Oftalmologi F23 Flashcards
Hvilket udsagn om diabetisk retinopati er korrekt:
A. Panretinal laserbehandling er indiceret hos patienter med moderat nonproliferativ diabetisk retinopati
B. Der er etableret en nationalt screeningsprogram, hvor der anbefales screening med 5-årige intervaller til alle med diabetes
C. Diabetisk makulært ødem kompliceres ofte af glaslegemeblødning
D. Ved diabetisk makulært ødem ses oftest retinale druser
E. Diabetisk makulært ødem behandles oftest med central laser behandling eller intravitreal vækstfaktorhæmmende terapi
E
Beh. af NPDR er optimal kontrol af blodsukker og blodtryk. Laserbeh. er kun indiceret ved synstruende PDR og/eller MDE (hvis det ikke involerer centrum).
Screeningsprogram: Alle med DM1 screenes for første gang 5 år efter diagnosetidspunkt. Alle med DM2 screenes for første gang allerede ved diagnosetidspunkt. Herefter er screening individualiseret. Ved lav risiko hver 1-2 år. Ved høj risiko hver 3. mdr.
Glaslegemeblødning er en komplikation til behandlingen? Ved DME ses hårde eksudater, der laver en ring omkr. makula, men det er ikke druser som ved tør AMD.
Hvilke oftalmologiske fund forventes hos en patient med retinal grenarterieokklusion?
A. Flammeformede blødninger i alle nethindens kvadranter
B. Papilødem
C. Bleg, iskæmisk nethinde i de afficerede områder
D. Retinale mikroaneurismer i de afficerede områder
E. Manglende indblik grundet glaslegemeblødning
C
- Flammeformede blødninger i alle nethindens kvadranter = centralveneokklusion
- Papilødem = flere tilstande, fx stasepapil (fx pga. idiopatisk intrakraniel hypertension), opticusneurit, AION
- Retinale mikroanurismer = fx NPDR.
- Ja… glaslegemeblødning lol
En 23 årig mand bruger kontaktlinser med følgende styrke:
Højre: -1,50 D sfærisk
Venstre: -2,00 D sfærisk
Med kontaktlinser på er synet godt på alle afstande. Uden briller er synet sløret på afstand.
Hvad er han?
A. Svagsynet
B. Langsynet
C. Har bygningsfejl (astigmatisme)
D. Snæversynet
E. Nærsynet
E
Sløret syn på afstand, dvs. kan se tæt på = nærsynet. Stemmer overens med minusglas.
Hvis bygningsfejl bruges toriske linser. Sfæriske hvis bare lang-/nærsynet.
En 23 årig mand bruger kontaktlinser med følgende styrke:
Højre: -1,50 D sfærisk
Venstre: -2,00 D sfærisk
Med kontaktlinser på er synet godt på alle afstande. Uden briller er synet sløret på afstand.
E: Nærsynet
**Den unge mand henvender sig en lørdage eftermiddag på skadestuen pga. spontant opstået kraftig rødme, smerter og nedsat syn på det højre øje. Symptomerne er tiltaget i løbet af dagen. Den unge mand oplyser at han bruger såkaldte ortho-k linser/natlinser – dem man sover med dem på, men tager ud om dagen.
Vagthavende læge i skadestuen undersøger øjet, og finder nedsat visus til 6/24, ciliær rødme og en ”hvid plet” (se foto). Der findes normale forhold på det venstre øje.**
Hvad skal lægen gøre?
A. Mistænke keratit og starte kloramfenikol behandling
B. Mistænke keratit og starte kloramfenikol + fucithalmic behandling
C. Mistænke keratit og henvise akut til øjenlæge mhp. podning/dyrkning og bredspektret antibiotisk behandling
D. Mistænke keratit og henvise til øjenlæge på mandag mhp. antibiotisk behandling
E. Mistænke keratit og starte behandling med tbl. Primcillin
C
Kontaktlinser og rødt øje (ofte ciliær)? Er keratit indtil andet er bevist.
Der skal henvises til øjenlæge, D+R og beh. med bredspektret AB.
En 23 årig mand bruger kontaktlinser med følgende styrke:
Højre: -1,50 D sfærisk
Venstre: -2,00 D sfærisk
Med kontaktlinser på er synet godt på alle afstande. Uden briller er synet sløret på afstand.
E: Nærsynet
*Den unge mand henvender sig en lørdage eftermiddag på skadestuen pga. spontant opstået kraftig rødme, smerter og nedsat syn på det højre øje. Symptomerne er tiltaget i løbet af dagen. Den unge mand oplyser at han bruger såkaldte ortho-k linser/natlinser – dem man sover med dem på, men tager ud om dagen.
Vagthavende læge i skadestuen undersøger øjet, og finder nedsat visus til 6/24, ciliær rødme og en ”hvid plet” (se foto). Der findes normale forhold på det venstre øje.
C. Mistænke keratit og henvise akut til øjenlæge mhp. podning/dyrkning og bredspektret antibiotisk behandling *
**Et rødt øje hos en kontaktlinsebruger er en bakteriel keratit indtil andet er bevist og skal ses af øjenlæge akut og opstartes i bredspektret antibiotisk behandling, som også dækker fx pseudomonas bakterier. I tilfælde af en baktiel keratit bør man smide kontaklinsen, rensevæske, opbevarings-etui osv. ud, for at undgå re-infektion hvis man efterfølgende genoptager kontaktlinsebrug.
Hvis nu han ikke havde brugt kontaktlinser og cornea havde set således ud (se foto, efter farvning med fluorescein), hvad ville diagnosen så være?**
A. Svampe keratit
B. Marginal keratit
C. Acantamøbe keratit
D. Abrasio cornea
E. Herpes simplex keratit
E
Dendritika = herpes simplex keratit
Herpes simplex keratit er en meget hyppig form for viral keratitis som kan kendes på den karakteristiske grenformede dendritikategning i cornea. Recidiv er almindeligt, som på læberne ved forkølelsessår.
En anden for viral infektion (Zoster Ophthalmicus) ses på nedenstående billede. Denne kan udover keratitis også føre til flere andre okulære udfordringer – især hvis hududslættet også involverer næsetippen (Hutchinsons tegn).
Hvilket af nedenstående udsagn er ikke korrekt?
A. Regnbuehindebetændelse opstår hos op til 40 % i ugerne efter debut af hududslættet
B. Conjunktivitis og overfladisk keratit er almindelig forekommende ved denne tilstand
C. Dybere stromal keratit er en sjælden men alvorlig følge af infektionen
D. En meget sjælden men synstruende tilstand er akut retinal nekrose
E. Patienten vil ofte udvikle amblyopi trods optimal behandling
E
Du er basislæge i almen praksis. En pige kommer til 4 års undersøgelse. Pigen har normal motorik og tale. Mater er usikker på om pigen har intermitterende skelen. Mater er selv brillebærer, men husker ikke styrken. Pater bærer ikke briller. Ingen familiære dispositioner til øjensygdomme.
Objektive undersøgelser:
Visus binokulært: 6/9 på Østerbergs tavle
Eksterna: parallelle akser ved Pencillygteprøve (Hirschbergs prøve)
Motilitet: normal
Hvilket udsagn er korrekt?
A. Undersøgelserne er normale for alderen.
B. Patienten bør henvises til optiker på mistanke om amblyopi
C. Patienten bør henvises til praktiserende øjenlæge på mistanke om amblyopi
D. Amblyopi kan ikke vurderes på baggrund af den udførte undersøgelse
E. Patienten skeler ikke, når Hirschbergs prøve er normal
D
Når pigen er 4 år, bør hun kunne se mindst 6/12 = 0,5, hvilket hun gør (6/9 = 0,6).
Dog kan amblyopi ikke vurderes, da visus her er målt binokulært. Det skal måles monokulært. Ved to linjers forskel mellem hver øje, kan amblyopi diagnosticeres. Desuden får børn over 8 år ikke amblyopi.
Du er basislæge i almen praksis. En pige kommer til 4 års undersøgelse. Pigen har normal motorik og tale. Mater er usikker på om pigen har intermitterende skelen. Mater er selv brillebærer, men husker ikke styrken. Pater bærer ikke briller. Ingen familiære dispositioner til øjensygdomme.
Objektive undersøgelser:
Visus binokulært: 6/9 på Østerbergs tavle
Eksterna: parallelle akser ved Pencillygteprøve (Hirschbergs prøve)
Motilitet: normal
D. Amblyopi kan ikke vurderes på baggrund af den udførte undersøgelse
**Tidligere i sygehistorien:
Du er basislæge i almen praksis. En pige kommer til 4 års undersøgelse. Pigen har normal motorik og tale. Mater er usikker på om pigen har intermitterende skelen. Mater er selv brillebærer, men husker ikke styrken. Pater bærer ikke briller. Ingen familiære dispositioner til øjensygdomme.
Objektive undersøgelser:
Visus binokulært: 6/9 på Østerbergs tavle
Eksterna: parallelle akser ved Pencillygteprøve (Hirschbergs prøve)
Motilitet: normal
Nye oplysninger:
Du kommer i tanke om, at måling af synsstyrken skal foretages på hvert øje for sig, med det andet øje lukket/tildækket (monokulær visusmåling). Endvidere kommer du i tanke om supplerende skeleundersøgelser, du har lært i færdighedstræning på studiet.
Supplerende objektive undersøgelser:
Visus højre øje: 6/36
Visus venstre øje: 6/9
Tildækningsprøve (covertest): Du beder pigen fokusere på et kryds på væggen. Ved tildækning af højre øje ses ingen indstillingsbevægelser af venstre øje. Ved tildækning af venstre øje ses lille temporal indstillingsbevægelse af højre øje, som nu fokuserer.
Hvilken konklusion er den rigtige på baggrund af de nye undersøgelser?
A. Visus er nedsat på højre øje, og der er lille manifest højresidig skelen
B. Visus er nedsat på højre øje, og der er lille latent højresidig skelen
C. Der er amblyopi på højre øje, og der er lille manifest højresidig skelen
D. Der er amblyopi på højre øje, og der er lille latent højresidig skelen
E. Man kan fortsat ikke udtale sig om amblyopi eller skelen**
A
Højre øje ser ikke for godt, hun skal kunne se mindst 6/12 = 0,5. Hun ser 0,2. Når det venstre øje (det gode øje) tildækkes, ses der en indstillingsbevægelse af det højre skelende øje. Manifest skelen = tildækningsprøven. Skulle det have været latent skelen, skulle man tildække højre øje , hvorved højre øje ville glide udad. Ved afdækning, ville højre øje så indstille sig, da det skal fokusere igen.
Tidligere i sygehistorien:
Du er basislæge i almen praksis. En pige kommer til 4 års undersøgelse. Pigen har normal motorik og tale. Mater er usikker på om pigen har intermitterende skelen. Mater er selv brillebærer, men husker ikke styrken. Pater bærer ikke briller. Ingen familiære dispositioner til øjensygdomme.
Nye oplysninger:
Patienten henvises til praktiserende øjenlæge. Her konstateres følgende ved objektiv undersøgelse
Objektiv undersøgelse:
Autorefraktion (automatiseret måling af refraktion): +2,0 sfærisk højre øje, +1,50 sfærisk på venstre øje
Visus højre øje: 6/12 med tillæg af +2,0 sfærisk, uden bedring med andre glas
Visus venstre øje: 6/6 med tillæg af +1,5 sfærisk
Tildækningsprøve: med tillæg af brille med +2,0 sfærisk foran højre og +1,5 sfærisk foran venstre øje, ses ingen indstillingsbevægelser på nogen af øjnene.
Spaltelampe og oftalmoskopi: klare brydende medier, normal oftalmoskopi
Hvad er næste skridt i øjenlægens udredning/behandling af patienten?
A. Brillerecept og opfølgende kontrol af visus
B. Brillerecept, amblyopibehandling med okklusion af højre øje i 3 timer dagligt, og opfølgende kontrol af visus
C. Brillerecept, amblyopibehandling med okklusion af venstre øje i 3 timer dagligt, og opfølgende kontrol af visus
D. Brillerecept, træning af øjenbevægelser 3 timer dagligt i hjemmet, og opfølgende kontrol af visus
E. Tid til undersøgelse af refraktion i cycloplegi (øjendrypning med cyclopentolat øjendråbe)
E
Børn er gode til at akkomodere, hvorfor refraktionen skal måles i cykloplegi (dilaterende øjendråber så akkomodationsevnen lammes).
Tidligere i sygehistorien:
Du har henvist en 4 årig pige til praktiserende øjenlæge grundet nedsat syn på højre øje samt en lille manifest skelen. Efter indledende undersøgelse konstaterer øjenlægen hypermetropi på begge øjne (+2,0 sfærisk på højre og +1,5 sfærisk på venstre) samt nedsat syn på højre øje trods brilletillæg. Øjenlægen planlægger måling af autorefraktion i cycloplegi, hvor barnets egen akkomodation lammes, hvorved målingen bliver mere nøjagtig.
Objektiv undersøgelse:
Autorefraktion i cykloplegi: +5,5 sfærisk højre øje, +3,50 sfærisk på venstre øje.
Pigen er således væsentlig mere hypermetrop end først antaget. Nu kan der laves brillerecept og planlægges amblyopibehandling.
Hvilket udsagn vedrørende amblyopi er korrekt?
A. Amblyopi kan udvikles i alle aldre, hvis synet på det ene øje er dårlig i en længere periode
B. Stor forskel i refraktionen på de to øjne (anisometropi) er hyppigste årsag til amblyopi i Danmark
C. Graden af amblyopi hænger sammen med graden af skelen (skelevinkel)
D. Ved svær grad af amblyopi skal det gode øje okkluderes hele dagen
E. Amblyopi er typisk først uoprettelig efter 12-14 års alderen
B
Amblyopi udvikles hos børn <8 år. Hvis ældre, da ses dobbeltsyn.
Ved ikke om graden af dovent øje hænger sammen med graden af skelen… er der en grad af dovent øje?
Det gode øje skal i hvert fald tildækkes, men ved ikke, hvor lang tid (3 timer jf. forrige eksamensspg.?)
Amblyopi-korrektion skal opstartes så hurtigt som muligt og helst før 4-årsalderen, så kan 60-80% opnå normalt syn. Så 12-14 år er mange år for sent.
Du er bagvagt på øjenafdelingen og får meldt en 37-årig kvinde fra endokrinologisk ambulatorium. Kvinden er kendt med hyperthyroidisme, og endokrinologerne er bekymrede for aktiv thyroidea-associeret orbitopati (TAO). Kvinden oplever nedsat syn på venstre øje og fortæller, at det ”virker gråt”, når hun ser med venstre øje. Ingen dobbeltsyn.
Objektive fund:
Visus o.dx.: 1,0 (6/6)
Visus o.sin.: 0,5 (3/6)
Farvesyn o.dx.: normalt farvesyn ved Ishihara farvesynstest.
Farvesyn o.sin.: nedsat farvesyn med 5 fejl på Ishihara farvesynstest.
Motilitet: Angiver smerter bag venstre øje ved motilitetsundersøgelse.
Pupiller: venstresidig relativ afferent pupildefekt (RAPD).
Oftalmoskopi o.sin.:
Se foto.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose på venstre øje?
A. Anterior non-arteritisk iskæmisk opticus neuropati (NAION)
B. Central retinal arterieokklusion
C. Papildruser
D. Retinal grenarterieokklusion
E. Arteritisk anterior iskæmisk opticus neuropati (AION)
F. Retrobulbær opticusneurit
F
RAPD, smerter ved bevægelse og nedsat farvesyn = opticusneurit. Men hvilken? Fundusfoto ser normal ud.
Ved NAION og AION ses papilødem, hvilket der ikke er. Desuden er disse to tilstande også hyppigere ved ældre og mænd.
Retrobulbær: Der kan ses papilødem, hvis forreste del af nerven er afficeret. “Patienten ser intet, og lægen ser intet”. 50% af pt. med retrobulbær neurit udvikler MS!!! Udredning!!!
Følgende symptom/fund er ikke karakteristisk for sygdom i n. opticus:
A. Nedsat farvesyn
B. Metamorfopsier
C. Relativ afferent pupil-defekt (RAPD)
D. Smerter ved undersøgelse for øjenmotilitet
E. Papilødem
B
N. opticus er jo der, hvor signaler fra retina transmitteres til synscortex i occipitallappen. Så inflammation i synsnerven kan give papilødem, nedsat farvesyn, RAPD (afferente fibre virker ikke ordentligt), smerter ved bevægelse. Metamorfopsier (forvrængninger) skyldes forandringer i makula, fx AMD.
Tidligere i sygehistorien:
Du er bagvagt på øjenafdelingen og får meldt en 37-årig kvinde fra endokrinologisk ambulatorium. Kvinden er kendt med hyperthyroidisme, og endokrinologerne er bekymrede for aktiv thyroidea-associeret orbitopati (TAO). Kvinden oplever nedsat syn på venstre øje og fortæller, at det ”virker gråt”, når hun ser med venstre øje. Ingen dobbeltsyn.
Objektive fund:
Visus o.dx.: 1,0 (6/6)
Visus o.sin.: 0,5 (3/6)
Farvesyn o.dx.: normalt farvesyn ved Ishihara farvesynstest.
Farvesyn o.sin.: nedsat farvesyn med 5 fejl på Ishihara farvesynstest.
Motilitet: Angiver smerter bag venstre øje ved motilitetsundersøgelse.
Pupiller: venstresidig relativ afferent pupildefekt (RAPD).
Ved oftalmoskopi af venstre øje gøres følgende fund:
Nye oplysninger
Du ønsker at undersøge patienten nærmere for thyroidea-associeret orbitopati (TAO), som endokrinologerne er bekymrede for. Hvilket af følgende fund normalt ikke associeret med thyroidea-associeret orbitopati?
A. Øjenlågsretraktion
B. Eksoftalmus
C. Indskrænket bevægelighed af bulbus ved blik opad
D. Entropion
E. Corneale tegn på tørre øjne.
D
Altså Graves orbitopati: øjenlågsretraktion, exothalmus (og deraf risiko for tørre øjne), indskrænket bevægelighed af bulbus ved blik opad. Desuden hævelse, rødme, conjunktivitis.
Tidligere i sygehistorien:
Du er bagvagt på øjenafdelingen og får meldt en 37-årig kvinde fra endokrinologisk ambulatorium. Kvinden er kendt med hyperthyroidisme, og endokrinologerne er bekymrede for aktiv thyroidea-associeret orbitopati (TAO). Kvinden oplever nedsat syn på venstre øje og fortæller, at det ”virker gråt”, når hun ser med venstre øje. Ingen dobbeltsyn.
Objektive fund:
Visus o.dx.: 1,0 (6/6)
Visus o.sin.: 0,5 (3/6)
Farvesyn o.dx.: normalt farvesyn ved Ishihara farvesynstest.
Farvesyn o.sin.: nedsat farvesyn med 5 fejl på Ishihara farvesynstest.
Motilitet: Angiver smerter bag venstre øje ved motilitetsundersøgelse.
Pupiller: venstresidig relativ afferent pupildefekt (RAPD).
Ved oftalmoskopi af venstre øje gøres følgende fund:
Nye oplysninger
Du undersøger patienten nærmere og finder:
Synsfelt for hånd: Ingen sikre synsfeltsdefekter. Ingen hemianopsi.
Externa, stilling, lejring og motilitet: Ingen øjenlågsretraktion, normal bevægelighed ved blik opad, ingen eksoftalmus, ingen skleralt show. Angiver ikke dobbeltsyn ved motilitetsundersøgelsen.
Du henviser patienten til MR-scanning af cerebrum. Hvilken af nedenstående forandringer er mest sandsynlig på baggrund af anamnese og objektiv undersøgelse?
A. Periventrikulære plaques
B. Akut occipitalt infarkt
C. Inflammation i de ekstraokulære muskler
D. Inflammation af orbitas fedtvæv
E. Rumopfyldende proces ved hypofysen.
A
Eneste symptomer er nedsat syn og nedsat farve syn samt RAPD.
Akut occipitalt infarkt? Altså et cerebralt infarkt ville nok give meget værre symptome hehe
Inflammation i de ekstraokluære muskler? Nah, der er ingen bevægeinskrænkninger. Inflammation i orbitas fedtvæv? Stadig ingen bevægeinskrænkninger.
Rumopfyldende proces ved hypofysen? Hypofysetumor kan give tryk på synsnerven pga. placering tæt på chiasma opticum, men der vil være synsfeltdefekter.
Periventrikulære plaques ses ved MS, som 50% udvikler når de har opticusneurit.
