Oftalmologi F21 Flashcards
Hvilke af følgende tilstande er de primære årsager til leukokori hos børn?
- Kongenit katarakt.
- Kongenit glaukom.
- Aniridi.
- Retinoblastom.
- Iriskolobom.
Svarmuligheder:
A. 1+2
B. 2+3
C. 1+4
D. 4+5
E. 3+5
C. 1+4
Note:
Leukokori er “hvid pupil”. Det er et fænomen man ser ved mange tilstande, men især tumor (retinoblastom) og kongenit katarakt (grå stær). En hvid pupil hos børn antages altid som værende retinoblastom indtil modsatte er bevist.
- Retinoblastom: Det er selve tumoren, der er hvid og får pupillen til at fremstå hvid.
- Kongenit katarakt: Ændringer i linsen medfører en iklar linse og kan give udtrykket af hvid pupil.
Iriskolobom: En medfødt kileformet defekt hos børn i iris, som medfører at pupillen får et dråbeformet udseende. Intet med hvid pupil.
Aniridi: En tilstand med manglende iris, man vil blot have en stor pupil. Intet med hvid pupil.
Glaukom: En tilstand med degeneration af synsnerven ofte ledsaget af forhøjet IOP. Intet med hvid pupil.
Du er praktiserende øjenlæge og undersøger en 4-årig pige henvist på grund af skelen. Forældrene har bemærket, at pigen skeler indad på højre øje.
Objektivt:
Autorefraktion o. dx.: +4,5 dioptri sfærisk.
Autorefraktion o. sin.: +1,25 dioptri sfærisk.
Visus o. dx.: 0,25 (6/24) uden korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) uden korrektion.
Hirschbergs test og tildækningsprøve: Skelen på højre øje.
Spaltelampeundersøgelse: Normal med klare linser.
Oftalmoskopi: Klart indblik til normale papiller, retinae med naturligt udseende. Ingen tumores.
Der udskrives relevant brillerecept. Ved kontrol efter 3 måneder findes med passende brille:
Visus o. dx.: 0,25 (6/24) med korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) med korrektion.
Hirschbergs test og tildækningsprøve: Ingen skelen med egen brille:
Hvad gør du nu?
A. Afventer med behandling til 6-7 års alderen, da skelen er velbehandlet.
B. Afventer med behandling indtil barnet er fyldt 8 år.
C. Henviser til øjenafdeling med henblik på kirurgisk behandling.
D. Opstarter hæfteplasterokklusion af barnets gode venstre øje.
E. Opstarter hæfteplasterokklusion af barnets dårlige højre øje.
D. Opstarter hæfteplasterokklusion af barnets gode venstre øje.
Note:
A: Forkert - behandling skal igangsættes inden 8-års alderen.
B: Forkert - behandling skal igangsættes inden 8-års alderen, ingen slutdato.
C: Forkert - behandling er ikke kirurgisk. Se note nedenfor.
D: Korrekt - obs. dovent øje.
E: Forkert - det er for det gode øje og ikke det dårlige øje.
Barnet har skelen og behandling heraf er brillekorrektion, hvilket der er blevet foretaget i casen. Pga. risiko for dovent øje også kaldet ambylopi skal man have plaster for det gode øje, hvor man starter med korte tidsru, og gradvist forlænger.
Du er vagthavende på øjenafdelingen og tilser en 73-årig mand henvist fra lægevagt. I løbet af 2-3 timer er synet forsvundet på venstre øje. Det sortnede for øjet, og synet er ikke kommet tilbage. Patienten har ingen symptomer på højre øje. Patienten er tidligere ryger og kendt med claudicatio intermittens.
Objektivt:
Visus o.dx.: 1,0 (6/6) uden korrektion.
Visus o.sin.: Minus lyssans.
Spaltelampeundersøgelse: Normale forhold.
Oftalmoskopi af venstre øje viser følgende:
(Foto)
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
A. Retinal grenarterieokklusion.
B. Retinal grenveneokklusion.
C. Retinal centralarterieokklusion.
D. Retinal centralveneokklusion.
E. Non-arteritisk anterior iskæmisk opticus neuropati (N-AION).
C. Retinal centralarterieokklusion.
Note:
Det er central okklusion i og med, at hele venstre øjet og hele retina er involveret.
- Minus lyssans = helt blind.
Hvorfor arteriel og ikke venøs okklusion?
- Det er arteriel fordi, at der er cherry red spot (fovea)
- Det er ikke venøs fordi, at de venøse er karakteriseret ved at have mange snoede kar, flammeformede blødninger evt. med eksudater. Se billede. Det ligner det ikke.
Hvilket udsagn er IKKE korrekt:
A. Kammervæsken indgår som en del af øjets brydende medier.
B. Kammervæsken dannes i corpus ciliare.
C. Kammervæskens høje indhold af A-vitamin er med til at opretholde fugtigheden i øjets slimhinder.
D. Kammervæskens sekretionshastighed svarer til en total udskiftning af væsken i det bagerste kammer hver halve time.
E. 10-30% af kammervæsken forlader øjet ved uveoskleral drænage.
C. Kammervæskens høje indhold af A-vitamin er med til at opretholde fugtigheden i øjets slimhinder.
Note
A: Korrekt - øjets brydende medier er cornea (hornhinden), kammervæsken og linsen.
B: Korrekt - det er netop her, at kammervæsken produceres i corpus cilliare.
C: Forkert - kammervæsken indeholder meget vitamin C som stimulerer væksten af stamceller i nethinden.
D: Korrekt - åbenbart
E: Korrekt - 10-30% forlader ved uveoskleral drænage, mens de resterende 70-90% forlader øjet via trabekelværket/schlemms kanal.
Du tilser en 20-årig mandlig patient med et smertende rødt øje. Patienten fortæller, at han ofte glemmer at skifte kontaktlinser. Han oplever nu sløret syn, lysskyhed, og at hans øje løber i vand.
Din tentative diagnose er bakteriel keratitis, og du informerer ham om at holde pause med kontaktlinserne. Hvilke behandlingsmæssige overvejelser er relevante i den akutte fase?
- Patienten sendes hjem med bredspektrede antibiotikaøjendråber.
- Der udføres podning til dyrkning og resistensbestemmelse og opstartes straks lokal behandling af det afficerede øje.
- Der udføres podning til dyrkning og resistensbestemmelse og opstartes lokal behandling af det afficerede øje, så snart der foreligger mikrobiologisk svar.
- Smertelindring med dilaterende øjendråber.
- Opstart af behandling med steroidholdige øjendråber.
A. 1+5
B. 2+5
C. 1+4
D. 2+4
E. 3+4
D. 2+4
Note:
Behandling af bakteriel keratitis:
- Fjern kontaktlinsen!!!
- Igangsætning af AB (lokal bredsprektret–>med aminoglykosid og/eller florokinolon for at dække ind på den frygtede pseudomonas)
- Juster efter svar på D+R
- Pupildilaterende øjendråber
- Hvorfor?
- Pga. inflammationen kan iris bag cornea være irriteret og “kronisk” kontraheret, hvilket medfører iskæmi og smerter.
- Forhinring af synekkier dvs, arvævsdannelse mellem iris og linsen. Ved at dilaterer pupillen vil iris og linsen komme længere fra hinanden og man vil mindske risikoen for at få dannet disse synekkier. Se vedhæftede billede, så kan man nemt se det for sig.
- Hvorfor?
Entropion palpebrae er en indadrotation af øjenlåget. Hvilket af følgende udsagn er IKKE korrekt:
A. Tilstanden forekommer ofte hos ældre.
B. Der er risiko for udvikling af keratitis.
C. Hos nogle patienter er tilstanden symptomfri.
D. Tilstanden kan skyldes ardannelse i konjunktiva.
E. Ubehandlet kan det føre til tårevejsstenose.
E. Ubehandlet kan det føre til tårevejsstenose.
note:
A: Korrekt - efterhånden som man bliver ældre bliver ens hud, muskler og fascie løsere og svækket.
B: Korrekt - hårrene (øjenvipperne) kan lave irritation og give anledning til betændelse i hornhinden fordi de vender indad og kommer i berøring med hornhinden.
C: Korrekt - jeg tænker især hvis man ikke har øjenvipper (it can happen) eller hvis inversionen ikke er “stor” nok til at
D: Korrekt - hvis man har ardannelse i konjunctiva som følge af fx kronisk inflammation, da kan dette arvæv trække øjenlåget og øjenvipperne indad. Se billede og så kan man nemt forestille sig det.
E: Forkert - entropion vil ttpisk give øget tåreflåd pga. irritaion
Hvad er standardbehandlingen hos patienter med proliferativ diabetisk retinopati uden synstab?
A. Central laserbehandling.
B. Panretinal laserbehandling.
C. Anti-VEGF injektioner.
D. Vitrektomi.
E. Observation og efterfølgende behandling, hvis der optræder synstab.
B. Panretinal laserbehandling.
Note:
Behandling af nonproliferativ diabetisk retinopati:
- Observation og efterfølgende behandlinf, hvis der optræder synstab.
Behandling af proliferativ diabetisk retinopati:
- Panretinal laserbehandling.
- Vitrektomi ved “corpus vitreum blødning”-forårsaget synstab.
Behandling af diabetisk makulært ødem:
- Central laserbehandling evt. forudgået af anti-VEGF-injektioner.
A, C og E har intet at gøre med proliferativ diabetisk retinopati.
D kan komme på tale, men er ikke standardbehandling.
63 årig mand med mangeårig type 2-diabetes udvikler pludseligt dobbeltsyn, som især generer, når han kigger mod højre. Ved objektiv undersøgelse observeres det, at højre øje skeler lidt indad. Der er ingen ptose.
Hvilken nerve er med størst sandsynlighed lammet?
A. N. oculomotorius dx.
B. N. oculomotorius sin.
C. N. trochlearis dx.
D. N. abducens dx.
E. N. abducens sin.
D. N. abducens dx.
Note:
- Der er noget galt med højre øje
- Hvis det var en oculomotorius-parese, da vil der være ptose.
N. abducens innerverer m. rectus lateralis, som får øjet til at kigge lateralt. Højre øje skeler lidt indad og når han kigger lateralt (når højre øje kigger til højre) så får han dobbeltsyn. Pt. har problemer med at kigge lateralt–>n. abducens.
De andre øjenmuskler:
N. oculomotorius:
- M. rectus medialis–>får øjet til at se medialt (adduktion)
- M. rectus superior–>får øjet til at se opad og medialt(adduktion)
- M. rectus inferior –>får øjet til at se nedad og medialt (adduktion)
- M. obliquus inferior–>får øjet til at se opad og lateralt (abduktion)
- M. levator palpebrae*–>øjenlåg
N. abducens:
- M. rectus lateralis–>får øjet til at se lateralt (abduktion)
N. trochlearis:
- M. obliquus superior–>får øjet til at se nedad og lateralt (abduktion)
SÅ: Rectus gør hvad navnet indikerer (plus sup et inf. ser også medialt). Obliquus gør det modsatte af hvad navnet indikerer plus ser lateralt.
Pareser:
N. oculomotorious: ptose, dilateret pupil og lateraldeviation af øjet (abduktion)
N. trochlearis: øjet vil se opad og medialt (adduktion)
N. abducens: øjet vil se medialt (adduktion)
Forældrene til et seks måneder gammelt barn møder op i din konsultation. Barnet har for femte gang udviklet øjenbetændelse på højre øje. Samme øje har næsten konstant løbet i vand siden barnet var en måned gammel.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
A. Agenesi af nedre højre tårepunkt.
B. Fisteldannelse fra højre saccus lacrimale til huden.
C. Kongenit glaukom.
D. Kongenit katarakt.
E. Manglende åbning af ductus nasolacrimalis.
E. Manglende åbning af ductus nasolacrimalis.
Note
Man skal tænke på tåresystemets fysiologi. Glaukom og katarakt stemmer ikke overens med de nævnte symptomer. Agenesi betyder “manglende udvikling”, men det er nødvendigt med tårepunkterne for at vi kan græde, hvorfor svaret ikke er A.
Vi danner hele tiden tårevæske, men i nogle situationer øges tårevæsken of så kan “systemet” ikke følge med og det er det der medfører selve det at vi græder.
Væsken produceres i kirtlen og væsken vil gå ud til de to tårepunkter (øvre og nedre) for så at gå tårekanalen (carunculus, canaliculi, mange navne) og herfra videre til tåresækken for at ende i ductus nasolaccrimali som tømmes ved chonca inferior.
Taget denne pathway i betragtning, da giver det god mening at en manglende åbning af ductus nasolacrimalis vil medføre en ophobning af væske som vil gøre at vi “græder” (øjet løber i vand).
DESUDEN så har 6% af nyfødte en manglende åbning af ductus nasolacrimalis svt. Hasners membran = ensidigt øget tåreflåd. Evt. også snask/søvn (blegt øje) eller recidiverende conjunktivitis (rødt øje). Beh. er konservativ pga. høj rate af spontan åbning. Ellers sondering, når barnet er over 1 år.
Hvilket initiativ bør først foretages hos en patient, hvor der mistænkes arteritisk anterior iskæmisk opticusneuropati som følge af arteritis temporalis?
A. MR orbita.
B. Temporalisbiopsi.
C. Sænkning og/eller CRP.
D. Kardiovaskulær udredning.
E. Synsfeltsundersøgelse.
C. Sænkning og/eller CRP.
Note:
AAION er en tilstand med et pludseligt opstået unilateralt smertefrit synstab hos patienter over 50 år (typisk).
10-20% af tilfældene skyldes artritis temporalis. Man vil typisk tage sænkning og CRP. Evt. også en biopsi af arterien, men det er ikke før aænkning og CRP.
Behandling ville være prednisolon når det skyldes AT.
Andre undersøgelser generelt ved AAION er BT, lipider, BD (fordi de typisk også har hypertension og diabetes), UL af halskar, EKKO.
Der skal laves kardiovaskulær udredning efter akut beh. ved AT
Primært åbenvinklet glaukom er kendetegnet ved:
- Arvelighed.
- Synsfeltsdefekter.
- Corneaødem.
- Papiludhulning.
- Øjentryk over 30mmHg ved debut.
Svarmuligheder:
A. 1+2+3
B. 2+3+5
C. 1+4+5
D. 3+4+5
E. 1+2+4
E. 1+2+4
Note:
1: Korrekt - risikofaktorer er stigende alder, familiær disposition, myopi, arterosklerose, tynd hornhinde
2: Korrekt - en tilstand karakteristisk med synsnerveskade og synsfelttab. Tilstanden kan være asymptomatisk indtil senere i forløbet, hvor der udvikles synsfeltdefekter.
3: Falsk - corneaødem ses typisk efter kirurgi, infektion eller lignende. Risikofaktor er tynd hornhinde.
4: Korrekt - glaukom er synsnerve degeneration med karakteristiske synsfeludfald. Synsnervedegeneration = udhuling.
5: Forkert - man kan både have normal og forhøjet tryk. Der er ofte forhøjet tryk som er karakteriseret over 21mmHg.
Hvilket udsagn om korneal abrasio er MINDST korrekt?
A. Tilstanden er ofte forbundet med smerter, som kan lindres med Oxybuprokain.
B. Diagnosticeres ved fluoresceinfarvning af hornhinden.
C. Hos kontaktlinsebrugere er det essentielt at udelukke uveitis.
D. Profylaktisk antibiotisk behandling er ofte indiceret for at forhindre keratitis.
E. Det er vigtigt at vende øjenlåg for at udelukke fremmedlegeme som udløsende årsag.
C. Hos kontaktlinsebrugere er det essentielt at udelukke uveitis.
Note:
A: Korrekt - det er en tilstand forbundet med kraftige smerter som med fordel kan lindres vha. oxybuprokain, der er lokalbedøvende øjendråber.
B: Korrekt - selv de mindste afskrabninger kan medføre smerte, men de kan være svære at se. Derfor kan man med fordel farve med flouresceinfarvning, hvor skader bliver tydeligt visuelle.
C: Forkert - kontaktlinsebrugere kan få en abrasio og det kan give anledning til en keratit. Det er altså essentielt at udelukke keratit og ikke uveitis/iritis.
D: Korrekt - central del af behandlingen. Behandling er profylaktisk AB, oxybuprokain (får ikke med hjem) og evt. dilaterende øjendråber mod ciliære smerter obs. irisspasmer.
E: Korrekt - hvis det skyldes et fremmedlegeme som er oppe under øjenlåget så forsvinder den udløsende årsag ikke jo mindre man vender øjenlåget og identificerer fremmedlegemet og herefter fjerner det.
Nedenstående billede viser nethinden hos en patient med nethindeløsning på højre øje.
(Foto)
Hvilke udsagn er mest korrekte?
- Visus er formentlig nedsat præoperativt.
- Symptomatologien har formentlig inkluderet mouche volantes, lysglimt og fornemmelse af langsomt voksende stationær skygge.
- Patienten skal opereres akut.
- Endoftalmitis er en frygtet komplikation, som ofte optræder 10-14 dage efter operationen.
- Operation er ikke indiceret, da øjet er uden for terapeutisk rækkevidde grundet involvering af macula.
Svarmuligheder:
A. 1+2
B. 1+3
C. 2+4
D. 3+5
E. 4+5
A. 1+2
Note:
Nethindeløsning = amotio retinae. En tilstand med sammenfald af glaslegemet, hvorved nethinden river sig løs fra underfladen.
- Korrekt - visus er et mål for øjets funktion. Denne vil være typisk være nedsat.
- Korrekt - mouche volantes er “bevægelige myg eller spindelvæv i synsfeltet). Klassiske symptomer er mouche volantes, evt. lysglimt og en stationær skygge som spreder sig langsomt.
- Mouches volantes = glaslegemessammenfald
- Lysglimt = hul i retinae
- Stationær skygge med langsom spredning = amotio retinae
- Forkert - Behandlingen er operation. Hos patienter uden makulainvolvering er operation den næstkommende hverdag (hvilket jeg vil betegne som subakut og ikke akut). I dette tilfælde er makula involveret og skaden allerede sket, hvorfor operation sagtens kan vente lidt.
- Forkert - endoftalmis/panoftalmi er infektion i det indre øje som kan opstå efter operation eller traume, men det forekommer typisk på 3. dagen efter en operation.
- Forkert - macula (den gule plet) kan være afløst eller ej. Uanset hvad så er OP dog behandlingsmetoden, men hvis macula er afløst, da kan man typisk godt vente lidt med OP.
1-1
En 32-årig mand (Martin) arbejder som revisor og bruger briller med følgende styrke:
Højre: -3,00 dioptri sfærisk.
Venstre: -2,50 dioptri sfærisk.
Med briller er synet godt på alle afstande (visus 1,0 på begge øjne, hver for sig). Uden briller er synet sløret på afstand.
Hvad er han?
A. Snæversynet.
B. Langsynet.
C. Nærsynet.
D. Svagsynet.
E. Har bygningsfejl.
C. Nærsynet.
Note:
Han har svært ved at se langt–>nærsynet.
Desuden vedrørende styrke:
- = langsynet
- = nærsynet
1-2
Martin ønsker at slippe for at bruge briller og kontaktlinser for sin nærsynethed, især da han ikke længere kan tolerere kontaktlinsebrug i mere end få timer af gangen, og da brillerne ofte dugger, når han arbejder. Han vælger derfor at få lavet en laseroperation, den minimalt invasive såkaldte SMILE-operation (se foto). Han opfylder ikke kriterierne for at få udført behandlingen i offentligt regi, så han betaler selv for operationen.
Operationen går godt og efterfølgende kontrol hos øjenlægen viser, at Martin nu har en brillestyrke på 0 dioptri på begge øjne. Synet er nu godt på alle afstande uden briller (visus er 1,0 på begge øjne, hver for sig).
Hvad er han nu?
A. Hypermetrop.
B. Presbyop.
C. Amblyop.
D. Emmetrop.
E. Astigmat.
D. Emmetrop.
Note:
Hypermetrop: Langsynethed.
Presbyop: Gammelmandssyn. Det at man får svært ved at skifte fokus fra nært til langt og omvendt når man bliver ældre.
Emblyop: Dovent øje.
Emmeltrop: Normalt. Det er den normale refraktive tilstand, hvor billedet dannes præcist på retina.
Astigmat: Bygningsfejl
1-4
Martin, som tidligere er opereret for myopi, udvikler presbyopi i starten af 40’erne og bruger nu læsebriller og skærmbriller, når han er på arbejde på kontoret, men er fortsat brillefri når han skal se på afstand.
Som 65-årig får han konstateret glaukom på begge øjne, og han drypper derfor med Latanoprost x 1 (en prostaglandin-analog) og går til årlig kontrol hos egen øjenlæge.
Da Martin bliver 70 år begynder han igen at få problemer med synet. Han bliver især blændet af de modkørende biler, og synet er lidt sløret på begge øjne. Han oplever ikke metamorfopsier, og han har ingen okulære smerter. Hans egen øjenlæge finder et visus på 0,50 på begge øjne (hver for sig med optimal korrektion), laver synsfeltsundersøgelse, inspicerer øjnene i spaltelampen og tager et fundusfoto (se nedenstående 3 figurer). Øjenlægen vurderer den grønne stær til at være stabil. Herefter sendes han ind på sygehuset til yderligere behandling.
Hvilken behandling vil man med stor sandsynlighed foretage på sygehuset for at afhjælpe hans problem?
A. Glaukomoperation.
B. Ny SMILE-operation.
C. Kataraktoperation.
D. Anti-VEGF-injektion.
E. Laserbehandling af nethinden.
C. Kataraktoperation.
Note:
Manden har udviklet katarakt. Katarakt er grå stær - en tilstand med uklarheder i linsen. De kommer typisk med alderen (andre risikofaktorer er rygning, alkohol, traume, OP, DM, steroidbehandling).
Tilstanden er karakteriseret ved langsomt udviklende synsforværring uden ledsagende smerter. Helt klassisk er blædning af modkørende biler om aftenen.
1-5
Martin får foretaget en ukompliceret kataraktoperation på begge øjne, og efterfølgende er visus 1,0 på begge øjne igen med optimal korrektion.
3 år senere udvikler han igen sløret syn og blændingsgener, primært på højre øje. Øjnene er ikke røde eller gør ondt. Visus måles nu til 0,6 på højre øje og knap 1,0 på venstre øje med optimal korrektion. Synet bedres, når han kigger igennem et såkaldt stenopæisk hul (se nedenstående foto, samt spaltelampefoto af højre øje).
Hvilken behandling vil med størst sandsynlighed forbedre patientens syn?
A. Cyklodiode-laser behandling af corpus ciliare.
B. Selektiv laser trabekuloplastik (SLT) behandling af trabekelværket.
C. Argon-laser behandling af nethinden.
D. YAG-laser kapsulotomi af bagre linsekapsel.
E. Ingen af de ovenstående behandlinger kan afhjælpe problemet.
D. YAG-laser kapsulotomi af bagre linsekapsel.
Note:
Martin har fået “efterstær”. En tilstand, hvor man ved kataraktiperationen har efterladt nogle epithelceller, som nu har givet anledning til proliferation. Det opstår hos 10-20% af kataraktopererede. Behandlingen er YAG-laser.
2-1
Du er læge i øjenambulatoriet og undersøger en patient, som er henvist fra egen øjenlæge til vurdering af øjenforandringer. Du undersøger patienten og måler visus o.dx. 1,0 og visus o.sin. 0,8. Sygeplejersken har taget følgende billede:
(Foto)
Hvad er diagnosen?
A. AMD med druser.
B. Diabetisk retinopati med hårde eksudater.
C. Glaslegeme uklarheder.
D. Retinitis pigmentosa.
E. Svampe retinitis.
A. AMD med druser.
Note:
AMD = aldersrelateret makula degeneration
Druser = lipidaflejringer
Det er bløde eksudater og ikke hårde eksudater.
2-3
Du har vagt på øjenafdelingen. En ældre kvinde kendt med tør AMD på venstre øje er henvist, da synet på højre øje inden for få dage er blevet markant dårligere. Ved ankomst måles visus o.dx. til 0,1 mens visus o.sin. er 1,0. Du ser følgende ved øjenundersøgelse:
(Foto)
Hvad viser billedet?
A. Subretinal hæmoragi.
B. Amotio retinae.
C. Malignt melanom.
D. Central retinal veneokklusion.
E. Grenarterieokklusion.
A. Subretinal hæmoragi.
3-1
En 37-årig mand henvender sig til egen læge med tiltagende rødme i højre øje gennem 2 dage. Han angiver let ømhed, men ikke kløe eller smerter. Ingen lysskyhed, synssløring eller pussekretion. Han har ingen gener fra venstre øje. Han har ikke fejlet noget med øjnene tidligere.
Objektivt:
Visus o.dx.: 1,0 (6/6) uden korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) uden korrektion.
Inspektion venstre øje: Bleg bulbus, normalt forreste øjenafsnit.
Inspektion højre øje: Se billede.
(Foto)
Hvilken af nedenstående beskrivelser af øjets forreste afsnit er korrekt?
A. Subkonjunktival hæmoragi, normal hornhinde, regnbuehinde og pupil.
B. Ciliær injektion, hornhinde med keratit, normal regnbuehinde og pupil.
C. Blandingsinjektion, hornhinde med præcipitater, normal regnbuehinde og pupil.
D. Ciliær injektion, normal hornhinde, normal regnbuehinde, men synekibundet pupil.
E. Sektorformet blandingsinjektion, normal hornhinde, regnbuehinde og pupil.
E. Sektorformet blandingsinjektion, normal hornhinde, regnbuehinde og pupil.
