Mikrobiologi Flashcards
(Mikrobiologi) Angiv de vigtigste hovedgrupper af mikroorganismer.
Bakterier, svampe, virus, parasit
Angiv forskellene på pro- og eukaryote celler.
Prokaryoter Nukleus: Ingen menbran, enkelt kromosom Organeller i cytoplasma: Ingen Cytoplasmamembran: Sekretion af enzymer + DNA syntese Cellevæg: Stift lag af peptidoglycan Ribosomer: 70S
Eukaryoter Nukleus: Membran, flere kromosomer Organeller i cytoplasma: mitochondrier Cytoplasmamembran: Ingen funktion Cellevæg: Ingen peptidoglycan Ribosomer: 80S
Definer hvad der forstås ved et patogen.
Et patogen er en mikroorganisme, som kan give anledning til sygdomme.
Redegør for begrebet virulens.
Virulens er den sygdomsfremkaldende evne af en mikroorganisme – den trænger ind i en organismes levende væv, formerer sig og fremkalder skadende virkninger.
Angiv de overordnede virulensfaktorer.
Mikroorganismens egenskaber til at fremkalde sygdom:
- Kapseldannelse (beskytter mod fagocytose) - Toksinproduktion
Evne til at fasthæfte til celleoverflader.
Angiv hvad der forstås ved opportunistiske mikroorganismer
Opportunistiske mikroorganismer fremkalder typisk kun sygdom hos immunkompromitterede personer.
Angiv hvad der forstås ved inkubationstid.
Den tid det tager fra smitte til symptomer.
Redegør for bakteriecellens principielle opbygning, størrelsesforhold og struktur.
Størrelse af bakterieceller: Bakterieceller er 0,1-10 µm store (1 µm er det mest almindelige).
Genetisk materiale og cytoplasma: Bakteriecellen er prokaryote celler, dvs. uden cellekerne. Genetisk materiale ligger frit i cytoplasma i form af lang ringformet dobbeltstreng af DNA. Cytoplasma indeholder også ribosomer, hvor proteinsyntesen foregår.
Cytoplasmamembran: Uden om cytoplasma er der en tynd, semipermeabel membran. Består af et dobbeltlag fosfolipid og proteiner.
Cellevæggen: Udenpå cytoplasmamembran er en tyk og ueftergivelig cellevæg. Beskytter bakterien mod ydre påvirkninger og indre osmotisk tryk.
Flageller: Mange bakterier har flageller (tynde svingtråde), som gør bakterien bevægelig.
Sporer: Nogle bakterier danner sporer inde i cellen, der indeholder bakteriecellens genom. Sporerne er meget modstandsdygtige, kan fx tåle kogning. Funktion er at sikre bakteriecellens overlevelse.
Pili: Nogle bakterieceller (især gramnegative) har meget tynde, lange hårlignende udvækster på overfladen. Piliene øger gør det nemmere for bakterierne at hæfte sig fast på værtsorganismens celler.
Toksiner: Giftstoffer, der udskilles af bakterierne, og som er i stand til at beskadige værtsorganismen lokalt eller universelt. Exotoksiner: Udskilles aktivt til omgivelserne. Endotoksiner: Er integrerede bestanddele af bakteriens cellevæg, der udskilles når bakterien dør. Fortrinsvist i gram-negative bakterier.
(Se noter for skema over bakteriecellens strukturer, kan ikke vises her).
Beskriv inddeling af bakterier ud fra morfologi og Gram-farvbarhed.
Inddeling efter morfologi: Bakterier kan efter deres ydre form inddeles i kokker, stave og skrueformede bakterier:
- Kokker: Kuglerunde eller ovale. Lejring:
o To og to: Diplokokker
o I lange kæder: Streptokokker
o I drueklaser: Stafylokokker.
- Stave: Cylinderformede. Kan have afrundede, flade eller spidse ender eller kan være opsvulmede i den ene ende (som en kølle)
- Skrueformede bakterier: Kan enten være helt stive eller bøjelige.
Inddeling efter Gram-farvbarhed:
Definition af gramfarvning: Metode til farvning af bakterier.
Fremgangsmåde: 1. Farvning med krystalviolet 2. Affarvning med alkohol 3. Farvning med rødt farvestof. På grundlag af farvning inddeles bakterier i to hovedgrupper:
Grampositive bakterier: Farves blå-violette ved farvning med krystalviolet og beholder denne farvning efter affarvning med alkohol.
Gramnegative bakterier: Binder ikke den blåviolette farve ® affarves ved affarvning med alkohol og farves røde ved efterfarvningen med rødt farvestof.
Forskelle på grampositive og gramnegative bakterier:
Forskel i farvning skyldes forskel på bakteriernes cellevæg: Grampositive bakterier har tykt peptidoclycanlag ® binder den blå farve. Gramnegative bakterier har tyndt peptiodglycanlag ® holder ikke på den blå farve.
Beskriv bakteriers formering og vækst.
Formering:
Bakteriecellers formering er ukønnet, og den foregår ved simpel tværdeling:
Replikation af genomet: DNA-strengen åbner sig, og nye nukleotider lejrer sig på hver af de to enkeltstrengede kæder → der dannes to nye dobbeltstrengede kæder identisk med den oprindelige dobbeltstreng. De to nye genomer trækkes fra hinanden og aflejres i hver sin ende af bakterien. Der dannes en skillevæg igennem bakteriecellen, og de to søstercellers cytoplasma adskilles. Resultat: Datterceller med præcis samme DNA som modercellen.
Rekombination:
Ukønnet formering giver meget begrænset mulighed for genetisk variation og dermed udvikling. Alligevel er bakterier ikke genetisk uforanderlige, da de er i stand til at udveksle arvemateriale med hinanden, rekombination. Det sker ved tre processer: Transformation, transduktion og konjugation:
Transformation: En bakteriecelle optager passivt fritliggende genetisk materiale, fx fra døde bakterieceller.
Transduktion: Bakteriofager er virus, som kan angribe bakterier. De kan overføre stykker af den angrebne bakteries genom til andre bakterier.
Konjugation: Der dannes vha. pili en rørformet forbindelse mellem to bakterieceller. Herefter overføres et afsnøret stykke af genomet, et plasmid, fra den ene bakteriecelle til den anden. Ved konjugation kan der overføres genetisk materiale til en bakteriecelle, der gør cellen mere virulent og/eller resistent over for antibiotika ® harmløse bakterier kan blive patogene.
Vækst ved dyrkning:
Generationstid: De fleste sygdomsfremkaldende bakterier kan dele sig ca. 20 minutter efter, at de selv er dannet. Faser i væksten:
Lagfase: Hvis bakterier under inkubering har været udsat for ugunstige forhold → går noget tid før formering starter.
Logfase: Bakterier fordobler deres antal pr. tidsenhed.
Stationære fase: Der er mangel på næringsmidler for bakterierne → bakteriernes vækst ophører og antal er konstant.
Nedgangsfasen: Fald i bakterietallet som følge af celledød.
Definer hvad et virus er.
Virus er ikke selvstændige levende organismer, men snarere løsrevne cellebestanddele. De er afhængige af en levende celles medvirken for at kunne producere energi og syntetisere protein. Består af nukleinsyre omgivet af en proteinskal og evt. en kappe.
Redegør for virus’ principielle opbygning, størrelsesforhold og struktur.
Virus består af nukleinsyrer i form af DNA eller RNA (aldrig begge dele). DNA eller RNA kan være enkeltstrenget eller dobbeltstrenget. Nukleinsyrerne indeholder genetisk information og udgør virussets genom (er strengformet eller ringformet).
Størrelse: Varierer fra 30-300 nm (virus er langt mindre end bakterier).
Uden på genomet er der et hylster af protein, kapsidet. Kapsidet er regelmæssigt bundet til genomet ® virus har en ensartet geometrisk facon, fx kugler, cylindre, prismer, kasser. Kapsidet har en stiv struktur, der er i stand til at modstå barske ydre betingelser.
I nogle vira er genomet og kapsidet yderligere omgivet af en ydre membran, en kappe. Minder i sin opbygning om en cellemembran, dvs. består af dobbeltlipidlag og proteiner. Proteinerne er virusspecifikke ® gør virus i stand til at hæfte sig til overfladen af angrebne celler, eller fungerer som enzymer, der opløser cellevæg på angrebne celler.
Beskriv inddeling af virus.
Hovedformer af virus: Klassifikation af virus baseres bl.a. på:
- Det genetiske materiale:
o Dobbeltstrengede DNA-virus
o Enkeltstrengede DNA-virus
o Dobbeltstrengede RNA-virus
o Enkeltstrengede RNA-virus
- Struktur og symmetri af kapsidet:
o Fx kugleformet, prismer, cylindere, kasser.
- Hvorvidt der er en kappe:
o Virus uden kappe: Kan pga. kapsidets stive struktur modstå barske ydre betingelser, fx syre, udtørring mv. Overføres ofte fækalt-oralt. Eksempel: Adenovirus.
o Virus med kappe: Pga. virus-envelopes lighed med en cellemembran skal disse celler være i en vandig opløsning ® ødelægges ved udtørring, syrepåvirkning, sæbevask mv. Overføres i væsker, ved dråbeinfektion, gennem blod og ved direkte kontakt med inficeret væv. Fx influenzavirus.
- Replikationssted og replikationsmåde: Cytoplasma eller kernen? Retrovirus -> syntetiserer DNA ud fra RNA (i stedet for RNA udfra DNA som normalt).
Redegør for formering af viruspartikler.
Virus kan ikke selv syntetisere sine bestanddele ® afhængig af levende cellers medvirken for at kunne formere sig. Virus formerer sig inde i værtscellens ved brug af værtscellens eget synteseapparat, hvorefter de færdige nye viruspartikler igen kan trænge ud af værtscellen og angribe nye celler.
Formeringen sker ved følgende proces:
Adhærence: Virus har overfladereceptorer, der binder til receptorer på værtsorganismens celler (fx HIV-virus binder til CD4-receptorer på T-hjælperceller). Receptorerne skal passe nøjagtigt sammen.
Penetration: Herefter trænger virus ind i cellen. Kan ske ved endocytose eller ved at enzymer i virus skaber et hul i cellemembranen. For vira med kappe smelter kappen sammen med cellemembranen.
Uncoating: Kapsidet opløses, så nukleinsyren frigives til cytoplasma.
Replikation: Virusset udnytter værtscellens organeller først til at syntetisere ny virusnukleinsyre (genomet), derefter til at syntetisere nyt virusprotein (kapsiddelen af virus).
Samling af viruspartiklerne: De nydannede kapsidbestandele samles omkring virusgenomet ® der er dannet en ny viruspartikel.
Ud af cellen: Den nye viruspartikel trænger ud af værtscellen og kan angribe nye celler. Ved kappebærende virus deriveres kappen fra cellemembranen eller kernemembranen, når virus passerer denne.
Den enkelte virusart angriber ofte kun bestemte celletyper og vævstyper i bestemte værtsorganismer, fx angriber hepatitis B kun leverceller hos mennesker (værtsspecificitet).
Beskriv inddeling af parasitter.
Definition af en parasit: En organisme, der er afhængig af og tilpasset en anden og som regel større organisme - en vært. En endoparasit findes inde i værten (fx protozoer og orme), mens en ektoparasit findes på overfladen af værten (fx mider og insekter).
De vigtigste grupper af parasitter i mennesket:
- Protozoer (encellede):
o Amøber: Kan i et vist stadium af deres livscyklus bevæge sig ved at udsende forlængelser fra deres overflade.
o Flagellater: Protozoer med flageller, dvs. svingtråde, der giver parasitten mulighed for aktivt at bevæge sig.
o Sporozoer: Har både kønnet og ukønnet formering, fx malariaparasitten plasmodium. Den kønnede og ukønnede formering finder ofte sted i forskellige værter (fx myg og menneske ved malaria).
- Metazoer (flercellede)
o Orme:
§ Bændelorme: Lever i tarmkanal. Fleste er lange og flade. Størrelse varierer fra få mm til mange m.
§ Ikter: Aflange orme. Flødefarvede eller gennemsigtige.
§ Rundorme: Omfatter intestinale rundorm, hvor de kønsmodne orm findes i tarmen og filarier, der findes i blod og væv.
o Leddyr:
- Insekter, fx lus, lopper, tæger
- Flåter og mider
