Produktion og sundhedsstyring Flashcards
1
Q
Hvilken af følgende parametre måles rutinemæssig i automatiske malkesystemer (AMS)?
A
1 CMT 2 Ledningsevne X 3 Fedt 4 Kimtal 5 Celletal
2
Q
B-streptokokker er de eneste yverpatogener med overvågningsprogram i Danmark. Hvilket udsagn om B-streptokokker er korrekt?
A
1 Malkekvægbesætninger smittet med B-streptokokker er underlagt saneringspligt
2 Human smitte kan være årsag til B-streptokokker i mælkekvægbesætninger X
3 B-streptokokker er resistente overfor pattedypmidler
4 B-streptokokker overvåges ved ydelseskontrollen
5 B-streptokokker er ofte resistente overfor penicillin
3
Q
Hvilket udsagn om sundhedsrådgivningsaftaler (BEK nr. 177) i kvægbesætninger er korrekt?
A
1 Økologiske malkekvægbesætninger kan ikke tegne en sundhedsrådgivningsaftale
2 Uanset type af aftale skal dyrlægen lave en klinisk undersøgelse af alle nykælvere
3 Uanset type af aftale skal dyrlægen vurdere dyrevelfærd i besætningen X
4 Tegnes tilvalgsmodul 2 skal dyrlægen vurdere huld hos alle højdrægtige kvier
5 Har man tegnet tilvalgsmodul 2 må landmanden iværksætte en goldkobehandling uden foregående udtagning af mælkeprøver
4
Q
Hvilket udsagn vedr. mælkekvalitet i automatiske malkesystemer (AMS) er korrekt?
A
1 Alle landmand med AMS er forpligtet til at gennemføre supplerende egenkontrolprocedurer
2 Køer i AMS har generelt et lavere celletal i forhold til køer, som ikke malkes i AMS
3 Supplerende egenkontrolprocedurer indebærer bl.a. at mælken fra nykælvere undersøges visuelt X
4 Ifølge egenkontrolprogrammet skal landmanden udtage en kirtelprøve til dyrkning hos alle køer på alarmlisten
5 I besætninger med AMS kan ikke gennemføres ydelseskontrol
5
Q
En besætning har et automatisk system til at udpege køer med vomacidose (en stofskiftelidelse) via analyse af 1 ml af den automatisk udmalkede mælk. Når en ko bliver udpeget, undersøger personalet koen detaljeret for at afgøre, om den reelt har vomacidose. Er dette tilfældet, så bliver den behandlet med bicarbonat-pulver. Stort set alle køer med vomacidose bliver udpeget af den automatiske test. Hvad er konsekvensen af, at den automatiserede test producerer op til 50% falsk positive resultater?
A
1 Den medicinske behandling af vomacidose forårsager en forøget forekomst af
antibiotikaresistens
2 Der sker et tab af mælkeydelse, fordi man ikke får behandlet alle de syge køer
3 Det er et velfærdsproblem, at man ikke får behandlet alle de syge køer
4 Mælken brugt til de falsk positive test kan ikke sælges, og udgør et økonomisk tab
5 Personalet spilder tid på at undersøge køer uden vomacidose X
6
Q
Effektiviteten af reproduktionsarbejdet i en malkekobesætning afhænger især af sandsynligheden for, at personalet finder de brunstige køer (BrunstObs%), og de fundne brunstige køer bliver drægtige ved en efterfølgende insemination (Dræg%). Nedenfor er der tal for BrunstObs% og Dræg% fra fem (5) besætninger. Hvilken af disse kombinationer er den MINDST effektive mht. at opnå drægtighed?
A
1 BrunstObs%=25% og Dræg%=25% 2 BrunstObs%=24% og Dræg%=24% X 3 BrunstObs%=20% og Dræg%=30% 4 BrunstObs%=70% og Dræg%=26% 5 BrunstObs%=50% og Dræg%=24%
7
Q
Du anbefaler ejeren af en malkekobesætning her-og-nu at bygge en ny kalvestald for ca. en (1) million kroner. Du har lavet en beregning, der viser, at den nye stald kan reducere kalvedødeligheden så meget, at de ekstra kviekalve (som malkekøer) kan indtjene en (1) ekstra million, når der er gået 5 år. Hvilken af følgende metoder skal du bl.a. tage i brug for at lave retvisende økonomisk beregning?
A
1 Diskontering X 2 Prævalensberegning 3 Case-control studium 4 Beregning af incidensrisiko 5 Resistensvurdering
8
Q
Det er ofte relevant at sammenligne forskellige besætningers sundhedstilstand (“benchmarking”). Du ønsker at sammenligne nogle malkekobesætningers forekomst af akut (kortvarig) halthed, der kun optræder inden for de første ca. 2 uger efter kælvning i besætninger med kælvninger året rundt. Hvilken af følgende typer af registreringer er så den bedst egnede?
A
1 Registreringer af standardiserede halthedsvurderinger af alle enkeltkøer foretaget en enkelt gang af den samme dyrlæge i alle besætninger
2 Registreringer af de enkelte besætningsejeres behandlinger af enkeltkøer med præcise angivelser af anvendte medikamenter
3 Registreringer af standardiserede halthedsvurderinger af nykælvere foretaget ved ugentlige sundhedsrådgivningsbesøg af den samme dyrlæge i alle besætninger X
4 Fald i mælkeydelse efter et nyt tilfælde af ejers behandling af halte køer
5 Detaljerede registreringer af såleblødninger hos enkeltkøer ved klovbeskæring 0-14 dage efter kælvning foretaget af forskellige lokale klovbeskærere med indgående kendskab til besætningerne
9
Q
Øget 1. uges dødelighed hos kyllinger skyldes ofte?
A
1 For høj ammoniak koncentration i huset
2 Dårlig rugeægshygiejne X
3 Nedsat skalkvalitet
4 For lavt protein indhold i forældredyrenes foder
5 Forkert lysprogram
10
Q
Serologisk undersøgelse af fjerkræflokke er specielt egnet med henblik på?
A
1 At fastslå om flokken er subklinisk inficeret med Aviær Influenza
2 At bestemme flokkens smittebeskyttelsesniveau
3 At bestemme flokkens respons på vaccination X
4 At vurdere flokkens produktionsmæssige potentiale
5 At monitorere forekomst af en akut infektion
11
Q
Kommercielt fjerkræfoder er underlagt krav om?
A
1 Minimums størrelse af foderpartikler
2 At det skal have en bestemt % tørstof indhold
3 At det skal varmebehandles til 81 grader X
4 At det skal indeholde et højt antal coliforme bakterier
5 At antallet af salmonella bakterier skal være under 500 CFU/gram foder
12
Q
I forbindelse med klækkeprocessen på rugeriet er følgende forhold væsentlige?
A
1 At der etableres gode sociale relationer dyrene imellem
2 At dyrene udveksler mikroorganismer der kan øge deres performance senere i livet
3 At dyrenes døgnrytme etableres - hvilket har betydning for fremtidig brug af lysprogrammer
4 At risikoen for horisontal smitte af uønskede patogener minimeres X
5 Peroral optagelse af skal-rester sikrer en god
forbeningsproces under væksten
13
Q
Den høje forekomst af ESBL E.coli i danske slagtekyllinger tilskrives primært?
A
1 For højt forbrug af antibiotika i den danske
slagtekyllingeproduktion
2 Overførsel fra slagtesvin til fjerkræ
3 Spredning af bakterierne fra landmanden til slagtekyllingerne
4 Spredning fra overbehandlede kæledyr
5 Importerede forældredyr som er antibiotikabehandlede og som spreder resistente bakterier til slagtekyllingerne X
14
Q
Ud fra æglægningskurven hos konsumægshøns kan man evaluere?
A
1 Serologisk status af flokken 2 Strøelsestypen 3 Forekomst af infektioner i flokken X 4 Om antallet af reder i huset er tilstrækkeligt 5 Skaltykkelse
15
Q
Antibiotikaforbruget i konsumægsproduktion er mindre end i forældredyrsproduktion (til slagtekyllinger) på grund af?
A
1 Forskellig følsomhed overfor antibiotika i de 2 typer dyr
2 Lavere forekomst af infektiøse lidelser i produktionssystemerne der bruges til at producere konsumæg
3 Kortere produktionsperiode
4 Tilbageholdelsestiden på konsumæg X
5 Meget robuste konsumægsdyr
16
Q
Hvilken institution deltager ofte i risikovurderingsdelen, men sjældnere i risikohåndteringsdelen, af risikoanalyser af mikrobiel fødevaresikkerhed?
A
1 Fødevareinstituttet på DTU X 2 Fødevarestyrelsen 3 Landbrug og Fødevarer 4 Videncenter for Svineproduktion 5 Sundhedsstyrelsen
17
Q
Sundhedsministeren beder om at få undersøgt risikoen for, at de besøgende ved dyrskuer bliver smittet med MRSA samt en rangering af hvilke dyrskuer, der udgør den største risiko og anbefalinger til, hvad der kan gøres, hvis risikoen er til stede. Hvad er det for en type analyse Sundhedsministeren efterspørger?
A
1 Kortlægning af resistens-profilen for MRSA isoleret fra dyr udstillet på dyrskuer
2 Risikoanalyse baseret på kvalitativ ekspertvurdering af MRSAs smittefarlighed
3 Tværsnitsstudium af dyrskuer med henblik på prævalensbestemmelse af MRSA
4 Mikrobiel risikovurdering med kvantificering af sandsynligheden for smitte med MRSA på
dyrskuer
5 Risikoanalyse baseret på en semikvantitativ risikovurdering af MRSA-smitte på dyrskuer X
18
Q
Hvilken af de følgende kontrolmuligheder er ifølge Sundhedsstyrelsen vigtigst i forebyggelsen af nye humane sygdomstilfælde forårsaget af MRSA ST-398 (CC398)?
A
1 Gårde, hvor der er påvist MRSA, må ikke benyttes som besøgsgårde
2 En person, der arbejder med svin til daglig, og som er blevet påvist at være bærer af CC398, skal under antibiotikabehandling for at fjerne infektionen
3 En person, der arbejder med svin til daglig skal nægtes behandling af hudinfektioner i almindelig lægepraksis og skal henvises til specialklinik, hvis der er mistanke om MRSA-infektion
4 Personer, der arbejder i svinebesætninger skal have god hånd- og tøjhygiejne samt oplyse om, at de har daglig kontakt til svin, hvis de skal behandles eller opereres på klinikker eller hospitaler X
5 Gårde, hvor der er påvist MRSA af typen CC398 i svin, totalsaneres (dvs. alle dyr sættes ud og bygninger samt omgivelser rengøres og desinficeres). Nye svin kan herefter sættes ind på gården
19
Q
Hvad er den første metode man bør vælge til evaluering af om smittespredningen er stoppet, når Salmonella Dublin skal bekæmpes (udryddes) fra smittede kvægbesætninger?
A
1 Antistofmålinger af kvier tæt på kælvning
2 Antistofmålinger af alle goldkøer
3 Nyfødte kalve og spædekalve testes for antistoffer mod Salmonella Dublin med blodprøver
4 Blodprøver fra kalve i alderen ca. 3-6 måneder analyseres for antistoffer mod Salmonella Dublin X
5 Gødningsprøver fra kalve eller køer med diarré testes med dyrkningsprøver
20
Q
Hvad kalder man den type sygdomsovervågning, der er karakteriseret ved, at der udpeges et antal kvier på græs i forskellige regioner, og kvierne testes tre gange før, under og efter græsningssæsonen for at se, om de har serokonverteret for en bestemt virussygdom?
A
1 Repræsentativ aktiv overvågning 2 Passiv overvågning 3 Sentinel overvågning X 4 Diskontering 5 Tværsnitsstudium med opfølgning
21
Q
Hvilken af følgende parametre måles ved ydelseskontrollen?
A
- Kimtal
- Ledningsevne
- CMT
- Celletal X
- pH-værdi
22
Q
B-streptokokker er de eneste yverpatogener med overvågningsprogram i Danmark. Hvilket udsagn om B-streptokokker er korrekt?
A
- B-streptokokker forårsager kun subkliniske mastiter
- Andelen af besætninger med B-streptokokker i Danmark er faldende
- Holdopdeling af køer i en smittet og ikke-smittet gruppe er et vigtig led i et saneringsprogram for B-streptokokker X
- B-streptokokker overvåges 3 gange årligt ved ydelseskontrollen
- B-streptokokker er resistente overfor penicillin
23
Q
Hvilket udsagn om sundhedsrådgivningsaftaler (bek. 786) i kvægbesætninger er korrekt?
A
- Det er op til landmanden selv, om der skal tegnes en sundhedsrådgivningsaftale
- En rådgivningsaftale indebærer, at dyrlægen skal lave en klinisk undersøgelse af alle ungdyr i besætningen uanset typen af aftalen
- Tegnes modul 2, skal dyrlægen fortage undersøgelse af såkaldte risikogrupper af dyr X
- Dyrlægen skal kun forholde sig til dyrenes sundhed uanset aftalen
- Besætninger med modul 2 behøver ikke at udtage en mælkeprøve inden behandling af goldkøer med antibiotika
24
Q
Du er besætningsdyrlæge i en besætning med AMS og frivillig ko-trafik. Landmanden fortæller dig, at antal køer på alarmlisten med forlængede malkeintervaller er fordoblet indenfor 14 dage. Hvilket af følgende svar til landmanden er mest KORREKT?
A
- Ændringer i malkeintervaller er ikke relateret til køernes sundhedstilstand
- Ved uændret management af robotten og antal køer per robot kan en forlængelse af malkeintervaller tyde på flere halte køer i besætningen X
- Det er normalt, at koens malkeintervaller varierer meget
- Flere køer med lange malkeintervaller er et sikkert tegn på, at køerne ikke bryder sig om kraftfoderet tilbudt i malkerobotten
- Køer med høj ydelse har længere malkeintervaller
25
En besætning har et automatisk system til at udpege køer med stofskiftelidelsen ketose via analyse af 1 ml af den udmalkede mælk. Når en ko bliver udpeget, undersøger personalet koen detaljeret for at afgøre, om den reelt har ketose. Er dette tilfældet, så bliver den behandlet medicinsk. Stort set alle køer med ketose bliver udpeget. Hvad er konsekvensen af, at den automatiserede test desuden producerer op til 50% falsk positive udpegninger?
1. Forøget forekomst af antibiotikaresistens
2. Tab af mælkeydelse, fordi man ikke får behandlet alle de syge køer
3. Det er et velfærdsproblem, at man ikke får behandlet alle de syge køer
4. Personalet spilder ressourcer på at undersøge køer uden ketose X
5. Mælken brugt til de falsk positive test kan ikke sælges, og udgør et økonomisk tab
26
Effektiviteten af reproduktionsarbejdet i en malkekobesætning afhænger især af sandsynligheden for, at personalet finder de brunstige køer (BrunstObs%), og at de fundne brunstige køer bliver drægtige ved en efterfølgende insemination (Dræg%). Nedenfor er der fem (5) kombinationer af BrunstObs% og Dræg%. Hvilken af disse kombinationer er den mest effektive mht. at opnå drægtighed?
1) BrunstObs%=20% og Dræg%=75%
2) BrunstObs%=40% og Dræg%=60%
3) BrunstObs%=50% og Dræg%=50% X
4) BrunstObs%=60% og Dræg%=40%
5) BrunstObs%=75% og Dræg%=25%
27
Du får oplyst, at en bestemt antibiotikabehandling af køer med yverbetændelse giver udvikling af antibiotikaresistens i 50% af tilfældene og 90% helbredelse. En anden behandling giver udvikling af antibiotikaresistens i 10% af tilfældene og 50% helbredelse. Hvilken af følgende metoder er økonomisk set mest relevant til at beregne konsekvens af at udsætte køer med antibiotikaresistens?
1. Diskontering
2. Prævalensberegning
3. Beslutningstræ (Decision tree) X
4. Beregning af incidensrisiko
5. Undersøgelse for antibiotikaresistens
28
Det er ofte relevant at sammenligne forskellige besætningers sundhedstildtand (benchmarking). Såfremt du ønsker at sammenligne nogle malkekobesætningers forekomst af kronisk (langvarig) halthed, hvilken af følgende typer af registreringer er så den bedst egnede?
Registreringer af standardiserede halthedsvurderinger af enkeltkøer foretaget af den samme dyrlæge i alle besætninger X
Registreringer af de enkelte besætningsejeres behandlinger af enkeltkøer med præcise angivelser af anvendte medikamenter
Bakteriologiske undersøgelser af svaberprøver fra klovspalter
Fald i mælkeydelse efter et nyt tilfælde af ejers behandling af halte køer
Registreringer af såleblødninger hos enkeltkøer ved klovbeskæring foretaget af forskellige lokale klovbeskærere med indgående kendskab til besætningerne
29
Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger er uønskede primært af velfærdsmæssige hensyn. Men helt konkret vil sådanne svidninger også kunne resultere i?
1. Øget forekomst af ESBL E.coli positive kyllinger X
2. Hysteri i flokken
3. At vandforbruget øges
4. Uens kyllinger
5. Øget forekomst af mave-tarminfektioner
30
Ved konstruktionen af fjerkræhuse bør man indtænke?
1. Områdets årlige nedbørsforhold
2. Placering i forhold til fodermølle
3. Afstand til rugeriet
4. Placering i forhold til nord-syd akse
5. Placering i forhold til vådområder
31
Den høje forekomst af ESBL-producerende E. coli i danske slagtekyllinger tilskrives primært?
1. Højt forbrug af antibiotika i den danske slagtekyllingeproduktion
2. Overførsel af ESBL-producerende E. coli fra slagtesvin til fjerkræ
3. Import af daggamle dyr fra forældregenerationer, hvor de resistente bakterier er en del af floraen
4. Spredning af bakterierne fra landmanden til slagtekyllingerne x
5. Spredning fra overbehandlede kæledyr
32
Vaccination kan hos fjerkræ forebygge?
1. Sygdom forårsaget af Histomonas meleagridis
2. Infektion med Ascaridia galli
3. Infektion med Newcastle disease X
4. Klinisk coccidiose
5. Smitte med Mareks sygdom
33
Typiske dødsårsager for økologiske æglæggere kan være?
1. Rakitis
2. Underernæring
3. Forgiftning med mycotoxiner
4. Infektioner som følge af trædepudesvidninger
5. Kannibalisme X
34
Forekomst af "blackhead" i fjerkræflokke kan reduceres ved?
1. At øge ventilationen i husene
2. Restriktiv fodring
3. Øget smittebeskyttelse
4. At reducere brugen af egen kornproduktion i foderet
5. At kontrollere forekomsten af histomoniasis i forældredyr X
35
Hvilke af nedenstående udsagn kendetegner introduktion og overførsel af Campylobacter i fjerkræflokke?
1. Introduceres ofte via foder
2. Overføres vertikalt til afkom
3. Introduceres ofte via luftindtag i husene
4. Overføres ofte med vacciner til fjerkræ
5. Introduceres hovedsageligt på rugeriet X
36
Hvilke af nedenstående forhold udgør den største risiko mht. at få introduceret nye mikrobielle agens til en fjerkræflok?
1. Daglig observation af flokken ?
2. Fodring
3. Afhentning af kyllinger eller æg fra henholdsvis slagteri og ægpakkeri
4. Regnvejr
5. En kold vinter
37
Hvilken institution deltager ofte i risikovurderingsdelen, men ikke i risikohåndteringsdelen, af risikoanalyser for smitsomme dyresygdomme ved import af levende dyr?
1. Landbrug & Fødevarer
2. Fødevarestyrelsen
3. Veterinærinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) X
4. Statens Seruminstitut X
5. NaturErhvervsstyrelsen
38
Hvad er årsagen til, at netop methicillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA) ST-398 (CC398) får så stor opmærksomhed i Danmark for tiden – både i medier og ved de institutioner, der foretager risikovurdering og risikohåndtering?
1. Det er den type af MRSA-bakterier, der findes hyppigst ved humane MRSA-forårsagede sygdomstilfælde
2. Antallet af CC398-påvisninger hos mennesker og prævalensen af MRSA isoleret fra svin på slagterierne er steget, så det har skabt frygt for fremtidig spredning med flere humane sygdomstilfælde til følge ?
3. Det er den type, der er sværest at behandle ved humane sygdomstilfælde forårsaget af MRSA
4. Det er den type af MRSA, der findes hyppigst ude i samfundet hos humane klinisk raske bærere af MRSA-bakterier
5. Det er en type, der findes hyppigt i svinebesætninger, og derfor frygter man smitte via svinekød
39
Hvad er det vigtigste tiltag at sætte ind med som smittebegrænsende foranstaltning, når
Salmonella Dublin skal bekæmpes eller udryddes fra kvægbesætninger?
1. Isolation af kvier tæt på kælvning
2. Vaccination af alle goldkøer mod Salmonella Dublin
3. Nyfødte kalve og spædekalve samt deres omgivelser holdes tørre og rene
4. Blodprøver fra kalve i alderen 3-6 måneder analyseres for antistoffer mod Salmonella Dublin X
5. Gødningsprøver fra kalve med diarré testes ved bakteriologisk undersøgelse
40
Hvad kalder man den type sygdomsovervågning, der er karakteriseret ved, at alle malkekvægsbesætninger får deres automatisk udtagne tankmælk testet for antistoffer mod ’bovin virus diarrhoea’-virus hver fjerde måned og klassificeret som positiv eller negativ ifølge laboratoriesvaret? Positive besætninger sættes efterfølgende under offentligt tilsyn indtil infektionen er fjernet.
1. Aktiv overvågning X
2. Passiv overvågning
3. Sentinel overvågning
4. Monitorering
5. Syndromovervågning
41
Hvilken af følgende parametre måles ved hver malkning i et automatisk mælkesystem (AMS)?
1. California Mastitis Test (CMT)
2. kimtal
3. fedt
4. mælkeydelse X
5. celletal
42
B-streptokokker er de eneste yverpatogener med overvågningsprogram i Danmark. Hvilket udsagn om B- streptokokker er korrekt?
1. B-streptokokker er ofte resistente overfor penicillin
2. der findes forskellige serotyper af B-streptokokker X
3. pattedypmidler anvendt efter malkning bidrager ikke til at nedbringe smitterisikoen
4. B-streptokokker overvåges 3 gange årligt ved ydelseskontrollen
5. de fleste danske besætninger er smittet med B-streptokokker
43
Hvilket udsagn vedrørende automatiske malkesystemer (AMS) er korrekt?
1. køernes klovsundhed har ingen sammenhæng med besøgsfrekvensen i robotten
2. ledningsevnemåling er ikke egnet til at udpege køer med mastitis
3. hvis den automatiske frasortering af unormal mælk i en AMS har en sensitivitet over 70%, skal der
laves supplerende egenkontrolprocedurer
4. der skal udtages mælkeprøver til bakteriologisk dyrkning fra køer på alarmlisten
5. ved overgang til AMS sker ofte en stigning i køernes celletal X
44
Hvilket udsagn vedrørende celletal og mastitis er korrekt?
1. kimtallet fra tankmælken er mest en indikator for yversundhed fremfor mælkekvalitet ?
2. tankcelletallet er altid lavere end celletallet fra ydelseskontrollen
3. hvis det gennemsnitlige celletal fra ydelseskontrollen er er markant højere end celletallet fra tankmælken, kan dette indikere at landmanden undlader at aflevere mælk fra køer med højt celletal ??
4. tankcelletallet er mest en indikator for antibiotikaresistens fremfor mælkekvalitet
5. lavt tankcelletal er en sikker indikator for lav forekomst af yverbetændelser i besætningen
45
I mange malkekobesætninger er det et mål, at så mange køer som muligt bliver drægtige så hurtigt som muligt efter kælvning. Dvs. der skal være så få dage som muligt, hvor køerne er ’tomme’. Til vurdering af hvor godt dette mål nås for besætningen (et ’nøgletal’), kan du se udtrykket ’tomdage’ beregnet som det aritmetiske gennemsnit af antal dage fra kælvning til etableret drægtighed for de enkelte køer, der er blevet drægtige. Hvilken af følgende forklaringer er hovedgrunden til, at dette aritmetiske gennemsnit kan være stærkt misvisende i en besætning uden indkøb af erstatningskøer?
1. chancen for drægtighed ved en insemination indgår ikke.
2. der tages ikke højde for personalets evne til at observere brunster.
3. tidlige aborter indgår ikke.
4. de køer, der ikke bliver drægtige, kan ikke indgå i beregningen. X
5. drægtige køer, der bliver udsat, kan ikke indgå i beregningen.
46
Såfremt en dyrlæge vil minimere risikoen for at overse tegn på sygdom ved gennemgang af dyrene eller automatiske registreringer fra f. eks. en robot (= maksimere sensitiviteten), så øges risikoen for ’falsk positive’ observationer/registreringer. Hvornår er det oplagt hensigtsmæssigt at have falsk positive observationer/registreringer?
1. ved overvågning rettet mod brunstforekomst, hvor observationen medfører en insemination
2. ved overvågning rettet mod en sjældent forekommende meget smitsom og stærkt tabvoldende sygdom som f.eks. mund- og klovesyge. X
3. ved overvågning rettet mod forekomst af mild mastitis, hvor observationen medfører antibiotikabehandling.
4. ved overvågning rettet mod forekomst af let forvoksede klove, hvor observationen medfører ekstra klovbeskæring.
5. ved overvågning rettet mod fald i mælkeydelse, hvor observationen medfører omkostningstung ændring i fodringen.
47
Som dyrlæge i en malkekobsætning vil du sammenligne forekomsten af mastitis ved udsætningstidspunktet hos enkeltkøerne i det seneste kvartal med forekomsten af samme tilstand i det nærmest foregående kvartal. Den mest dækkende (valide) metode til at udføre den opgave er én af følgende:
1. bestemme det såkaldte kimtal i tankmælken (hygiejneparameter) i de to perioder
2. bestemme celletallet ved de nærmest foregående kælvninger
3. beregne sandsynligheder for forhøjet celletal ved nærmest foregående ydelseskontrol hos udsatte
køer i de to perioder og sammenligne disse sandsynligheder
4. foretage detaljerede kliniske undersøgelser af yveret ved en enkelt tværsnitsundersøgelse af køer
nær udsætning i hver af de to perioder X
5. beregne antal køer med forhøjet celletal lige før udsætning i de to perioder og dividere med antal foderdage for alle køer i de samme perioder.
48
I hvilken af nedenstående interventioner i en malkekobesætning er det af afgørende betydning at benytte diskontering i en evt. sundhedsøkonomisk analyse?
1. ændring af medikament ved yverbehandling fra smalspektret til bredspektret antibiotikum.
2. ændring af metode til huldvurdering.
3. introduktion af handlingsplan til reduktion af gødningsforurening i mælken (kimtal).
4. indkøb af roterende børste til køers hudpleje.
5. bygning af en ny kalvestald for at reducere kalvedødeligheden. X
49
Hvilken af følgende metoder kan bruges til at kortlægge forekomsten af en zoonotisk parasit i ræve i Danmark?
1. prævalensbestemmelse i et case-kontrol studium
2. prævalensbestemmelse i et tværsnitsstudium X
3. dobbeltblindt interventionsstudium
4. sentinel overvågning
5. risikoanalyse
vi ønsker at finde forekomsten af sygdommen i rævene,
ikke at finde nysmitte
En kohorte af usmittede dyr eller besætninger testes gentagne gange
over tid for at detektere evt. nysmitte
50
Hvorledes kan følgende påstand undersøges? - ” Vaccine X kan reducere sandsynligheden for at hunde udvikler rabies med 95% i et område, hvor rabies forekommer endemisk”.
1. ved risikoanalyse af rabies for alle hundene i området
2. ved sammenligning af case fatality i en uvaccineret og en vaccineret gruppe hunde
3. ved analyse af risikofaktorer for rabies hos en stikprøve af hundene i området
4. ved sammenligning af prævalensen af rabies i en uvaccineret og en vaccineret gruppe hunde
5. ved sammenligning af incidensrisikoen af rabies i en uvaccineret og en vaccineret gruppe hunde
over en tidsperiode X (vi skal undersøge sandsynligheden for at udvikle et givent event)
51
Hvilken af følgende metoder kan man bruge til at undersøge risikoen for at en bestemt multiresistent bakterie kommer ind i Danmark med importeret kød?
1. risikoanalyse X
2. prævalensbestemmelse i et tværsnitsstudium
3. bestemmelse af incidensrisiko i et kohortestudium ?
4. bakteriologisk undersøgelse
5. risikofaktoranalyse i et case-control studium
52
Hvilken af følgende typer af overvågning benyttes i Danmark, når formålet med overvågningen er hurtigst muligt at detektere en eksotisk virussygdom med tydelige kliniske tegn og høj morbiditet og mortalitet, hvis den kommer ind i landet?
1. aktiv overvågning af slagtedyr med serologi
2. passiv overvågning baseret på indrapportering af mistanker
3. aktiv overvågning af avlsdyr dyr med serologi
4. tværsnitsundersøgelse baseret på virusdetektion
5. sentinel overvågning baseret på serologi X
53
Klækkeprocenten i fjerkræbesætningen afhænger af?
1. metan indholdet i rugemaskineluften X (selv om kyllingerne ligger inde i æggene, udfører de stadig en
vis form for respiration, hvorfor det er vigtigt, at luften har et
højt oxygenindhold og lavt metan gas inhold)
2. klækkebakkens udformning
3. antallet af lux i rugemaskinen
4. antallet af æg i rugemaskinen
5. løbende disinfektion af rugemaskinen i rugeperioden
54
Chicken Anaemia Virus (CAV) infektion i fjerkræhold forårsager?
1. støt stigende morbiditet igennem de første 3 leveuger X
X
2. kun mortalitet hos kønsmodne dyr
3. ikke makroskopiske forandringer
4. kun mikroskopiske forandringer
5. morbiditet i to faser adskilt af inkubationsperioden
Clinical symptoms
Poor growth, pale birds, sudden rise in mortality
(usually 13 – 16 days of age). No clinical signs or effect on
egg production or fertility in parent flock during seroconversion.
55
Ved let forhøjet 1. uges dødelighed (2,5%) i en fjerkræbesætning undersøger jeg om?
1. de døde dyr har læsioner som følge af Capillaria
2. der er tegn på infektion eller mangelsymptomer i de døde dyr X
3. forældredyrene er blevet vaccineret imod coccidiose
4. der er tegn på Histomonas meleagridis infektion i dyrenes blindtarme
5. støvindholdet i luften er forhøjt
56
Vaccination af fjerkræ kan forebygge?
1. sygdom forårsaget af Histomonas meleagridis
2. infektion med Infektiøs bronchitis (IB) virus
3. infektion med Newcastle disease
4. sygdom forårsaget af coccidier X
5. sygdom forårsaget af Ascaridia galli
vaccinationer forebygger klinisk sygdom og ikke
infektion
57
Ved konstruktionen af fjerkræhuse bør man indtænke?
1. placering i forhold til fodermølle
2. områdets årlige nedbørsniveau
3. muligheden for at dyrke egne afgrøder
4. placering i forhold til vilde fugles trækruter X
5. afstand til rugeriet
58
Forekomst af Campylobacter i fjerkræflokke kan reduceres ved?
1. at øge ventilationen i husene
2. at anvende restriktiv fodring
3. at øge biosecurity X
4. at reducere brugen af egen kornproduktion i foderet
5. at kontrollere forekomsten af Campylobacter i forældredyr
59
Hvilke af nedenstående udsagn gælder IKKE for Salmonella i fjerkræflokke?
1. Salmonella introduceres ofte via foder
2. Salmonella overføres vertikalt til afkom
3. Salmonella introduceres ofte via luftindtag i husene X
4. Salmonella kan overføres fra hunde og katte til fjerkræ
5. Salmonella kan inficere vilde fugle og gnavere
60
Hvilket af nedenstående forhold udgør den største risiko mht. at få introduceret nye mikrobielle agens til en fjerkræflok?
1. daglig observation af flokken
2. fodring X
3. afhentning af kyllinger eller æg fra henholdsvis slagteri og ægpakkeri
4. regnvejr
5. en kold vinter
61
Hvilken af følgende parametre måles ved hver malkning i et automatisk mælkesystem (AMS)?
1) ledningsevne X
2) kimtal
3) fedt
4) CMT
5) celletal
62
B-streptokokker er de eneste yverpatogener med overvågningsprogram i Danmark. Hvilket udsagn om B-streptokokker er korrekt?
1) B-streptokokker er ofte resistente overfor penicillin
2) der er kun én serotype af B-streptokokker
3) B-streptokokker spreder sig i staldsystemet, som er den største smittekilde X
4) B-streptokokker overvåges årligt ved en tankmælkprøve?
5) andelen af besætninger smittet med B-streptokokker er faldende
63
Hvilken af følgende parametre måles ved ydelseskontrollen?
1) ledningsevne
2) protein X
3) CMT
4) kimtal
5) pH-værdi
64
Hvilket udsagn om sundhedsrådgivningsaftaler (bek.786) i kvægbesætninger er korrekt?
1) En rådgivningsaftale indebærer at dyrlægen skal lave en klinisk undersøgelse af alle ungdyr i besætningen uanset type af aftale
2) Besætningsejere med mere end 100 køer bestemmer selv, om der skal tegnes en sundhedsrådgivningsaftale
3) Dyrlægen skal kun forholde sig til dyrenes sundhed uanset aftalen
4) Har man tegnet en sundhedsrådgivningsaftale, er en CMT test af mælken tilstrækkeligt til at få lov til at foretage en goldkobehandling
5) Foreligger en besætningsdiagnose (tilvalgsmodul 2), må landmanden selv iværksætte behandlinger med antibiotika X
65
Som dyrlæge i en malkekobsætning skal du sammenligne forekomsten af mastitis ved goldningstidspunktet hos enkeltkøerne i det seneste kvartal med forekomsten af samme tilstand i det nærmest foregående kvartal. Den mest dækkende (valide) metode til at udføre den opgave er én af følgende:
1) Bestemme celletallet i tankmælken i de to perioder
2) Bestemme kimtallet i mælken ved de kælvninger, der følger efter goldningerne
3) Beregne sandsynligheder for forhøjet celletal lige før goldning hos de goldede køer i de to perioder og sammenligne disse sandsynligheder
4) Foretage detaljerede kliniske undersøgelser af yveret ved en enkelt tværsnitsundersøgelse af køer nær goldning i hver af de to perioder X
5) Beregne antal køer med positive PCR-test lige før goldning i de to perioder og dividere med antal foderdage for goldkøer i de samme perioder.
66
En mælkeproducent har 100 køer, som han ønsker at få drægtige. Du kan antage, at alle bliver brunstige første gang, når de er 35 dage efter kælvningen, og at der er præcist 21 dage mellem de efterfølgende brunster indtil drægtighed. Producenten opdager og inseminerer ved 60% af brunsterne, og 40% af insemineringerne resulterer i en blivende drægtighed. Spørgsmålet er nu: Hvor mange køer vil være inseminerede 50 dage efter kælvning med en insemination, der fører til drægtighed?
1) 0-15 køer
2) 0%-15%
3) 35%-60%
4) 15-35 køer X
5) Mere end 60 køer
100 køer, brunst efter 35 dg, 60 insemineres, 60 x 0,4 = 24 drægtige
35 + 21 = 56 dage efter kælvning ville næste brunst falde for de resterende 76 køer.
67
Du får oplyst, at en bestemt antibiotikabehandling af en ko giver helbredelse i 80% af tilfældene og en anden behandling 60% helbredelse, og du får angivet diverse relevante priser (fx på medicin og tilbageholdt mælk). Hvilken af følgende metoder er mest relevant til at vælge den økonomisk bedste metode?
1) Diskontering
2) Prævalensberegning
3) Beslutningstræ (Decision tree) X
4) Partielt budget
5) Undersøgelse for antibiotikaresistens
68
Det er ofte relevant at sammenligne forskellige besætningers sundhedstilstand (’benchmarking’). Såfremt du ønsker at sammenligne nogle malkekobesætningers forekomst af børbetændelse (metritis) i perioden 5-12 dage efter kælvningen, hvilken af følgende typer af registreringer er så den bedst egnede?
1) Registreringer af resultater af gynækologiske undersøgelser af enkeltkøer foretaget af den samme dyrlæge i alle besætninger X
2) Registreringer af de enkelte besætningsejeres behandlinger af enkeltkøer med præcise angivelser af anvendte medikamenter
3) Bakteriologiske undersøgelser af gulligt flåd fra skedeåbningen
4) Antal dage til drægtighed efter et matitistilfælde
5) Registreringer af resultater af gynækologiske undersøgelser af enkeltkøer med metritis foretaget af forskellige lokale dyrlæger med indgående kendskab til besætningerne
69
Hvilket af følgende mål bruges i klassificeringen af malkekvægsbesætninger i Niveau 1 eller 2 i det officielle danske Salmonella Dublin overvågningsprogram?
1) dyrkning af bakterier i gylleprøver
2) antistofmålinger på ydelseskontrolmælk
3) antistofmålinger på tankmælk X
4) antistofmålinger på blodprøver
5) celletal
Bekendtgørelse om Salmonella hos Kvæg s. 7 (bliag 1)
11) En mælkeleverende kreaturbesætning anses at være fri for infektion,
når gennemsnittet af de sidste fire målinger af antistofniveau i tankmælken
er under grænseværdien for positiv reaktion
70
I en malkekvægsbesætning bliver en ko syg og aborterer. Få uger efter observeres blodig diarré, feber, hoste og øget dødelighed blandt kalvene. Hvad har besætningsdyrlægen lovbestemt pligt til at foretage sig, når han/hun bliver kaldt ud af landmanden?
1) udtage gødningsprøver fra syge kalve og indsende til laboratorium med mistanke om salmonellose
2) bestille blodprøver til måling af antistoffer mod salmonella pga. mistanke om salmonellose X
3) udtage gødningsprøver fra syge dyr og indsende til laboratorium med mistanke om coccidiose
4) behandle kalvene med antibiotika
5) besætningsdyrlægen har ingen lovbestemt pligt baseret på den sammensætning af kliniske tegn
71
Hvilken af følgende metoder kan bruges til at vurdere risikoen for, at en eksotisk sygdom kommer ind i Danmark via importerede krybdyr fra Sydøstasien?
1) prævalensbestemmelse i et tværsnitsstudium
2) incidensbestemmelse i et kohortestudium
3) dobbeltblindt interventionsstudium
4) risikoanalyse X
5) sentinel overvågning
72
Vestnile-feber spreder sig tilsyneladende i Middelhavsområdet. Virus spredes med myg og kan opformeres subklinisk i fugle/fjerkræ. Ca. 20 % af heste og mennesker, der smittes af myg, der tidligere har stukket smittede fugle, bliver syge og viser influenza-lignende symptomer samt i sjældnere tilfælde tegn på meningitis. Hvilken af følgende overvågningsmetoder vil være mest oplagt, hvis vi vil begynde at overvåge for introduktion af Vestnilfeber til Danmark?
1) aktiv overvågning af slagtede heste med PCR til påvisning af Vestnilfeber-virus
2) sentinel overvågning baseret på serologi i heste, fjerkræ og humane bloddonorer X
3) passiv overvågning baseret på indrapportering af mistanker om Vestnilfeber hos heste og mennesker
4) løbende aktiv overvågning af alle avlshingste med serologi
5) tværsnitsundersøgelse baseret på Vestnilfeber-virusdetektion i syge heste
73
En enkelt serologisk undersøgelse i en forældredyrs-fjerkræflok kan afklare om?
1) der er en akut infektion i flokken
2) der er sket serokonversion efter vaccination X
3) flokken er inficeret med Campylobacter
4) der er problemer med tibial dyschondroplasi
5) der har været Salmonella i foderet
74
Vaccination i fjerkræbesætninger via drikkevand kræver?
1) særlige drikkeautomater, hvor kun vaccinen tildeles
2) at der anvendes en svækket levende organisme (vaccine), der selv kan etablere infektion i dyret X
3) at der anvendes en adjuvans
4) at der følges op med en injektionsvaccine (booster)
5) at vaccinen kun skal beskytte imod fremtidige infektioner i gastro-intestinal systemet
75
Blommesæksbetændelse i fjerkræ ses ofte som følge af?
1) leukoseinfektioner
2) dårlig hygiejne i opdrætsflokken
3) Heterakis gallinarum infektion
4) nedsat leverfunktion
5) dårlig rugeægshygiejne X
76
Højt biosecurity-niveau i fjerkræbesætninger kan forebygge?
1) smitte med Histomonas meleagridis (smitte via mellemvært, Heterakis gallinarum som derefter spises af fjerkræ)
2) leverruptur
3) leukoseinfektioner
4) coccidiose X (orebyggelse/behandling ved brug af anticoccidier eller vaccination. God hygiejne kan minimere tilfældene men ikke gøre at man undgår dem helt)
5) sygdom forårsaget af Ascaridia galli ?
77
Diagnostik ved brug af PCR kan afgøre om?
1) foderet har et for lavt indhold af kalium
2) der er vaccineret korrekt imod Infektiøs Bronchitis virus
3) der er dyr der er vertikalt inficeret
4) der er DNA fra Salmonella tilstede i den undersøgte prøve X
5) om der foretaget foderskift indenfor de seneste 2 uger
78
Udbrud af Infectious Bursal Disease virus (Gumboro) i fjerkræflokke kan reduceres ved?
1) at øge ventilationen i husene
2) brug af restriktiv fodring
3) at kontrollere forekomsten af Campylobacter i forældredyrsflokken
4) at reducere brugen af egen kornproduktion i foderet
5) at øge biosecurity X
79
Vask af rugeæg kan forebygge?
1) sygdom med Campylobacter
2) vertikal overførsel af Salmonella
3) senere smitte med Ascaridia galli
4) tidlig smitte med E. Coli X
5) senere symptomer fra mycotoxinforgiftning
80
Vaccinationer i fjerkræ foretages
1) efter at dyrene er blevet kønsmodne for sikre et godt immunrespons
2) inden 12. leveuge, så det ikke influerer på ægproduktionen
3) blandt andet for at inducere en høj grad af maternelt overførte antistoffer X
4) for at begrænse mortalitet forårsaget af Histomonas meleagridis
5) overvejende ved injektion for at sikre den mest optimale dosis
81
Hvilken af følgende parametre måles ved ydelseskontrollen?
1. California mastitis test
2. Ledningsevne
3. Celletal X
4. Kimtal
5. pH-værdi
82
Hvilket udsagn om yverpatogenet B-streptokokker er korrekt?
1. Kan ikke udrydes fra smittede besætninger
2. Overvåges i tankmælken X
3. Er ofte resistent overfor penicillin
4. Overvåges ved ydelseskontrollen
5. Er resistent overfor pattedypmidler
83
Hvilket udsagn om sundhedsrådgivningsaftaler (bek.786) i kvægbesætninger er korrekt?
1. Alle mælkeleverende kvægbesætninger skal tegne en sundhedsrådgivningsaftale
2. Dyrlægen skal lave en klinisk undersøgelse af alle dyr i besætningen uanset typen af aftale
3. Tegnes modul 2, så indebærer aftalen en systematisk klinisk undersøgelse af nykælvere X
4. Økologiske mælkekvægbesætninger kan kun tegne basisaftaler
5. Landmænd med sundhedsrådgivningsaftaler skal ikke udtage mælkeprøver for at gennemføre en goldkobehandling
84
Hvilket udsagn vedr. automatiske malkesystemer (AMS) er korrekt?
1. Halte køer har en højere besøgsfrekvens i robotten i forhold til ikke halte køer
2. Køer i AMS har generelt et lavere celletal, i forhold til køer som ikke malkes i AMS
3. Yversundheden i AMS kan overvåges gennem måling af mælkens ledningsevne X
4. Landmanden skal udtage en kirtelprøve til dyrkning hos alle køer på alarmlisten
5. I besætninger med AMS kan ikke gennemføres ydelseskontrol
85
Mælkefeber er en meget kortvarig lammelse ved kælvningen hos ældre køer (hypokalcæmisk parese). Den mest dækkende (valide) metode til at sammenligne forekomsten af mælkefeber i en malkekobesætning i to perioder er at?
1. Bestemme kalciumkoncentrationen i tankmælken de to perioder
2. Bestemme kalciumkoncentrationen i blodet blandt køerne i en tilfældig stikprøve af goldkøer de to perioder
3. Beregne sandsynligheder for behandling for mælkefeber i de forskellige aldersgrupper (pariteter) i de to perioder
4. Foretage detaljerede kliniske undersøgelser af bevægeapparatet ved en enkelt tværsnitsundersøgelse af køer ved kælvning i hver af de to perioder
5. Beregne antal køer med registret mælkefeberbehandling i hver af de to perioder og dividere med det gennemsnitlige antal malkende køer i de samme perioder X
86
En mælkeproducent har 100 køer, som han ønsker at få drægtige. Du kan antage, at alle bliver brunstige første gang, når de er 49 dage efter kælvningen, og at der er præcist 21 dage mellem de efterfølgende brunster indtil drægtighed. Producenten opdager og inseminerer ved 50% af brunsterne, og 30% af insemineringerne resulterer i en drægtighed. Spørgsmålet er nu: Hvor mange køer vil være inseminerede med efterfølgende drægtighed 72 dage efter kælvning?
1. 0-20 %
2. 21-40 % X
3. 41-60 %
4. 61-80 %
5. 81-100 %
87
Omkostninger til sygdomsbekæmpelse skal som regel betales fra starten, mens indtægter oftest kommer langt senere. Hvilken metode er relevant til at tage højde for dette forhold i en økonomisk analyse?
1. Partielt budget
2. Prævalensberegning
3. Diskontering X
4. Beregning af odds-ratio
5. Beregning af incidens-risiko
88
Hvad forstås ved overvågning (engelsk surveillance) af smitsomme sygdomme?
1. Offentliggørelse af test-resultater fra besætninger der indsender prøver til diagnostik på de danske laboratorier
2. Systematisk indsamling, lagring og analyse af sygdomsdata, og kommunikation heraf, så tiltag kan iværksættes X
3. Systematisk epidemiologisk undersøgelse af udbrud med smitsomme sygdomme
4. Systematisk indsamling af data fra besætninger med kliniske udbrud af smitsomme sygdomme
5. At Fødevarestyrelsen følger prævalensen af forskellige smitsomme sygdomme over tid Systematisk indsamling, lagring og analyse af sygdomsdata, og kommunikation heraf, så tiltag kan iværksættes
89
Hvilket af følgende fem kontrolelementer bidrager IKKE væsentligt til reduktionen af prævalensen af Salmonella Dublin (SD) i den danske kvægpopulation?
1. Management til at øge hygiejnen og mindske kontakt mellem dyregrupper i SD-smittede besætninger
2. Vaccination af kalve 2-3 uger efter fødsel X
3. At undgå/forhindre indkøb af dyr fra SD-testpositive besætninger
4. Klassificering og offentliggørelse af SD-niveauer for alle kvægbesætninger
5. Evaluering af bekæmpelsesindsatsen ved hjælp af blodprøver fra kalve over 3 måneder gamle i smittede besætninger
90
Hvilken kombination af symptomer bør give mistanke om salmonellose hos voksent kvæg?
1. Melena (sortfarvet gødning), køer der ligger ned og er kolde
2. Næseflåd, hoster, nedsat mælkeydelse
3. Vandig diarré, vægttab, god ædelyst, normal mælkeydelse
4. Blodig diarré, nedstemthed og ophørt mælkeproduktion, feber, død X
5. Vægttab, dårlig ædelyst og en tydelig acetonelugt fra dyrets udånding
91
Kritisk resistente salmonellabakterier er?
1. Resistente overfor alle antibiotika
2. Særligt udbredte og resistente overfor alle antibiotika
3. Resistente over for flurokinoloner eller 3. og 4. generations cephalosporiner, som er kritisk vigtige for behandlingen af mennesker X
4. Resistente overfor penicilliner, som er kritisk vigtige for behandlingen af mennesker
5. Smitsomme for mennesker og resistente overfor alle antibiotika
92
To ugers produktionspause imellem to hold slagtekyllinger sikrer at?
1. Behovet for rugeæg er ensartet hele året
2. De enkelte besætninger kan aftage daggamle kyllinger mere flexibelt
3. Smitterisikoen fra mikroorganismer fra tidligere hold mindskes X
4. Medarbejdernes ferie og fridage kan afholdes i mellemperioden
5. Staldbygningerne kan blive vedligeholdt uden at der er dyr tilstede
93
Et højt biosecurity niveau i fjerkræbesætninger opretholdes for at at?
1. Smitsomme sygdomme som fugleinfluenza ikke kommer ud af stalden
2. Dyrene får en ensartet immunitet overfor potentielle patogerner
3. Staldpersonalet ikke udsættes for zoonotiske mikroorganismer
4. Dyrene inde i stalden ikke udsættes for mikroorganismer fra det omgivende miljø X
5. Campylobacter aldrig kan overføres fra et hold til det næste
94
Ved let forhøjet 1. uges dødelighed (2,5%) blandt kyllinger undersøger man i første omgang om?
1. De døde dyr har læsioner som følge af lymfoid leukose
2. Der er tegn på infektion eller mangelsymptomer i de døde dyr X
3. Forældredyrene er blevet vaccineret imod Salmonella
4. Der er tegn på coccidiose i dyrenes blindtarme
5. Foderet er for fintmalet
95
Vertikal smitteoverførsel i fjerkræproduktionen kan begrænses ved at?
1. Separere forskellige generationer af dyr
2. Holde rugeæg på køl inden udrugning
3. Vaccinere forældredyrene i opdrætsperioden X
4. Desinficere rugeæg inden udrugning
5. Øge biosecurity-niveauet i slagtedyrsflokkene
96
Tidlig død (1. uges dødelighed) blandt kyllinger skyldes ofte?
1. For høj ammoniak koncentration i huset
2. Dårlig rugeægs hygiejne X
3. Hårdhændet håndtering af æggene ved indsamling
4. For højt lipid indhold i forældredyrenes foder
5. Forkert lysprogram
97
Serologisk undersøgelse af fjerkræflokke er specielt egnet til at?
1. Fastslå flokkens evne til at bekæmpe infektioner
2. Bestemme flokkens biosecurity niveau
3. Bestemme flokkens respons på vaccination X
4. Vurdere flokkens produktionsmæssige status
5. Vurdere forekomsten af helt ny-introducerede infektioner i flokken
98
Fjerkræfoder er underlagt krav om at ?
1. Det skal fremstå appetitligt
2. Det skal have en bestemt % tørstof indhold
3. Det skal varmebehandles til 81 grader X
4. Det skal indeholde et højt antal coliforme bakterier
5. Antallet af salmonella bakterier skal være under 500 CFU/gram foder
99
I forbindelse med klækkeprocessen på rugeriet er følgende forhold væsentlige?
1. At der etableres gode sociale relationer dyrene imellem
2. Dyrene udveksler mikroorganismer, der vil øge deres performance senere i livet
3. Dyrenes døgnrytme etableres - hvilket har betydning for fremtidig brug af lysprogrammer
4. Risikoen for horizontal smitte af uønskede patogener minimeres X
5. Peroral optagelse af skal-rester som sikrer en god forbeningsproces under væksten
100
Virkningen af en sygdomsbehandling er oftest forbundet med usikkerhed. Hvilken metode er relevant til at tage højde for dette forhold i en økonomisk analyse?
1. Diskontering
2. Prævalensberegning
3. Beslutningstræ (Decision tree) X
4. Beregning af odds-ratio
5. Beregning af incidens-risiko
101
Hvilken af følgende parametre måles ved ydelseskontrollen?
1. Fedt X
2. Ledningsevne
3. CMT
4. Kimtal
5. pH-værdi
102
B-streptokokker er det eneste yverpatogen hos kvæg med overvågningsprogram i Danmark. Hvilket udsagn om B-streptokokker er korrekt?
1. Højt tankcelletal og mange køer med kronisk forhøjet celletal kan indikere at besætningen er smittet med B-streptokokker X
2. B-streptokokker kan ikke behandles med penicillin
3. Andelen af besætninger med B-streptokokker i Danmark er faldende
4. B-streptokokker overvåges 3 gange årligt ved ydelseskontrollen
5. B-streptokokker er resistente overfor pattedypmidler
103
Hvilket udsagn om sundhedsrådgivningsaftaler i kvægbesætninger (bek.786) er korrekt?
1. Det er op til landmanden selv, om der skal tegnes en sundhedsrådgivningsaftale
2. En rådgivningsaftale indebærer, at dyrlægen skal lave en klinisk undersøgelse af alle ungdyr i besætningen uanset typen af aftalen
3. Tegnes modul 2, må landmanden selv iværksætte behandlinger med antibiotika X
4. Dyrlægen skal kun forholde sig til dyrenes sundhed uanset aftalen
5. Har man modul 2, er en CMT test af mælken tilstrækkeligt til, at landmanden får lov til at foretage
en goldkobehandling
104
Hvilket udsagn vedr. automatiske malkesystemer (AMS) er KORREKT?
1. Koens malkeinterval og antal robotbesøg per dag er konstant, og bliver ikke påvirket af koens sundhedstilstand
2. Køer i AMS har generelt et lavere celletal i forhold til køer som ikke malkes i AMS
3. Hvis den automatiske frasortering af unormal mælk i AMS har en sensitivitet under 70 %, skal der laves supplerende egenkontrolprocedurer X
4. Ifølge egenkontrolprogrammet skal landmanden udtage en kirtelprøve til dyrkning hos alle køer på alarmlisten
5. Ifølge egenkontrolprogrammet skal landmanden tilkalde dyrlægen til undersøgelse af køer på alarmlisten
105
Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger er uønskede primært pga. af velfærdsmæssige hensyn. Hvilken konkret effekt vil sådanne svidninger også kunne resultere i?
1. Øget forekomst af campylobacter positive kyllinger
2. Øget antal kassationer på slagteriet ?
3. Hysteri i flokken
4. Øget vandforbruget
5. Øget forekomst af luftvejsinfektioner ?X
106
Hvilken parameter vurderes æglæggeres produktionsresultat bedst på baggrund af?
1. Foder- og vandforbrug
2. En serologisk overvågning
3. Æglægningskurven X
4. Dødelighed i flokken
5. Ægstørrelsen
107
Hvilket udsagn vedrørende Salmonella- og Campylobacterbekæmpelsen i den danske fjerkræproduktion er korrekt?
1. Følger begge samme retningslinier
2. Har begge haft stor succes med at reducere forekomsten af begge organismer
3. Fokuserer begge på forældredyrene i bekæmpelsen
4. Har ikke været i stand til at reducere forekomsten af Campylobacter positive flokke væsentligt X
5. Har begge overordnet set resulteret i en nedsat dødelighed i den danske fjerkræproduktion
108
Hvilket tiltag bør man fokusere indsatsen i bekæmpelsen af vertikalt overførbare sygdomme hos fjerkræ:
Optimering af foderkvaliteten
Optimering af strøelseskvaliteten
Brugen af stærke desinfektionsmidler
Valg af egnede racer til den pågældende produktion
Sikring af sygdomsfri dyr øverst i produktionspyramiden X
109
I en slagtekylling flok har 10% af dyrene blodig diarre. Hvilken metode kan med størst sandsynlighed give en ætiologisk diagnose?
1. Lave anaerob bakteriologisk undersøgelse af den berørte slimhinde efter sektion ?
2. Lave aerob bakteriologisk undersøgelse af den berørte slimhinde efter sektion
3. Lave makroskopisk sektion på dyret inklusiv tarmsættet ?
4. Lade behandle dyrene med penicillin
5. Pode tarmindhold i rigt flydende medie
110
Hvilken metode til serologisk undersøgelse af en forældredyrsflok på 12.000 dyr giver det bedste udtryk for forekomst af Infectious Bursal Disease (IBD) ?
1. Blodprøver fra 25 udvalgte dyr
2. Forekomst af IBD antistoffer i æggehviden fra 25 æg
3. Plasma fra 60 tilfældigt udvalgte dyr med et kommercielt IBD kit
4. Totalindholdet af 60 tilfældigt udvalgte æg med et kommercielt IBD kit
5. Serumprøver fra 60 tilfældigt udvalgte dyr med en valideret ELISA test X
111
Vaccination i opdrætsperioden af forældredyr i fjerkræproduktionen foretages primært for at sikre at?
1. De vaccinerede dyr ikke bliver syge i perioden frem til læggestart
2. Der ikke sker udbrud af Aviær Influenza
3. Forekomsten af Campylobacter jenjuni ikke bliver for høj i ægproduktionsperioden
4. Afkommet beskyttes af maternelle antistoffer X
5. Antistoffer imod Clostridium tetani toxin overføres via æggene
112
Management af drikkevandstildelingen i en fjerkræ flok skal først og fremmest sikre at:
1. At vandets smag får dyrene til at drikke nok
2. Der tilsættes tilstrækkeligt salt til, at dyrene får lyst til at drikke
3. Vandtrykket i drikkeniplerne er tilpasset dyrenes størrelse/kræfter X
4. Systemet kun er åbent i dagtimerne, så spild minimeres
5. Drikkevandsbeholdere er under konstant lys, så dyrene kan finde frem til vandet
113
Der kan være behov for ved tværsnitsundersøgelser at rangere malkekobesætninger mht. forekomst af kliniske tegn (fx trykninger eller haltheder) på visse ret langvarige sygdomme (’velfærdskontrol’). Hvad er den væsentligste fordel ved, at den lokale besætningsdyrlæge foretager sådanne tværsnitsundersøgelser i flere besætninger for at rangere disse?
1. Dyrlægen kan gøre det hurtigere og dermed billigere end ejeren kan
2. Dyrlægen kan gøre det ensartet i alle besætninger X
3. Dyrlægen kan udstede bøder ved høj forekomst af sygdomme
4. Dyrlægen vil foretage røntgenundersøgelser o. lign. ved tvivlstilfælde
5. Dyrlægen er altid økonomisk uafhængig af besætningsejeren
114
’Tilbageholdt efterbyrd’ er udtryk for, at moderkagen ikke afgår spontant umiddelbart efter kælvningen. Den mest dækkende (valide) metode til at sammenligne forekomsten af tilbageholdt efterbyrd i en malkekobesætning i to perioder er at?
1. Bestemme østrogenkoncentrationen i tankmælken de to perioder
2. Bestemme østrogenkoncentrationen i blodet blandt køerne i en tilfældig stikprøve af goldkøer de to perioder
3. Beregne sandsynligheder for forekomst af tilbageholdt efterbyrd ved kælvning i de to perioder ?
4. Foretage detaljerede kliniske undersøgelser af reproduktionsorganer ved en enkelt tværsnitsundersøgelse af køer ved kælvning i hver af de to perioder X
5. Beregne antal køer med registret tilbageholdt efterbyrd i hver af de to perioder og dividere med det gennemsnitlige antal malkende køer i de samme perioder ?
115
Virkningen af en sygdomsbehandling er oftest forbundet med usikkerhed. Hvilken metode er relevant til at tage højde for dette forhold i en økonomisk analyse?
Diskontering
Prævalensberegning
Beslutningstræ (Decision tree) X
Beregning af odds-ratio
Beregning af incidens-risiko
116
En mælkeproducent har 100 kvier, som han ønsker at få drægtige. Du kan antage, at alle bliver brunstige første gang, når de er 70 uger gamle, og at der er præcist 3 uger mellem de efterfølgende brunster indtil drægtighed. Producenten opdager og inseminerer ved 50% af brunsterne, og 60% af insemineringerne resulterer i en drægtighed. Spørgsmålet er nu: Hvor mange kvier vil være inseminerede med efterfølgende drægtighed ved 73 ugers alderen?
1. 0-20
2. 21-40 X
3. 41-60
4. 61-80
5. 81-100
halvdelen af 100 = 50 og 60% drægtige = 30 drægtige efter 70 uger
3 uger efter kommer 70 køer i brunst - 35 opdages - 60% af dem bliver drægtige: 21
i alt er 51 køer insemineret og drægtige
117
Hvad forstås ved sentinel overvågning?
1. En kohorte af usmittede dyr eller besætninger testes gentagne gange over tid for at detektere evt. nysmitte X
2. Systematisk indsamling, lagring og analyse af data fra smittede besætninger
3. En systematisk epidemiologisk undersøgelse af udbrud med smitsomme sygdomme
4. En kohorte af dyr eller besætninger testes gentagne gange over tid for at følge udviklingen i
prævalens
5. En screening af dyrs modtagelighed for smitsomme sygdomme
118
Hvilken rolle har besætningsdyrlægen i forbindelse med mistanke om salmonellose i en kvægbesætning?
1. Skal indberette mistanken til Fødevarestyrelsen, udtage og indsende materiale til dyrkning af bakterier i relevant materiale samt underrette besætningsansvarlig om resultatet
2. Skal indberette mistanken til Veterinærinstituttet, udtage og indsende materiale til dyrkning af bakterier i relevant materiale samt underrette besætningsansvarlig om resultatet
3. Skal indberette mistanken til Fødevarestyrelsen, udtage og indsende materiale til måling af antistoffer i blodprøver samt underrette besætningsansvarlig om resultatet X
4. Skal indberette mistanken til Fødevarestyrelsen og afvente besked herfra om yderligere tiltag
5. Skal udtage gødningsprøver fra syge dyr og indsende til Fødevarestyrelsen
119
På hvilket grundlag klassificeres malkekvægsbesætninger i hhv. niveau 1 eller niveau 2 det nationale overvågningsprogram for Salmonella Dublin i kvæg?
1. På basis af salmonella-antistofmålinger i 10 blodprøver udtaget i besætningen 1 gang årligt
2. På basis af bakteriologisk dyrkning af gødningsprøver fra dyr mistænkt for at have salmonellose
3. På basis af salmonella-antistofmålinger i ydelseskontrolmælkeprøver fra alle lakterende køer en
gang hver 3. måned ?
4. På basis af salmonella-antistofmålinger i tankmælksprøver udtaget ca. hver 3.-4. måned på
foranledning af mejeriet X
5. På basis af bakteriologisk dyrkning af tankmælksprøver udtaget ca. hver 3. måned på foranledning
af mejeriet
120
Hvilket af følgende tiltag er ikke relevante til at bekæmpe salmonella i produktionsdyrsbesætninger?
1. Hygiejne (fx vask efterfulgt af udtørring og desinfektion af staldinventar og staldarealer)
2. Restriktiv indkøbsstrategi, således at der kun indkøbes dyr fra usmittede besætninger/leverandører
3. Streng sektionering af grupper af dyr, hvor forskellige aldersgrupper ikke blandes sammen eller har kontakt
4. Behandling af syge dyr med et antibiotikum, som den relevant salmonellabakterietype ikke er resistent overfor X
5. Gode fodrings- og managementstrategier målrettet reduktion af modtageligheden hos dyrene
121
En landmand har et automatisk malkesystem (AMS), hvor den automatiske frasortering af forandret mælk har en sensitivitet, der er lavere end 70 %. Hvilket af følgende tiltag skal landmanden gennemføre som supplerende egenkontrolprocedurer?
1. Udtage en mælkeprøve aseptisk til dyrkning fra alle nykælvere
2. Daglig kontrol af mælkens udseende hos en tilfældig stikprøve på 10% af de malkede
køer
3. Kontrol af mælkens udseende hos alle nykælvere, inden mælken sendes første gang til mejeriet X
4. Kontrol af mælkens udseende hos alle køer inden afgoldning
5. Landmænd med sundhedsrådgivningsaftale modul 2 behøver ikke at gennemføre
supplerende tiltag, når den automatiske frasortering i deres automatiske malkesystem har en lavere sensitivitet end 70%
122
Du er besætningsdyrlæge i en kvægbesætning med positivt fund af B-streptokokker ved sidste årlige tankmælksprøve, som blev bekræftet ved omprøve. Landmanden ønsker sanering. Hvilket udsagn er korrekt?
1. Ved at malke inficerede køer sidst kan risikoen for nyinfektioner nedbringes X
2. Alle positive køer bør slagtes, da infektioner med B-streptokokker har en lav helbredelsesrate ved laktationsbehandlinger
3. Foratfindealleinficeredekøererdettilstrækkeligtatudtagemælkeprøveraseptisktil dyrkning fra alle køer med forhøjet celletal.
4. DeflestepattedypmidlerkanikkeinaktivereB-streptokokker
5. Malkepersonalets hænder skal undersøges for smitsom dermatitis forårsaget af B-streptokokker
123
Hvilken af følgende parametre måles rutinemæssigt ved hver malkning i AMS (automatisk malkesystem)?
1. Fedt
2. Protein
3. Kimtal
4. Mælkeydelse X
5. Celletal
124
Hvilket udsagn vedr. sundhedsrådgivningsaftaler i kvægbesætninger er korrekt?
Alle besætninger med malkekøer skal tegne en sundhedsrådgivningsaftale
Økologiske besætninger med sundhedsrådgivningsaftale må foretage efterbehandlinger med antibiotika
Besætninger med tilvalgsmodul 2 kan udelade mælkeprøve, når et bredspektret antibiotikum skal anvendes til behandling af akut mastitis
Alle besætninger med sundhedsrådgivningsaftale skal deltage i ydelseskontrollen
Uanset typen af rådgivningsaftalen skal dyrlægen vurdere dyrevelfærd X
125
Du har identificeret nogle fagligt relevante muligheder for ændringer (interventioner) på 4
områder i en malkekobesætning, og du vil nu lave en økonomisk analyse af disse. Ved hvilken af følgende fem mulige interventioner er det mest relevant at anvende diskontering?
1. Anvende et nyt antibiotikum til akut klinisk yverbetændelse i stedet for det aktuelt anvendte antibiotikum
2. Bygge en helt ny sektioneret kalvestald til 800.000 kr. med henblik på at reducere kalvedødeligheden blandt kviekalve X
3. Holde mælk tilbage fra leverance til mejeri med henblik på at undgå fradrag i mælkeprisen
4. Bruge 1 ekstra arbejdstime per uge på rengøring af spaltearealer
5. Købe en maskine til at pasteurisere mælken til kalvene for at reducere medicinforbruget til
kalvene
126
Begrebet ’årsko’ anvendes i forbindelse med en række nøgletal til vurdering af malkekobesætningers produktivitet og sundhed. Hvilken af følgende beskrivelser er bedst dækkende som definition af en ’årsko’?
1. En ko, der er et (1) år gammel
2. En konkret ko, der har været i besætningen i et helt år
3. Antal køer i besætningen ved et årsskifte.
4. 365 dage hvor kvæg, der har kælvet mindst én gang, har opholdt sig i besætningen (365
foderdage) x
5. Gennemsnitlig alder af køerne i besætningen det seneste år
127
For at vurdere produktivitet og økonomi i en malkekobesætning er det meget vigtigt at skaffe nøgletal, der indikerer, hvor stor en andel af køerne der bliver drægtige igen efter kælvning og hvor hurtigt. Mange rådgivere anvender nøgletallet ’gennemsnitligt antal tomdage’, der er beregnet som gennemsnittet af antal dage fra kælvning til opnået drægtighed hos de køer, der opnåede drægtighed. Hvilket af nedenstående udsagn er den fagligt mest præcise forklaring på, at ’gennemsnitligt antal tomdage’ kan være en stærkt misvisende indikator for, hvor stor en andel af køerne der bliver drægtige igen efter kælvning og hvor hurtigt?
1. Goldperioder indgår ikke
2. Besætningsstørrelsen indgår ikke
3. Der tages ikke hensyn køer, som ikke opnår drægtighed X
4. Sensitiviteten er for høj
5. Drægtighedsundersøgelserne er usikre
128
En besætning er begyndt at anvende et automatisk system til at udpege køer med risiko for mastitis via analyse af 1 ml af den automatisk udmalkede mælk. Når en ko bliver udpeget, undersøger personalet koen detaljeret for med 100 % sikkerhed at afgøre, om den reelt har mastitis. Er dette tilfældet, så bliver den behandlet med antibiotika. Stort set alle køer med mastitis bliver udpeget af den automatiske test. Hvad er den mest sandsynlige konsekvens af, at den automatiserede test producerer op til 50% falsk positive resultater?
1. Køer uden mastitis bliver behandlet med antibiotika
2. Der sker et tab af mælkeydelse, fordi man ikke får behandlet alle de syge køer
3. Det er et velfærdsproblem, at man ikke får behandlet alle de syge køer
4. Mælken brugt til de falsk positive test kan ikke sælges og udgør derfor et økonomisk tab
5. Personalet spilder tid på at undersøge køer uden mastitis X
129
Bekæmpelsen af campylobacter i slagtekyllingeproduktionen bør rettes imod?
1. Forekomst af bakterien i rugeæg/rugeri
2. Forekomst af bakterien i foderet
3. Serologisk overvågning af slagtekyllingeflokkene
4. At forhindre introduktion fra omgivelser/miljø til slagtekyllingeflokke X
5. Bedre lysprogrammer i produktionen
130
Der eksisterer mere end 2500 salmonella serotyper. Et bekæmpelsesprogram for disse i slagtekyllingeproduktionen bør indeholde?
1. Retningslinjer for strøelseskvalitet
2. Retningslinjer for placering af husene (nord-syd orientering)
3. Retningslinjer for lysprogrammer
4. Retningslinjer for konstruktion og indretning af fjerkræhuse X
5. Retningslinjer for antal medarbejdere i de enkelte produktionshuse
131
Foder til danske slagtekyllinger er underlagt hygiejniske krav vedrørende?
1. Type af emballage
2. Proteinindhold
3. Indhold af coliforme bakterier
4. Indhold af kortkædede fedtsyrer
5. Størrelse af pellets (pillestørrelsen) X
132
Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger er uønskede primært af velfærdsmæssige hensyn. Men derudover vil sådanne svidninger også kunne resultere i?
1. Dårligere afregning til producenten på grund af øget kassations procent X
2. Hysteri i flokken
3. Øget forekomst af kardio-vaskulære sygdomme
4. Øget forekomst af immuno-supprimerende
lidelser
5. Et større antal salmonella positive dyr
133
Vaccinationer af æglæggende høns foretages?
1. Efter at dyrene er blevet kønsmodne for sikre et godt immunrespons
2. Inden 10. leveuge, så det ikke influerer på ægproduktionen
3. Blandt andet for at inducere en høj grad af maternelt overførte antistoffer X
4. For at begrænse mortalitet forårsaget af Ascaridia galli
5. Overvejende ved injektion for at sikre at dyrene får den korrekte dosis
134
To ugers produktionspause imellem to hold slagtekyllinger sikrer at?
1. Rugeriet kan tilpasse deres produktion til efterspørgslen
2. De enkelte besætninger kan aftage daggamle kyllinger mere flexibelt
3. Staldbygningerne kan blive vedligeholdt uden at der er dyr tilstede
4. Medarbejdernes ferie og fridage kan afholdes i mellemperioden
5. Smitterisikoen fra mikroorganismer fra tidligere hold mindskes X
135
Tidlig død (1. uges dødelighed) skyldes ofte?
1. Høj støvkoncentration i kyllingehuset
2. Dårlig rugeægshygiejne X
3. Skadelige desinfektionsprocedurer på rugeriet
4. For højt lipid indhold i forældredyrenes foder
5. For mange timers dagslys i første del af opdrætsperioden
136
Dødeligheden i fritgående- og økologiske æglæggerbesætninger skyldes oftest?
1. Adfærdsbetingede lidelser som kannibalisme og fjerpilning X
2. Chicken Anemia Virus
3. Salmonellose
4. Kulde
5. Manglende adgang til frisk foder
137
Hvad kalder man den type sygdomsovervågning, der er karakteriseret ved, at der jævnligt indsamles kødsaftprøver fra alle slagtesvinebesætninger til undersøgelse for antistoffer mod salmonella, og at der efterfølgende foretages klassificering af besætninger i smittekategorier med forskellige sanktioner?
1. Aktiv overvågning X
2. Passiv overvågning
3. Sentinel overvågning
4. Flytteovervågning
5. Syndromovervågning
138
Hvilken metode, som bruges flittigt i veterinær folkesundhed, kan beskrives som ”en systematisk, evidens-baseret metode til vurdering af sandsynligheden for og konsekvensen af en uønsket begivenhed”?
1. Prævalensbestemmelse
2. Aktiv overvågning
3. Eventanalyse
4. Risikovurdering X
5. Risikofaktoranalyse
139
Hvad forstås ved ’regionalisering’ i Salmonella Dublin-bekæmpelsesprogrammet i kvæg?
1. At landet er delt op i regioner med forskellige typer af kvægproduktion, som har forskellige regler for flytninger og kontakt mellem besætninger
2. At landet er delt op høj- og lavprævalente regioner med forskellige regler for flytninger og kontakt mellem besætninger X
3. At regionen tæt på grænsen til Tyskland overvåges mere intensivt end resten af landet
4. At kvægtætte regioner af landet har særregler for handel med dyr og deltagelse i dyrskuer
5. At kvæg kun må komme på græs i de lavprævalente regioner af landet
140
Hvordan kan en landmand dokumentere overfor Fødevarestyrelsens kontrollanter, at handlingsplanen for Salmonella Dublin-bekæmpelse i hans smittede kvægbesætning virker?
1. 10 antistofmålinger af kvier tæt på kælvning ligger under grænseværdien
2. Antistofmålinger af alle goldkøer ligger under grænseværdien
3. Antistofmålinger fra de 10 yngste dyr over 3 måneder gamle ligger under grænseværdien X
4. Antistofmålinger fra alle nyfødte dyr ligger under grænseværdien
5. Gødningsprøver fra de 10 yngste dyr, der er over 3 måneder gamle ligger under
grænseværdien
141
Hvilket udsagn vedr. sundhedsrådgivningsaftaler i kvægbesætninger er korrekt?
1. I besætninger med tilvalgsmodul 2 behøver dyrlægen ikke at undersøge skede og bør hos køer før goldning
2. Fodringsrelaterede faktorer er ikke relevante for dyrlægen
3. Økologiske besætninger behøver ikke at tegne en sundhedsrådgivningsaftale
4. Besætninger med tilvalgsmodul 2 kan udelade at udtage en mælkeprøve, når koen ønskes behandlet med goldkopræparat
5. Besætninger med sundhedsrådgivningsaftale tilvalgsmodul 2 skal deltage i
ydelseskontrollen X
142
En besætning er påvist positiv for B-streptokokker ved den årlige tankmælksundersøgelse. Du rådgiver ejeren om, hvordan besætningen kan saneres. Hvilke af følgende udsagn er korrekt?
1. Intramammære infektioner med B-streptokokker har en høj selvhelbredelsesrate og behøver derfor ikke at blive behandlet
2. Penicillin er et hensigtsmæssigt valg til behandling af køer inficeret med B-streptokokker X
3. God hygiejne i køernes sengebåse er et afgørende vigtigt led i afbrydelsen af smitteveje
4. Det er typisk for en besætning nysmittet med B-streptokokker, at forekomsten af køer med akut
klinisk mastitis stiger
5. Malkepersonalet skal bære masker for at undgå at blive smittet
143
Du rådgiver en ejer af en besætning med 140 årskøer, som ønsker at implementere automatiseret malkning (AMS) i stedet for en traditionel malkestald. Han er bekymret for yversundhed og mælkekvalitet efter overgangen til AMS. Hvilket råd giver du?
1. Overgang til AMS medfører sjældent en stigning i køernes celletal
2. Variationen i malkningsinterval og stigning i malkningsinterval har ingen betydning for celletal
3. En høj belægningsgrad ved hver robotenhed sikrer, at lavere rangerende køer hurtigt bliver
fortrolige med malkningen
4. God båsehygiejne er et vigtigt tiltag til at sikre god mælkekvalitet i AMS X
5. Hvis AMS opfylder kravet om mindst 70% sensitivitet for automatisk frasortering af forandret mælk, er der ingen risiko for at mælk fra køer med klinisk mastitis leveres til tanken
144
Hvilket udsagn om ydelseskontrol er korrekt?
1. Det er tilstrækkeligt at mindst 90% af køer i besætningen er tilmeldt ydelseskontrollen
2. Der måles protein og fedt måles ved ydelseskontrollen X
3. Køer testes fra første dag efter kælvning
4. I besætninger med AMS indgår elektrisk konduktivitet i ydelseskontrollen
5. Mælkens temperatur og pH-værdi måles ved ydelseskontrollen
145
Begrebet ’årsko’ anvendes i forbindelse med en række nøgletal til vurdering af malkekobesætningers produktivitet og sundhed – herunder ’incidensrater’ jf. pensum i epidemiologi. Hvilken af følgende beskrivelser er bedst dækkende som definition af én (1) årsko?
1. Antal kælvninger gennem året divideret med 365
2. 365 foderdage (time at risk) for køer, der har kælvet X
3. Gennemsnitlig alder af køerne i besætningen det seneste år
4. Antal køer i besætningen ved et årsskifte
5. Antal køer divideret med antal år, som opgørelsen dækker
146
Nøgletallet ’reproduktionseffektivitet’ beregnes som sandsynligheden for, at personalet finder de brunstige køer (BrunstObs%) multipliceret med sandsynligheden for at de fundne brunstige køer bliver drægtige ved en efterfølgende insemination (Dræg%). Her er der 5 begrundelse, hvad for en er den mest dækkende?
Forebygger selektionsbias ?
Sikrer inklusion af evt. naturlige bedækninger (brug af foldtyr)
Bruges, når vi ikke kan beregne tomdage
Så behøver vi ikke foretage drægtighedsundersøgelser
Meget intensiv brunstobservation (=>høj BrunstObs%) kan reducere Dræg%, hvorfor BrunstObs% og Dræg% ikke kan tolkes uafhængigt af hinanden ?
147
Beslutningstræ (’Decision Tree’) anvendes som redskab til økonomisk analyse, når man skal vælge mellem alternative interventioner/behandlinger. Beslutningstræ er bedste valg når?
1. Der ikke er behov for diskontering
2. Man ikke kan anvende partiel budgettering (’Partiel Budgets’)
3. Den relevante intervention/behandling er forbundet med meget store omkostninger
4. Man har troværdige tal for sandsynligheder for positiv virkning af relevante alternative
interventioner/behandlinger X
5. Udgifter og indtægter forekommer på vidt forskellige tidspunkter.
148
I mange besætninger er der automatisk opsamlede målinger af indikatorer for sygdom og frugtbarhed. Disse målinger kan anskues som diagnostiske test. Efterfølgende er der fem (5) forslag til eksempler på, hvornår ’falsk positive’ test kan være et væsentligt problem. Hvilket er det mest korrekte?
1. Falsk positive målinger medfører stor risiko for at overse en katastrofal sygdom som mund og klovesyge
2. Skal målingen (testen) anvendes til finde og behandle køer med mastitis, kan falsk positive medføre et unødigt stort antibiotikaforbrug X
3. Skal målingen (testen) bruges til at finde og behandle køer med stofskiftelidelser, kan falsk positive målinger medføre et tab af mælkeydelse, fordi man ikke får behandlet alle de syge køer
4. Det er et velfærdsproblem, at man ikke får behandlet alle de syge køer
5. Skal målingen/testen anvendes til at finde køer i brunst og inseminere disse, kan falsk
positive målinger bidrage til, at personale/dyrlæge sparer tid på drægtighedsundersøgelser
149
Bekæmpelsen af Salmonella og Campylobacter i den danske slagtekyllingeproduktion har?
1. Overordnet set resulteret i en nedsat dødelighed i slagtekyllingeproduktionen
2. For begge organismers vedkommende fokuseret på at bekæmpe infektionerne i
forældredyrene
3. Ikke været effektiv med hensyn til bekæmpelsen af Campylobacter X
4. Fulgt samme retningslinjer
5. Også reduceret forekomsten af coccidiose
150
Disinfektion af rugeæg forebygger?
1. Forekomsten af for små kyllinger
2. Parasitære lidelser
3. Tidlige E. coli infektioner X
4. Leukose smitte
5. Senere tilfælde af mycotoxinforgiftning
151
Ved vaccination af fjerkræ er det væsentligt at?
1. Det sker så tidligt som muligt X
2. Bruge injektioner så dosis kan kontrolleres bedst muligt
3. Det forgår i mørke
4. Gøre det inden dyrene går i lægning – da vaccination under æglægning forstyrrer
lægningen
5. Der altid inkluderes så mange agens i vaccinen som muligt
152
Højt biosecurity-niveau i æglægger-besætninger kan forebygge?
1. Coccidiose
2. Leukose infektioner
3. Fjerpilning/Hakning
4. Leverruptur
5. Fjerkrækolera (Pasteurella multocida) X
153
Æglægningskurven for en flok æglæggere kan bruges til at?
1. Vurdere flokkens immunstatus mht en række infektiøse lidelser
2. Forudsige flokkens dødelighed
3. Vurdere om der har været væsentlige forstyrrelser i flokken X
4. Vurdere transportegnethed
5. Vurdere strøelseskvalitet
154
Hvilke af nedenstående forhold udgør den største risiko for at få indført nye mikrobielle agens til en flok burhøns?
1. Fodring X
2. Afhentning af æg
3. Daglig indsamling af selvdøde dyr
4. Vejromskift
5. Lysprogrammet
155
En serologisk undersøgelse af en flok forældredyr til slagtekyllinger vil kunne afklare om?
Flokken er Campylobacter positiv ?
Der er problemer med tibial dyschondroplasi
Grampositive infektioner er et problem
Der er sub-optimalt lysprogram
Flokken har serokonverteret efter vaccination X
156
Foder til danske kyllinger er underlagt krav om?
Varmebehandling til minimum 100 grader
Konsistens
Smag
Pellet størrelse
Frihed for kød-og benmel X
157
Hvilke af følgende elementer behøver ikke nødvendigvis være gældende eller tilgængelige, for at man kan udrydde en endemisk smitsom sygdom fra en større dyrepopulation, for eksempel et land?
1. Man skal kende og kunne bruge effektive metoder til at stoppe smittespredningen
2. Sygdommen skal være socioøkonomisk betydende ?
3. De nødvendige ressourcer skal være til rådighed inkl. viden, finansiering og infrastruktur
4. De metoder man vil benytte, skal være afprøvet i praksis for eksempel i et pilot projekt
5. Der skal være 100 % sensitive og specifikke diagnostiske test til rådighed til overvågning ??
158
Hvad kalder man den type sygdomsovervågning, der er karakteriseret ved, at der testes indsendte prøver fra en dyrlæge, der har udtaget materiale fra læsioner hos klinisk syge dyr ved et sygdomsudbrud, og hvor en bestemt mistanke søges af-/bekræftet?
1. Aktiv overvågning
2. Passiv overvågning X
3. Sentinel overvågning
4. Risikoovervågning
5. Syndromovervågning
159
Hvilket af følgende tiltag er IKKE et væsentligt element i den anbefalede fremgangsmåde, når en kvægbesætningsejer ønsker at sanere for (udrydde) Salmonella Dublin i besætningen?
1. Start med en risikovurdering af potentielle smitteveje i stalden
2. Sørg for at der holdes rent på foderbord, skåle og drikketrug
3. Fokusér på at forebygge smitte til nyfødte kalve i kælvningsboksen
4. Heste bør ikke opstaldes i samme stald som kvæget X
5. Forebyg smitte mellem mælkefodrede kalve
160
Introduktion af Salmonella Dublin i usmittede kvægbesætninger forebygges bedst ved at?
1. Udelukkende at indkøbe kvæg fra andre besætninger, hvis de har været i Niveau 1 længe X
2. Tjekke at antistofmålinger fra alle kalve over
3 måneder gamle ligger under grænseværdien
3. Købe kvier ind fra udlandet i stedet for i Danmark
4. Sende deres kvier på kviehotel til opdræt
5. Udtage gødningsprøver fra alle dyr, der bliver indkøbt og teste dem for salmonella
