Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

11. semester > Pædiatri > Flashcards

Pædiatri Flashcards

1
Q

Nævn de neonatale reflekser, og hvornår bør de forsvinde?

A

Reflekser:

  • Mororefleks
  • Griberefleks
  • Søgerefleks
  • Gangrefleks
  • Støtterefleks
  • Tonisk halsrefleks

Bør forsvinde ved 4-6 månedersalderen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Inden for hver udviklingsområder nævn hvad henholdsvis et 6 mdr’s og et 12 mdr’s gammelt barn skal kunne (Median alder)

A

6 måneder

  • Grovmotorisk: Sidde kortvarigt uden støtte
  • Finmotorisk: Flytter genstand fra hånd til hånd (helhåndsgreb)
  • Sprogudvikling og hørelse: Drejer hovedet mod lyde uden for synsfeltet
  • Socialt: Putter mad i munden

12 måneder:

  • Grovmotorisk: Går sine første skridt
  • Finmotorisk: Pincetgreb (8-9 mdr)
  • Sprogudvikling og hørelse: To-tre ord ud over dada og mama
  • Socialt: Drikker af kop og holder med begge hænder, vinker og “borte-tit-tit”
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvornår er der læge undersøgelser?

Hvornår gives hvilke vacciner?

A

Lægeundersøgelser:

  • 5 uger
  • 5 mdr
  • 12 mdr
  • 2 år
  • 3 år
  • 4 år
  • 5 år

Di-te-ki-pol-Hib+Pn:
- 3, 5 og 12 mdr samt revaccination ad Di-Te-Ki-Pol ved 5 år.

MFR:
- 15 mdr. og 4 år

HPV:
- 12 år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv årsager til neonatal icterus i:

    1. levedøgn
  • 2.-14. levedøgn
  • efter 2 leveuge
A
  1. levedøgn:
    - Altid patologisk - skal udredes akut
    - Årsager: hyppigst hæmolyse (immunisering, kongenit hæmolytisk anæmi, kongenit infektion fx CMV)
  2. -14. levedøgn:
    - fysiologisk ikterus
    - modermælksinduceret
    - Kefalt hæmatom
    - Hæmolyse eller infektion

Efter 2. leveuge (Prolongeret ikterus):

  • modermælksinduceret (hyppigst)
  • Konjugeret hyperbilirubinæmi skal udelukkes (obs. galdevejsobstruktion fx galdevejsatresi og neonatal hepatitis)
  • Kongenit hypotyreose
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Problemer hos det for tidligt fødte barn?

A
  1. Øget behov for genoplivning ved fødslen
  2. Respiratorisk distress syndrom
  3. Pneumothorax
  4. Persisterende ductus arteriosus
  5. Temperaturkontrol, væskebalance og ernæring
  6. Infektion
  7. Øget risiko for icterus
  8. Intracerebral blødning og periventrikulær leukomalaci
  9. Nekrotiserende enterokolitis
  10. Bronkopulmonal dysplasi
  11. ROP
  12. Hypoglykæmi
  13. Anæmi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Definer præmatur og ekstremt præmatur

A

Præmatur: < 37+0

Ekstremt præmatur: < 28+0

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke vitamintilskud anbefales hos børn?

A

K-vitamin: i.m ved fødslen, reducerer risiko for blødning i første levemåneder

D-vitamin: Fra 14 dage til 2 år. Børn med mørk hud eller tildækning bør have livslangt tilskud

Jern: Præmature børn samt mature børn med FV < 2500 g. Fra fødsel (udskrivelse/6 uger efter) til minimum 6 mdr (alt efter hvor lav fødselsvægt)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Definér pubertas præcox og tarda hos henholdsvis drenge og piger

A

Piger:
- Præcox: Pubertetsdebut (brystudvikling) før 8 år
- Tarda: Pubertetsdebut efter 13 år
(Gennemsnit for menarche er 13 år)

Drenge:

  • Præcox: Pubertetsdebut (testisvækst) før 9 år
  • Tarda: Pubertetsdebut efter 14 år
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Årsager til lille højde (Nanismus)

A

Årsager:

  • Familiær
  • Intrauterin væksthæmning og ekstrem præmaturitet
  • Konstitionel forsinket pubertetsudvikling og vækst
  • Endokrine årsager (væksthormonmangel, hypotyreose, steroidbehandling)
  • Kronisk sygdom og underernæring (Cøliaki, IBD)
  • Omsorgssvigt
  • Syndromer (Turner, Noonans, Downs og Silver-Russell)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Gennemgå ABCDE

A

Se boks side 132 i pæd-bog

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Standardbehandling af meningitis med ukendt genese hos børn over 4 uger

(Og desuden børn under 4 uger)

A

Standardbehandling:
Ampicillin i.v + Ceftriaxon i.v + Dexametason (gives senest samtidig med AB)

Børn under 4 uger skal tillægges Gentamicin, men ikke have Dexametason

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke objektive fund kan bruges til at estimere dehydreringsgrad hos børn?

A
  • Tørstig
  • Træt
  • Urolig
  • Takypnø
  • Takykardi
  • Kapillærrespons > 2 sek
  • Svage perifere pulse
  • Nedsat tårepoduktion
  • Tørre slimhinder
  • Nedsat hudtugur
  • Indsunkne øjne
  • Indsunken fontanelle (Forreste lukker typisk mellem 1.5-2 år)

<= 2 fund = Ingen eller let dehydrering
3-5 = Moderat dehydrering
>6 eller shock = Svær dehydrering eller shock.

Ved gastroenterit (diaré): En dyb, hurtig vejrtrækning (Kussmaul), når barnet er i ro –> metabolisk acidose pga. tab af natriumbikarbonat fra tarmen og/eller laktatacidose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke risici kender vi ved:

  • Hypoton dehydrering?
  • Hyperton dehydrering?

Glem ikke:
Normoton dehydrering: (Hyppigst): Lige stort tab af vand og natrium, og hvor serum-natrium derfor bliver i normalområdet.

A

Hypoton dehydrering:
- Større tab af natrium end vand (Eller væsken erstattes uden natrium, fx postevand) –> serum-natrium falder –> vand forskydes fra kar til celler for at opkoncentrere natrium i kar –> Øget intracellulært vokumen i hjernen kan føre til kramper –> Desuden mistes meget væske fra karbanen –> risiko for hypovolæmisk shock.

Hyperton dehydrering: (Sjældnere)
- Større tab af væske and natrium –> Serum-natrium øges –> Vand trækkes til karbanen fra cellerne –> Intracellulær dehydrering –> i hjernen sker skrumpning –> kramper, blødninger.

Ses ved stort tab af væske til omgivelserne fx ved høj feber, tørre omgivelser eller voldsom diaré med lavt natriumindhold. Desuden insuff. ammeetablering i neonatal perioden og diabetes ketoacidose, hvor høj plasmaglukose virker osmotisk.

  • Korrigering af hyperton dehydrering: Undgå for hurtigt fald i serum natrium, da det kan medføre forskydning af vand ind i cellerne –> hjerneødem og evt kramper.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan diagnosticeres cøliaki?

A
  • Forhøjede antistoffer mod transglutaminase (Når pt. spiser gluten) - Klart forhøjede.
  • Forhøjede antistoffer mod endomysium (Når pt. spiser gluten)
  • Vævstype HLA DQ2 eller DQ8.

(Husk at teste for total IgA - sikre at de kan producere IgA-antistoffer - Ellers kan de være falsk lave)

  • Diagnosen kan stilles såfremt alle 3 kriterier er opfyldt.
  • Hvis normale antistoffer mod transglutaminase ved sikkert gluten indtag –> Udelukkes cøliaki
  • Hvis vævstype eller endomysium ikke er positiv laves tyndtarmsbiopsi (Påvisning af villusatrofi)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Definer obstipation udfra ROM-III kriterierne?

- 6 kriterier

A

Mindst 2 kriterier opfyldt i 8 uger:

  • < 3 afføringer ugentligt
  • Fækalinkontinens mindst 1 gang/ugl.
  • Anamnese med ekstrem tilbageholdelse af afføring.
  • Anamnese med smertefulde og hårde afføringer.
  • Anamnese med periodevis kvittering af store mængde fæces.
  • Fæces i rektum ved rektaleksploration eller palpable fæcesknolde i venstre side af abdomen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvornår skal astma mistænkes hos børn?

Hvilke undersøgelser kan man lave for at diagnosticere astma?

A
  • Anfaldsvis åndenød med hvæsende, pibende vejrtrækning og hoste i infektionsfri perioder, men forværres ved samtidig luftvejsinfektion.
  • Symptomer forværres ved eksponering for dyr, pollen, røg og ændringer i lufttemperatur.
  • Familiær disp. til atopi
  • Barn med andre atopiske manifestationer (atopisk dermatitis)
  • Kan forværres/trigges af fysisk aktivitet.

Undersøgelser:

  • Spirometri, børn >6 år: Nedsat FEV1 og nedsat FEV1/FVC
  • Helkropspletysmpgrafi (body box) (2-6 år)
  • Peak flow - døgnvariation og dag-til-dag variation.
  • Reversibilitetstest: > 12% i FEV1 efter inhalation af b2-agonist.
  • Bronkialprovokation: Hyperventilation med koldluft giver fald >12%.
  • NO i udåndingsluften (inflammationsmarkør)
  • Allergiudredning - Alle børn med vedvarende behov for behandling (uanset alder) bør udredes med priktest/specifik IgE-test.
  • Rtg. thorax - diff. diag.
  • Behandlingseffekten kan vurderes.
17
Q

Beskriv hovedprincipperne i astmabehandling børn >5:

A

Trin 1:

  • Astmaoplæring
  • Kontrol af miljøfaktorer
  • Kortidsvirkende b2-agonist ved behov - har de ved alle trin!

Trin 2: Ved behov > 2 gange ugentligt - indikation for regelmæssig profylaktisk behandling.
- Inhalationssteroid

Trin 3:
- Tillæg langtidsvirkende inhalations b2-agonist (Hvis ingen effekt, husk at seponere, inden næste trin og evt. tillæg leukotrien-receptor-antagonist)

Trin 4:

  • Øge dosis i inhalationssteroid til høj dosis
  • Tillæg leukotrien-receptorantagonist.

Trin 5: (Specialistopgave - henvis)
- Oral steroidbehandling

18
Q

Beskrive udredningen af cystisk fibrose:

A

Test til at stille diagnosen:

  • Svedtest: Sved undersøges for elektrolytindhold (Forhøjet ved CF) - Kan foretages fra 2 uger.
  • Genmutationsanalyse: Autosomal recessiv, sekventering.
19
Q

Nævn de hyppigst medfødte hjertemisdannelser:

Inddel dem efter mekanisme og symptom

A

Venstre-højre-shunts: (Takypnø)

  • Ventrikelseptumdefekt (VSD) - 30%
  • Ductus arteriosus persistens (DAP) - 12%
  • Atrieseptumdefekt (ASD) - 7%

Højre-venstre shunts (Cyanose)

  • Steno-Fallots tetralogi
  • Transpositio vasorum

Total opblanding af arterielt og venøst blod
(Cyanose og takypnø)
- Komplet AVSD

Udløbsstenoser (asymp. med mislyd eller shock neonatalt)

  • Pulmonalstenose
  • Aortastenose
  • Coarctatio aorta
20
Q

Behandlingen af supraventrikulær takykardi?

A

Opnå sinusrytme hurtigst muligt ved akut påvirket barn:

  • Respiratorisk og cirkulatorisk støtte
  • Vagusstimulation - unilateral carotismassage, Valsavas manøvre.
  • Adenosin i.v. (Laver kortvarig total AV-blok)
  • DC-konvertering
21
Q

Nævn medfødte misdannelser (nyrer og urinveje)

A
  • Dobbeltanlæg: Risiko for vesikouretral reflux og hydronefrose pga abnorm indmunding i blærevæggen.
  • Hydronefrose pga. afløbshindring: Kan opstå ved de to overgange, ved blærehalsen eller ved posterior klap i uretra. Posterior klap er en af de hyppigste årsager til nyresvigt hos børn.
  • Vesikouretral reflux - pga. abnorm indmunding eller opstå sekundært til lidelser i blæren.
22
Q

Hvilke billediagnostiske undersøgelser skal laves efter 1. gangs UVI?

A

Nedre UVI (Afebril UVI)
- UL af alle børn, undtagen piger > 5 år.
Hvis denne er normal –> Ej yderligere udredning

Øvre UVI (Febril UVI)
- Alle børn med febril UVI og alle børn med nedre UVI < 1.5 år: –> UL akut

Hvis der der findes dilatation af ureter på denne UL –> MAG-3-renografi akut.

Efter akuute forløb ved øvre UVI:

Alle børn < 5 år: DMSA-skintigrafi (især arvæv) 6-9 mdr.
Alle børn over > 5 år: MAG-3-renografi efter 6-9 mdr.

23
Q

Hvilke 3 overordnede grupper kan daginkontinens inddeles i? (Hvis det er obstipation)

A
  • Blære-sfinkter-dysfunktion: (Hyppigst)
    • Overaktiv blære
    • Overaktiv sfinktermuskulatur
    • Underaktiv blære –> Rec. UVI og residualurin
  • Neurogen blære fx ved CP, myelomeningocele
  • Strulturelle abnormiteter fx. posterior uretralklap, phimosis, ektopisk ureter (udmunder i vagina)
24
Q

Definer nefrotisk syndrom

  • Årsag?
  • Typer?
  • Behandling?
  • Hvornår er der indikation for nyrebiopsi?
A

Triade af:

  • Svær proteinuri
  • Hypoalbuminæmi
  • Udtalte ødemer (Pga. hypoalbuminæmi, osmotisk)

Årsag oftest ukendt, men kan opstå ved Schonlein, SLE, infektioner, allergener.

Typer
- Steroidfølsomt nefrotisk syndrom. (Oftest)
De fleste af disse har minimal-change-nefrotisk syndrom.
- Steroidresistent nefrotisk syndrom defineres som manglende remission efter 4 ugers steroid behandling.

Behandling:

  • Steroidfølsomt nefrotisk syndrom: p.o. predinosolon i 12 uger, med dosisreduktion halvvejs.
  • Steroidresistent nefrotisk syndrom: Skal udredes yderligere samt genetisk testes.

Indikation for nyrebiopsi?

  • Steriodresistens
  • Alder < 9 mdr eller > 12 år
  • Tegn på systemsygdom (SLE)
  • Påvirket nyrefunktion.
25
Q

Hvilke årsager findes der til akut glomerulonefritis?

Hvilke symptomer og kliniske fund ses ved akut glomerulonefritis?

A
  • IgA-glomerulonefritis (Hyppigst)
  • Poststreptokok-glomerulonefritis.
  • Vaskulitis (Schonlein-Henoch-purpura)

Symptomer: Hæmaturi, ødemer, hypertension (Nefritis syndrom), proteinuri, oliguri.

Husk glomerulonefritis kan vises sig på forskellige måder fx ved

  • akut nefritis syndrom
  • nefrotisk syndrom
  • oliguri
  • monosymptomatisk proteinuri
  • rec. makro hæmaturi.
26
Q

Inddel akut nyreinsufficiens og nævn hyppigste årsag i hver gruppe:

Hvad er akut nyreinsufficiens?

A

Akut nyreinsufficiens er akut nedsat nyrefunktion. Børn har ofte oliguri.

  • Prærenal: Hyppigste årsag til akut nyreinsufficiens hos børn. Årsager er hypovolæmi og kredsløbssvigt.
  • Renale: HUS (Hæmolytisk uræmisk syndrom)
  • Postrenal: Kongenit (posterior uretralklap) eller erhvervet.
27
Q

Definér Hæmolytisk uræmisk syndrom:

Hvad er årsagen?

Behandling?

A

Triade omfattende:

  • Hæmolytisk anæmi
  • Akut nyreinsufficiens
  • Trombocytopeni

Årsag: Hyppigst hos børn < 4 år 1-2 uger efter en gastroenteritis med blodig diaré, forårsaget af VTEC.

Behandling: Understøttende behandling inkl dialyse.

28
Q

Hvilke overordnede årsager findes til anæmi?

A
  • Nedsat eyrtrocyt produktion: Fx. jernmangelanæmi, B12- , folinsyremangel og knoglemarvsinsufficiens (aplastisk anæmi, leukæmi)
  • Øget destruktion (hæmolyse):
    • Kongenit: Seglcelleanæmi, talassæmi, kongenit sfærocytose, G6PD-mangel)
    • Erhvervet: Rh-immunisering, HUS, DIC
  • Blodtab (sjældent hos børn)
29
Q

Definer tumorlysesyndrom:

A

Tilstand pga stort cellehenfald med stor frigivelse af

  • urat
  • kalium
  • fosfat

Kan give akut nyreinsufficiens (Barn der ikke tisser) samt symptomer forårsaget af elektroforstyrrelser.

Behandling: (Vær obs på at forebygge, at det sker)

  • Allopurinol (Binder urat)
  • Væske
  • Obs. på at tage blpr. inden kemobehandling samt løbende.
30
Q

Hvordan diagnosticeres diabetes mellitus?

A

Type 1 DM bekræftes ved glukose > 11.1 mmol/l, glukosuri, ketonuri hos barn med klassiske symptomer (tørst, polyuri, vægttab)

31
Q

Definer arthritis

Angiv differentialdiagnoser til ARTHRITIS?

A

Artritis som ledhævelse og/eller smerter i kombination med bevægeindskrænkning.

A: Aseptisk knoglenekrose
R: Reaktiv arthritis
T: Traume
H: Hæmatologi
R: Rakitis
I: Infektion - (Septisk arthritis og osteomyelitis)
T: Tumor
I: Inflammtorisk tarmsygdom
S: Systemisk reumatologisk sygdom: Juvenil idiopatisk arthritis, schönlein, SLE.
32
Q

Nævn de diagnostiske kriterier for Schönlein- Henocks purpura.

A

1) Karakteristisk hududslæt. Symmetrisk og primært på nates, ankler og distalt på ekstensorsiden af arme og ben.
+ mindst et af følgende:
2) Artritis/arthralgi: Primært ankel, knæled.
3) Abdominalsmerter: Kolikaktige mavesmerter pga vaskulitis i tarmvæggen med ødem og blødning.
4) Nyrepåvirkning, akut glomerulonefritis.
5) Karakteristisk histologi, med overvejende IgA-aflejring.

33
Q

Hvad er cerebral parese?

HINT: Der er 3 “ting”

A

1) En gruppe af blivende motoriske skader, der påvirker bevægelse og kropsstabilitet
2) Forårsaget af ikke-progredierende forandringer
3) Opstået i den umodne hjerne (dvs. tidligt i livet)

34
Q

Laver en inddeling af årsager til anfald? (Kramper)

A

1) Epileptiske anfald (Gentagne, uprovokerende anfald, forårsaget af hypersynkronisering med forstyrrelse af den cerebrale funktion)
Diagnosen epilepsi stilles efter 2 eller mere uprovkerende krampeanfald.
2) Ikke-epileptiske anfald fx feberkrampe, hypoglykæmi
3) Anfældsfænomener, der ligner epilepsi fx langt QT-syndrom, affektkramper.

35
Q

Hvad definere komplekse feberkramper?

A

1 af følgende kriterier:

1) Fokale anfald - oftest halvsidige.
2) Varighed > 15 min.
3) > 1 anfald indenfor samme døgn.

36
Q

Nævn neuromuskulære sygdomme udfra deres lokalisation i den motorisk enhed?

A
  • Forhornsceller: Spinal muskelatrofi
  • Perifere nervesystem: Arvelige polyneuropatier, akut postinfektiøs polyneuropati (Guillain-Barré), perifer facialisparese
  • Forstyrrelser af neuromuskulære transmission: Myasthenia Gravis
  • Muskelsygdomme: Muskeldystrofier: Duchennes og Beckers. Myotonier: Dystrofia myotonica
37
Q

Hvilke kliniske fund ses ved Duchennes og Beckers muskeldystrofi?

A

Duchennes muskeldystrofi: (Diagnosen stilles ofte ved 4-5 årsalderen, men debut var nok tidligere)

  • Vraltende gang og problemer med trappegang.
  • Positivt Gower’s tegn
  • Pseudohypertrofi af lægmuskler - pga. aflejring af fedt og fibrøst væv.
  • Evt. atrofi af enkelte muskelgrupper.
  • Indlæringsvanskeligheder og forsinket sprogudvikling.

Beckers muskeldystrofi:

  • Sygdom med mildere forløb og senere debut ca 10 års alderen. De producerer lidt dystrofin.
38
Q

Hvilke virale hepatitter kan blive kroniske?

A

Hepaptitis B, C, D (Sammen med B)

39
Q

Hvilke 3 dele indgår i GCS?

A
  • Øjne
  • Vokal respons
  • Motorisk respons på smerte

11. semester (3 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions