Økonomi Flashcards
Det økonomiske kredsløb
- Husholdningerne
- Virksomhederne
- Den offentlige sektor
- Den finansielle sektor
- Udlandet
Hvordan de påvirker hinanden
Økonomisk mål 1) økonomisk vækst (BNP)
Værdien af den samlede produktion inden for den private og den offentlige sektor i et land i løbet af et år.
Det siges kun, at der sker økonomisk vækst, hvis BNP’en stiger med 1,5-2%. Dette er grundet en stigning i produktivitet på ca. 2% hvert år, hvor BNP’en er nødt til at følge med.
Økonomisk mål 2) Lav arbejdsløshed/høj beskæftigelse
Økonomisk vækst og lav arbejdsløshed hænger sammen, fordi væksten skaber øget produktion, og øget produktion skaber flere arbejdspladser og højere beskæftigelse
Økonomisk mål 3) Lav inflation
At fastholde en lav inflation ville sikre, at danske varer er interessante og konkurrencedygtige med udlandets. Lav inflation sikrer således gode betingelser for, at danske virksomheder kan eksportere varer og tjenester til udlandet, som i sidste ende betyder fastholdelse af danske arbejdspladser og husholdningernes indtægter.
Økonomisk mål 4) Ligevægt på betalingsbalancen
Det er en opgørelse over samtlige økonomiske transaktioner, som et land har med udlandet, og den omfatter både virksomhederne og den offentlige sektor. Det er særligt forholdet mellem import og eksport.
Skal helst gå i 0 eller skabe overskud
Økonomisk mål 5) Balance i den offentlige sektors budget
Den offentlige sektor modtager de fleste af sine indtægter fra skatter og afgifter, og den har en lang række udgifter til eksempelvis løn, forbrug, overførselsindkomster, serviceydelser, renter og investeringer.
Økonomisk mål 6) Bæredygtig udvikling og grøn vækst
Et godt miljø for eksempel med ren luft og frisk vand er en anden central målsætning. Natur og økonomi påvirker hinanden. Naturen leverer råvarer og ressourcer til produktionen.
Kan påvirke økonomien, hvis bæredygtige valg er dyrere
Konjunkturarbejdsløshed
Skyldes lav vækst i samfundsøkonomien. Sker ofte når der er lavkonjunktur (høj arbejdsløshed, lav beskæftigelse)
Strukturarbejdsløshed
Udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet matcher ikke hinanden. Mange arbejdsløse i nogle brancher, samtidig med, at der er mangel i andre
Sæsonarbejdsløshed
Jobs, som f.eks. jordbærplukker eller livredder som ikke varer hele året. Meget logisk, da man ikke plukker jordbær om vinteren
Friktionsarbejdsløshed
Perioden, hvor man ikke har et arbejde, hvor man skifter fra et arbejde til et andet. En kortvarig type arbejdsløshed, med henblik på at starte i arbejde hurtigst muligt.
Dokumentar: “Inequality for all”
Udviklingen af arbejdsløshed i USA. De rige bliver rigere, mens de fattige bliver fattigere. Den økonomiske udvikling er i fokus. Lavestelønnen er meget lav, hvis ikke man har en uddannelse.
Økonomiske konjukturer
- Opgangskonjunktur (stigende vækst i BNP og faldende arbejdsløshed)
- Højkonjunktur (stabil høj vækst i BNP og lav arbejdsløshed)
- Nedgangskonjunktur (faldende vækst i BNP og stigende arbejdsløshed)
- Lavkonjunktur (stabil lav vækst i BNP og høj arbejdsløshed)
Overophedning
inflationen stikker af. Alle ville sælge aktier osv. hvilket får banker og børser til at krakke –> finanskriser
Ekspansiv (lempelig) finanspolitik
Sænke skatten
Øge det offentlige forbrug
Øge de offentlige investeringer.
Kan bruges, hvis man ville have gang i økonomien når der er nedgangs- eller lavkonjunktur.
Kontraktiv (stram) finanspolitik
Kan gøres ved at:
Hæve skatten
Gennemføre besparelser og sænke det offentlige forbrug
Udskyde eller sænke de offentlige investeringer.
Dæmper forbruget, hvilket er smart, hvis der er højkonjunktur med risiko for overophedning.
Ekspansiv (lempelig) pengepolitik
Renterne sættes ned, så det bliver billigere at låne penge.
Dette gør at virksomheder låner flere penge, hvilket resulterer i øget produktion –> nye arbejdspladser og bedre kvalitet
Kontraktiv (stram) pengepolitik
Renterne sættes op, så det bliver dyrere at låne penge.
Forhøjede renter på boliglån får den disponible indkomst til at falde i boligejerfamilierne. Udskydelse af planlagte investeringer grundet renter.
Strukturpolitik
En række forskellige politiske tiltag som eksempelvis arbejdsmarkedspolitik, uddannelsespolitik og forskningspolitik. I Danmark blander staten sig generelt uden om lønforhandlinger
Stramningstrategien (pisken) strukturpolitik
Politikerne kan påvirke arbejdsmarkedet ved at skrue på ting som: Kontanthjælp, at ledige søger et bestemt antal jobs, arbejdsløse tager et job de er overkvalificerede til, eller et job, som ligger langt fra deres bopæl
Opkvalificeringsstrategien (guleroden) strukturpolitik
Hjælper arbejdsløse mennesker med at opkvalificere deres kompetencer igennem efteruddannelse og kurser.
Uddannelses- og forskningspolitik – Tilskud til forskellige institutioner der opkvalificerer arbejdsdygtige.
Velfærdsstatens interne udfordringer (flexicuritymodellens hovedaksen)
“Let at fyre let at hyre”
Konkurrencestaten
Der findes vindere og tabere. Man skal præstere og konstant “konkurrere” for at følge med i samfundet. Mere liberalt/individualistisk.
Rip, Rap og Rup effekten
Man ansætter nogen der ligner sig selv.
Glasloftet
Kvinder rammer et usynligt loft (typisk lige før de øverste stillinger), hvor mænd overhaler dem selvom mændene ikke nødvendigvis er de bedst kvalificerede.
Mulighedslighed
Lige muligheder
Både mænd og kvinder har samme mulig for at opnå de samme stillinger/uddannelser
Resultatmulighed
Man skal nå en bestemt fordeling ligestillingsmæssigt f.eks. Ved hjælp af kvoter.
Altså at resultatet af det man indføre skaber en mere lige fordeling af mænd og kvinder
Formelt
Vi har lighed på papiret, og mænd og kvinder har samme arbejdsmuligheder
Reelt
Statistisk diskrimination
Ikke ligestilling - underbevidste bias som gør, at mænd nogle gange vælges over kvinder (ofte pga. barsel).
