Ortopædi hos kvæg tilføjelser Flashcards
Laminitis hos kvæg - inddeling af former samt symptomer til disse
Akut laminitis: udviser smertereaktion ved at krydse benene, ligge på knæ og halthed. Øget pulsation i lemmer og varme klove, nedsat ædelyst og almenbefindende. Der ses ikke forandringer i sålehornet før efter 8-12 uger. Resultatet kan blive at klovkapslen løsnes og der dannes dobbeltsål når betændelsestilstanden er væk. Bred hvid linje og i mange tilfælde vil kloven være kronisk forandret. Ses grundet spredning, store mængder kraftfoder eller dårligt foder ved kælvning/tidlig laktation.
Subklinisk: KV såleblødninger og gullige misfarvninger i sålen eller den hvide linje og en generel dårlig hornkvalitet. Er skader på læderhuden der efter 8-12 uger ses som blødninger. Uspecifik halthed/forsigtig gang, men allerede her ydelsesnedgang. Giver risiko for dobbeltsål, såleblødning og hulvæg. Ses oftest en måned efter kælvning.
Kronisk: optræder blandt ældre dyr og
er en almindelige årsag til udsætning pga. dårlige
reproduktionsresultater og lav ydelse. Det tydeligste tegn på kronisk laminitis er riller og konkavitet (indadbuen) af tåvæg, spids tåvinkel, hurtig
vækst af horn ofte af dårlig kvalitet, asymmetriske klove og bred hvid linie.
Hvad er laminitis
Laminitis er en multifaktoriel sygdom, hvilket betyder, at det er et kompleks af prædisponerende
faktorer såsom fodring, miljø, staldindretning,
management, andre sygdomme og adfærd, der
er årsag til, at sygdommen udvikles. Desværre er
sygdoms-mekanismerne ikke fuldstændigt belyst endnu; men fodringsmæssige, hormonelle og
mekaniske påvirkninger er centrale faktorer. Disse
kan medføre en rotation og/eller sænkning af klovbenet hvilket fører til, at læderhuden bliver overbelastet både i tåvæggen og i sålen. Følgevirkninger
kommer til syne i sålen efter 8-12 uger som blødninger i sålen, dobbeltsål eller deciderede sålesår.
Ved rotation af klovbenet, vil klovbenets overflade
og indersiden af hornvæggen ikke længere være
parallelle. Derved bliver den hvide linje bredere og
mister en del af sin funktion, og hul væg/bylder i
den hvide linje kan opstå som følge. Hornet vokser
ud fra læderhuden, og når denne kompromitteres, som følge af skader, både inde- og udefra, vil
det nye horn blive af forringet kvalitet på grund af
indlejring af ’fremmede’ komponenter såsom røde
blodlegemer. Forandringer i klovkapselens form
kan også være udtryk for laminitis. Typiske forandringer inkluderer at klovkapslen buer indad og
der ses riller eller vækstlinier.
Behandling af laminitis
Behandlingen er afhængig af sygdommens sværhedsgrad. Den akut syge ko skal behandles smertestillende og tilbydes et blødt leje, hvor den kan
ligge i en længere periode uden at få trykninger
og andre skader. Koen skal tilbydes diætfoder
(grovfoder) og kraftfodertildeling må kun langsomt øges til det normale. Der er stor risiko for,
at denne ko vil udvikle et sålesår i løbet af 8-12
uger; dette kan afhjælpes med beskæring og
evt. pålægning af sko eller klods på samme bens
modstående klov. Køer, som er tydeligt halte og
smertepåvirkede af subklinisk eller kronisk laminitis, skal flyttes til et blødt strøet leje og beskæres aflastende. Ved den subkliniske form som ofte
plager en hel besætning igennem længere tid kan
man bedst behandle forebyggende
Hvorfor ses laminitis ofte ifm kælvning
Såleblødninger ses hyppigst i månederne omkring kælvning. Op mod kælvning sker der en
frigivelse af hormoner, der sørger for lødningen,
opblødningen af fødselsvejen, så fødslen kan
finde sted. Disse hormoner påvirker også bindevæv andre steder i kroppen, bl.a. i kloven. Undersøgelser har vist, at det væv, der holder klovbenet
’ophængt’ indeni klovkapslen er svækket omkring
kælvning. Det gør at koens vægt presser klovbenet ned mod sålen så den følsomme læderhud
under sålen bliver knust, og der kommer blødninger ud i hornet. Det betyder, at køernes klove er
sårbare i tiden omkring kælvning og at ko-komfort
er særligt vigtig i disse uger.
Hulvæg
Hul væg er en separation eller ødelæggelse af
den hvide linie (samlingen mellem sål og hornvæg), hvilket medfører efterfølgende pakning af gødning og jord. Det kan udvikle sig til en laminitis/såleblødning med abscessdannelse (opformering af bakterier), hvor pusset vil vandre væk fra det høje tryk i hornvæggen og mod enten
kronranden eller ind i klovleddet, hvor det kan få
alvorlige følger., evt. opbrud i kronranden og løsning af dele af hornvæggen.
Der kan være tale om halthed (oftest bagben), nedsat ædelyst og ydelse.
Tager lang tid for koen at komme sig 6-12 mdr.
Oprensning, rengøring og smertestillende. Evt. anlægges sko på den raske klov for at aflaste, og denne sko skal ofte skiftes flere gange, da koen i mange tilfælde har brug for aflastning i flere måneder.
Ved dybere betændelsestilstande er det aflivning.
Sålesår
Sålesår er typisk placeret i overgangen mellem sålens midterste og bagerste tredjedel i midten forskudt lidt mod klovspalten, men kan også optræde i tåen. Lidelsen ses oftest på yderkloven på bagbenet og inderkloven på forbenet, da disse er udsat for den største vægtbelastning. Sålesår på mere end et ben forekommer ofte. En stor del af tilfældene er forbundet med forvoksede klove,
der ofte er relaterede til tidligere tilfælde af laminitis.
Hyppigst hos SDM.
Tilfælde af sålesår som ikke behandles i tide, kan udvikle sig til dyb ledbetændelse i klovleddet, ødelæggelse af tilhæftningen af den dybe bøjesene og knoglebetændelse. I disse tilfælde skal koen aflives.
Her gælder de samme faktorer som er beskrevet som for laminitis/såleblødning. Derudover er benstilling og underlaget væsentlige faktorer for udvikling af denne lidelse. Hårde og glatte gulve
i kombination med kohaset benstilling vil sætte køerne ind i en ond cirkel.
Køer med sålesår er meget smertepåvirkede igennem lang tid, da læderhuden er fuld af nerver og det tager mellem 8-12 uger før sålesåret kan
ses fra sålefladen. Sværhedsgraden af haltheden varierer og kan være maskeret i tilfælde, hvor flere ben er angrebet.
Behandling med påsætning af sko på raske klov. Mange sålesår kan
behandles med regelret beskæring og udskæring omkring sålesåret, men i det øjeblik hvor der er tegn på udbredt vævsdød og ekstrem ømhed af
området er det nødvendigt at behandle koen med antibiotika og smertestillende. Koen skal sættes på et velstrøet leje indtil haltheden fortager sig. Hvis der er sundt arvæv (granulationsvæv) i såret skal dette i videst mulig omfang blive siddende, da det fremmer heling.
Dobbeltsål
Dobbeltsål opstår, når hornvæksten afbrydes i sålens læderhud i forbindelse med en knusning. Når dobbeltsålen kommer til syne ved beskæring,
vil der kun meget sjældent være rester af blod tilbage. Under den gamle sål vokser en ny sål frem, hvis tykkelse vil variere afhængig af tid fra skade
til klovbeskæring, men den nye sål kan være meget tynd. Kan ses også ifm
andre typer af skader på læderhuden, f.eks. sålesår eller hul væg.
Kan medføre halthed, hvis fremmedlegemer er indkilet mellem de to såler, eller hvis kloven er meget forvokset. Det vigtigste ved denne lidelse er, at den er et
tegn på laminitis, og koen har været smertepåvirket i forbindelse med knusningen af læderhuden.
Dobbeltsål behandles ved beskæring. Hele den nye sål skal skæres fri så der ikke kan forekomme pakning af skidt i mellem de to såle. Hvis sålen
er meget tynd efter beskæring, kan man sætte en klovsko på den raske klov, indtil sålen atter er vokset tyk nok til at bære koen. Samtidig kan
ekstra hornvæg efterlades til at løfte sålen lidt over niveau.
Klovspaltebetændelse
Det er en overfladisk, uspecifik betændelses tilstand i huden i klovspalten forårsaget af bakterier fra koens nærmiljø.
Sygdommen opstår som de fleste lidelser ved et sammenfald af flere faktorer. Det er sjældent at sygdommen medfører synlig halthed, men betændelsen svækker klovsundheden og gør benene mere modtagelige for andre lidelser såsom klovbrandbylder, balleråd, nydannelser og digital dermatitis.
Hele eller dele af klovspalten vil være angrebet, men sygdommen ses tydeligst på overgangen mellem den hårløse hud og kronrand/håret hud på bagsiden af benet mellem ballerne.
Behandlingen består af desinfektion (salicylsyreforbinding) og udtørring af klovspalten samt at fjerne alt gødning, som måtte være sammenpakket der.
Digital dermatitis
Digital dermatitis opstår som en hudinfektion/læsion i balleområdet. Der kan dyrkes mange forskellige bakterier fra læsionerne, og de er ikke altid de samme; men Treponema vil altid være til stede.
Det er vigtigt at slå fast, at Treponema ikke kan inficere intakt hud. Men hvis huden er konstant fugtig og gødningsforurenet, giver det perfekt grobund for bakterierne.
Det resulterer i afvigende formation af horndannelsen på kloven og medfører forhøjede hornkanter og V-formede sprækker i området ved hælen. Ved overbelastning kan der opstå skader på klovsålen på dette sted, hvilket ofte medfører sår på klovsålen. Det er meget typisk for klovbetændelse, at læsionerne kan blive ”inaktive”, hvorefter de enten heler op eller bliver genaktiveret.
De ses hyppigst på bagsiden af kloven i det interdigitale mellemrum mellem de 2 hæle. Halthed forekommer, skarp afgrænsning til rask væv og ofte jordbær-lignende læsion.
Lokal behanndling: vask, salicylsyre, forbinding.
Systemisk: smertestillende og evt. antibiotika
Klovbrandbyld
Klovbrandbyld er en akut smitsom sygdom, som rammer kvæg. Sygdommen er karakteristisk ved, at der ses akut hævelse og halthed på et eller flere ben.
Fusobacterium necrophorum er en af de organismer som forårsager lidelsen hyppigst (NB: Fusobacterium necrophorum optræder i flere subtyper – biovarer som kan forklare forskelle i sygdomsforløb og udvikling af modstandskraft). Der kan også findes Staphylococcus aureus, E. coli og T. pyogenes. Alle disse bakterier findes i staldmiljøet og nogle i kvægets mavetarmkanal. Bakterien kommer ind via digital dermatitis eller traumer.
Smittespredningen varierer. Nogle besætninger kan være ramt med 80% og få alvorlige økonomiske konsekvenser, mens andre kan have få. Disse udgør dog en stor smittefare for de andre dyr. Udegående kvæg er hyppigere ramt end kvæg på stald.
Akut halthed, høj feber, nedsat ydelse. Med andre ord – koen er rigtig syg – ikke kun halt. Samtidig ses hævelse, rødme og ømhed omkring kronranden eller i klovspalten. Symptomerne kommer inden for et døgn. I modsætning
til en eventuel hævelse ved hornrelaterede klovlidelser vil hævelsen ved klovbrandbylder altid være symmetrisk. Hævelsen vil ofte medføre, at
klovene spredes
Antibiotika, NSAISs og kirurgi.
Det er meget vigtigt, at klovbrandbylder bliver behandlet meget hurtigt for at undgå, at dybere strukturer (led og sener) involveres. Hurtig indsat
terapi resulterer ofte i hurtig afheling. Klovbrandbylder behandles med systemisk antibiotika.
Læsioner, som ikke efter få dage responderer på behandling, skal revurderes. I disse tilfælde er prognosen meget ringe for koen.
Nydannelser
= interdigital hyperplasi.
Forårsaget af miljøfaktorer, klovlidelser og mekanisk stress af huden/fejlbeskæring. Genetik spiller en rolle.
Nydannelse er en abnorm udvækst i huden eller underhuden i klovspalten, som medfører at hele eller dele af klovspalten fyldes ud med bindevæv. Halthed optræder kun i tilfælde, hvor nydannelsen bliver så stor, at koen enten træder på nydannelsen, eller der slides hul mod underlaget. Koen bliver også
meget halt, hvis der sidder et digital dermatitis sår på nydannelsen. Ved sår / dermatitis kan halthed være voldsom.
Salicylsyre (Salicylsyre i sig selv kan få nydannelsen til at trække sig sammen) og kirurgi. Prognosen er dog dårlig ved kirurgi, da tilstanden ofte er recidiv.
Ondartet klovsyge og Ovine interdigital dermatitis
Klovsyge kan være en meget smertevoldende sygdom hos
får og geder.
Ondartet klovsyge er virulent og skyldes F. necrophorum + Dichelobacter nodosus. Meget smitsom og 100% morbiditet.
Denne sygdom starter som interdigital dermatitis, men udvikler sig, når en anden bakterie, Dichelobacter nodosus (som kun ses i inficerede klove og kun kan overleve på marken i 2-3 uger) udnytter den skade, der allerede er
sket på huden mellem klovene, til at angribe kloven. Dette fører til
adskillelse af hornlaget og klovens dybereliggende følsomme væv.
Adskillelsen starter i hælområdet og kan - alt afhængig af hvor alvorligt D. nodosus har angrebet – sprede sig henover sålen og til sidst videre op i klovvæggen. Den ene eller begge klove på ét eller flere ben kan blive angrebet; tilstanden kan kendes på, hvilken del af kloven, der er angrebet og på udviklingen af et karakteristisk lugtende gråt smulder under det løsnede horn. Ondartet klovsyge har størst tendens til at spredes i varmt fugtigt vejr og når fårene er på stald. Behandles med enkeltdosis Streptocillin® og 10 % Zinksulfat fodbad
NB: Ovine interdigital dermatitis er en benign form og skyldes F. necrophorum og T. pyogenes.
Fælles: Hos nogle får viser klovsyge sig som en let halthed og hos andre som en voldsom halthed, hvor dyret ikke tager støtte på benet.
Klinisk ses en rød, fugtig og inflammeret hud med en grå pastøs hævelse mellem klovene. Lidelsen underminerer horn ved balle, sål, tå og væg.
Contagious Ovine Digital Dermatitis
CODD
Sygdommen afviger i udseende fra klassisk ondartet
klovsyge, da den starter med en læsion i klovranden, hvorfra
infektionen hurtigt spreder sig ned igennem kloven og forårsager
adskillelse af den hårde ydre klov og det følsomme underliggende
væv. Det er almindeligt at hele kloven løsner sig og den kan til sidst falde af, så kun en blottet rå stump er tilbage. Nogle klove forbliver varigt skadede. Det er p.t. kun et problem i Skotland og Wales. Da dette er det eneste sted man ser sygdommen, så laver man stamping out.
Denne ligner digital dermatitis hos kvæg, er smitsom og forårsages af Dichelobacter nodosus og Treponema spp. Den er svær at behandle med antibiotika og der kræves individuel terapi i form af forbinding.
