Præeklampsi sprg fra undervisning

Question 1

Hvad er præeklampsi?

Answer 1

Iflg. Dansk Selskab for gynækologi og obstetrik

Gestationel hypertension ledsaget af nytilkommen proteinuri og/eller tegn på organdysfunktion i form af følgende:

Trobocytopeni/hæmatologisk komplikationer
Nyrepåvirkning
Leverpåvirkning
Lungeødem
Neurologiske komplikationer
Utero-placental dysfunktion dvs. IUGR

Question 2

Nævn de kliniske manifestationer af præeklampsi?

Answer 2

Hovedpine, kramper, synsforstyrrelser, trykket for brystet, åndenød, smerter øverst i maven (bugspytkirktel bliver påvirket), smerter under højre curvatur (leveren), nyrerne bliver påvirket, blodprøver

Question 3

Hvad er DIC og hvorfor er denne vigtig?

Answer 3

Mikrotromber.
Det er meget vigtigt at vide, hvordan kvinden ligger koagulationsmæssigt før man påbegynder sectio.

Ses sjældent, medmindre der er samtidig abruptio.
Der dannes små og mellemstore blodpropper rundt omkring i blodårerne i flere dele ad kroppen. Dette system der styrer blodstørkningen pludseligt aktiveres pga en anden sygdom i kroppen.

Question 4

Hvad sker med placenta, når man snakker om PE?

Answer 4

Spiraler bliver invaderet af trofoblster. Hos en normal gravid, ser man større blodkarrer = mindre modstand.
Hos en PE er blodkarrene mindre i diameter = højre modstand.

Man ser også mindre blodkarrer hos normale gravide!

Question 5

Nævn risikofaktorer for PE.

Answer 5

• Tidligere PE
• Ægdonation
• Mere end 10 år siden sidste fødsel
• Diabetes M.
• p0
• BMI >30
• Maternel alder >40
• Familiær disp.
• kronisk hypertension
• Kronisk nyresygdom
• Antiphospholipid syndrom (øget risiko for at lave tromber)
• Flerfold-graviditet
• Angiotensin gen T235

Question 6

Hvilken risiko snakker man om (både for mor og barn), hvis mor har haft PE?

Answer 6

Hvis mor har haft PE er både mor og barn i risiko for at få et hjertesygdom senere i livet.
Risikoen synes den samme hos øvrige søskende selvom mater ikke har haft PE i de graviditeter. Dette tydende på risiko pga. genetik og miljø i stedet.

Question 7

Profylakse til risikogrupper. Nævn disse.

Answer 7

• Svær PE i tidligere graviditet
• Tidligere IUGR (-30%)
• Kronisk hypertension
• Kronisk nyresygdom
• Autoimmun sygdom dom SLE og antiphospholipid syndrom
• prægestationel diabetes
• æg donation
• Antiphosfolipid syndrom

Question 8

Profylakse. Hvad giver man og hvorfor?

Answer 8

Man opstarter kvinden i Magnyl tbl. 150 mg til natten fra GA 10-12, helst inden uge 16. (pga. placentadannelse)

Hvis Magnyl startes efter uge 16, er der formentlig en vis effekt alligevel.
Seponering ved GA 37+0

Hvis man er med tidligere mavesår, kan Magnyl være hårdt til maven, derfor vil man overveje noget andet.

Hvis man tager Magnyl til nat, sænker det også en lille smule BT.

Question 9

Definition på svær PE.

Answer 9

BT 160/110 og noget andet = svær PE.

BT og/eller forekomst af subjektive symptomer og abnorme labaratoriefund som følge af organpåvirkning.

Question 10

Svær PE. Nævn subjektive symptomer.

Answer 10

CNS: hovedpine, synsforstyrrelser, kramper (eklampsi)
Kredsløb: dyspnø, trykken for brystet (lungeødem)
Lever: smerter i epigestriet, opkastninger

Question 11

Nævn kriterier for ambulant kontrol.

Answer 11

• GA ved debut >34+0
• Diastolisk BT < 100 mm Hg, systolisk 150 mm Hg.
• Proteinuri <1,5 g/L (2+ på urinstix)
• Fravær af subjektive symptomer
• Normale eller kun let påvirket paraklinik
• Normale føtale undersøgelser (FVmængde, føtal aktivitet, NS-flow, CTG)

Question 12

Ambulant kontrolregime. Hvad gør man her?

Answer 12

• ved dias. BT <100 mm Hg ambulant kontrol < 7 dg
• ved dis. BT >100 mm Hg og eller syst BT >150mm Hg amb. kontrol < 2 dg.
• BT og urinstix f.eks. 1.2 x ugl.
• Mindst ugl. kontrol i svangream. med PE prøver og urinstic, CTG og eller NS-flow.
• vægtscanning hver 14. dag

Question 13

Nævn kriterier for indlæggelse

Answer 13

• gravide som IKKE opfylder kriterierne for aml. kontrol.
• Observation mhp:
  stabilisering og/eller snarlig forløsning/igangsætning
• Kan evt senere overgå til ambulant regi.

Question 14

Svær PE. Hvad gør man? Hvilket mål er for behandling?

Answer 14

• indlægger, tæt monitprering
• Mål for behandling
  Forebyggelse af kramper
  Nedsætte BT: BT-dias 90-100, syst- <150
  Forløsning (afbalancering af maternel tisland vs føtal maturitet

Question 15

Hvordan vil man monitorere moren?

Answer 15

TOKS, reflcer hver 15-60 min.
KAD - timediurese og urinstic for protein
Blodprøve
–> hæmatologi, nyrer, lever

Kvinden med PE bliver hyperreflektorisk.
Når man får MgSO4, dæmpes reflekserne.

Behandling med MgSO4 inden forløsning (eller inden kvinden er stabil) og 1 døgn efter.

Question 16

Medicinsk behandling (antihypertensiv behandling)

Answer 16

Antihypertensiv behandling:

Labetolol (Trandate®) 200-400 mg pr.os /20 mg i.v.

Nifedipin (Adalat R®) 30 mg p.o. x 1-3

Methyldopa (Dopamet®) 500 mg x 3-4

Hydralazin (Nepressol®) 6,25 mg i.m./i.v. pr. dosis
(Epidural blokade)

Question 17

Hvorfor er man bange for et hurtigt BT fald?

Answer 17

For hurtigt BT fald kan føre til abruptio placenta, derfor skal man have en CTG på. Kurven bliver bradykard og retter sig ikke.

Question 18

Hvordan virker MgSO4? Bivirknigner.
Hvordan giver man dette?
Antidot?

Answer 18

MgSO4 anvendes ved svær PE.

Har en kardilaterende effekt, så BT falder.

Opkastning, utilpas, bradykardi på CTG, men det er ikke nødvendigvis en blivende bradykardi.

HELLP - kvinden skal have MgSO4 og forløsning.

Bolus: 100 ml (20 mmol/5g), gives mindst 5 min. Eller 1 ampul x 2 i.m.

Vedligehold: 1g/time i mindst 24 timer sidste krampeanfald.

Antidot: Calcium-gluconat 1g i.v. over 3 min.

Question 19

Forløsning

Hvem kan afvente termin?
Forløsning med let-moderat PE?
Svær PE?
Eklampsi/HELLP
Skal kvinden have EPI?

Answer 19

Gravide med essentiel hypertension og stabilt BT (<150/100) kan som regel afvente termin

Let-moderat PE pp.med GA 37-38

Svær PE (efter GA 32) oftest forløsning hurtigt efter stabilisering, obs betapræd

Hvis BT efter behandling < 160/110 og ingen andre tegn på svær PE kan forløsning afventes

Eklampsi/HELLP oftest forløsning hurtigt efter stabilisering

Epi anbefales (trc > 80x109/l)

Question 20

Forløsning og svær PE.
Hvordan vil man forløse?
Hvornår ville man lave sectio?

Answer 20

Vaginal fødsel foretrækkes

Sectio efter stabilisering ved
Fortsatte kramper eller anden nødsituation
Føtal distress
Umoden cervix
Svær præmaturitet

Anæstesi
Epidural/spinal foretrækkes

Question 21

Hvordan vil man behandle kvinden postpartum?

Answer 21

Konc. S-drop (risiko for PPH x 2-3) – dobbelt konc. (60 IE i 100 ml)

Spontan forbedring ofte relativt kort efter forløsning

Risiko for kramper størst indenfor 24 timer

MgSO4 IV fortsættes i 24 timer

Kontinuerlig monitoring af
MgSO4, BT (stiger når mælken løber til), diurese (negativ væskebalance på 1L, 1 døgn efter fødslen), blodprøver

Obs. tegn på væskeoverload

BT-behandling må ofte fortsætte 3-4 døgn før nedtrapning (skal være stabil og lægge under 140/90 før man trapper ud)

Question 22

Hvad står HELLP for?
HELLP - klinik

Answer 22

Hemolysis
Elevated liver ezymes
Low platelets

Extrem variabel – evt. lette/diffuse symptomer

Forekommer ofte:
Smerter under hø. curvatur – epigastriet

kvalme og opkastning

85% hypertension

Tidspunkt for diagnose
Midt i 2. trimester til flere dage (1 uge) postpartum
2/3 antepartum/intrapartum
1/3 postpartum

Question 23

Hvordan vil du behandle en kvinde med HELLP?

Answer 23

som ved anden svær præeklampsi

stabiliser mater: vitale funktioner - BT
Evaluer føtal tilstand - kont. CTG
MgSO4
Beslut for optimalt forlæsningstidspunkt
Forløsning
Symptomatisk behandling

Question 24

Labaratorie Fund ved HELLP.
Hvordan vil svarerne ser ud?
Hæmolyse
Lever enzymer
Thrombocytter

Answer 24

Hæmolyse: haptoglobin lav (<0,3)
s-bilirubin forhøjet
LDH stærkt forhøjet

Lever enzymer: ASAT/ALAT forhøjet

Thrombocytter
<100x10*9
angiver grad af alvorlighed

Question 25

Hvad er eklampsi?
Hvordan vil man behandle eklampsi?

Answer 25

Generaliserede kramper hos gravid
4.1 ud af 10.000 I DK (Andersgaard et al 2006)
Ætiologi usikker
cerebralt ødem, ischæmi - mulige årsager
BT ofte forhøjet, men er hos 20% normalt
Kan forekomme før, under eller efter fødsel
Kan være debut af præeklampsi

• Frie luftveje
• Forebyg maternel skade
• MgSO4 i.v. (Bolusinjektion 16 mmol i.v. Vedligeholdelsesdosis 8 mmol/h i 24 h)
• Efter stabilisering - plan for forløsning
  Ved extrem præmaturitet kan udsættelse af forløsning evt. overvejes, hvis tilstanden stabiliseres

Answer 26

BT falder inden for 48 timer, mens stiger igen på 3-6 døgn pp.

Nyopstået hypertension
PE, brug af NSAID

5,7% af PE debuterer post partum

30% af HELLP og eklampsi debuterer post partum

Skal tilbydes samtale
Gentagelsesrisiko
Risiko for PTSD 4 x øget
Risiko for cardiovaskulær sygdom – profylakse og kontrol
HELLP, tidlig svær PE med FGR, abruptio – henv. til koag. udredning

Question 27

Hvad er vigtigt at huske?

Answer 27

Præeklampsi ca. 5% Hypertension + “noget mere” – ofte proteinuri

PE med alvorlige tegn:
BT > 150/110 og/eller organpåvirkning, men
Hypertension kan mangle
Proteinuri kan mangle

Nyrepåvirkning: anuri, forhøjede nyretal
Lever- og koagulations-påvirkning: HELLP
CNS-påvirkning: Eklampsi
Cardio-Pulmonal påvirkning

Question 28

Hvad gør man ved Svær PE?

Answer 28

Indlæggelse – intensiv monitorering

AT, sensorium, reflekser, urin

Antihypertensiv beh.: Methydopa – Trandate - Nifedipin

Krampeprofylakse: MgSO4-drop (bolus + vedligehold)

Krampebehandling: MgSO4-drop – ny bolus

Forløsning: mater vs foster

Question 29

Hvad indeholder en lille PE pakke?

Answer 29

hgb, trombocytter, Na, K, kreatinin og ALAT

Question 30

Hvad indeholder en stor PE pakke?

Answer 30

hb, elektrolytter, kreatinin, carbamid,urat, magnesium, albuminm trombocytterm ALATm LDH, basisk fosfatas, bilirubin samt haptoglobin

Question 31

Hvad er haptoglobin?

Answer 31

Haptoglobin er et transpirtprotein for frit hgb. Ses ved hæmplyse (øget nedbrydning af erytrocytter).
Bestilles separat og kun ved påvirket levertal.

Question 32

Hvad indgår i nyretal?

Answer 32

Urat, Kreatinin
Evne til at rense blodet kan virderes vha. en blodprøve: s-kreatinin