Osteologi.

Question 1

1. Hvordan ernærer hyalinbrusken sig?

Answer 1

• Hyalin brusk bliver ernæret af ledvæsken, som findes i leddet og fra knoglen. Capsula articularis består af to lag:
• Membrana fibrisa
• Membrana synovialis, det er en tynd hinde, som indeholder mange blodkar.
• Ledvæsken kaldes synovialis, som bliver produceret i en membran i leddet

Question 2

2. Hvor forefindes membrana synovialis i det ægte led?

Answer 2

• Membrana synovialis befinder sig i capsula articularis (ledcapsel). Det går fra bruskrand til bruskrand på de knogler, som danner leddet. Membrana synovialis er en tynd hinde, som indeholder mange blodkar og nerver. Det er i blodkarrene at ledvæsken, liquor synovialis, dannes.

Question 3

3. Hvad er synovia og hvilke funktioner har det?

Answer 3

Synovia er ledvæske, det er membrana synovialis der producerer synovia, og dens funktion er at ernærer ledbrusken.

Question 4

4. Hvilken slags brusk består discus af og hvilken funktion har discus i nogle led?

Answer 4

Discus er opbygget af hyalinbrusk, som kan dele leddet i to. Dens funktion er at stødabsorbere, støtte og beskytte leddet, men også tilpasse uforenelige ledflader.

Question 5

5. Hvilke kendetegn har det uægte led?

Answer 5

• Uægte led et kendetegnet ved, at de ingen ledhule eller ledvæske har. Mellemrummet mellem knoglerne er fyldt op med bindevæv eller fibrøst brusk.
• De uægte led forbinder knogler, hvor forbindelsen skal være stærk, og hvor der er en lille eller ingen bevægelighed.

Question 6

Nævn 3 uægte led.

Answer 6

• Mellem kraniekassens knogler er der uægte led, suturer, hvor bindevæv danner forbindelse mellem knoglerne.
• Mellem ryghvirvlernes hvirvellegemer findes bruskskiver, disci intervertebrales.
• Mellem costa og sternum

Question 7

7. Hvilke kendetegn har det ægte led?

Answer 7

Kendetegn ved et ægte led, at de har en cavitas articularis, caput og capsula articularis. Ledfladerne er beklædt med hyalin brusk, og cavitas articularis indeholder synovialis.

1. Caput
2. Hyalinbrusk
3. Ledskål
4. Capsula articularis: Membrana fibrøsa
5. Cavitas articularis med synovialis
6. Membrana synovialis

Question 8

7. Nævn mindst 5 typer ægte led.

Answer 8

• Knæled
• Albueled
• Håndled
• Fodled – ankel
• Hofteskålen

Question 9

Hvilke 3 typer af støttevæv har vi talt om i undervisningen?

Answer 9

Løst og fast bindevæv, knoglevæv og bruskvæv

Question 10

Hvad er epitelvævs funktion og hvorledes sker stofudvekslingen?

Answer 10

• Epitelvævs funktion er at beskytte, hindre fordampning og stofudveksle
• Stofudvekslingen sker i cellerne, da epitelvæv ikke har blodkar. Det er cellerne som udveksler ilt, næringsstoffer og affaldsstoffer gennem basalmembranen fra blodkar i nabovæv. Dvs. det er igennem basalmembranen at cellerne får næring.

Question 11

Hvad inddeles pladeepitel i?

Answer 11

• Pladeepitel inddeles i enlaget og flerlaget pladeepitel.
• Enlaget har til opgave at tildele de organer det dækker en glat overflade / gnidninsfri overflade.
• Flerlaget epitel er fælles for dem alle en fornyelse af vævet, som sker ved celledeling i det lag af celler, der står på basalmembranen.

Question 12

Hvor er de to former for enlaget pladeepitel placeret, og hvad er de to former for enlaget pladeepitels opgave.

Answer 12

• Der findes to former for enlaget pladeepitel, som er endotel og mesothel.
• Endotel findes på indersiden af organerne og deres opgave er, at give en glat og gnidningsfri overflade fx blod og lymfekar.
• Mesothel findes på ydersiden/ overfladen af organerne, hvor deres opgave er at give en glat og gnidningsfri overflade.

Question 13

Hvor forefindes der rød knoglemarv hos børn?

Answer 13

• Den røde knoglemarv hos børn findes i alle knoglerne, mens de på voksne kun findes der, hvor det passer med, at man har en lang t-shirt på og en kasket. De andre steder hos voksne bliver den røde knoglemarv erstattet med den gule knoglemarv, som består af fedt.

Question 14

Hvilken type knoglevæv ernærer den røde knoglemarv?

Answer 14

• Det er den røde knoglemarv, som ernærer trabeklerne.

Question 15

14. Nævn de 3 celletyper der bliver dannet i rød knoglemarv.

Answer 15

Der indgår flere forskellige typer celler i blodet:
• Røde blodlegemer, erytrocytter, der sørger for transport af ilt og kuldioxid
• Blodplader, trombocytter, der indgår i blodets størkningsproces
• Hvide blodlegemer, leukocytter, der deltager på forskellige vis i kroppens forsvar mod indtrængende mikroorganismer og skadelige stoffer

Question 16

Hvor forefindes der rød knoglemarv hos voksne?

Answer 16

Det er her, at den røde knoglemarv befinder sig hos voksne. Tag en lang t-shirt på og en kasket.

Question 17

Hvad hedder knoglevævets tre celletyper og hvad er deres funktion?

Answer 17

• Osteoblaster - sørger for opbygningen, vedligeholdelsen og tilpasning af knoglerne – knogleopbyggende celler
• Osteroklaster - sørger for opbygningen, vedligeholdelsen og tilpasning af knoglerne – knoglenedbrydende celler
• Osterocytter - modne knogleceller, der deltager i vedligeholdelsen af et konstant niveau af calcium i blodet. Modnet osteoblaster.

Question 18

Hvor er endost placeret på rørknoglen og hvilken funktion har den?

Answer 18

• Endost sidder på den indre knoglehinde, og indeholder osteoklaster, som nedbryder knoglevæv inde i røret i takt med, at der fra periosten bliver dannet nyt. Den fjerner knoglevæv på knoglevæggens inderside.

Question 19

Hvor er periosten placeret på knoglen og hvilken funktion har den?

Answer 19

• Periost sidder på ydersiden af knoglehinden og indeholder osteoblaster, som opbygger knoglevæv rundt om knoglen. Periosten er rig på blodkar og nerver, som forsyner det yderste lag. Periosten er med til breddevæksten og tykkelsesvæksten af knoglen. Periosten beklæder hele knoglen, undtagen led-enderne epifyserne.

Question 20

19. Hvor findes der hyalin-brusk hos voksne?

Answer 20

• Hyalin brusk findes i de ægte led, hvor der skal være en jævn og glat overflade. Det er næsten strukturløst og er lys blåhvid og gennemskinnelig. Det findes hos voksne i fx kæbeleddet eller knæleddet. Ses på ledoverflader i bevægelig led, i respirationssystemet, på costae, hvor de fæstner til sternum.

Question 21

20. Hvordan foregår længdevæksten i knoglerne?

Answer 21

• En knogle længdevækst sker i epifyseskriverne. Hos børn og unge er spifyseskriverne bruskskiver, der ligger mellem diafysen og epifysen. Celledelingen foregår i epifyseskiverne, som deler sig i den ende, dervender mod epifysen, som øger længden af knoglen. Bruskceller dør i den ende, der vender mod diafysen, hvor knoglevævet vokser sig ind på de døde bruskcellers plads. Når man er udvokset udskiftes brusken af knoglevæv.

Question 22

Hvor foregår tykkelsesvæksten i knogle?

Answer 22

• Tykkelsesvæksten i knoglen foregår i periost, da den indeholder osteoblaster, som er den opbyggende del af knoglen.

Question 23

Hvad er Substantia spongiosa opbygget af ?

Answer 23

• Det er opbygget som hårde, tynde tråde, trabekler, hvor den røde knoglemarv ligger i mellem og danner blodets celler.
• Substantia spongiosa består af et netværk af finde, hårde, tynde tråde, som giver knoglen størst mulig styrke ved anvendelse af mindst muligt materiale.
• Det giver en svampet udseende

Question 24

Beskriv hvor og hvordan længdevæksten og breddevæksten foregår i en rørknogle.

Answer 24

• I en rørknogle foregår længdevæksten i epifyseskiverne. Celledelingen foregår i epifyseskiverne, som deler sig i den ende, dervender mod epifysen, som øger længden af knoglen. Bruskceller dør i den ende, der vender mod diafysen, hvor knoglevævet vokser sig ind på de døde bruskcellers plads.
  • Breddevæksten foregår i periosten, hvor osteoblasterne opbygger ny knoglehinde uden på den andet og dermed bliver den bredder.