Kompendiet i væske Flashcards
1
Q
hvilken 3 alvorlige tilstande kan væsketab fører til?
A
- Dehydrering
- Hypovolæmi
- Forstyrrelse i syre-base balancen
2
Q
Væsken i kroppen fordeler sig i 3 faser?
A
- Det intracellulære væskerum
- Det interstielle væskerum
- plasmavæskefasen
3
Q
Hvor meget af kroppens vægt er vand?
A
60%
4
Q
Det intracellulære væskerum?
A
- er væskerummet inde i alle cellerne i kroppen
- omgivet af cellemembraner (Cellemembran er gennemtrængelig for væske, men ikke ioner)
- indeholder 2/3 del af kroppens væske
5
Q
Det ekstra cellulærevæskerum?
A
- er uden for cellerne
indehholder det interstielle væskerum + plasmafasen - 1/3 del af væskemængden i kroppen
6
Q
Plasma væskerummet?
A
- er det mindste af væskerummende
- den væske blodet er opslemmet i
- omgivet af kapillærmembran som er gennemtrængelig for ioner og vand, men ikke proteiner.
- vigtigt rum for opretholdelse af blodtryk og dermed blodgennemstrømning og iltning af vævene
7
Q
Det interstitielle væskerum?
A
- væskerum mellem cellerne uden for blodbanen
8
Q
de 4 regler for væskens transpor?
A
1) kroppen tilstræber ligevægt i ionkoncentrationen henover cellemembraner
2) cellemembran og kapillæræmembran har forskelli gennemtrængelighed for væske og partikler
3) plasmaproteinindholdet i plasmavæskefaserne (det kolloiosmotiske tryk)
4) hydrostatisk tryk
9
Q
VÆSKENS TRANSPORT
1) kroppen tilstræber ligevægt i ionkoncentrationen henover cellemembraner?
A
forholdet mellem det ekstracellulærer og det intracellulærer væskerum er styret af osmotiske principper. når ioner og vand findes i forskellige koncentrationer på hver sin side af semipermeabelmembran (cellemembranen) vil kroppen gå efter ligevægt i koncentrationen (ikke ligevægt i den totale mængde) vand vil gå fra lav koncentration til høj koncentration.
10
Q
VÆSKENS TRANSPORT
2) cellemembran og kapillæræmembran har forskelli gennemtrængelighed for væske og partikler?
A
cellemembranen er permeabel for væske, men ikke alle ioner kan passere. Kapillærmembranen er også semipermeablemembran, (findes i alle kar) tillader transport af væske og ioner, men ikke plasmaproteiner
11
Q
VÆSKENS TRANSPORT
3) plasmaproteinindholdet i plasmavæskefaserne (det kolloiosmotiske tryk)?
A
Det kolloiosmotiske tryk er et osmotisk tryk, der bevirkes af kolloider i blodet (kolloider = plasmaproteiner)). det Kolloid-osmotiske tryk er det tryk som suger væsken tilbage til blodbanen
12
Q
VÆSKENS TRANSPORT?
4) hydrostatisk tryk
A
Hydrostatiske tryk er det tryk som yder indefra blodåren, det er altså det tryk som presser vand ud gennem den semipermeable kapilærmembran. Normalt opvejens denne vandtransport ud af blodet af en vandtransport tilbage fra vævet til blodet nemlig det kolloidosmotiske tryk.
13
Q
de 3 typer væsketab?
A
- dehydrering
- Hypovolæmi
- forstyrrelse i syre-base balancen og elektrolytbalancen
Det er vigtigt at forholde sig til hvilket tab dyret har
14
Q
de 4 partikler væsketab kan indeles i?
A
- hypotont
- isotont
- plasma eller fuldblod
- sammensat
15
Q
nævn nogle partikler kroppen mister ved væsketab?
A
- vand
- elektrolytter (ioner)
- plasmaproteiner (medfører tab af blodvolum)
- Blodlegemer ( hvilket medfører til færre iltbærende enheder)
16
Q
hypotont væsketab?
A
- Tabes kun vand ingen partikler
- sker når dyret stopper indtag af væske
17
Q
Isotont væsketab?
A
- tabes vand + ioner
- ses ved diarré og vomitus patienter
- eller ophobning af væske i bughulen
- vigtig at vide hvilke ioner det mistes
18
Q
plasma eller fuldblod væsketab?
A
- mistes væske, ioner, plasmaproteiner (blodlegemer ved fuldblod)
- eks. på plasmatab er brandsår
- eks. fuldblod er en blødning
19
Q
Hvor sker væsketabet fra ved hypotont væsketab?
A
- sker fra alle 3 væskerum
- fordi at det ekstracellulærer væskerum får en opkoncentration af elektrolytter (ændret osmolaritet) cellerne sender så væske ud for at udligne forskellen
- fordelen ved dette er at kroppen kan tåle at tabe 10-15% før hypovolæmi
20
Q
hvornår opstår hypovolæmi ved hypotont væsketab?
A
10-15 %
21
Q
symp ved hypotont væsketab?
A
Cerebrale: Depresion, uro og forstyrret almenbefindene
22
Q
Terapi ved hypotont væsketab?
A
Bedste: tilførelsen af vand (evt. med elektrolytter) oralt ved at tilbyde dyret vand.
- IV - her vil glukose være velegnet, da denne hurtigt vil trænge ind i cellerne.
60-80% af væsketabet kan erstattes med isoton glucose, resten med en anden isoton væske (eks. ringers)
- Ved hypotont væsketab drejer det sig om store mængder væsketerapi
23
Q
iso-osmotisk hvor tabes væsketabet?
A
- her mister organismet isotontvæske fra ekstracellulære rum.
- det sker fordi osmolariteten i væskerummene ikke ændres –> derfor vil det hurtigere fører til hypovolæmi (4-5% af legemsvægten før de kliniske symp.)
24
Q
iso-osmotisk væsketabet symp.
A
kliniske symp= kredsløbsdrepression
samt hæmatokritten og plasmatrotein vil stige (medmindre tab af plasma eller fuldblod)
25
iso-osmotisk væsketabet behandling?
- isoton væske. vælges ud fra hvilke elektrolytter der er mistet.
- hvis kredsløbet er påvirket, kan blodtransfusion, kolloidvæsker eller hyperton væsketerapi være ideelle (skal altid suppleres med isoton væske)
26
Tab af fuldblod eller plasma?
- tabet vil ikke ændre osmolariteten af det ekstracellulærer rum. dvs der ikke mistets væske fra det intracellulærer rum. det interstitielle rum vil bidrage med lidt væske når det hydrostatiske tryk falder
27
hvornår vil hypovolæmiske symp ses ved Tab af fuldblod eller plasma?
ved 20-25% af blod/plasmamængden, hvilket svare til 1,5-2% af kropsvægten. dvs der ses hurtigt kredsløbspåvirkning
Hæmatokrit vil ikke ændres ved akut blodning, da der også tabes erytrocytter
28
behandling Tab af fuldblod eller plasma?
- isoton i 3-4 gange større end tabet
- hypertonisk væske suppleret med isoton væske
- blodtranfusion
- plasmaekspanders (kolloidvæsker) + isoton væske
29
sammensat væsketab?
vurderes ud fra anamnese og klinisk symp, hvilke væskerum har mistet væske
30
hvad skal vurderes?
- typevæske og partikler dyret har mistet (ud fra anamnese)
| - hvor meget væske er mistet
31
hvor meget væske dyret skal have kan vurderes på 3 måder?
- klinisk vurdering af dehyrerings procent
- observeret tab: tælle opkast og diarre eller estimere væsketabet
- ud fra blodprøver
32
hvilken type væske er tabt?
ud fra anamnese vurderes det om det er hypotont, isotont eller plasma/fuldblod eller sammensat.
33
hvad sker ved opkast?
vil være et isotont væsketab medfører tab af syrer kan medfører alkalose
34
hvad sker ved diarré
vil være et isotont væsketab medfører tab af base kan medfører Acidose
35
hvonår viser kroppen dehydreing?
ved 5% , der kan værer forstyrrelse i dette hvis dyret er meget magre eller meget overvægtig
36
hvad vil man kunne se på væsketab i en blodprøve?
se på hæmatokrit og Total protein
37
de 3 hovedtyper af væsker?
- krystalloider
-kolloider
- blodprodukter
væskerne indeholder forskellige blandinger af ioner, buffere, glukose, plasmaproteinsubstitutter, plasmaproteiner og blodlegemer
38
hvad er en krystalloid væske?
- en opløsning af vand med elektrolytter, salte eller sukker (evt en buffer)
- den er kategoriseret efter sin osmolaritet i forhold til plasma
39
Den isotonevæske?
har samme osmolaritet som plasma. en time efter indgift vil op mod 80% af den have forladt plasmavæskerummet
40
Den Hypotone væske?
hat mindre tonicitet end plasma, indgivelse vil forårsage væskevandig ind i Erytrocytter med hæmolyse til følge. denne væske skal ikke i kontakt med celler derfor er den kontraindiceret til væsketerapi, kan dog bruges til opblandning med medicin. EKS: sterilt vand
41
Den hypertone væske?
Har større tonicitet end plasma. denne væske vil øge vandtransport fra det intracellulære væskerum til plasmavæskefasen
42
Glukose?
vil meget hurtigt fylde til det intracellulære rum.
43
eks på krystalloider?
```
Ringer Acetat ( isotont)
Ringer Laktat (isoton)
Ringer klorid (isoton)
0,9% NaCL (isoton)
7,5% NaCL (Hypertont)
5% glucose (isoton)
NaCL+ glukose i samme væske (isoton)
```
44
Hvad er Kolloider (syntetiske Kolloider)
kaldes også en plasmasubstitut eller en plasmaekspander. indeholder syntetiske fremstillede store molekyler, der opfører sig som plasmaproteiner i forhold til det kolloidosmotiske tryk.
Denne type væske vil blive i plasmavæskefasen og øge blodvolumen i stedet for at fordele sig til hele kroppen.
- kan også være hypertone
- kolloider udskilles fra blodet gennem nyrer, det kan være kontraindiceret at give kolloider ved visse sygdomme
45
eksemper på kolloid væsker?
- Dextran
- Macrodex
- Voluven
- Haes steril
46
Hvad er blodprodukter
- fra bloddoner
-dækker over fuldblod
- plasma --> vil fungere som naturlig kolloidvæsker(uden iltbærende elementer og bloplader)
- pakkede røde blodlegemer - fokus på iltbærende elementer
hører under kolloider.
- vælges oftes ved blodtab anæmi eller lgn.
47
hvad skilles væsketab i?
Forbyggelse (under OP) og behandling
48
ved bahandlig af væskemangel tages hensyn til?
Tab
Vedligeholdelses behov
fortsat tab
49
forbyggelse af væsketab
Hvis en patient er i risoko for at miste væske kan man forebygge
f.eks at stabilisering af en før OP eller forbyggende under OP.
Er selvfølge lavere ved forbyggende end behandlende
50
Behandling af væskemangel hvad tages der udgangspunkt i
Skal regnes specifik til den enkelte patient
- tab indtil nu
- vedligeholdelsesbehov i den tid dyret plejes
- forventet tab
Hvis dyret selv drikker kan dette modregnes.
51
udregn vedligeholdelsesbehov?
det der bruges til at holde dyret igang , det der erstatter det naturlige tab.
med hensyn til urinproduktion kan velfungerende nyrer tilbageholde væske fra urinen, men der skal bruges et minimum til at udskille affaldstofferne
- små dyr har støøre vedligelsesbehov end store dyr, of neonatale dyr har meget større behov. her regner man på et gennemsnit
52
hvordan udregnes forventet tab?
en subjektiv vurdering - vil det ske fortsat under indlæggelse
53
OBS KATTE
katte er særligt udsatte for overhydrering. de har mindre blodvolum lavere metabolisme og flere skjulte hjertesygdomme. overvåg dem nøje
54
hvilken priotetsliste skal afhjælpes først?
1) Afhjælpning af hypovolæmi
2) Korrektion af syre-basebalance
3) ernæring
55
Kolloidvæsker er gode ved hypovolæmi hvorfor?
udover blodtrans er kolloidvæsker gode da de vil blive i blodbanen og ikke fordele sig til resten af væskerummende. derudover er nogle af dem hypertome.
bør altid suppleres med isotone væsker ca. 60% kan gives som koloider, resten som krystaloider. De store molekyler i kolloidvæskerne vil udskilles af nyrer over tid, hvor dyret i mellemtiden kan have dannet ny plasma ellers gentages infussionen.
56
Hypertone krystalloidvæsker gode ved hypovolæmi fordi?
trækker væske fra det intercellulærer rum ud til det ekstracellulære rum ( indgift af 5ml/kg giver plasmavolum ekpsander på 20 ml/kg). som følge af infusionen kommer der en stor forskel på ionkoncentrationen, og de osmotiske principper vil sørge for at væske sendes ttil blodbanen --> blodvolum øges . Godt til storedyr, da man får stor effekt på små mængder. Kan godt bruges til mindre husdyr. når kredsløbet er stabiliseret kan årsagerne til problem løses
57
isotone krystalloidvæsker vil fordele sig hvorhen?
lige i alle væskerum, så kredsløbet bliver stabiliseret ved indgift af disse
DOG: krystaloidvæsker med glukose vil dog vandre til den intracellulære rum. og IKKE ØGE BLODVOLUMEN
58
hvordan ved vi om der er syre-base balance?
enten måle den hvis man har udstyret til det eller man kan skønne hvilke partikler dyret har mistet
59
hvad mistes ved opkast? og hvilken væsker?
- Syre. risiko for alkalose
- her kan væsker med kloridioner være at fortrække - man ved dyret har mistet kloridioner via mavesyren, og dem erstattes via den valgte væsker eks. Ringers Klorid og NaCL
60
hvad mistes ved diarré?
natrium bicarbonat, og kroppen er i risiko for acidose.
- her kan væske med buffer være godt --> man ved at dyret har brug for at få stabiliseret sit natrium Bicarbonat niveau, Væske med denne er Ringer Acetat eller Ringer Laktat
61
Lidt ekstra til hypotont væsketab
kan med fordel vælge isotonisk glukose. da de væsker det intracellulærevæskerum op 60-80% af væsken kan være isoton glukose, resten en anden isoton væske
62
Glokoseholdige væsker kan desuden bruges til?
Korrigere blodsukker
63
hvilken admins. veje er der?
-oralt
-rektalt
-sc
-IP
IV
IO
64
Fordel altid at?
varme væsken
65
PO?
Per oralt
- mest naturligt vil dyret drikke anvend denne
- kan være hypoton eller isoton
- billigt
- dog ikke hurtigt nok ved akut
66
Rektalt
- bruges ikke ved diarré eller kredsløbsvigt.
- kan udløse defæktionstrang
- gives i colon ikke rektum
67
SC
Subcutant
- små mængder
- god til mild hydrering
- let af udfører
- kan være påvirket af vasokontriktion og hypovolæmi, som medfører nedsat absorptionshastighed
- kun anvendes steril isoton væske
- kan være ubehageligt
- godt til små dyr
- tager 8 timer af optages
68
IP
Intra peroralt - i bughulen
- forberedelse som til OP
- risisi for perforation af organer og udvikle pancreatitis
- hastighed ligesom SC --> dog stor absorptionsoverflade,
- absorption nedsat ved schock.
- bør kun bruges hvis IV ikke kan opnås (neonetale dyr)
69
IV
- hurtig absorption
- kan bruge perifere venekatetre og centrale.
- infektions risisi
- her kan anvendes hypertone og isotone væsker aldrig hypotone
- kan anvendes kolloid væsker og blodprodukter
70
IO
Intraosseøst
- nødløsning
- ved udforderne dyr som størrelse(eksotisk), fedme, alvorlig dehydrering, hypotension, hypovolæmi, hypotermi.
- bedst til korte væske overførelser
- samme absorptionshastighed som IV.
- samme væsker som IV kan bruges her
71
tænk over tidsrammen
- akutte med kredsløbsproblemer skal stabiliseres over kort tid
-
72
hvad skal du vide før du kan beregne hastighed?
- væske mængde
- timer terapi det skal gives over
- dropsættets dråbefaktor
73
Dråbefaktor
hvor mange dråber der går på 1 ml, de fleste er 20 dråber pr ml , men kan også fås med flere dråber. jo flere dråber dropsættet har jo hyppigere skal de løbe for at nå den endelige mængde
74
fordel ved en høj dråbefaktor?
- små mængder væske kan løbe hurtigere
- mindre risiko for cloting
- mere nøjaktig indstilling
75
Hypovolæmi - scokbehandling
krystaloider med høj hastighed i kort tid. evt. kolloider i bolus for stabilisering af patienten.
- nogle forsøger med krystalloider, inden der vælges kolloider pga. risiko for komplikationer
OBS: Kolloider har max døgndosis af hensyn til nyrer belastning
76
monitorering af væskeindgift
vigtig at monitorere
77
overhydrering symp?
```
Tidlige symp: resprationsfrekvens og respirationsbesvær
- hoste
- øget serøs nasal eksudation
.knitrelyde fra lunger ved auskultation
- øget vægt
-rastløshed
perifert ødem
-evt. væske i conjuktiva
```
