set ikke fuldstændig umulig, og det er derfor ikke en bizar vrangforestilling.
· Bizarre vrangforestillinger optræder typisk hos skizofrene.
Beskriv subjektive tankeforstyrrelser.
Subjektive tankeforstyrrelser er en oplevelse af, at tankerne bliver forstyrret på unaturlig eller usædvanlig måde, som regel ledsaget af en forklarende vrangforestilling. Omfatter:
· Tankefradrag: Patienten oplever, at alle hans tanker pludselig forsvinder, hovedet bliver tomt, ofte ledsaget af forestilling om at tankerne bliver fjernet, suget ud af hovedet (tanketyveri).
· Tankepåføring: Patienten oplever, at hun har fremmede tanker i hovedet, der påføres hende udefra, fra andre.
· Tankeudspredning: Patienten oplever, at hendes tanker er tilgængelige for andre.
· Tankehørlighed: Patienten oplever, at tankerne lyder højt inde i hovedet – udtalt med hendes egen eller med andres stemme.
· Tankeekko: Oplevelsen af, at ens tanker gentager sig, som et ekko uden lyd, lige efter at tanken er tænkt.
· Kommenterende tanker: Patienten oplever, at der foruden den sædvanlige tankestrøm i hendes hoved er en strøm af tanker, der kommenterer hendes tanker og handlinger. Ligesom kommenterende stemmer, men uden lyd.
Beskriv formelle tankeforstyrrerlser
MANGLER SVAR ?!?!
Beskriv styringsoplevelser.
Styringsoplevelser er patientens subjektive oplevelse af, at en anden person, magt eller vilje overtager hendes egen vilje på en måde, der er umulig at modstå. Der kan f.eks. være tale om: Påførte handlinger Påførte følelser Påført tale Påført skriven
Beskriv katatone symptomer.
Katatone symptomer er kvalitativt afvigende psykomotorisk adfærd. Der kan være tale om:
· Abnorm legemsstilling og bevægelser: Ændret kropsholdning eller gang, stupor (langsomme og træge bevægelser), rigiditet, evt. helt fastlåst i bestemte stillinger. · Kataton uro: Formålsløs uro med rokkende eller vridende bevægelser, hvileløs vandren frem og tilbage i rummet, agitation. · Bevægelsesstereotypier: Patienten gentager igen og igen den samme bevægelse. Kan virke som et ritual. · Negativisme: Patienten gør det modsatte af, hvad man beder hende om, modsætter sig enhver form for samarbejde. · Automatisk lydighed: Patienten følger alle opfordringer og påvirkninger på en automatisk måde. · Sære manerer: F.eks. grimasser, stirren. · Mannerismer: Komplekse og tilsyneladende formålsbestemte bevægelser (f.eks. patient der med stor elegant armbevægelse sætter hænderne under hagen flere gange under en samtale).
De fleste katatone bevægelser er ufrivillige (undtagen mannerismer) og har ikke organisk grundlag.
Redegør for depressive kernesymptomer.
· Forsænket stemningsleje: Stemningslejet er den gennemtrængende og vedholdende grundstemning, det humør- og følelsemæssige niveau, som de øjeblikkelige emotioner svinger omkring. Kan opleves som:
o Oplevelse af nedtrykthed og tristhed: Humøret er dårligt, patient føler sig langt nede, tungsindig, fortvivlet.
o Tab af evnen til at glæde sig og nedsat lyst og interesse (anhedoni): Patient har mistet interesse for de ting, der tidligere optog ham, glædes ikke over noget, alt er ligegyldigt. Anhedoni er et ligeså fuldstændigt udtryk for forsænket stemningsleje som nedtrykthed → kan afsløre forsænket grundstemning hos personer, der ikke er vant til at udtrykke deres følelser.
· Nedsat energi- og aktivitetsniveau: Opleves som træthed eller som at køre hurtigt træt, når man forsøger at udføre fysisk eller psykisk arbejde. Alle opgaver føles tunge og næsten uoverkommelige.
Redegør for depressive ledsagesymptomer.
· Symptomerne kan inddeles i subjektive symptomer, der opleves af patienten og beskrives i anamnesen, og objektive symptomer, som kan iagttages direkte på patienten.
· Subjektive symptomer:
o Håbløshed: Patient føler, at alt ser mørkt og trøstesløst ud.
o Tankebesvær: Svært ved at tænke klart og konstruktivt, langsommere og mindre effektiv tankegang, tanker kører i ring, svært at træffe beslutninger selv om dagligdags ting.
o Koncentrations- og hukommelsesbesvær: Manglende evne til at koncentrere sig om sædvanlige aktiviteter. Kan føre til forvirringstilstand.
o Selvmordstanker: Tilbagevendende tanker om at gøre ende på livet.
o Skyldfølelse: Urimelig eller overdreven følelse af skyld eller skam, der ikke har karakter af vrangforestilling. Ledsaget af urimelige selvbebrejdelser.
o Nedsat selvfølelse: Urimelig følelse af ikke at være noget værd, at være dum og uduelig. Kan være ledsaget af social tilbagetrækning.
o Angst: Ses i varierende grader. Kan være angstanfald, fobier. Kan være det mest plagsomme for patienten.
o Perceptionsforstyrrelser: F.eks. svækkede sanseindtryk, hvor farver forekommer afblegede.
o Psykomotoriske symptomer:
§ Hæmning: Patienten oplever at fungere langsommere end sædvanligt, bevæger sig langsommere, tænker langsommere.
§ Rastløshed: Patienten er rastløs og urolig, kan ikke finde hvile, hændervriden, hvileløs traven.
o Fysiologiske forandringer:
o Appetit- og vægtændring: Oftest nedsat appetit.
o Nedsat libido: En del af den universelle anhedoni ved depression.
o Søvnforstyrrelser: Kan både være indsovningsbesvær, gentagne opvågninger eller øget søvntrang.
o Autonome symptomer: Mundtørhed, svedtendens, forstoppelse.
· Objektive depressive symptomer: De ydre tegn, man kan iagttage hos patienten som udtryk for et forsænket stemningsleje eller et nedsat aktivitetsniveau. F.eks. trist og sorgfuldt ansigtsudtryk, nedsat mimik med tårer i øjnene eller grådtendens. Lavmælt og monoton stemme. Patient sidder påfaldende stille, bevæger sig kun lidt og tøvende. Talen er langsom med pauser. Iagttagelig uro, patient har svært ved at sidde stille længe af gangen.
Redegør for maniske kernesymptomer.
· Maniske symptomer kan inddeles i subjektive symptomer, der opleves af patienten og beskrives i anamnesen, og objektive symptomer, der kan iagttages direkte på patienten.
· Subjektive symptomer:
o Forhøjet (ekspansivt) stemningsleje: Patienten føler sig enten overdrevet opstemt, overglad, overlykkelig uden at dette er i trit med de virkelige omstændigheder, eller har irritabelt stemningsleje med aggressivitet, utålmodighed, hidsighed.
o Hyperaktivitet: Øget energi- og aktivitetsniveau (følelse af forhøjet energi og utrættelighed). Trang til konstant aktivitet.
o Øget tankevirksomhed: Oplevelse af øget evne til at kunne tænke hurtigt, klart og kreativt.
o Tankepres: Følelse af at have mange tanker i hovedet, der presser sig på eller raser afsted.
o Taletrang: Vedholdende trang til at tale meget, ofte muntert og vittigt.
o Øget distraherbarhed: Vanskeligt ved at fastholde opmærksomhed ved en ting i længere tid af gangen. Besvær med at samle sig.
o Øget udadvendthed: Trang til at være sammen med andre.
o Øget lyst og interesse: Øget interesse for sædvanlige eller nye aktiviteter, herunder øget libido.
o Øget selvfølelse: Følelse af at være dygtigere, sundere, stærkere og mere effektiv end vanligt.
o Ekspansive handlinger: Uimodståelig lyst til at køb nye ting, foretage overmodige og farlige handlinger.
o Kompromitterende handlinger: Nedsat kritisk sans og tab af normale hæmninger fører til pinlige eller ukloge handlinger, som patienten senere fortryder.
o Nedsat søvnbehov: Oplevelse af evne til at klare sig med betydeligt mindre søvn end sædvanligt.
Objektive symptomer: Patient er påfaldende smilende og glad, eller påfaldende og ubegrundet irritabel og opfarende. Hun er overaktiv, kan ikke sidde stille i længere tid af gangen. Hun taler meget, ofte springende og frit associerende. Hun kan udvise indblandende, indiskret eller kompromitterende adfærd, evt. flirtende og indladende adfærd.
Beskriv angstsymptomer
· Hovedsymptom: Følelse af frygt, anspændthed eller uro.
· Autonom påvirkning: Ifølge ICD-10’s sygdomsklassifikation skal der altid foreligge en påvirkning fra det autonome nervesystem for at diagnose angst kan stillest: Stigende hjertefrekvens, sveden, rysten/sitren, tørhedsfornemmelse i munden.
· Ledsagende angtssymptomer: Fysiske, Åndedrætsbesvær, kvælningsfornemmelse, trykken i brystet, kuldegysninger/hedeture, kvalme, synkebesvær. Psykiske, Usikkerhedsfornemmelse, dødsangst, uvirkeligheds-følelse, angst for at miste selvkontrol.
· Forskellige angstformer:
o Panikangst: Angsten optræder i anfald, hvor angstfølelsen indsætter pludseligt og hurtigt når til maksimum for derefter at aftage.
o Fobisk angst: Angsten optræder i forbindelse med særlige situationer, f.eks. social fobi (frygter at blive til genstand for andres kritiske opmærksomhed), agorafobi (frygter at færdes alene på steder, hvor man ikke let kan komme af vejen), enkeltfobi (angst for en meget specifik situation, f.eks. edderkopper, højder, elevatorer).
o Generaliseret angst/fri angst: Angsten er vedvarende og ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder.
Angstsymptomer er overvejende subjektive.
Beskriv tvangssymptomer (tvangshandlinger og tvangstanker).
· Tvangssymptomer kan inddeles i tvangstanker og tvangshandlinger:
· Tvangstanker er tilbagevendende ubehagelige og påtrængende tanker, som patienten ikke kan frigøre sig fra. Patienten med tvangstanker ved godt, at tankerne er overdrevne eller urimelige (modsat patienter med psykotiske vrangforestillinger). Patienten forsøger ofte at undgå tankerne og gøre modstand imod dem, især i starten.
o Eksempler: Ubehagelige tilskyndelser til selvskadelige handlinger, blasfemiske eller seksuelt afvigende tanker.
· Tvangshandlinger er handlinger, som udspringer af tvangsmæssige indskydelser, og som patienten føler sig tvunget til at udføre igen og igen (selvom patienten godt ved, at hans opførsel er irrationel).
Eksempler: Gentagne gange at kontrollere om døren er låst (mere end blot 2-3 gange), vaske hænder uafbrudt, tvangsmæssig tællen eller berøring af genstande for at på magisk vis at forhindre frygtede konsekvenser.
Beskriv kognitive symptomer.
Kognitive symptomer er symptomer, der er udtryk for svækkelse eller beskadigelse af kognitive funktioner. Der er overvejende tale om objektive symptomer, som bedømmes ved iagttagelse af patienten.
· Nedsat bevidsthedsniveau
o Somnolens: Lettere bevidsthedssvækkelse. Patienten falder hen i en døs, men vågner straks op ved tiltale.
o Sopor: Patienten sover hvis overladt til sig selv. Kan kun kaldes tilbage kortvarigt ved kraftige tilråb eller smertepåvirkning.
o Koma: Den stærkeste bevidsthedssvækkelse. Patienten kan ikke vækkes til bevidsthed.
· Bevidsthedsuklarhed: Nedsat opfattelse af omgivelserne og nedsat opmærksomhed.
· Desorientering: Manglende evne til at angive tid, sted og egne data korrekt.
· Nedsat hukommelse: Påvirkning af evne til umiddelbar genkaldelse, korttidshukommelse og/eller langtidshukommelse. Ved påvirkning af langtidshukommelse huskes tidligste erindringer oftest bedst.
· Nedsat koncentrationsevne: Patienten kan ikke samle sig vedholdende i længere tid af gangen, kan f.eks. ikke følge med i fjernsynsudsendelse.
· Nedsat abstraktionsniveau: Tænker konkret, kan vanskeligt sætte sig ud over den aktuelle situation, f.eks. manglende forståelse af ordsprog.
Forstyrrelse af læse-, skrive- eller regnefærdigheder
Angiv hvad der forstås ved positive og negative symptomer (skizofreni) og give eksempler herpå.
Hos skizofrene patienter skelnes mellem positive og negative symptomer:
· Positive symptomer: Symptomer, der kommer aktivt til udtryk hos patienten, f.eks. hallucinationer og vrangforestillinger.
· Negative symptomer: Symptomer, der er udtryk for mangel- eller deficittilstande hos patienten, fx:
o Nedsat initiativ og motivation, viljesløshed
o Svækket lyst eller evne til kontakt og kommunikation, isolationstendens
o Afsvækket emotionalitet, følelsesaffladning, stemningsindifferens, manglende emotionelt respons.
o Afsvækket motorik
o Apati
o Selvforsømmelse
Redegør for hvad der forstås ved ordet psykose.
MANGLER SVAR ?!?!
Angiv principielle behandlingsmetoder i form af psykofarmaka, ECT, samtaleterapi, miljøterapi, fysioterapi; herudover angive vigtigheden af socialpsykiatrisk støtte.
· De overordnede behandlingsmetoder indenfor psykiatrien er:
o Psykofarmaka
o ECT (elektroshockbehandling)
o Samtaleterapi (psykoterapi)
o Fysioterapi
· Derudover er det vigtigt at yde socialpsykiatrisk støtte. Herved forstås foranstaltninger, der har til formål at bedre patientens sociale funktionsevne i og udenfor hospitalet, f.eks. evnen til at fungere i dagligdagen, opretholde kontakt til familie og venner, fungere på en arbejdsplads. Socialpsykiatrisk behandling kan f.eks. bestå i at sikre passende botilbud til den syge inden udskrivning samt psykoedukation af patienter og pårørende om sygdommen.
Redegør kort for de 6 principielle grupper af farmaka som anvendes til behandling af psykisk sygdom samt ECT, herunder kunne skitsere virkninger og bivirkninger.
· Farmaka, der anvendes til behandling af psykiske lidelser, kan inddeles i seks principielle grupper:
1) Psykofarmaka til behandling af psykotiske symptomer (antipsykotika)
2) Psykofarmaka til behandling af depressive symptomer (antidepressiva)
3) Psykofarmaka til behandling og forebyggelse af bipolar affektiv sindslidelse (stemningsstabiliserende medikamenter)
4) Psykofarmaka til behandling af angstsymptomer og søvnforstyrrelser
5) Psykofarmaka til behandling af misbrugstilstande
6) Psykofarmaka til behandling af bivirkningerne ved psykofarmaka.
· Overordnet virker psykofarmaka ved at påvirke receptorerne for forskellige neurotransmitterstoffer i synapserne i CNS.
Psykofarmaka til behandling af psykotiske symptomer (antipsykotika)
· Generel virkningsmekanisme: Virker overvejende imod psykotiske symptomer, især hallucinationer og vrangforestillinger. Virker overordnet set ved at påvirke optagelse eller afgivelse af neurotransmitterstoffer i CNS. Forskellige præparater virker på forskellige receptorer med varierende styrke → forskellig virknings- og bivirkningsprofil for hvert præparat.
o Typiske antipsykotika: De fleste virker på dopamin 2-receptoren ved at blokere dopamin 2-receptoren. Bivirkninger: 1. Ekstrapyramidale bivirkninger (EPS): Bivirkninger, der skyldes forhold udenfor pyramidebanerne, typisk basalganglierne: a. Parkinsonisme: Rysten, muskelstivhed og nedsat hastighed af personens bevægelser b. Ufrivillige muskelspasmer c. Rastløshed og uro d. Efter længerevarende behandling kan patient udvikle langsomme, abnorme, ufrivillige bevægelser af tunge, mund, krop 2. Autonome bivirkninger: Mundtørhed, besvær med at fokusere, hjertebanken, tendens til forstoppelse 3. Andre bivirkninger: a. Vægtøgning b. Nedsat libido d. Øget risiko for type II-diabetes e. Psykiske bivirkninger.
o Atypiske antipsykotika: Virker på flere forskellige receptorsystemer. Nogle virker specifikt på enkelte receptorer, andre virker mere bredt på flere receptorsystemer. For forskellige stoffer er der forskel på, hvor lang tid stoffet bindes til receptoren, og hvor fast det sidder. Bivirkninger: Medfører sjældent EPS. Vægtøgning og sedation samt agranulocytose.
Ad. 2) Antidepressiva:
· Definition: Stoffer, der virker mod depressive symptomer. Visse angsttilstande, OCD samt spiseforstyrrelser kan også behandles med antidepressiva.
· Generel virkningsmekanisme: Virker overordnet set ved at påvirke optagelse eller afgivelse af neurotransmitterstoffer i CNS (som antipsykotika). Virker især på serotonin H5-receptorer og noradrenalin. Øger udbuddet af aminer, serotonin og noradrenalin i den synaptiske kløft.
· Inddeling:
o TCA: Virker ved at blokere genoptag af serotonin og noradrenalin i præsynaptisk terminal. Mere effektive end nyere antidepressiva ved svære, hospitaliseringskrævende depressioner. Bivirkninger: Autonome bivirkninger, hjertepåvirkning, sedation og vægtøgning.
o Nyere antidepressiva: Virker ved at hindre genoptagelse i synapsen af serotonin, noradrenalin eller både serotonin og noradrenalin. Bivirkninger: Kvalme, opkastning, hovedpine, søvnforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser (færre bivirkninger end TCA).
o MAO: Hæmmer aktiviteten af det enzym, der katalyserer nedbrydning af monoaminer (serotonin, dopamin, noradrenalin og histamin), så de virker længere i synapsen. Anvendes ikke så hyppigt og kun til depressioner, som har vist sig vanskelige at behandle med andre præparater.
Ad. 3) Psykofarmaka til behandling og forebyggelse af bipolar affektiv sindslidelse (stemningsstabiliserende)
· Lithium: Effektivt i både behandlingen af mani samt som forebyggelse ved bipolar affektiv lidelse. Koncentration i blodet skal holdes indenfor et lille område. Forgiftning kan være livstruende. Bivirkninger: Vægtøgning, påvirket nyrefunktion, nedsat stofskifte, kvalme, diarré.
· Antiepileptika: Bruges som forebyggende behandling til visse typer af bipolar affektiv sindslidelse
· Atypiske antipsykotika: Er vist at have en gavnlig effekt både i behandlingen af manier og som stemningsstabiliserende behandling.
Ad. 4) Psykofarmaka til behandling af angstsymptomer og søvnforstyrrelser
· Benzodiazepiner: Hovedstoffet i denne gruppe er benzodiazepiner. Effektive ved mange depressive og nervøse lidelser. Risiko for tilvænning til benzodiazepiner ® misbrugsrisiko. Nødvendigt med langsom seponering.
· Andre præparater: Også visse typer antipsykotika og antidepressiva kan have angstdæmpende virkning.
Ad. 5) Psykofarmaka til behandling af misbrugstilstande:
· Ved akutte abstinenstilstande: Ofte barbiturater eller benzodiazepiner (både ved abstinenser som følge af alkohol- og stofmisbrug).
· Ved forebyggende behandling af alkoholmisbrug: Antabus.
· Ved misbrug af opiater: Metadon som vedligeholdende behandling
Ad. 6) Psykofarmaka til behandling af bivirkninger:
· Ekstrapyramidale bivirkninger modvirkes ved indgivelse af antikolinerge stoffer (antiparkinsonmidler, der øger mængden af dopamin i hjernen). Vigtigt at være opmærksom på bivirkninger, da disse kan have indflydelse på komplians.
Elektro Konvulsiv Behandling (ECT):
· Anvendelse og virkningsmekanisme: Anvendes ved svære depressioner, behandling af behandlingsrefraktære manier, som stemningsstabiliserende behandling ved bipolar affektiv lidelse, ved behandlingsrefraktær skizofreni eller skizofreni med svære katatone symptomer. Man kender ikke den fysiologiske forklaring på, at ECT virker.
· Fremgangsmåde: Behandling gives under anæstesi og med muskelrelaksation. Elektroder placeres på patientens isse, og der gives et kort strømstød → krampeanfald af 30-60 sekunders varighed.
· Bivirkninger: Få og kortvarige, oftest konfusion og hukommelsesbesvær, der svinder efter nogle uger.
Redegør kort for psykoterapeutiske behandlingsprincipper.
Betegnelsen psykoterapi anvendes om en række behandlingsformer, hvor samtale indgår som det væsentligste element.
· Psykoanalyse: Udviklet af Freud. Årsagen til psykiske sygdomme er fortrængte konflikter mellem id og ego/superego. Egentlig psykoanalyse er i dag af begrænset udbredelse.
· Indsigtsgivende psykoterapi: Målet er, at patienten skal have indsigt i og erkendelse af psykiske konflikter og formulere mulige løsningsmodeller. Anvendes primært til patienter med en ret klar selvopfattelse, og ikke til meget syge og psykotiske patienter som f.eks. skizofrene.
· Støttende psykoterapi: Fokuserer på indlæring af handlemønstre i dagligdagen, der er hensigtsmæssige for patienten. Forsøger at modvirke problematiske måder at forholde sig til sig selv og andre på. Fokuserer ikke så meget på årsagerne til patientens handlemåder, men mere på de konkrete handlemåder. Velegnet til patienter med en flydende opfattelse af grænsen mellem sig selv og omverden.
· Kognitiv terapi: Tager udgangspunkt i, at patienten har indlært kognitive skemaer, der medvirker til, at han opfatter verden som han gør, hvilket fører til uhensigtsmæssige reaktionsmønstre. Mål med psykoterapi er at aflære patienten disse skemaer og give ham en mere nuanceret opfattelse af sig selv og virkeligheden. Kognitiv terapi er mere videnskabeligt dokumenteret end de øvrige terapiformer.
· Psykoedukation er uddannelse af den psykiske syge og dennes pårørende med henblik på at opnå større viden om og forståelse for sygdommen.
Redegør for skizofreni-sygdommens epidemiologi.
· Prævalens, livstidsrisiko og incidens: Gennemsnitlig livstidsrisiko: 1 %. Prævalens: 0,6 % (cirka 25.000)
· Køn: Sygdomsrisiko cirka den samme for mænd og kvinder. Mænd debuterer gennemsnitligt tidligere end kvinder, har sværere symptomer og mere kronisk forløb.
· Alder: Debut for mænd 15-25 år, kvinder 25-35 år.
· Race: Tidligere undersøgelser viste sammenhæng mellem race og skizofreni, men nyere undersøgelser tyder på, at disse forskelle ikke er signifikante ved korrektion for potentielle confoundere.
· Social klasse: Højere skizofreniprævalens i lavere sociale klasser, men dette er formentlig et resultat af lidelsen, snarere end en årsag.
· Byer: Incidens og prævalens af skizofreni øget i byerne sammenlignet med landområder. Formentlig både fordi skizofrene flytter til byerne for at få social isolation, og fordi der er øget socialt stress i byerne.
· Mortalitet blandt skizofrene: Mortalitet dobbelt så høj som baggrundsbefolkningen. 10-15 % suiciderer.
Prognostiske tegn: God prognose: Akut debut, ægteskab, godt socialt netværk. Dårlig prognose: Snigende debut, enlige, manglende socialt netværk, misbrug, dårlig respons på antipsykotika, strukturelle forandringer i hjernen.
Redegør for sygdommens ætiologi og patogenese.
· Årsag til skizofreni er endnu ikke klarlagt. Der er tale om kombination af arv og miljø.
· Genetiske faktorer: Har betydning i de fleste, eller måske endda alle, tilfælde af skizofreni. Estimeres at arvelige faktorers betydning for udvikling af skizofreni gennemsnitligt udgør 75 % versus 25 % for ikke-genetiske faktorer (kulturelle eller miljømæssige).
· Miljøfaktorer: 1. Sæsonvariation: I nordlig hemisfære fødes 5-8 % flere skizofrene patienter i januar-april end resten af året. Skyldes måske virusinfektioner, især influenzavirus A. Det kan dog kun forklare få af de skizofrene tilfælde → svag hypotese 2. Immunologiske forhold: Skizofreni skyldes måske en autoimmun reaktion, men det vides ikke 3. Graviditets- og fødselskomplikationer: Forekommer med højere hyppighed hos skizofrene end hos kontrolgrupper (lav fødselsvægt, præmaturitet).
Redegør for klassiske skizofrene symptomer (psykopatologi).
Neuropatologi:
· 1. Forstørrede cerebrale ventrikler, især lateralventriklerne 2. Nedsat funktion og gennemblødning af frontalcortex 3. Forandringer i limbiske system (især hippocampus og amygdala) og thalamus. 4. Ændringer i hjernens neurotransmittersystemer, især dopaminsystemet.
Symptomer:
· Skizofreni er et syndrom, dvs. afgrænses på basis af symptomer. Symptomer kan overordnet inddeles i:
o Psykotiske og ikke-psykotiske symptomer
o Positive og negative symptomer
· Psykotiske symptomer:
· Hallucinationer: Kan ramme alle sanserne. Hørehallucinationer er hyppigst. Karakteristisk for skizofreni er 3. persons hørehallucinationer, hvor stemmerne er diskuterende eller kommenterende. Synshallucinationer. Følehallucinationer. Syns- og følehallucinationer har ofte bizart og makabert præg, f.eks. patienten ser afskårne lemmer.
· Vrangforestillinger: Konstateres hos over 90 % af skizofrenipatienter. Bizarre vrangforestillinger indgår som en del af diagnostisk grundlag for skizofreni. Der kan være subjektive tankeforstyrrelser og styringsoplevelser.
o Katatone symptomer (kvalitativt afvigende psykomotorisk adfærd)
· Ikke-psykotiske symptomer:
· Autisme: En aktiv tilbagetrækning fra virkeligheden for at hengive sig til egen indre fantasiverden. Autismen kan opfattes som en konsekvens af de primære symptomer, dvs. en måde for patienten at interagere med omverdenen på. Konsekvenser af autismen kan være affektaffladning, passivitet, social tilbagetrækning .
· Ambivalens: Tendens til at have modsatrettede tanker og følelser på samme tid.
· Sproglige tankeforstyrrelser: Forstyrrelser, der kommer til udtryk i det talte sprog, hvorudfra man slutter sig til underliggende tankeprocesser.
· Emotionelle forstyrrelser: Konstateres hos mere end 50 %. Tab af følelser, oplevelse af indre tomhed, anhedoni. Patienten viser følelser, der er ude af trit med situationens indhold. Cirka 25 % af skizofreni patienter får en egentlig depression.
· Kognitive forstyrrelser: Nedsat opmærksomheds- og koncentrationsevne. Hukommelse kan være forringet. Nedsat evne til at planlægge og klare hverdagsproblemer.
· Positive og negative symptomer:
· De fleste patienter har både positive og negative symptomer, ofte med overvægt af den ene gruppe. Overvægt af negative symptomer medfører formentlig dårligere behandlingsrespons på antipsykotika og dårligere prognose.
Beskriv diagnostik af den skizofrene sygdom
MANGLER SVAR ?!?!
Redegør kort for behandling af skizofreni.
· Behandling af skizofreni kræver tværfagligt samarbejde og er en bred bio-psyko-social behandling. Sygdomsforløbet for skizofreni er meget individuelt, og generelt i et behandlingsforløb skal der derfor tages hensyn til den enkelte patients personlighed, evner og dysfunktion. Behandlingen omfatter både farmakologisk behandling og psykosocial behandling:
· Farmakologisk behandling: Udgør som regel basis for al anden behandling. Anvendte præparater kan opdeles i:
o Konventionelle antipsykotika: Har primært effekt på positive symptomer. Risiko for EPS, autonome bivirkninger og andre bivirkninger.
o Atypiske antipsykotika: Bedre effekt på affektive og negative symptomer, kognitive funktioner og behandlingsresistent skizofreni. Ingen eller kun lille risiko for EPS. Det meget anvendt atypisk antipsykotikum clozapin er meget effektivt.
o Anden farmakologisk behandling: Benzodiazepiner ved uro/angst, antidepressiva ved depressive symptomer, lithium ved maniforme symptomer samt ECT.
· Psykosocial behandling:
o Psykoterapi: Mål med psykoterapi er at bibringe patienten en forståelse af sig selv og sin sygdom. Hyppigst af støttende karakter, men kan også indeholde indsigtsgivende elementer. Kan både være individuel og i grupper.
§ Kognitiv terapi: Tager udgangspunkt i patientens problemer her og nu, hjælper patient til at udvikle hensigtsmæssige copingstrategier. Ofte kombineret med psykoedukation.
§ Familieterapi: Inddragelse af familien i behandlingsproces. Evidens for at nedsættelse af graden af expressed emotions (kritisk holdning overfor eller overinvolvering i patienten) i familien kan nedsætte patientens tilbagefaldshyppighed.
o Miljøterapi: Tager udgangspunkt i konkrete handlinger og adfærd i miljøet, f.eks. lave mad sammen.
o Social færdighedstræning: Adfærdsmæssige teknikker, der sigter mod at opøve patientens evne til at varetage omsorgen for sig selv, hans evne til at klare sig i sociale sammenhænge og opøve jobmæssige færdigheder.
o Psykoedukation: Undervisning af patienten og hans pårørende om sygdommen.
· Tre faser i behandlingen:
1. Akut fase: I psykosefasen er patienten ofte kaotisk, aggressiv og præget af mangel på ernæring og hygiejne, og der vil derfor ofte være behov for at etablere eller reetablere antipsykotiske behandling. Patienten har desuden behov for fysisk omsorg og pleje, og det er vigtigt at skabe en tillidsfuld kontakt så hurtigt som muligt, så struktur på hverdagen kan begynde. Kan være behov for lukket afdeling. Iværksættelse af miljøterapi og muligvis påbegyndelse af støttende psykoterapi.
2. Stabiliseringsfasen: Mål i denne fase: Befordre patienten frem mod symptomfrihed og habitueltilstanden. Stigende inddragelse af miljøet i behandlingen. Opøvelse af dagliglivets aktiviteter. Genetablering af patientens netværk. Påbegyndelse af samtaleforløb og/eller psykoedukation for patient/pårørende. Typisk flytning af patienten, hvis denne har været i indlagt - vigtigt at sikre kontinuitet i behandling.
Udskrivnings/stabilfasen: Patient er klar til udskrivning og er typisk i sin habitueltilstand (meget få patienter opnår fuld recovery). Vigtigt med fortløbende vurdering af patienten → farmakologisk og psykosocial behandling evalueres og justeres med jævne mellemrum. Patient skal have laveste dosis af psykofarmaka, der sikrer optimal totalfunktion samt minimum af bivirkninger.
Redegør for muligheder for forebyggelse, følgetilstande/-sygdomme, prognose samt byrde for patient og samfund.
MANGLER SVAR ?!?!
Redegør for depressionsygdommens epidemiologi.
· Livstidsrisiko og prævalens: Prævalens: 5-8 %. Livstidsrisiko: Mænd 4 %, kvinder 8 %.
· Debutalder: Typisk 40-50 år.
· Varighed: Ubehandlet cirka 6-12 måneder.
· Højt recidiv: 85 % af patienter med depressiv enkeltepisode får flere episoder.
· Co-morbiditet: 50 % lider også af andre psykiatriske tilstande (typisk angst, OCD, misbrug).
Redegør for de affektive sygdommes patogenese
MANGLER SVAR
Redegør for depressionssygdommens ætiologi.
· Både biologiske og psykologiske faktorer har ætiologisk betydning (psykologiske og biologiske teorier udelukker ikke hinanden, men supplerer hinanden).
· Sårbarheds-stress-modellen: Specifikke og til en vis grad genetisk bestemte biologiske forhold gør bestemte personer særligt sårbare overfor uspecifikke stress-situationer ® mere tilbøjelige til at udvikle depression.
· Aminhypotesen: Depression skyldes forstyrrelser i hjernens signalsystemer med neurotransmitterne serotonin og noradrenalin (denne hypotese har vist sig utilstrækkelig til i sig selv at forklare depression).
· Andre biologiske forandringer, der ses ved depression, spiller muligvis en rolle for ætiologien:
o Ændring i hjernesvingninger målt ved EEG
o Ændret stofskifte og blodgennemstrømning i visse områder af hjernen
o Øget udskillelse af binyrebarkhormonet cortisol
o Atrofi af hipocampus
· ® De nævnte faktorer har endnu ikke kunnet sammenfattes i en entydig model for depression
· Organiske depressioner (depressioner, der med en vis sandsynlighed er forårsaget af en kendt legemlig sygdom):
o Depression kan udløses af organiske sygdomme i hjernen, som f.eks. Parkinsons.
o Depression optræder ofte ved endokrine sygdomme.
· Lægemidler og misbrug: Depression kan udløses af visse lægemidler og forskellige former for misbrug .
· Vinterdepressioner: Fravær af lys.
Redegør for klassiske depressive symptomer.
En depressiv episode udvikles ofte gradvist. Symptomerne ved depression fører ofte til social isolation og nedsat psykosocial funktion.
Kernesymptomer:
· Forsænket stemningsleje:
o Oplevelse af nedtrykthed og tristhed: Dårligt humøret, patient føler sig langt nede, tungsindig, fortvivlet.
o Tab af evnen til at glæde sig og nedsat lyst og interesse (anhedoni): Patient har mistet interesse for de ting, der tidligere optog ham, glædes ikke over noget, alt er ligegyldigt.
· Nedsat energi- og aktivitetsniveau: Opleves som træthed eller som at køre hurtigt træt, når man forsøger at udføre fysisk eller psykisk arbejde. Alle opgaver føles tunge og næsten uoverkommelige.
Ledsagesymptomer:
· Subjektive symptomer (opleves af patienten):
o Håbløshed: Patient føler, at alt ser mørkt og trøstesløst ud.
o Tankebesvær: Svært ved at tænke klart og konstruktivt, langsommere og mindre effektiv tankegang, tanker kører i ring, svært at træffe beslutninger selv om dagligdags ting.
o Koncentrations- og hukommelsesbesvær: Manglende evne til at koncentrere sig om sædvanlige aktiviteter. Kan føre til forvirringstilstand.
o Patologisk skyldfølelse: Urimelig eller overdreven følelse af skyld eller skam, der ikke har karakter af vrangforestilling. Ledsaget af urimelige selvbebrejdelser.
o Nedsat selvfølelse: Urimelig følelse af ikke at være noget værd, at være dum og uduelig. Kan være ledsaget af social tilbagetrækning.
o Selvmordstanker: Tilbagevendende tanker om at gøre ende på livet.
o Angst: Ses i varierende grader. Kan være angstanfald, fobier. Kan være det mest plagsomme for patienten.
o Perceptionsforstyrrelser: F.eks. svækkede sanseindtryk, hvor farver forekommer afblegede.
o Psykomotoriske symptomer:
§ Hæmning: Nedsat psykomotorisk tempo. Patienten oplever at fungere langsommere end sædvanligt, bevæger sig langsommere, tænker langsommere.
§ Rastløshed: Patienten er rastløs og urolig; kan ikke finde hvile; hændervriden, hvileløs traven.
o Fysiologiske forandringer:
o Appetit- og vægtændring: Oftest nedsat appetit.
o Nedsat libido: En del af den universelle anhedoni ved depression.
o Søvnforstyrrelser: Kan både være indsovningsbesvær, gentagne opvågninger eller øget søvntrang.
o Autonome symptomer: Mundtørhed, forstoppelse, svedtendens.
· Objektive depressive symptomer: De ydre tegn, man kan iagttage hos patienten som udtryk for et forsænket stemningsleje eller et nedsat aktivitetsniveau. F.eks. trist og sorgfuldt ansigtsudtryk, nedsat mimik med tårer i øjnene eller grådtendens. Lavmælt og monoton stemme. Patient sidder påfaldende stille, bevæger sig kun lidt og tøvende. Talen er langsom med pauser. Iagttagelig uro, patient har svært ved at sidde stille længe af gangen.
Psykotiske symptomer:
· I svære tilfælde af depression kan der forekomme psykotiske symptomer. Der er da tale om en psykotisk depression.
o Vrangforestillinger er typisk forarmningsforestillinger (patienten er sikker på at være ruineret), selvhenførende vrangforestillinger (patienten er overbevist om, at andre taler om hende) eller forfølgelsesforestillinger. Vrangforestillingerne er typisk ikke bizarre.
o Hallucinationer er typisk 2. persons hørehallucinationer.
o Depressiv stupor: Ekstrem psykomotorisk hæmning. Patienten ligger ubevægelig hen i apati uden, at man kan komme i kontakt med ham.
Ved depression er de psykotiske symptomer typisk stemningskongruente, dvs. de er i overensstemmelse med patientens forsænkede stemningsleje i øvrigt.
Angiv at psykotiske symptomer forekommer, give eksempler herpå og angive at disse typisk er stemningskongruente
· I svære tilfælde af depression kan der forekomme psykotiske symptomer. Der er da tale om en psykotisk depression.
o Vrangforestillinger er typisk forarmningsforestillinger (patienten er sikker på at være ruineret), selvhenførende vrangforestillinger (patienten er overbevist om, at andre taler om hende) eller forfølgelsesforestillinger. Vrangforestillingerne er typisk ikke bizarre.
o Hallucinationer er typisk 2. persons hørehallucinationer.
o Depressiv stupor: Ekstrem psykomotorisk hæmning. Patienten ligger ubevægelig hen i apati uden, at man kan komme i kontakt med ham.
Ved depression er de psykotiske symptomer typisk stemningskongruente, dvs. de er i overensstemmelse med patientens forsænkede stemningsleje i øvrigt.
