Ordliste Væske

Question 1

Acidose

Answer 1

”Syreforgiftning”. Når blodets pH falder. Mange årsager - eksempel: Respiratorisk: Hypoventilation. Metabolisk: Diarre

Question 2

Alkalose

Answer 2

”Baseforgiftning”. Når blodet pH stiger. Mange årsager - eksempel: Respiratorisk: Hyperventilation. Metabolisk: Opkast

Question 3

Bolus

Answer 3

Når et lægemiddel (her: kolloider) indgives i en bestemt (ofte lidt større) mængde, hvor man har til hensigt at øge koncentrationen i kroppen.

Question 4

Cellemembran

Answer 4

Semipermeabel membran, der sidder rundt om alle celler i kroppen. Er permeabel for væske, men visse ioner kan ikke passere

Question 5

Elektrolyt

Answer 5

Stof, der i opløst tilstand kan lede en strøm – indeholder ioner

Question 6

Hydrostatisk tryk

Answer 6

Det tryk der opstår i en væske, når den “er spærret inde” – svarende til det tryk som luften i en cykelslange yder på gummien indefra. Blodets hydrostatiske tryk er det tryk, som blodet yder indefra på blodåren. Det er altså det hydrostatiske tryk der presser vand ud gennem den semipermeable kapillærmembran. Normalt opvejes denne vandtransport ud af blodet af en vandtransport tilbage fra vævet til blodet. Denne tilbagetransport skyldes det kolloidosmotiske tryk.

Question 7

Hypovolæmi:

Answer 7

Utilstrækkelig blodvolumen (fører til lavere blodtryk)

Question 8

Infusionspumpe

Answer 8

Lille maskine, der kan indstilles (programmeres) til at give en bestemt mængde væske over tid. Nogle pumper varmer også væsken op til legemstemperatur.

Question 9

Interstitiel væskerum

Answer 9

Det væskerum, der er uden for cellerne og uden for blodbanen

Question 10

Intracellelære væskerum

Answer 10

Det væskerum, der er inde i alle kroppens celler

Question 11

Ion

Answer 11

Et molekyle med en positiv eller negativ ladning – frigøres når stoffer opløses i vand (f.eks. NaCl)

Question 12

Isoton

Answer 12

Væske, der har osmolaritet svarende til det ekstracellulære væskerum

Question 13

Kapillærmembran

Answer 13

Semipermeabel membran, der findes i alle kar/kapillærer – tillader transport af væske og ioner, men ikke plasmaproteiner

Question 14

Kolloide væsker (kaldt kolloider)

Answer 14

Væske med store molekyler, der er kendetegnede ved at opføre sig som plasmaproteiner. Man sklener mellem syntetiske kolloider (eks. Voluven)og naturlige kolloider (eks: plasma)

Question 15

Kolloidosmotisk tryk

Answer 15

Osmotisk tryk der bevirkes af kolloiderne i blodet. Kolloiderne er først og fremmest plasmaproteiner. Det kolloid-osmotiske tryk er det tryk som suger væsken tilbage til blodbanen.

Question 16

Krystalloider

Answer 16

Vandige opløsninger af mineralsalte, evt. også andre vandopløselige stoffer. Nogle typer er tilsat buffer

Question 17

Osmolaritet

Answer 17

Osmotisk aktivitet af en opløsning – bestemmes af en opløsnings indhold af osmotisk aktive partikler. Alle ladede partikler (ioner) bidrager til osmolaritet

Question 18

Osmose

Answer 18

Vands diffusion gennem en semipermeabel membran som følge af forskellig koncentration af opløste stoffer (ioner) eller partikler på de to sider af membranen. De opløste stoffer gør koncentrationen af vand lavere. Man kan derfor sige at osmose sker fra den side af membranen der har den største vandkoncentration til siden med lavest vandkoncentration

Question 19

Overhydrering:

Answer 19

Tilstedeværelse af for meget vand i kroppen. Ved tilførsel af for stor mængde krystalloider (eller for hurtigt) kan man se, at væsken p.g.a. øget hydrostatisk tryk presses ud i det interstitielle væv – der opstår ødemer. Dette er værst for lungerne.

Question 20

Plasma

Answer 20

Den væske blodcellerne befinder sig

Question 21

Plasmaprotein

Answer 21

Proteiner i plasma – har mange funktioner. Her fokuseres på den betydning de har, for at opretholde det kolloidosmotiske tryk i blodbanen (sørger for at holde væsken i blodbanen). Det hyppigste plasmaprotein er Albumin.

Question 22

Plasmasubstitutter

Answer 22

Et andet navn for kolloid-væsker med molekyler, der bedrager til det kolloidosmotisk tryk, når de kommer ind i blodbanen

Question 23

Plasmavæskefasen

Answer 23

Det væskerum, der er inde i blodbanen

Question 24

Rehydrering

Answer 24

At genetablere kroppens væskebalance.

Question 25

Serum

Answer 25

Plasma uden koagulationsfaktorer og fibrin

Question 26

Syre-base balance

Answer 26

Blodets pH skal helst ligge omkring 7.35 – 7.45. Dette styres ved hjælp af buffersystemer og åndedrættet. Balancen kan påvirkes, hvis kroppen mister uforholdsmæssigt mange partikler af en slags (f.eks. mavesyre ved opkast – blodets pH forskydes i basisk retning) eller ved andre sygdomstilstande. Se alkalose og acidose

Question 27

Tonicitet

Answer 27

Et begreb, der refererer til to opløsningers relation til hinanden, når de er adskilt af en semipermeabel membran. Bruges her, når man udtaler sig om en opløsning i forhold til væsken i plasma.

Question 28

Vedligeholdelsesbehov:

Answer 28

Den mængde væske kroppen skal bruge for at fungere.