Parasitologi

Question 1

Definer en parasit

Answer 1

En parasit, der er afhængig af og tilpasset en anden og som regel større organisme - en vært. En endoparasit findes inde i værten (protozer, orme), mens en ektoparasit findes på overfladen af værten (mider, parasitter)
Vigtigste grupper af parasitter i mennesket
Protoer (encellede): amøber, kan i et vist stadium af deres cyklus bevæge sig ved at udsende forlængelser fra deres overflade. Flagellater: protozer med flageller, dvs. svingtråde, der giver parasitten mulighed for aktivt at bevæge sig. Sporozoer: har både kønnet og ukønnet formering (forskellige værter)
Metazoer (flercellede): bændelorme, ikter, rundorme
Leddyr: insekter, flåter og mider

Question 2

Redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesygdomme, behandling, fore-byggelse, prognose og byrde for patient/samfund ved malaria

Answer 2

• Definition: Malaria er en infektion forårsaget af encellede parasitter – protozoer – tilhørende arten Plasmodium.
• Forekomst: Udbredt i tropiske og subtropiske område. Omkring 250 mio. tilfælde årligt globalt – 90 % af disse er i Afrika. 1 mio. dødsfald årligt, primært børn og gravide.
• Patogenese: Overføres af anopheles myg. Parasitter kaldet sporozitter overføres fra myggens spytkirtler, når den stikker. Når det har været i blodet i 15-45 min. går det til leveren og opformerer sig. Efter 1 uge – 3 mdr. kommer det til blodbanen. Her invaderes røde blodlegemer, så de lyserer. Når de lysere frigives parasitter, som videre deler sig. Efter noget tid udvikler parasitterne sig til gametocytter (kønnet parasitform), hvilket den næste myg som stik-ker smittes med.
• Ætiologi: Malaria skyldes infektion med protozooer tilhørende arten Plasmodium. Mennesket inficeres naturligt af fire forskellige malariaparasitter: P. falciparum, P. Vivax, P. malariae og P. Ovale. De sidste tre har godartet forløb. P falciparum og P. vivax er de mest hyppige.
• Symptomer/fund: Influenza-symptomer (feber, hovedpine, led- og muskelsmerter). Senere sløret bevidsthed og nyresvigt.
• Diagnostik: Direkte mikroskopi af bloddråbe.
• Følgesygdomme: Ved behandling er følgesygdomme sjældne. Hos børn kan malaria give lammelser, kortikal blindhed, høretab, indlæringsproblemer. Hos gravide kan det give
• Behandling: Antibiotika og antiparasitære lægemidler. Hvis det er en slem falciparum malaria kan man behandles med intravenøs medicin. Antallet af parasitter i blodet skal følges dagligt.
• Forebyggelse: Beskyttende klæder, myggebalsam og myggenet.
• Prognose: Ubehandlet er dødeligheden høj. Men opdages og behandles det tidligt, er det let at blive rask igen.
• Byrde for patient og samfund: Specielt i tropisk Afrika er det en stor byrde – det er en førende årsag til sygelighed og dødelighed. Ikke et stort problem i DK.