Produktion og sundhedsstyring Flashcards

1
Q

Hvilken af følgende parametre måles rutinemæssig i automatiske malkesystemer (AMS)?

A
1 CMT 
2 Ledningsevne X
3 Fedt 
4 Kimtal 
5 Celletal
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

B-streptokokker er de eneste yverpatogener med overvågningsprogram i Danmark. Hvilket udsagn om B-streptokokker er korrekt?

A

1 Malkekvægbesætninger smittet med B-streptokokker er underlagt saneringspligt

2 Human smitte kan være årsag til B-streptokokker i mælkekvægbesætninger X

3 B-streptokokker er resistente overfor pattedypmidler

4 B-streptokokker overvåges ved ydelseskontrollen

5 B-streptokokker er ofte resistente overfor penicillin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilket udsagn om sundhedsrådgivningsaftaler (BEK nr. 177) i kvægbesætninger er korrekt?

A

1 Økologiske malkekvægbesætninger kan ikke tegne en sundhedsrådgivningsaftale

2 Uanset type af aftale skal dyrlægen lave en klinisk undersøgelse af alle nykælvere

3 Uanset type af aftale skal dyrlægen vurdere dyrevelfærd i besætningen X

4 Tegnes tilvalgsmodul 2 skal dyrlægen vurdere huld hos alle højdrægtige kvier

5 Har man tegnet tilvalgsmodul 2 må landmanden iværksætte en goldkobehandling uden foregående udtagning af mælkeprøver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilket udsagn vedr. mælkekvalitet i automatiske malkesystemer (AMS) er korrekt?

A

1 Alle landmand med AMS er forpligtet til at gennemføre supplerende egenkontrolprocedurer

2 Køer i AMS har generelt et lavere celletal i forhold til køer, som ikke malkes i AMS

3 Supplerende egenkontrolprocedurer indebærer bl.a. at mælken fra nykælvere undersøges visuelt X

4 Ifølge egenkontrolprogrammet skal landmanden udtage en kirtelprøve til dyrkning hos alle køer på alarmlisten

5 I besætninger med AMS kan ikke gennemføres ydelseskontrol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

En besætning har et automatisk system til at udpege køer med vomacidose (en stofskiftelidelse) via analyse af 1 ml af den automatisk udmalkede mælk. Når en ko bliver udpeget, undersøger personalet koen detaljeret for at afgøre, om den reelt har vomacidose. Er dette tilfældet, så bliver den behandlet med bicarbonat-pulver. Stort set alle køer med vomacidose bliver udpeget af den automatiske test. Hvad er konsekvensen af, at den automatiserede test producerer op til 50% falsk positive resultater?

A

1 Den medicinske behandling af vomacidose forårsager en forøget forekomst af
antibiotikaresistens

2 Der sker et tab af mælkeydelse, fordi man ikke får behandlet alle de syge køer

3 Det er et velfærdsproblem, at man ikke får behandlet alle de syge køer

4 Mælken brugt til de falsk positive test kan ikke sælges, og udgør et økonomisk tab

5 Personalet spilder tid på at undersøge køer uden vomacidose X

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Effektiviteten af reproduktionsarbejdet i en malkekobesætning afhænger især af sandsynligheden for, at personalet finder de brunstige køer (BrunstObs%), og de fundne brunstige køer bliver drægtige ved en efterfølgende insemination (Dræg%). Nedenfor er der tal for BrunstObs% og Dræg% fra fem (5) besætninger. Hvilken af disse kombinationer er den MINDST effektive mht. at opnå drægtighed?

A
1 BrunstObs%=25% og Dræg%=25% 
2 BrunstObs%=24% og Dræg%=24% X
3 BrunstObs%=20% og Dræg%=30% 
4 BrunstObs%=70% og Dræg%=26% 
5 BrunstObs%=50% og Dræg%=24%
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Du anbefaler ejeren af en malkekobesætning her-og-nu at bygge en ny kalvestald for ca. en (1) million kroner. Du har lavet en beregning, der viser, at den nye stald kan reducere kalvedødeligheden så meget, at de ekstra kviekalve (som malkekøer) kan indtjene en (1) ekstra million, når der er gået 5 år. Hvilken af følgende metoder skal du bl.a. tage i brug for at lave retvisende økonomisk beregning?

A
1 Diskontering X
2 Prævalensberegning 
3 Case-control studium 
4 Beregning af incidensrisiko 
5 Resistensvurdering
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Det er ofte relevant at sammenligne forskellige besætningers sundhedstilstand (“benchmarking”). Du ønsker at sammenligne nogle malkekobesætningers forekomst af akut (kortvarig) halthed, der kun optræder inden for de første ca. 2 uger efter kælvning i besætninger med kælvninger året rundt. Hvilken af følgende typer af registreringer er så den bedst egnede?

A

1 Registreringer af standardiserede halthedsvurderinger af alle enkeltkøer foretaget en enkelt gang af den samme dyrlæge i alle besætninger

2 Registreringer af de enkelte besætningsejeres behandlinger af enkeltkøer med præcise angivelser af anvendte medikamenter

3 Registreringer af standardiserede halthedsvurderinger af nykælvere foretaget ved ugentlige sundhedsrådgivningsbesøg af den samme dyrlæge i alle besætninger X

4 Fald i mælkeydelse efter et nyt tilfælde af ejers behandling af halte køer

5 Detaljerede registreringer af såleblødninger hos enkeltkøer ved klovbeskæring 0-14 dage efter kælvning foretaget af forskellige lokale klovbeskærere med indgående kendskab til besætningerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Øget 1. uges dødelighed hos kyllinger skyldes ofte?

A

1 For høj ammoniak koncentration i huset
2 Dårlig rugeægshygiejne X
3 Nedsat skalkvalitet
4 For lavt protein indhold i forældredyrenes foder
5 Forkert lysprogram

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Serologisk undersøgelse af fjerkræflokke er specielt egnet med henblik på?

A

1 At fastslå om flokken er subklinisk inficeret med Aviær Influenza

2 At bestemme flokkens smittebeskyttelsesniveau

3 At bestemme flokkens respons på vaccination X

4 At vurdere flokkens produktionsmæssige potentiale

5 At monitorere forekomst af en akut infektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Kommercielt fjerkræfoder er underlagt krav om?

A

1 Minimums størrelse af foderpartikler

2 At det skal have en bestemt % tørstof indhold

3 At det skal varmebehandles til 81 grader X

4 At det skal indeholde et højt antal coliforme bakterier

5 At antallet af salmonella bakterier skal være under 500 CFU/gram foder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

I forbindelse med klækkeprocessen på rugeriet er følgende forhold væsentlige?

A

1 At der etableres gode sociale relationer dyrene imellem

2 At dyrene udveksler mikroorganismer der kan øge deres performance senere i livet

3 At dyrenes døgnrytme etableres - hvilket har betydning for fremtidig brug af lysprogrammer

4 At risikoen for horisontal smitte af uønskede patogener minimeres X

5 Peroral optagelse af skal-rester sikrer en god
forbeningsproces under væksten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Den høje forekomst af ESBL E.coli i danske slagtekyllinger tilskrives primært?

A

1 For højt forbrug af antibiotika i den danske
slagtekyllingeproduktion

2 Overførsel fra slagtesvin til fjerkræ

3 Spredning af bakterierne fra landmanden til slagtekyllingerne

4 Spredning fra overbehandlede kæledyr

5 Importerede forældredyr som er antibiotikabehandlede og som spreder resistente bakterier til slagtekyllingerne X

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Ud fra æglægningskurven hos konsumægshøns kan man evaluere?

A
1 Serologisk status af flokken
2 Strøelsestypen
3 Forekomst af infektioner i flokken X
4 Om antallet af reder i huset er tilstrækkeligt
5 Skaltykkelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Antibiotikaforbruget i konsumægsproduktion er mindre end i forældredyrsproduktion (til slagtekyllinger) på grund af?

A

1 Forskellig følsomhed overfor antibiotika i de 2 typer dyr

2 Lavere forekomst af infektiøse lidelser i produktionssystemerne der bruges til at producere konsumæg

3 Kortere produktionsperiode

4 Tilbageholdelsestiden på konsumæg X

5 Meget robuste konsumægsdyr

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilken institution deltager ofte i risikovurderingsdelen, men sjældnere i risikohåndteringsdelen, af risikoanalyser af mikrobiel fødevaresikkerhed?

A
1 Fødevareinstituttet på DTU X
2 Fødevarestyrelsen 
3 Landbrug og Fødevarer 
4 Videncenter for Svineproduktion 
5 Sundhedsstyrelsen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Sundhedsministeren beder om at få undersøgt risikoen for, at de besøgende ved dyrskuer bliver smittet med MRSA samt en rangering af hvilke dyrskuer, der udgør den største risiko og anbefalinger til, hvad der kan gøres, hvis risikoen er til stede. Hvad er det for en type analyse Sundhedsministeren efterspørger?

A

1 Kortlægning af resistens-profilen for MRSA isoleret fra dyr udstillet på dyrskuer

2 Risikoanalyse baseret på kvalitativ ekspertvurdering af MRSAs smittefarlighed

3 Tværsnitsstudium af dyrskuer med henblik på prævalensbestemmelse af MRSA

4 Mikrobiel risikovurdering med kvantificering af sandsynligheden for smitte med MRSA på
dyrskuer

5 Risikoanalyse baseret på en semikvantitativ risikovurdering af MRSA-smitte på dyrskuer X

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilken af de følgende kontrolmuligheder er ifølge Sundhedsstyrelsen vigtigst i forebyggelsen af nye humane sygdomstilfælde forårsaget af MRSA ST-398 (CC398)?

A

1 Gårde, hvor der er påvist MRSA, må ikke benyttes som besøgsgårde

2 En person, der arbejder med svin til daglig, og som er blevet påvist at være bærer af CC398, skal under antibiotikabehandling for at fjerne infektionen

3 En person, der arbejder med svin til daglig skal nægtes behandling af hudinfektioner i almindelig lægepraksis og skal henvises til specialklinik, hvis der er mistanke om MRSA-infektion

4 Personer, der arbejder i svinebesætninger skal have god hånd- og tøjhygiejne samt oplyse om, at de har daglig kontakt til svin, hvis de skal behandles eller opereres på klinikker eller hospitaler X

5 Gårde, hvor der er påvist MRSA af typen CC398 i svin, totalsaneres (dvs. alle dyr sættes ud og bygninger samt omgivelser rengøres og desinficeres). Nye svin kan herefter sættes ind på gården

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er den første metode man bør vælge til evaluering af om smittespredningen er stoppet, når Salmonella Dublin skal bekæmpes (udryddes) fra smittede kvægbesætninger?

A

1 Antistofmålinger af kvier tæt på kælvning

2 Antistofmålinger af alle goldkøer

3 Nyfødte kalve og spædekalve testes for antistoffer mod Salmonella Dublin med blodprøver

4 Blodprøver fra kalve i alderen ca. 3-6 måneder analyseres for antistoffer mod Salmonella Dublin X

5 Gødningsprøver fra kalve eller køer med diarré testes med dyrkningsprøver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad kalder man den type sygdomsovervågning, der er karakteriseret ved, at der udpeges et antal kvier på græs i forskellige regioner, og kvierne testes tre gange før, under og efter græsningssæsonen for at se, om de har serokonverteret for en bestemt virussygdom?

A
1 Repræsentativ aktiv overvågning
2 Passiv overvågning
3 Sentinel overvågning X
4 Diskontering
5 Tværsnitsstudium med opfølgning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilken af følgende parametre måles ved ydelseskontrollen?

A
  1. Kimtal
  2. Ledningsevne
  3. CMT
  4. Celletal X
  5. pH-værdi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

B-streptokokker er de eneste yverpatogener med overvågningsprogram i Danmark. Hvilket udsagn om B-streptokokker er korrekt?

A
  1. B-streptokokker forårsager kun subkliniske mastiter
  2. Andelen af besætninger med B-streptokokker i Danmark er faldende
  3. Holdopdeling af køer i en smittet og ikke-smittet gruppe er et vigtig led i et saneringsprogram for B-streptokokker X
  4. B-streptokokker overvåges 3 gange årligt ved ydelseskontrollen
  5. B-streptokokker er resistente overfor penicillin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvilket udsagn om sundhedsrådgivningsaftaler (bek. 786) i kvægbesætninger er korrekt?

A
  1. Det er op til landmanden selv, om der skal tegnes en sundhedsrådgivningsaftale
  2. En rådgivningsaftale indebærer, at dyrlægen skal lave en klinisk undersøgelse af alle ungdyr i besætningen uanset typen af aftalen
  3. Tegnes modul 2, skal dyrlægen fortage undersøgelse af såkaldte risikogrupper af dyr X
  4. Dyrlægen skal kun forholde sig til dyrenes sundhed uanset aftalen
  5. Besætninger med modul 2 behøver ikke at udtage en mælkeprøve inden behandling af goldkøer med antibiotika
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Du er besætningsdyrlæge i en besætning med AMS og frivillig ko-trafik. Landmanden fortæller dig, at antal køer på alarmlisten med forlængede malkeintervaller er fordoblet indenfor 14 dage. Hvilket af følgende svar til landmanden er mest KORREKT?

A
  1. Ændringer i malkeintervaller er ikke relateret til køernes sundhedstilstand
  2. Ved uændret management af robotten og antal køer per robot kan en forlængelse af malkeintervaller tyde på flere halte køer i besætningen X
  3. Det er normalt, at koens malkeintervaller varierer meget
  4. Flere køer med lange malkeintervaller er et sikkert tegn på, at køerne ikke bryder sig om kraftfoderet tilbudt i malkerobotten
  5. Køer med høj ydelse har længere malkeintervaller
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

En besætning har et automatisk system til at udpege køer med stofskiftelidelsen ketose via analyse af 1 ml af den udmalkede mælk. Når en ko bliver udpeget, undersøger personalet koen detaljeret for at afgøre, om den reelt har ketose. Er dette tilfældet, så bliver den behandlet medicinsk. Stort set alle køer med ketose bliver udpeget. Hvad er konsekvensen af, at den automatiserede test desuden producerer op til 50% falsk positive udpegninger?

A
  1. Forøget forekomst af antibiotikaresistens
  2. Tab af mælkeydelse, fordi man ikke får behandlet alle de syge køer
  3. Det er et velfærdsproblem, at man ikke får behandlet alle de syge køer
  4. Personalet spilder ressourcer på at undersøge køer uden ketose X
  5. Mælken brugt til de falsk positive test kan ikke sælges, og udgør et økonomisk tab
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Effektiviteten af reproduktionsarbejdet i en malkekobesætning afhænger især af sandsynligheden for, at personalet finder de brunstige køer (BrunstObs%), og at de fundne brunstige køer bliver drægtige ved en efterfølgende insemination (Dræg%). Nedenfor er der fem (5) kombinationer af BrunstObs% og Dræg%. Hvilken af disse kombinationer er den mest effektive mht. at opnå drægtighed?

A

1) BrunstObs%=20% og Dræg%=75%
2) BrunstObs%=40% og Dræg%=60%
3) BrunstObs%=50% og Dræg%=50% X
4) BrunstObs%=60% og Dræg%=40%
5) BrunstObs%=75% og Dræg%=25%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Du får oplyst, at en bestemt antibiotikabehandling af køer med yverbetændelse giver udvikling af antibiotikaresistens i 50% af tilfældene og 90% helbredelse. En anden behandling giver udvikling af antibiotikaresistens i 10% af tilfældene og 50% helbredelse. Hvilken af følgende metoder er økonomisk set mest relevant til at beregne konsekvens af at udsætte køer med antibiotikaresistens?

A
  1. Diskontering
  2. Prævalensberegning
  3. Beslutningstræ (Decision tree) X
  4. Beregning af incidensrisiko
  5. Undersøgelse for antibiotikaresistens
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Det er ofte relevant at sammenligne forskellige besætningers sundhedstildtand (benchmarking). Såfremt du ønsker at sammenligne nogle malkekobesætningers forekomst af kronisk (langvarig) halthed, hvilken af følgende typer af registreringer er så den bedst egnede?

A

Registreringer af standardiserede halthedsvurderinger af enkeltkøer foretaget af den samme dyrlæge i alle besætninger X

Registreringer af de enkelte besætningsejeres behandlinger af enkeltkøer med præcise angivelser af anvendte medikamenter

Bakteriologiske undersøgelser af svaberprøver fra klovspalter

Fald i mælkeydelse efter et nyt tilfælde af ejers behandling af halte køer

Registreringer af såleblødninger hos enkeltkøer ved klovbeskæring foretaget af forskellige lokale klovbeskærere med indgående kendskab til besætningerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger er uønskede primært af velfærdsmæssige hensyn. Men helt konkret vil sådanne svidninger også kunne resultere i?

A
  1. Øget forekomst af ESBL E.coli positive kyllinger X
  2. Hysteri i flokken
  3. At vandforbruget øges
  4. Uens kyllinger
  5. Øget forekomst af mave-tarminfektioner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Ved konstruktionen af fjerkræhuse bør man indtænke?

A
  1. Områdets årlige nedbørsforhold
  2. Placering i forhold til fodermølle
  3. Afstand til rugeriet
  4. Placering i forhold til nord-syd akse
  5. Placering i forhold til vådområder
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Den høje forekomst af ESBL-producerende E. coli i danske slagtekyllinger tilskrives primært?

A
  1. Højt forbrug af antibiotika i den danske slagtekyllingeproduktion
  2. Overførsel af ESBL-producerende E. coli fra slagtesvin til fjerkræ
  3. Import af daggamle dyr fra forældregenerationer, hvor de resistente bakterier er en del af floraen
  4. Spredning af bakterierne fra landmanden til slagtekyllingerne x
  5. Spredning fra overbehandlede kæledyr
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Vaccination kan hos fjerkræ forebygge?

A
  1. Sygdom forårsaget af Histomonas meleagridis
  2. Infektion med Ascaridia galli
  3. Infektion med Newcastle disease X
  4. Klinisk coccidiose
  5. Smitte med Mareks sygdom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Typiske dødsårsager for økologiske æglæggere kan være?

A
  1. Rakitis
  2. Underernæring
  3. Forgiftning med mycotoxiner
  4. Infektioner som følge af trædepudesvidninger
  5. Kannibalisme X
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Forekomst af “blackhead” i fjerkræflokke kan reduceres ved?

A
  1. At øge ventilationen i husene
  2. Restriktiv fodring
  3. Øget smittebeskyttelse
  4. At reducere brugen af egen kornproduktion i foderet
  5. At kontrollere forekomsten af histomoniasis i forældredyr X
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvilke af nedenstående udsagn kendetegner introduktion og overførsel af Campylobacter i fjerkræflokke?

A
  1. Introduceres ofte via foder
  2. Overføres vertikalt til afkom
  3. Introduceres ofte via luftindtag i husene
  4. Overføres ofte med vacciner til fjerkræ
  5. Introduceres hovedsageligt på rugeriet X
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvilke af nedenstående forhold udgør den største risiko mht. at få introduceret nye mikrobielle agens til en fjerkræflok?

A
  1. Daglig observation af flokken ?
  2. Fodring
  3. Afhentning af kyllinger eller æg fra henholdsvis slagteri og ægpakkeri
  4. Regnvejr
  5. En kold vinter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvilken institution deltager ofte i risikovurderingsdelen, men ikke i risikohåndteringsdelen, af risikoanalyser for smitsomme dyresygdomme ved import af levende dyr?

A
  1. Landbrug & Fødevarer
  2. Fødevarestyrelsen
  3. Veterinærinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) X
  4. Statens Seruminstitut X
  5. NaturErhvervsstyrelsen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad er årsagen til, at netop methicillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA) ST-398 (CC398) får så stor opmærksomhed i Danmark for tiden – både i medier og ved de institutioner, der foretager risikovurdering og risikohåndtering?

A
  1. Det er den type af MRSA-bakterier, der findes hyppigst ved humane MRSA-forårsagede sygdomstilfælde
  2. Antallet af CC398-påvisninger hos mennesker og prævalensen af MRSA isoleret fra svin på slagterierne er steget, så det har skabt frygt for fremtidig spredning med flere humane sygdomstilfælde til følge ?
  3. Det er den type, der er sværest at behandle ved humane sygdomstilfælde forårsaget af MRSA
  4. Det er den type af MRSA, der findes hyppigst ude i samfundet hos humane klinisk raske bærere af MRSA-bakterier
  5. Det er en type, der findes hyppigt i svinebesætninger, og derfor frygter man smitte via svinekød
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad er det vigtigste tiltag at sætte ind med som smittebegrænsende foranstaltning, når
Salmonella Dublin skal bekæmpes eller udryddes fra kvægbesætninger?

A
  1. Isolation af kvier tæt på kælvning
  2. Vaccination af alle goldkøer mod Salmonella Dublin
  3. Nyfødte kalve og spædekalve samt deres omgivelser holdes tørre og rene
  4. Blodprøver fra kalve i alderen 3-6 måneder analyseres for antistoffer mod Salmonella Dublin X
  5. Gødningsprøver fra kalve med diarré testes ved bakteriologisk undersøgelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvad kalder man den type sygdomsovervågning, der er karakteriseret ved, at alle malkekvægsbesætninger får deres automatisk udtagne tankmælk testet for antistoffer mod ’bovin virus diarrhoea’-virus hver fjerde måned og klassificeret som positiv eller negativ ifølge laboratoriesvaret? Positive besætninger sættes efterfølgende under offentligt tilsyn indtil infektionen er fjernet.

A
  1. Aktiv overvågning X
  2. Passiv overvågning
  3. Sentinel overvågning
  4. Monitorering
  5. Syndromovervågning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvilken af følgende parametre måles ved hver malkning i et automatisk mælkesystem (AMS)?

A
  1. California Mastitis Test (CMT)
  2. kimtal
  3. fedt
  4. mælkeydelse X
  5. celletal
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

B-streptokokker er de eneste yverpatogener med overvågningsprogram i Danmark. Hvilket udsagn om B- streptokokker er korrekt?

A
  1. B-streptokokker er ofte resistente overfor penicillin
  2. der findes forskellige serotyper af B-streptokokker X
  3. pattedypmidler anvendt efter malkning bidrager ikke til at nedbringe smitterisikoen
  4. B-streptokokker overvåges 3 gange årligt ved ydelseskontrollen
  5. de fleste danske besætninger er smittet med B-streptokokker
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvilket udsagn vedrørende automatiske malkesystemer (AMS) er korrekt?

A
  1. køernes klovsundhed har ingen sammenhæng med besøgsfrekvensen i robotten
  2. ledningsevnemåling er ikke egnet til at udpege køer med mastitis
  3. hvis den automatiske frasortering af unormal mælk i en AMS har en sensitivitet over 70%, skal der
    laves supplerende egenkontrolprocedurer
  4. der skal udtages mælkeprøver til bakteriologisk dyrkning fra køer på alarmlisten
  5. ved overgang til AMS sker ofte en stigning i køernes celletal X
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvilket udsagn vedrørende celletal og mastitis er korrekt?

A
  1. kimtallet fra tankmælken er mest en indikator for yversundhed fremfor mælkekvalitet ?
  2. tankcelletallet er altid lavere end celletallet fra ydelseskontrollen
  3. hvis det gennemsnitlige celletal fra ydelseskontrollen er er markant højere end celletallet fra tankmælken, kan dette indikere at landmanden undlader at aflevere mælk fra køer med højt celletal ??
  4. tankcelletallet er mest en indikator for antibiotikaresistens fremfor mælkekvalitet
  5. lavt tankcelletal er en sikker indikator for lav forekomst af yverbetændelser i besætningen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

I mange malkekobesætninger er det et mål, at så mange køer som muligt bliver drægtige så hurtigt som muligt efter kælvning. Dvs. der skal være så få dage som muligt, hvor køerne er ’tomme’. Til vurdering af hvor godt dette mål nås for besætningen (et ’nøgletal’), kan du se udtrykket ’tomdage’ beregnet som det aritmetiske gennemsnit af antal dage fra kælvning til etableret drægtighed for de enkelte køer, der er blevet drægtige. Hvilken af følgende forklaringer er hovedgrunden til, at dette aritmetiske gennemsnit kan være stærkt misvisende i en besætning uden indkøb af erstatningskøer?

A
  1. chancen for drægtighed ved en insemination indgår ikke.
  2. der tages ikke højde for personalets evne til at observere brunster.
  3. tidlige aborter indgår ikke.
  4. de køer, der ikke bliver drægtige, kan ikke indgå i beregningen. X
  5. drægtige køer, der bliver udsat, kan ikke indgå i beregningen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Såfremt en dyrlæge vil minimere risikoen for at overse tegn på sygdom ved gennemgang af dyrene eller automatiske registreringer fra f. eks. en robot (= maksimere sensitiviteten), så øges risikoen for ’falsk positive’ observationer/registreringer. Hvornår er det oplagt hensigtsmæssigt at have falsk positive observationer/registreringer?

A
  1. ved overvågning rettet mod brunstforekomst, hvor observationen medfører en insemination
  2. ved overvågning rettet mod en sjældent forekommende meget smitsom og stærkt tabvoldende sygdom som f.eks. mund- og klovesyge. X
  3. ved overvågning rettet mod forekomst af mild mastitis, hvor observationen medfører antibiotikabehandling.
  4. ved overvågning rettet mod forekomst af let forvoksede klove, hvor observationen medfører ekstra klovbeskæring.
  5. ved overvågning rettet mod fald i mælkeydelse, hvor observationen medfører omkostningstung ændring i fodringen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Som dyrlæge i en malkekobsætning vil du sammenligne forekomsten af mastitis ved udsætningstidspunktet hos enkeltkøerne i det seneste kvartal med forekomsten af samme tilstand i det nærmest foregående kvartal. Den mest dækkende (valide) metode til at udføre den opgave er én af følgende:

A
  1. bestemme det såkaldte kimtal i tankmælken (hygiejneparameter) i de to perioder
  2. bestemme celletallet ved de nærmest foregående kælvninger
  3. beregne sandsynligheder for forhøjet celletal ved nærmest foregående ydelseskontrol hos udsatte
    køer i de to perioder og sammenligne disse sandsynligheder
  4. foretage detaljerede kliniske undersøgelser af yveret ved en enkelt tværsnitsundersøgelse af køer
    nær udsætning i hver af de to perioder X
  5. beregne antal køer med forhøjet celletal lige før udsætning i de to perioder og dividere med antal foderdage for alle køer i de samme perioder.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

I hvilken af nedenstående interventioner i en malkekobesætning er det af afgørende betydning at benytte diskontering i en evt. sundhedsøkonomisk analyse?

A
  1. ændring af medikament ved yverbehandling fra smalspektret til bredspektret antibiotikum.
  2. ændring af metode til huldvurdering.
  3. introduktion af handlingsplan til reduktion af gødningsforurening i mælken (kimtal).
  4. indkøb af roterende børste til køers hudpleje.
  5. bygning af en ny kalvestald for at reducere kalvedødeligheden. X
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvilken af følgende metoder kan bruges til at kortlægge forekomsten af en zoonotisk parasit i ræve i Danmark?

A
  1. prævalensbestemmelse i et case-kontrol studium
  2. prævalensbestemmelse i et tværsnitsstudium X
  3. dobbeltblindt interventionsstudium
  4. sentinel overvågning
  5. risikoanalyse

vi ønsker at finde forekomsten af sygdommen i rævene,
ikke at finde nysmitte

En kohorte af usmittede dyr eller besætninger testes gentagne gange
over tid for at detektere evt. nysmitte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvorledes kan følgende påstand undersøges? - ” Vaccine X kan reducere sandsynligheden for at hunde udvikler rabies med 95% i et område, hvor rabies forekommer endemisk”.

A
  1. ved risikoanalyse af rabies for alle hundene i området
  2. ved sammenligning af case fatality i en uvaccineret og en vaccineret gruppe hunde
  3. ved analyse af risikofaktorer for rabies hos en stikprøve af hundene i området
  4. ved sammenligning af prævalensen af rabies i en uvaccineret og en vaccineret gruppe hunde
  5. ved sammenligning af incidensrisikoen af rabies i en uvaccineret og en vaccineret gruppe hunde
    over en tidsperiode X (vi skal undersøge sandsynligheden for at udvikle et givent event)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvilken af følgende metoder kan man bruge til at undersøge risikoen for at en bestemt multiresistent bakterie kommer ind i Danmark med importeret kød?

A
  1. risikoanalyse X
  2. prævalensbestemmelse i et tværsnitsstudium
  3. bestemmelse af incidensrisiko i et kohortestudium ?
  4. bakteriologisk undersøgelse
  5. risikofaktoranalyse i et case-control studium
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Hvilken af følgende typer af overvågning benyttes i Danmark, når formålet med overvågningen er hurtigst muligt at detektere en eksotisk virussygdom med tydelige kliniske tegn og høj morbiditet og mortalitet, hvis den kommer ind i landet?

A
  1. aktiv overvågning af slagtedyr med serologi
  2. passiv overvågning baseret på indrapportering af mistanker
  3. aktiv overvågning af avlsdyr dyr med serologi
  4. tværsnitsundersøgelse baseret på virusdetektion
  5. sentinel overvågning baseret på serologi X
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Klækkeprocenten i fjerkræbesætningen afhænger af?

A
  1. metan indholdet i rugemaskineluften X (selv om kyllingerne ligger inde i æggene, udfører de stadig en
    vis form for respiration, hvorfor det er vigtigt, at luften har et
    højt oxygenindhold og lavt metan gas inhold)
  2. klækkebakkens udformning
  3. antallet af lux i rugemaskinen
  4. antallet af æg i rugemaskinen
  5. løbende disinfektion af rugemaskinen i rugeperioden
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Chicken Anaemia Virus (CAV) infektion i fjerkræhold forårsager?

A
  1. støt stigende morbiditet igennem de første 3 leveuger X
    X
  2. kun mortalitet hos kønsmodne dyr
  3. ikke makroskopiske forandringer
  4. kun mikroskopiske forandringer
  5. morbiditet i to faser adskilt af inkubationsperioden

Clinical symptoms
Poor growth, pale birds, sudden rise in mortality
(usually 13 – 16 days of age). No clinical signs or effect on
egg production or fertility in parent flock during seroconversion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Ved let forhøjet 1. uges dødelighed (2,5%) i en fjerkræbesætning undersøger jeg om?

A
  1. de døde dyr har læsioner som følge af Capillaria
  2. der er tegn på infektion eller mangelsymptomer i de døde dyr X
  3. forældredyrene er blevet vaccineret imod coccidiose
  4. der er tegn på Histomonas meleagridis infektion i dyrenes blindtarme
  5. støvindholdet i luften er forhøjt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Vaccination af fjerkræ kan forebygge?

A
  1. sygdom forårsaget af Histomonas meleagridis
  2. infektion med Infektiøs bronchitis (IB) virus
  3. infektion med Newcastle disease
  4. sygdom forårsaget af coccidier X
  5. sygdom forårsaget af Ascaridia galli

vaccinationer forebygger klinisk sygdom og ikke
infektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Ved konstruktionen af fjerkræhuse bør man indtænke?

A
  1. placering i forhold til fodermølle
  2. områdets årlige nedbørsniveau
  3. muligheden for at dyrke egne afgrøder
  4. placering i forhold til vilde fugles trækruter X
  5. afstand til rugeriet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Forekomst af Campylobacter i fjerkræflokke kan reduceres ved?

A
  1. at øge ventilationen i husene
  2. at anvende restriktiv fodring
  3. at øge biosecurity X
  4. at reducere brugen af egen kornproduktion i foderet
  5. at kontrollere forekomsten af Campylobacter i forældredyr
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Hvilke af nedenstående udsagn gælder IKKE for Salmonella i fjerkræflokke?

A
  1. Salmonella introduceres ofte via foder
  2. Salmonella overføres vertikalt til afkom
  3. Salmonella introduceres ofte via luftindtag i husene X
  4. Salmonella kan overføres fra hunde og katte til fjerkræ
  5. Salmonella kan inficere vilde fugle og gnavere
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Hvilket af nedenstående forhold udgør den største risiko mht. at få introduceret nye mikrobielle agens til en fjerkræflok?

A
  1. daglig observation af flokken
  2. fodring X
  3. afhentning af kyllinger eller æg fra henholdsvis slagteri og ægpakkeri
  4. regnvejr
  5. en kold vinter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Hvilken af følgende parametre måles ved hver malkning i et automatisk mælkesystem (AMS)?

A

1) ledningsevne X
2) kimtal
3) fedt
4) CMT
5) celletal

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

B-streptokokker er de eneste yverpatogener med overvågningsprogram i Danmark. Hvilket udsagn om B-streptokokker er korrekt?

A

1) B-streptokokker er ofte resistente overfor penicillin
2) der er kun én serotype af B-streptokokker
3) B-streptokokker spreder sig i staldsystemet, som er den største smittekilde X
4) B-streptokokker overvåges årligt ved en tankmælkprøve?
5) andelen af besætninger smittet med B-streptokokker er faldende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Hvilken af følgende parametre måles ved ydelseskontrollen?

A

1) ledningsevne
2) protein X
3) CMT
4) kimtal
5) pH-værdi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Hvilket udsagn om sundhedsrådgivningsaftaler (bek.786) i kvægbesætninger er korrekt?

A

1) En rådgivningsaftale indebærer at dyrlægen skal lave en klinisk undersøgelse af alle ungdyr i besætningen uanset type af aftale
2) Besætningsejere med mere end 100 køer bestemmer selv, om der skal tegnes en sundhedsrådgivningsaftale
3) Dyrlægen skal kun forholde sig til dyrenes sundhed uanset aftalen
4) Har man tegnet en sundhedsrådgivningsaftale, er en CMT test af mælken tilstrækkeligt til at få lov til at foretage en goldkobehandling
5) Foreligger en besætningsdiagnose (tilvalgsmodul 2), må landmanden selv iværksætte behandlinger med antibiotika X

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Som dyrlæge i en malkekobsætning skal du sammenligne forekomsten af mastitis ved goldningstidspunktet hos enkeltkøerne i det seneste kvartal med forekomsten af samme tilstand i det nærmest foregående kvartal. Den mest dækkende (valide) metode til at udføre den opgave er én af følgende:

A

1) Bestemme celletallet i tankmælken i de to perioder
2) Bestemme kimtallet i mælken ved de kælvninger, der følger efter goldningerne
3) Beregne sandsynligheder for forhøjet celletal lige før goldning hos de goldede køer i de to perioder og sammenligne disse sandsynligheder
4) Foretage detaljerede kliniske undersøgelser af yveret ved en enkelt tværsnitsundersøgelse af køer nær goldning i hver af de to perioder X
5) Beregne antal køer med positive PCR-test lige før goldning i de to perioder og dividere med antal foderdage for goldkøer i de samme perioder.

66
Q

En mælkeproducent har 100 køer, som han ønsker at få drægtige. Du kan antage, at alle bliver brunstige første gang, når de er 35 dage efter kælvningen, og at der er præcist 21 dage mellem de efterfølgende brunster indtil drægtighed. Producenten opdager og inseminerer ved 60% af brunsterne, og 40% af insemineringerne resulterer i en blivende drægtighed. Spørgsmålet er nu: Hvor mange køer vil være inseminerede 50 dage efter kælvning med en insemination, der fører til drægtighed?

A

1) 0-15 køer
2) 0%-15%
3) 35%-60%
4) 15-35 køer X
5) Mere end 60 køer

100 køer, brunst efter 35 dg, 60 insemineres, 60 x 0,4 = 24 drægtige
35 + 21 = 56 dage efter kælvning ville næste brunst falde for de resterende 76 køer.

67
Q

Du får oplyst, at en bestemt antibiotikabehandling af en ko giver helbredelse i 80% af tilfældene og en anden behandling 60% helbredelse, og du får angivet diverse relevante priser (fx på medicin og tilbageholdt mælk). Hvilken af følgende metoder er mest relevant til at vælge den økonomisk bedste metode?

A

1) Diskontering
2) Prævalensberegning
3) Beslutningstræ (Decision tree) X
4) Partielt budget
5) Undersøgelse for antibiotikaresistens

68
Q

Det er ofte relevant at sammenligne forskellige besætningers sundhedstilstand (’benchmarking’). Såfremt du ønsker at sammenligne nogle malkekobesætningers forekomst af børbetændelse (metritis) i perioden 5-12 dage efter kælvningen, hvilken af følgende typer af registreringer er så den bedst egnede?

A

1) Registreringer af resultater af gynækologiske undersøgelser af enkeltkøer foretaget af den samme dyrlæge i alle besætninger X
2) Registreringer af de enkelte besætningsejeres behandlinger af enkeltkøer med præcise angivelser af anvendte medikamenter
3) Bakteriologiske undersøgelser af gulligt flåd fra skedeåbningen
4) Antal dage til drægtighed efter et matitistilfælde
5) Registreringer af resultater af gynækologiske undersøgelser af enkeltkøer med metritis foretaget af forskellige lokale dyrlæger med indgående kendskab til besætningerne

69
Q

Hvilket af følgende mål bruges i klassificeringen af malkekvægsbesætninger i Niveau 1 eller 2 i det officielle danske Salmonella Dublin overvågningsprogram?

A

1) dyrkning af bakterier i gylleprøver
2) antistofmålinger på ydelseskontrolmælk
3) antistofmålinger på tankmælk X
4) antistofmålinger på blodprøver
5) celletal

Bekendtgørelse om Salmonella hos Kvæg s. 7 (bliag 1)
11) En mælkeleverende kreaturbesætning anses at være fri for infektion,
når gennemsnittet af de sidste fire målinger af antistofniveau i tankmælken
er under grænseværdien for positiv reaktion

70
Q

I en malkekvægsbesætning bliver en ko syg og aborterer. Få uger efter observeres blodig diarré, feber, hoste og øget dødelighed blandt kalvene. Hvad har besætningsdyrlægen lovbestemt pligt til at foretage sig, når han/hun bliver kaldt ud af landmanden?

A

1) udtage gødningsprøver fra syge kalve og indsende til laboratorium med mistanke om salmonellose
2) bestille blodprøver til måling af antistoffer mod salmonella pga. mistanke om salmonellose X
3) udtage gødningsprøver fra syge dyr og indsende til laboratorium med mistanke om coccidiose
4) behandle kalvene med antibiotika
5) besætningsdyrlægen har ingen lovbestemt pligt baseret på den sammensætning af kliniske tegn

71
Q

Hvilken af følgende metoder kan bruges til at vurdere risikoen for, at en eksotisk sygdom kommer ind i Danmark via importerede krybdyr fra Sydøstasien?

A

1) prævalensbestemmelse i et tværsnitsstudium
2) incidensbestemmelse i et kohortestudium
3) dobbeltblindt interventionsstudium
4) risikoanalyse X
5) sentinel overvågning

72
Q

Vestnile-feber spreder sig tilsyneladende i Middelhavsområdet. Virus spredes med myg og kan opformeres subklinisk i fugle/fjerkræ. Ca. 20 % af heste og mennesker, der smittes af myg, der tidligere har stukket smittede fugle, bliver syge og viser influenza-lignende symptomer samt i sjældnere tilfælde tegn på meningitis. Hvilken af følgende overvågningsmetoder vil være mest oplagt, hvis vi vil begynde at overvåge for introduktion af Vestnilfeber til Danmark?

A

1) aktiv overvågning af slagtede heste med PCR til påvisning af Vestnilfeber-virus
2) sentinel overvågning baseret på serologi i heste, fjerkræ og humane bloddonorer X
3) passiv overvågning baseret på indrapportering af mistanker om Vestnilfeber hos heste og mennesker
4) løbende aktiv overvågning af alle avlshingste med serologi
5) tværsnitsundersøgelse baseret på Vestnilfeber-virusdetektion i syge heste

73
Q

En enkelt serologisk undersøgelse i en forældredyrs-fjerkræflok kan afklare om?

A

1) der er en akut infektion i flokken
2) der er sket serokonversion efter vaccination X
3) flokken er inficeret med Campylobacter
4) der er problemer med tibial dyschondroplasi
5) der har været Salmonella i foderet

74
Q

Vaccination i fjerkræbesætninger via drikkevand kræver?

A

1) særlige drikkeautomater, hvor kun vaccinen tildeles
2) at der anvendes en svækket levende organisme (vaccine), der selv kan etablere infektion i dyret X
3) at der anvendes en adjuvans
4) at der følges op med en injektionsvaccine (booster)
5) at vaccinen kun skal beskytte imod fremtidige infektioner i gastro-intestinal systemet

75
Q

Blommesæksbetændelse i fjerkræ ses ofte som følge af?

A

1) leukoseinfektioner
2) dårlig hygiejne i opdrætsflokken
3) Heterakis gallinarum infektion
4) nedsat leverfunktion
5) dårlig rugeægshygiejne X

76
Q

Højt biosecurity-niveau i fjerkræbesætninger kan forebygge?

A

1) smitte med Histomonas meleagridis (smitte via mellemvært, Heterakis gallinarum som derefter spises af fjerkræ)
2) leverruptur
3) leukoseinfektioner
4) coccidiose X (orebyggelse/behandling ved brug af anticoccidier eller vaccination. God hygiejne kan minimere tilfældene men ikke gøre at man undgår dem helt)
5) sygdom forårsaget af Ascaridia galli ?

77
Q

Diagnostik ved brug af PCR kan afgøre om?

A

1) foderet har et for lavt indhold af kalium
2) der er vaccineret korrekt imod Infektiøs Bronchitis virus
3) der er dyr der er vertikalt inficeret
4) der er DNA fra Salmonella tilstede i den undersøgte prøve X
5) om der foretaget foderskift indenfor de seneste 2 uger

78
Q

Udbrud af Infectious Bursal Disease virus (Gumboro) i fjerkræflokke kan reduceres ved?

A

1) at øge ventilationen i husene
2) brug af restriktiv fodring
3) at kontrollere forekomsten af Campylobacter i forældredyrsflokken
4) at reducere brugen af egen kornproduktion i foderet
5) at øge biosecurity X

79
Q

Vask af rugeæg kan forebygge?

A

1) sygdom med Campylobacter
2) vertikal overførsel af Salmonella
3) senere smitte med Ascaridia galli
4) tidlig smitte med E. Coli X
5) senere symptomer fra mycotoxinforgiftning

80
Q

Vaccinationer i fjerkræ foretages

A

1) efter at dyrene er blevet kønsmodne for sikre et godt immunrespons
2) inden 12. leveuge, så det ikke influerer på ægproduktionen
3) blandt andet for at inducere en høj grad af maternelt overførte antistoffer X
4) for at begrænse mortalitet forårsaget af Histomonas meleagridis
5) overvejende ved injektion for at sikre den mest optimale dosis

81
Q

Hvilken af følgende parametre måles ved ydelseskontrollen?

A
  1. California mastitis test
  2. Ledningsevne
  3. Celletal X
  4. Kimtal
  5. pH-værdi
82
Q

Hvilket udsagn om yverpatogenet B-streptokokker er korrekt?

A
  1. Kan ikke udrydes fra smittede besætninger
  2. Overvåges i tankmælken X
  3. Er ofte resistent overfor penicillin
  4. Overvåges ved ydelseskontrollen
  5. Er resistent overfor pattedypmidler
83
Q

Hvilket udsagn om sundhedsrådgivningsaftaler (bek.786) i kvægbesætninger er korrekt?

A
  1. Alle mælkeleverende kvægbesætninger skal tegne en sundhedsrådgivningsaftale
  2. Dyrlægen skal lave en klinisk undersøgelse af alle dyr i besætningen uanset typen af aftale
  3. Tegnes modul 2, så indebærer aftalen en systematisk klinisk undersøgelse af nykælvere X
  4. Økologiske mælkekvægbesætninger kan kun tegne basisaftaler
  5. Landmænd med sundhedsrådgivningsaftaler skal ikke udtage mælkeprøver for at gennemføre en goldkobehandling
84
Q

Hvilket udsagn vedr. automatiske malkesystemer (AMS) er korrekt?

A
  1. Halte køer har en højere besøgsfrekvens i robotten i forhold til ikke halte køer
  2. Køer i AMS har generelt et lavere celletal, i forhold til køer som ikke malkes i AMS
  3. Yversundheden i AMS kan overvåges gennem måling af mælkens ledningsevne X
  4. Landmanden skal udtage en kirtelprøve til dyrkning hos alle køer på alarmlisten
  5. I besætninger med AMS kan ikke gennemføres ydelseskontrol
85
Q

Mælkefeber er en meget kortvarig lammelse ved kælvningen hos ældre køer (hypokalcæmisk parese). Den mest dækkende (valide) metode til at sammenligne forekomsten af mælkefeber i en malkekobesætning i to perioder er at?

A
  1. Bestemme kalciumkoncentrationen i tankmælken de to perioder
  2. Bestemme kalciumkoncentrationen i blodet blandt køerne i en tilfældig stikprøve af goldkøer de to perioder
  3. Beregne sandsynligheder for behandling for mælkefeber i de forskellige aldersgrupper (pariteter) i de to perioder
  4. Foretage detaljerede kliniske undersøgelser af bevægeapparatet ved en enkelt tværsnitsundersøgelse af køer ved kælvning i hver af de to perioder
  5. Beregne antal køer med registret mælkefeberbehandling i hver af de to perioder og dividere med det gennemsnitlige antal malkende køer i de samme perioder X
86
Q

En mælkeproducent har 100 køer, som han ønsker at få drægtige. Du kan antage, at alle bliver brunstige første gang, når de er 49 dage efter kælvningen, og at der er præcist 21 dage mellem de efterfølgende brunster indtil drægtighed. Producenten opdager og inseminerer ved 50% af brunsterne, og 30% af insemineringerne resulterer i en drægtighed. Spørgsmålet er nu: Hvor mange køer vil være inseminerede med efterfølgende drægtighed 72 dage efter kælvning?

A
  1. 0-20 %
  2. 21-40 % X
  3. 41-60 %
  4. 61-80 %
  5. 81-100 %
87
Q

Omkostninger til sygdomsbekæmpelse skal som regel betales fra starten, mens indtægter oftest kommer langt senere. Hvilken metode er relevant til at tage højde for dette forhold i en økonomisk analyse?

A
  1. Partielt budget
  2. Prævalensberegning
  3. Diskontering X
  4. Beregning af odds-ratio
  5. Beregning af incidens-risiko
88
Q

Hvad forstås ved overvågning (engelsk surveillance) af smitsomme sygdomme?

A
  1. Offentliggørelse af test-resultater fra besætninger der indsender prøver til diagnostik på de danske laboratorier
  2. Systematisk indsamling, lagring og analyse af sygdomsdata, og kommunikation heraf, så tiltag kan iværksættes X
  3. Systematisk epidemiologisk undersøgelse af udbrud med smitsomme sygdomme
  4. Systematisk indsamling af data fra besætninger med kliniske udbrud af smitsomme sygdomme
  5. At Fødevarestyrelsen følger prævalensen af forskellige smitsomme sygdomme over tid Systematisk indsamling, lagring og analyse af sygdomsdata, og kommunikation heraf, så tiltag kan iværksættes
89
Q

Hvilket af følgende fem kontrolelementer bidrager IKKE væsentligt til reduktionen af prævalensen af Salmonella Dublin (SD) i den danske kvægpopulation?

A
  1. Management til at øge hygiejnen og mindske kontakt mellem dyregrupper i SD-smittede besætninger
  2. Vaccination af kalve 2-3 uger efter fødsel X
  3. At undgå/forhindre indkøb af dyr fra SD-testpositive besætninger
  4. Klassificering og offentliggørelse af SD-niveauer for alle kvægbesætninger
  5. Evaluering af bekæmpelsesindsatsen ved hjælp af blodprøver fra kalve over 3 måneder gamle i smittede besætninger
90
Q

Hvilken kombination af symptomer bør give mistanke om salmonellose hos voksent kvæg?

A
  1. Melena (sortfarvet gødning), køer der ligger ned og er kolde
  2. Næseflåd, hoster, nedsat mælkeydelse
  3. Vandig diarré, vægttab, god ædelyst, normal mælkeydelse
  4. Blodig diarré, nedstemthed og ophørt mælkeproduktion, feber, død X
  5. Vægttab, dårlig ædelyst og en tydelig acetonelugt fra dyrets udånding
91
Q

Kritisk resistente salmonellabakterier er?

A
  1. Resistente overfor alle antibiotika
  2. Særligt udbredte og resistente overfor alle antibiotika
  3. Resistente over for flurokinoloner eller 3. og 4. generations cephalosporiner, som er kritisk vigtige for behandlingen af mennesker X
  4. Resistente overfor penicilliner, som er kritisk vigtige for behandlingen af mennesker
  5. Smitsomme for mennesker og resistente overfor alle antibiotika
92
Q

To ugers produktionspause imellem to hold slagtekyllinger sikrer at?

A
  1. Behovet for rugeæg er ensartet hele året
  2. De enkelte besætninger kan aftage daggamle kyllinger mere flexibelt
  3. Smitterisikoen fra mikroorganismer fra tidligere hold mindskes X
  4. Medarbejdernes ferie og fridage kan afholdes i mellemperioden
  5. Staldbygningerne kan blive vedligeholdt uden at der er dyr tilstede
93
Q

Et højt biosecurity niveau i fjerkræbesætninger opretholdes for at at?

A
  1. Smitsomme sygdomme som fugleinfluenza ikke kommer ud af stalden
  2. Dyrene får en ensartet immunitet overfor potentielle patogerner
  3. Staldpersonalet ikke udsættes for zoonotiske mikroorganismer
  4. Dyrene inde i stalden ikke udsættes for mikroorganismer fra det omgivende miljø X
  5. Campylobacter aldrig kan overføres fra et hold til det næste
94
Q

Ved let forhøjet 1. uges dødelighed (2,5%) blandt kyllinger undersøger man i første omgang om?

A
  1. De døde dyr har læsioner som følge af lymfoid leukose
  2. Der er tegn på infektion eller mangelsymptomer i de døde dyr X
  3. Forældredyrene er blevet vaccineret imod Salmonella
  4. Der er tegn på coccidiose i dyrenes blindtarme
  5. Foderet er for fintmalet
95
Q

Vertikal smitteoverførsel i fjerkræproduktionen kan begrænses ved at?

A
  1. Separere forskellige generationer af dyr
  2. Holde rugeæg på køl inden udrugning
  3. Vaccinere forældredyrene i opdrætsperioden X
  4. Desinficere rugeæg inden udrugning
  5. Øge biosecurity-niveauet i slagtedyrsflokkene
96
Q

Tidlig død (1. uges dødelighed) blandt kyllinger skyldes ofte?

A
  1. For høj ammoniak koncentration i huset
  2. Dårlig rugeægs hygiejne X
  3. Hårdhændet håndtering af æggene ved indsamling
  4. For højt lipid indhold i forældredyrenes foder
  5. Forkert lysprogram
97
Q

Serologisk undersøgelse af fjerkræflokke er specielt egnet til at?

A
  1. Fastslå flokkens evne til at bekæmpe infektioner
  2. Bestemme flokkens biosecurity niveau
  3. Bestemme flokkens respons på vaccination X
  4. Vurdere flokkens produktionsmæssige status
  5. Vurdere forekomsten af helt ny-introducerede infektioner i flokken
98
Q

Fjerkræfoder er underlagt krav om at ?

A
  1. Det skal fremstå appetitligt
  2. Det skal have en bestemt % tørstof indhold
  3. Det skal varmebehandles til 81 grader X
  4. Det skal indeholde et højt antal coliforme bakterier
  5. Antallet af salmonella bakterier skal være under 500 CFU/gram foder
99
Q

I forbindelse med klækkeprocessen på rugeriet er følgende forhold væsentlige?

A
  1. At der etableres gode sociale relationer dyrene imellem
  2. Dyrene udveksler mikroorganismer, der vil øge deres performance senere i livet
  3. Dyrenes døgnrytme etableres - hvilket har betydning for fremtidig brug af lysprogrammer
  4. Risikoen for horizontal smitte af uønskede patogener minimeres X
  5. Peroral optagelse af skal-rester som sikrer en god forbeningsproces under væksten
100
Q

Virkningen af en sygdomsbehandling er oftest forbundet med usikkerhed. Hvilken metode er relevant til at tage højde for dette forhold i en økonomisk analyse?

A
  1. Diskontering
  2. Prævalensberegning
  3. Beslutningstræ (Decision tree) X
  4. Beregning af odds-ratio
  5. Beregning af incidens-risiko
101
Q

Hvilken af følgende parametre måles ved ydelseskontrollen?

A
  1. Fedt X
  2. Ledningsevne
  3. CMT
  4. Kimtal
  5. pH-værdi
102
Q

B-streptokokker er det eneste yverpatogen hos kvæg med overvågningsprogram i Danmark. Hvilket udsagn om B-streptokokker er korrekt?

A
  1. Højt tankcelletal og mange køer med kronisk forhøjet celletal kan indikere at besætningen er smittet med B-streptokokker X
  2. B-streptokokker kan ikke behandles med penicillin
  3. Andelen af besætninger med B-streptokokker i Danmark er faldende
  4. B-streptokokker overvåges 3 gange årligt ved ydelseskontrollen
  5. B-streptokokker er resistente overfor pattedypmidler
103
Q

Hvilket udsagn om sundhedsrådgivningsaftaler i kvægbesætninger (bek.786) er korrekt?

A
  1. Det er op til landmanden selv, om der skal tegnes en sundhedsrådgivningsaftale
  2. En rådgivningsaftale indebærer, at dyrlægen skal lave en klinisk undersøgelse af alle ungdyr i besætningen uanset typen af aftalen
  3. Tegnes modul 2, må landmanden selv iværksætte behandlinger med antibiotika X
  4. Dyrlægen skal kun forholde sig til dyrenes sundhed uanset aftalen
  5. Har man modul 2, er en CMT test af mælken tilstrækkeligt til, at landmanden får lov til at foretage
    en goldkobehandling
104
Q

Hvilket udsagn vedr. automatiske malkesystemer (AMS) er KORREKT?

A
  1. Koens malkeinterval og antal robotbesøg per dag er konstant, og bliver ikke påvirket af koens sundhedstilstand
  2. Køer i AMS har generelt et lavere celletal i forhold til køer som ikke malkes i AMS
  3. Hvis den automatiske frasortering af unormal mælk i AMS har en sensitivitet under 70 %, skal der laves supplerende egenkontrolprocedurer X
  4. Ifølge egenkontrolprogrammet skal landmanden udtage en kirtelprøve til dyrkning hos alle køer på alarmlisten
  5. Ifølge egenkontrolprogrammet skal landmanden tilkalde dyrlægen til undersøgelse af køer på alarmlisten
105
Q

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger er uønskede primært pga. af velfærdsmæssige hensyn. Hvilken konkret effekt vil sådanne svidninger også kunne resultere i?

A
  1. Øget forekomst af campylobacter positive kyllinger
  2. Øget antal kassationer på slagteriet ?
  3. Hysteri i flokken
  4. Øget vandforbruget
  5. Øget forekomst af luftvejsinfektioner ?X
106
Q

Hvilken parameter vurderes æglæggeres produktionsresultat bedst på baggrund af?

A
  1. Foder- og vandforbrug
  2. En serologisk overvågning
  3. Æglægningskurven X
  4. Dødelighed i flokken
  5. Ægstørrelsen
107
Q

Hvilket udsagn vedrørende Salmonella- og Campylobacterbekæmpelsen i den danske fjerkræproduktion er korrekt?

A
  1. Følger begge samme retningslinier
  2. Har begge haft stor succes med at reducere forekomsten af begge organismer
  3. Fokuserer begge på forældredyrene i bekæmpelsen
  4. Har ikke været i stand til at reducere forekomsten af Campylobacter positive flokke væsentligt X
  5. Har begge overordnet set resulteret i en nedsat dødelighed i den danske fjerkræproduktion
108
Q

Hvilket tiltag bør man fokusere indsatsen i bekæmpelsen af vertikalt overførbare sygdomme hos fjerkræ:

A

Optimering af foderkvaliteten

Optimering af strøelseskvaliteten

Brugen af stærke desinfektionsmidler

Valg af egnede racer til den pågældende produktion

Sikring af sygdomsfri dyr øverst i produktionspyramiden X

109
Q

I en slagtekylling flok har 10% af dyrene blodig diarre. Hvilken metode kan med størst sandsynlighed give en ætiologisk diagnose?

A
  1. Lave anaerob bakteriologisk undersøgelse af den berørte slimhinde efter sektion ?
  2. Lave aerob bakteriologisk undersøgelse af den berørte slimhinde efter sektion
  3. Lave makroskopisk sektion på dyret inklusiv tarmsættet ?
  4. Lade behandle dyrene med penicillin
  5. Pode tarmindhold i rigt flydende medie
110
Q

Hvilken metode til serologisk undersøgelse af en forældredyrsflok på 12.000 dyr giver det bedste udtryk for forekomst af Infectious Bursal Disease (IBD) ?

A
  1. Blodprøver fra 25 udvalgte dyr
  2. Forekomst af IBD antistoffer i æggehviden fra 25 æg
  3. Plasma fra 60 tilfældigt udvalgte dyr med et kommercielt IBD kit
  4. Totalindholdet af 60 tilfældigt udvalgte æg med et kommercielt IBD kit
  5. Serumprøver fra 60 tilfældigt udvalgte dyr med en valideret ELISA test X
111
Q

Vaccination i opdrætsperioden af forældredyr i fjerkræproduktionen foretages primært for at sikre at?

A
  1. De vaccinerede dyr ikke bliver syge i perioden frem til læggestart
  2. Der ikke sker udbrud af Aviær Influenza
  3. Forekomsten af Campylobacter jenjuni ikke bliver for høj i ægproduktionsperioden
  4. Afkommet beskyttes af maternelle antistoffer X
  5. Antistoffer imod Clostridium tetani toxin overføres via æggene
112
Q

Management af drikkevandstildelingen i en fjerkræ flok skal først og fremmest sikre at:

A
  1. At vandets smag får dyrene til at drikke nok
  2. Der tilsættes tilstrækkeligt salt til, at dyrene får lyst til at drikke
  3. Vandtrykket i drikkeniplerne er tilpasset dyrenes størrelse/kræfter X
  4. Systemet kun er åbent i dagtimerne, så spild minimeres
  5. Drikkevandsbeholdere er under konstant lys, så dyrene kan finde frem til vandet
113
Q

Der kan være behov for ved tværsnitsundersøgelser at rangere malkekobesætninger mht. forekomst af kliniske tegn (fx trykninger eller haltheder) på visse ret langvarige sygdomme (’velfærdskontrol’). Hvad er den væsentligste fordel ved, at den lokale besætningsdyrlæge foretager sådanne tværsnitsundersøgelser i flere besætninger for at rangere disse?

A
  1. Dyrlægen kan gøre det hurtigere og dermed billigere end ejeren kan
  2. Dyrlægen kan gøre det ensartet i alle besætninger X
  3. Dyrlægen kan udstede bøder ved høj forekomst af sygdomme
  4. Dyrlægen vil foretage røntgenundersøgelser o. lign. ved tvivlstilfælde
  5. Dyrlægen er altid økonomisk uafhængig af besætningsejeren
114
Q

’Tilbageholdt efterbyrd’ er udtryk for, at moderkagen ikke afgår spontant umiddelbart efter kælvningen. Den mest dækkende (valide) metode til at sammenligne forekomsten af tilbageholdt efterbyrd i en malkekobesætning i to perioder er at?

A
  1. Bestemme østrogenkoncentrationen i tankmælken de to perioder
  2. Bestemme østrogenkoncentrationen i blodet blandt køerne i en tilfældig stikprøve af goldkøer de to perioder
  3. Beregne sandsynligheder for forekomst af tilbageholdt efterbyrd ved kælvning i de to perioder ?
  4. Foretage detaljerede kliniske undersøgelser af reproduktionsorganer ved en enkelt tværsnitsundersøgelse af køer ved kælvning i hver af de to perioder X
  5. Beregne antal køer med registret tilbageholdt efterbyrd i hver af de to perioder og dividere med det gennemsnitlige antal malkende køer i de samme perioder ?
115
Q

Virkningen af en sygdomsbehandling er oftest forbundet med usikkerhed. Hvilken metode er relevant til at tage højde for dette forhold i en økonomisk analyse?

A

Diskontering

Prævalensberegning

Beslutningstræ (Decision tree) X

Beregning af odds-ratio

Beregning af incidens-risiko

116
Q

En mælkeproducent har 100 kvier, som han ønsker at få drægtige. Du kan antage, at alle bliver brunstige første gang, når de er 70 uger gamle, og at der er præcist 3 uger mellem de efterfølgende brunster indtil drægtighed. Producenten opdager og inseminerer ved 50% af brunsterne, og 60% af insemineringerne resulterer i en drægtighed. Spørgsmålet er nu: Hvor mange kvier vil være inseminerede med efterfølgende drægtighed ved 73 ugers alderen?

A
  1. 0-20
  2. 21-40 X
  3. 41-60
  4. 61-80
  5. 81-100

halvdelen af 100 = 50 og 60% drægtige = 30 drægtige efter 70 uger
3 uger efter kommer 70 køer i brunst - 35 opdages - 60% af dem bliver drægtige: 21
i alt er 51 køer insemineret og drægtige

117
Q

Hvad forstås ved sentinel overvågning?

A
  1. En kohorte af usmittede dyr eller besætninger testes gentagne gange over tid for at detektere evt. nysmitte X
  2. Systematisk indsamling, lagring og analyse af data fra smittede besætninger
  3. En systematisk epidemiologisk undersøgelse af udbrud med smitsomme sygdomme
  4. En kohorte af dyr eller besætninger testes gentagne gange over tid for at følge udviklingen i
    prævalens
  5. En screening af dyrs modtagelighed for smitsomme sygdomme
118
Q

Hvilken rolle har besætningsdyrlægen i forbindelse med mistanke om salmonellose i en kvægbesætning?

A
  1. Skal indberette mistanken til Fødevarestyrelsen, udtage og indsende materiale til dyrkning af bakterier i relevant materiale samt underrette besætningsansvarlig om resultatet
  2. Skal indberette mistanken til Veterinærinstituttet, udtage og indsende materiale til dyrkning af bakterier i relevant materiale samt underrette besætningsansvarlig om resultatet
  3. Skal indberette mistanken til Fødevarestyrelsen, udtage og indsende materiale til måling af antistoffer i blodprøver samt underrette besætningsansvarlig om resultatet X
  4. Skal indberette mistanken til Fødevarestyrelsen og afvente besked herfra om yderligere tiltag
  5. Skal udtage gødningsprøver fra syge dyr og indsende til Fødevarestyrelsen
119
Q

På hvilket grundlag klassificeres malkekvægsbesætninger i hhv. niveau 1 eller niveau 2 det nationale overvågningsprogram for Salmonella Dublin i kvæg?

A
  1. På basis af salmonella-antistofmålinger i 10 blodprøver udtaget i besætningen 1 gang årligt
  2. På basis af bakteriologisk dyrkning af gødningsprøver fra dyr mistænkt for at have salmonellose
  3. På basis af salmonella-antistofmålinger i ydelseskontrolmælkeprøver fra alle lakterende køer en
    gang hver 3. måned ?
  4. På basis af salmonella-antistofmålinger i tankmælksprøver udtaget ca. hver 3.-4. måned på
    foranledning af mejeriet X
  5. På basis af bakteriologisk dyrkning af tankmælksprøver udtaget ca. hver 3. måned på foranledning
    af mejeriet
120
Q

Hvilket af følgende tiltag er ikke relevante til at bekæmpe salmonella i produktionsdyrsbesætninger?

A
  1. Hygiejne (fx vask efterfulgt af udtørring og desinfektion af staldinventar og staldarealer)
  2. Restriktiv indkøbsstrategi, således at der kun indkøbes dyr fra usmittede besætninger/leverandører
  3. Streng sektionering af grupper af dyr, hvor forskellige aldersgrupper ikke blandes sammen eller har kontakt
  4. Behandling af syge dyr med et antibiotikum, som den relevant salmonellabakterietype ikke er resistent overfor X
  5. Gode fodrings- og managementstrategier målrettet reduktion af modtageligheden hos dyrene
121
Q

En landmand har et automatisk malkesystem (AMS), hvor den automatiske frasortering af forandret mælk har en sensitivitet, der er lavere end 70 %. Hvilket af følgende tiltag skal landmanden gennemføre som supplerende egenkontrolprocedurer?

A
  1. Udtage en mælkeprøve aseptisk til dyrkning fra alle nykælvere
  2. Daglig kontrol af mælkens udseende hos en tilfældig stikprøve på 10% af de malkede
    køer
  3. Kontrol af mælkens udseende hos alle nykælvere, inden mælken sendes første gang til mejeriet X
  4. Kontrol af mælkens udseende hos alle køer inden afgoldning
  5. Landmænd med sundhedsrådgivningsaftale modul 2 behøver ikke at gennemføre
    supplerende tiltag, når den automatiske frasortering i deres automatiske malkesystem har en lavere sensitivitet end 70%
122
Q

Du er besætningsdyrlæge i en kvægbesætning med positivt fund af B-streptokokker ved sidste årlige tankmælksprøve, som blev bekræftet ved omprøve. Landmanden ønsker sanering. Hvilket udsagn er korrekt?

A
  1. Ved at malke inficerede køer sidst kan risikoen for nyinfektioner nedbringes X
  2. Alle positive køer bør slagtes, da infektioner med B-streptokokker har en lav helbredelsesrate ved laktationsbehandlinger
  3. Foratfindealleinficeredekøererdettilstrækkeligtatudtagemælkeprøveraseptisktil dyrkning fra alle køer med forhøjet celletal.
  4. DeflestepattedypmidlerkanikkeinaktivereB-streptokokker
  5. Malkepersonalets hænder skal undersøges for smitsom dermatitis forårsaget af B-streptokokker
123
Q

Hvilken af følgende parametre måles rutinemæssigt ved hver malkning i AMS (automatisk malkesystem)?

A
  1. Fedt
  2. Protein
  3. Kimtal
  4. Mælkeydelse X
  5. Celletal
124
Q

Hvilket udsagn vedr. sundhedsrådgivningsaftaler i kvægbesætninger er korrekt?

A

Alle besætninger med malkekøer skal tegne en sundhedsrådgivningsaftale

Økologiske besætninger med sundhedsrådgivningsaftale må foretage efterbehandlinger med antibiotika

Besætninger med tilvalgsmodul 2 kan udelade mælkeprøve, når et bredspektret antibiotikum skal anvendes til behandling af akut mastitis

Alle besætninger med sundhedsrådgivningsaftale skal deltage i ydelseskontrollen

Uanset typen af rådgivningsaftalen skal dyrlægen vurdere dyrevelfærd X

125
Q

Du har identificeret nogle fagligt relevante muligheder for ændringer (interventioner) på 4
områder i en malkekobesætning, og du vil nu lave en økonomisk analyse af disse. Ved hvilken af følgende fem mulige interventioner er det mest relevant at anvende diskontering?

A
  1. Anvende et nyt antibiotikum til akut klinisk yverbetændelse i stedet for det aktuelt anvendte antibiotikum
  2. Bygge en helt ny sektioneret kalvestald til 800.000 kr. med henblik på at reducere kalvedødeligheden blandt kviekalve X
  3. Holde mælk tilbage fra leverance til mejeri med henblik på at undgå fradrag i mælkeprisen
  4. Bruge 1 ekstra arbejdstime per uge på rengøring af spaltearealer
  5. Købe en maskine til at pasteurisere mælken til kalvene for at reducere medicinforbruget til
    kalvene
126
Q

Begrebet ’årsko’ anvendes i forbindelse med en række nøgletal til vurdering af malkekobesætningers produktivitet og sundhed. Hvilken af følgende beskrivelser er bedst dækkende som definition af en ’årsko’?

A
  1. En ko, der er et (1) år gammel
  2. En konkret ko, der har været i besætningen i et helt år
  3. Antal køer i besætningen ved et årsskifte.
  4. 365 dage hvor kvæg, der har kælvet mindst én gang, har opholdt sig i besætningen (365
    foderdage) x
  5. Gennemsnitlig alder af køerne i besætningen det seneste år
127
Q

For at vurdere produktivitet og økonomi i en malkekobesætning er det meget vigtigt at skaffe nøgletal, der indikerer, hvor stor en andel af køerne der bliver drægtige igen efter kælvning og hvor hurtigt. Mange rådgivere anvender nøgletallet ’gennemsnitligt antal tomdage’, der er beregnet som gennemsnittet af antal dage fra kælvning til opnået drægtighed hos de køer, der opnåede drægtighed. Hvilket af nedenstående udsagn er den fagligt mest præcise forklaring på, at ’gennemsnitligt antal tomdage’ kan være en stærkt misvisende indikator for, hvor stor en andel af køerne der bliver drægtige igen efter kælvning og hvor hurtigt?

A
  1. Goldperioder indgår ikke
  2. Besætningsstørrelsen indgår ikke
  3. Der tages ikke hensyn køer, som ikke opnår drægtighed X
  4. Sensitiviteten er for høj
  5. Drægtighedsundersøgelserne er usikre
128
Q

En besætning er begyndt at anvende et automatisk system til at udpege køer med risiko for mastitis via analyse af 1 ml af den automatisk udmalkede mælk. Når en ko bliver udpeget, undersøger personalet koen detaljeret for med 100 % sikkerhed at afgøre, om den reelt har mastitis. Er dette tilfældet, så bliver den behandlet med antibiotika. Stort set alle køer med mastitis bliver udpeget af den automatiske test. Hvad er den mest sandsynlige konsekvens af, at den automatiserede test producerer op til 50% falsk positive resultater?

A
  1. Køer uden mastitis bliver behandlet med antibiotika
  2. Der sker et tab af mælkeydelse, fordi man ikke får behandlet alle de syge køer
  3. Det er et velfærdsproblem, at man ikke får behandlet alle de syge køer
  4. Mælken brugt til de falsk positive test kan ikke sælges og udgør derfor et økonomisk tab
  5. Personalet spilder tid på at undersøge køer uden mastitis X
129
Q

Bekæmpelsen af campylobacter i slagtekyllingeproduktionen bør rettes imod?

A
  1. Forekomst af bakterien i rugeæg/rugeri
  2. Forekomst af bakterien i foderet
  3. Serologisk overvågning af slagtekyllingeflokkene
  4. At forhindre introduktion fra omgivelser/miljø til slagtekyllingeflokke X
  5. Bedre lysprogrammer i produktionen
130
Q

Der eksisterer mere end 2500 salmonella serotyper. Et bekæmpelsesprogram for disse i slagtekyllingeproduktionen bør indeholde?

A
  1. Retningslinjer for strøelseskvalitet
  2. Retningslinjer for placering af husene (nord-syd orientering)
  3. Retningslinjer for lysprogrammer
  4. Retningslinjer for konstruktion og indretning af fjerkræhuse X
  5. Retningslinjer for antal medarbejdere i de enkelte produktionshuse
131
Q

Foder til danske slagtekyllinger er underlagt hygiejniske krav vedrørende?

A
  1. Type af emballage
  2. Proteinindhold
  3. Indhold af coliforme bakterier
  4. Indhold af kortkædede fedtsyrer
  5. Størrelse af pellets (pillestørrelsen) X
132
Q

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger er uønskede primært af velfærdsmæssige hensyn. Men derudover vil sådanne svidninger også kunne resultere i?

A
  1. Dårligere afregning til producenten på grund af øget kassations procent X
  2. Hysteri i flokken
  3. Øget forekomst af kardio-vaskulære sygdomme
  4. Øget forekomst af immuno-supprimerende
    lidelser
  5. Et større antal salmonella positive dyr
133
Q

Vaccinationer af æglæggende høns foretages?

A
  1. Efter at dyrene er blevet kønsmodne for sikre et godt immunrespons
  2. Inden 10. leveuge, så det ikke influerer på ægproduktionen
  3. Blandt andet for at inducere en høj grad af maternelt overførte antistoffer X
  4. For at begrænse mortalitet forårsaget af Ascaridia galli
  5. Overvejende ved injektion for at sikre at dyrene får den korrekte dosis
134
Q

To ugers produktionspause imellem to hold slagtekyllinger sikrer at?

A
  1. Rugeriet kan tilpasse deres produktion til efterspørgslen
  2. De enkelte besætninger kan aftage daggamle kyllinger mere flexibelt
  3. Staldbygningerne kan blive vedligeholdt uden at der er dyr tilstede
  4. Medarbejdernes ferie og fridage kan afholdes i mellemperioden
  5. Smitterisikoen fra mikroorganismer fra tidligere hold mindskes X
135
Q

Tidlig død (1. uges dødelighed) skyldes ofte?

A
  1. Høj støvkoncentration i kyllingehuset
  2. Dårlig rugeægshygiejne X
  3. Skadelige desinfektionsprocedurer på rugeriet
  4. For højt lipid indhold i forældredyrenes foder
  5. For mange timers dagslys i første del af opdrætsperioden
136
Q

Dødeligheden i fritgående- og økologiske æglæggerbesætninger skyldes oftest?

A
  1. Adfærdsbetingede lidelser som kannibalisme og fjerpilning X
  2. Chicken Anemia Virus
  3. Salmonellose
  4. Kulde
  5. Manglende adgang til frisk foder
137
Q

Hvad kalder man den type sygdomsovervågning, der er karakteriseret ved, at der jævnligt indsamles kødsaftprøver fra alle slagtesvinebesætninger til undersøgelse for antistoffer mod salmonella, og at der efterfølgende foretages klassificering af besætninger i smittekategorier med forskellige sanktioner?

A
  1. Aktiv overvågning X
  2. Passiv overvågning
  3. Sentinel overvågning
  4. Flytteovervågning
  5. Syndromovervågning
138
Q

Hvilken metode, som bruges flittigt i veterinær folkesundhed, kan beskrives som ”en systematisk, evidens-baseret metode til vurdering af sandsynligheden for og konsekvensen af en uønsket begivenhed”?

A
  1. Prævalensbestemmelse
  2. Aktiv overvågning
  3. Eventanalyse
  4. Risikovurdering X
  5. Risikofaktoranalyse
139
Q

Hvad forstås ved ’regionalisering’ i Salmonella Dublin-bekæmpelsesprogrammet i kvæg?

A
  1. At landet er delt op i regioner med forskellige typer af kvægproduktion, som har forskellige regler for flytninger og kontakt mellem besætninger
  2. At landet er delt op høj- og lavprævalente regioner med forskellige regler for flytninger og kontakt mellem besætninger X
  3. At regionen tæt på grænsen til Tyskland overvåges mere intensivt end resten af landet
  4. At kvægtætte regioner af landet har særregler for handel med dyr og deltagelse i dyrskuer
  5. At kvæg kun må komme på græs i de lavprævalente regioner af landet
140
Q

Hvordan kan en landmand dokumentere overfor Fødevarestyrelsens kontrollanter, at handlingsplanen for Salmonella Dublin-bekæmpelse i hans smittede kvægbesætning virker?

A
  1. 10 antistofmålinger af kvier tæt på kælvning ligger under grænseværdien
  2. Antistofmålinger af alle goldkøer ligger under grænseværdien
  3. Antistofmålinger fra de 10 yngste dyr over 3 måneder gamle ligger under grænseværdien X
  4. Antistofmålinger fra alle nyfødte dyr ligger under grænseværdien
  5. Gødningsprøver fra de 10 yngste dyr, der er over 3 måneder gamle ligger under
    grænseværdien
141
Q

Hvilket udsagn vedr. sundhedsrådgivningsaftaler i kvægbesætninger er korrekt?

A
  1. I besætninger med tilvalgsmodul 2 behøver dyrlægen ikke at undersøge skede og bør hos køer før goldning
  2. Fodringsrelaterede faktorer er ikke relevante for dyrlægen
  3. Økologiske besætninger behøver ikke at tegne en sundhedsrådgivningsaftale
  4. Besætninger med tilvalgsmodul 2 kan udelade at udtage en mælkeprøve, når koen ønskes behandlet med goldkopræparat
  5. Besætninger med sundhedsrådgivningsaftale tilvalgsmodul 2 skal deltage i
    ydelseskontrollen X
142
Q

En besætning er påvist positiv for B-streptokokker ved den årlige tankmælksundersøgelse. Du rådgiver ejeren om, hvordan besætningen kan saneres. Hvilke af følgende udsagn er korrekt?

A
  1. Intramammære infektioner med B-streptokokker har en høj selvhelbredelsesrate og behøver derfor ikke at blive behandlet
  2. Penicillin er et hensigtsmæssigt valg til behandling af køer inficeret med B-streptokokker X
  3. God hygiejne i køernes sengebåse er et afgørende vigtigt led i afbrydelsen af smitteveje
  4. Det er typisk for en besætning nysmittet med B-streptokokker, at forekomsten af køer med akut
    klinisk mastitis stiger
  5. Malkepersonalet skal bære masker for at undgå at blive smittet
143
Q

Du rådgiver en ejer af en besætning med 140 årskøer, som ønsker at implementere automatiseret malkning (AMS) i stedet for en traditionel malkestald. Han er bekymret for yversundhed og mælkekvalitet efter overgangen til AMS. Hvilket råd giver du?

A
  1. Overgang til AMS medfører sjældent en stigning i køernes celletal
  2. Variationen i malkningsinterval og stigning i malkningsinterval har ingen betydning for celletal
  3. En høj belægningsgrad ved hver robotenhed sikrer, at lavere rangerende køer hurtigt bliver
    fortrolige med malkningen
  4. God båsehygiejne er et vigtigt tiltag til at sikre god mælkekvalitet i AMS X
  5. Hvis AMS opfylder kravet om mindst 70% sensitivitet for automatisk frasortering af forandret mælk, er der ingen risiko for at mælk fra køer med klinisk mastitis leveres til tanken
144
Q

Hvilket udsagn om ydelseskontrol er korrekt?

A
  1. Det er tilstrækkeligt at mindst 90% af køer i besætningen er tilmeldt ydelseskontrollen
  2. Der måles protein og fedt måles ved ydelseskontrollen X
  3. Køer testes fra første dag efter kælvning
  4. I besætninger med AMS indgår elektrisk konduktivitet i ydelseskontrollen
  5. Mælkens temperatur og pH-værdi måles ved ydelseskontrollen
145
Q

Begrebet ’årsko’ anvendes i forbindelse med en række nøgletal til vurdering af malkekobesætningers produktivitet og sundhed – herunder ’incidensrater’ jf. pensum i epidemiologi. Hvilken af følgende beskrivelser er bedst dækkende som definition af én (1) årsko?

A
  1. Antal kælvninger gennem året divideret med 365
  2. 365 foderdage (time at risk) for køer, der har kælvet X
  3. Gennemsnitlig alder af køerne i besætningen det seneste år
  4. Antal køer i besætningen ved et årsskifte
  5. Antal køer divideret med antal år, som opgørelsen dækker
146
Q

Nøgletallet ’reproduktionseffektivitet’ beregnes som sandsynligheden for, at personalet finder de brunstige køer (BrunstObs%) multipliceret med sandsynligheden for at de fundne brunstige køer bliver drægtige ved en efterfølgende insemination (Dræg%). Her er der 5 begrundelse, hvad for en er den mest dækkende?

A

Forebygger selektionsbias ?

Sikrer inklusion af evt. naturlige bedækninger (brug af foldtyr)

Bruges, når vi ikke kan beregne tomdage

Så behøver vi ikke foretage drægtighedsundersøgelser

Meget intensiv brunstobservation (=>høj BrunstObs%) kan reducere Dræg%, hvorfor BrunstObs% og Dræg% ikke kan tolkes uafhængigt af hinanden ?

147
Q

Beslutningstræ (’Decision Tree’) anvendes som redskab til økonomisk analyse, når man skal vælge mellem alternative interventioner/behandlinger. Beslutningstræ er bedste valg når?

A
  1. Der ikke er behov for diskontering
  2. Man ikke kan anvende partiel budgettering (’Partiel Budgets’)
  3. Den relevante intervention/behandling er forbundet med meget store omkostninger
  4. Man har troværdige tal for sandsynligheder for positiv virkning af relevante alternative
    interventioner/behandlinger X
  5. Udgifter og indtægter forekommer på vidt forskellige tidspunkter.
148
Q

I mange besætninger er der automatisk opsamlede målinger af indikatorer for sygdom og frugtbarhed. Disse målinger kan anskues som diagnostiske test. Efterfølgende er der fem (5) forslag til eksempler på, hvornår ’falsk positive’ test kan være et væsentligt problem. Hvilket er det mest korrekte?

A
  1. Falsk positive målinger medfører stor risiko for at overse en katastrofal sygdom som mund og klovesyge
  2. Skal målingen (testen) anvendes til finde og behandle køer med mastitis, kan falsk positive medføre et unødigt stort antibiotikaforbrug X
  3. Skal målingen (testen) bruges til at finde og behandle køer med stofskiftelidelser, kan falsk positive målinger medføre et tab af mælkeydelse, fordi man ikke får behandlet alle de syge køer
  4. Det er et velfærdsproblem, at man ikke får behandlet alle de syge køer
  5. Skal målingen/testen anvendes til at finde køer i brunst og inseminere disse, kan falsk
    positive målinger bidrage til, at personale/dyrlæge sparer tid på drægtighedsundersøgelser
149
Q

Bekæmpelsen af Salmonella og Campylobacter i den danske slagtekyllingeproduktion har?

A
  1. Overordnet set resulteret i en nedsat dødelighed i slagtekyllingeproduktionen
  2. For begge organismers vedkommende fokuseret på at bekæmpe infektionerne i
    forældredyrene
  3. Ikke været effektiv med hensyn til bekæmpelsen af Campylobacter X
  4. Fulgt samme retningslinjer
  5. Også reduceret forekomsten af coccidiose
150
Q

Disinfektion af rugeæg forebygger?

A
  1. Forekomsten af for små kyllinger
  2. Parasitære lidelser
  3. Tidlige E. coli infektioner X
  4. Leukose smitte
  5. Senere tilfælde af mycotoxinforgiftning
151
Q

Ved vaccination af fjerkræ er det væsentligt at?

A
  1. Det sker så tidligt som muligt X
  2. Bruge injektioner så dosis kan kontrolleres bedst muligt
  3. Det forgår i mørke
  4. Gøre det inden dyrene går i lægning – da vaccination under æglægning forstyrrer
    lægningen
  5. Der altid inkluderes så mange agens i vaccinen som muligt
152
Q

Højt biosecurity-niveau i æglægger-besætninger kan forebygge?

A
  1. Coccidiose
  2. Leukose infektioner
  3. Fjerpilning/Hakning
  4. Leverruptur
  5. Fjerkrækolera (Pasteurella multocida) X
153
Q

Æglægningskurven for en flok æglæggere kan bruges til at?

A
  1. Vurdere flokkens immunstatus mht en række infektiøse lidelser
  2. Forudsige flokkens dødelighed
  3. Vurdere om der har været væsentlige forstyrrelser i flokken X
  4. Vurdere transportegnethed
  5. Vurdere strøelseskvalitet
154
Q

Hvilke af nedenstående forhold udgør den største risiko for at få indført nye mikrobielle agens til en flok burhøns?

A
  1. Fodring X
  2. Afhentning af æg
  3. Daglig indsamling af selvdøde dyr
  4. Vejromskift
  5. Lysprogrammet
155
Q

En serologisk undersøgelse af en flok forældredyr til slagtekyllinger vil kunne afklare om?

A

Flokken er Campylobacter positiv ?

Der er problemer med tibial dyschondroplasi

Grampositive infektioner er et problem

Der er sub-optimalt lysprogram

Flokken har serokonverteret efter vaccination X

156
Q

Foder til danske kyllinger er underlagt krav om?

A

Varmebehandling til minimum 100 grader

Konsistens

Smag

Pellet størrelse

Frihed for kød-og benmel X

157
Q

Hvilke af følgende elementer behøver ikke nødvendigvis være gældende eller tilgængelige, for at man kan udrydde en endemisk smitsom sygdom fra en større dyrepopulation, for eksempel et land?

A
  1. Man skal kende og kunne bruge effektive metoder til at stoppe smittespredningen
  2. Sygdommen skal være socioøkonomisk betydende ?
  3. De nødvendige ressourcer skal være til rådighed inkl. viden, finansiering og infrastruktur
  4. De metoder man vil benytte, skal være afprøvet i praksis for eksempel i et pilot projekt
  5. Der skal være 100 % sensitive og specifikke diagnostiske test til rådighed til overvågning ??
158
Q

Hvad kalder man den type sygdomsovervågning, der er karakteriseret ved, at der testes indsendte prøver fra en dyrlæge, der har udtaget materiale fra læsioner hos klinisk syge dyr ved et sygdomsudbrud, og hvor en bestemt mistanke søges af-/bekræftet?

A
  1. Aktiv overvågning
  2. Passiv overvågning X
  3. Sentinel overvågning
  4. Risikoovervågning
  5. Syndromovervågning
159
Q

Hvilket af følgende tiltag er IKKE et væsentligt element i den anbefalede fremgangsmåde, når en kvægbesætningsejer ønsker at sanere for (udrydde) Salmonella Dublin i besætningen?

A
  1. Start med en risikovurdering af potentielle smitteveje i stalden
  2. Sørg for at der holdes rent på foderbord, skåle og drikketrug
  3. Fokusér på at forebygge smitte til nyfødte kalve i kælvningsboksen
  4. Heste bør ikke opstaldes i samme stald som kvæget X
  5. Forebyg smitte mellem mælkefodrede kalve
160
Q

Introduktion af Salmonella Dublin i usmittede kvægbesætninger forebygges bedst ved at?

A
  1. Udelukkende at indkøbe kvæg fra andre besætninger, hvis de har været i Niveau 1 længe X
  2. Tjekke at antistofmålinger fra alle kalve over
    3 måneder gamle ligger under grænseværdien
  3. Købe kvier ind fra udlandet i stedet for i Danmark
  4. Sende deres kvier på kviehotel til opdræt
  5. Udtage gødningsprøver fra alle dyr, der bliver indkøbt og teste dem for salmonella