Oftalmologi F21

Question 1

Hvilke af følgende tilstande er de primære årsager til leukokori hos børn?

1. Kongenit katarakt.
2. Kongenit glaukom.
3. Aniridi.
4. Retinoblastom.
5. Iriskolobom.

Svarmuligheder:
A. 1+2
B. 2+3 
C. 1+4
D. 4+5
E. 3+5

Answer 1

C. 1+4

Question 2

Du er praktiserende øjenlæge og undersøger en 4-årig pige henvist på grund af skelen. Forældrene har bemærket, at pigen skeler indad på højre øje.
Objektivt:
Autorefraktion o. dx.: +4,5 dioptri sfærisk.
Autorefraktion o. sin.: +1,25 dioptri sfærisk.
Visus o. dx.: 0,25 (6/24) uden korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) uden korrektion.
Hirschbergs test og tildækningsprøve: Skelen på højre øje.
Spaltelampeundersøgelse: Normal med klare linser.
Oftalmoskopi: Klart indblik til normale papiller, retinae med naturligt udseende. Ingen tumores.
Der udskrives relevant brillerecept. Ved kontrol efter 3 måneder findes med passende brille:
Visus o. dx.: 0,25 (6/24) med korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) med korrektion.
Hirschbergs test og tildækningsprøve: Ingen skelen med egen brille:
Hvad gør du nu?

A. Afventer med behandling til 6-7 års alderen, da skelen er velbehandlet.
B. Afventer med behandling indtil barnet er fyldt 8 år.
C. Henviser til øjenafdeling med henblik på kirurgisk behandling.
D. Opstarter hæfteplasterokklusion af barnets gode venstre øje.
E. Opstarter hæfteplasterokklusion af barnets dårlige højre øje.

Answer 2

D. Opstarter hæfteplasterokklusion af barnets gode venstre øje.

Question 3

Du er vagthavende på øjenafdelingen og tilser en 73-årig mand henvist fra lægevagt. I løbet af 2-3 timer er synet forsvundet på venstre øje. Det sortnede for øjet, og synet er ikke kommet tilbage. Patienten har ingen symptomer på højre øje. Patienten er tidligere ryger og kendt med claudicatio intermittens.
Objektivt:
Visus o.dx.: 1,0 (6/6) uden korrektion.
Visus o.sin.: Minus lyssans.
Spaltelampeundersøgelse: Normale forhold.
Oftalmoskopi af venstre øje viser følgende:
(Foto)
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

A. Retinal grenarterieokklusion.
B. Retinal grenveneokklusion. 
C. Retinal centralarterieokklusion.
D. Retinal centralveneokklusion.
E. Non-arteritisk anterior iskæmisk opticus neuropati (N-AION).

Answer 3

C. Retinal centralarterieokklusion.

Question 4

Hvilket udsagn er IKKE korrekt:

A. Kammervæsken indgår som en del af øjets brydende medier.
B. Kammervæsken dannes i corpus ciliare.
C. Kammervæskens høje indhold af A-vitamin er med til at opretholde fugtigheden i øjets slimhinder.
D. Kammervæskens sekretionshastighed svarer til en total udskiftning af væsken i det bagerste kammer hver halve time.
E. 10-30% af kammervæsken forlader øjet ved uveoskleral drænage.

Answer 4

C. Kammervæskens høje indhold af A-vitamin er med til at opretholde fugtigheden i øjets slimhinder.

Question 5

Du tilser en 20-årig mandlig patient med et smertende rødt øje. Patienten fortæller, at han ofte glemmer at skifte kontaktlinser. Han oplever nu sløret syn, lysskyhed, og at hans øje løber i vand.
Din tentative diagnose er bakteriel keratitis, og du informerer ham om at holde pause med kontaktlinserne. Hvilke behandlingsmæssige overvejelser er relevante i den akutte fase?

1. Patienten sendes hjem med bredspektrede antibiotikaøjendråber.
2. Der udføres podning til dyrkning og resistensbestemmelse og opstartes straks lokal behandling af det afficerede øje.
3. Der udføres podning til dyrkning og resistensbestemmelse og opstartes lokal behandling af det afficerede øje, så snart der foreligger mikrobiologisk svar.
4. Smertelindring med dilaterende øjendråber.
5. Opstart af behandling med steroidholdige øjendråber.

A. 1+5
B. 2+5
C. 1+4 
D. 2+4
E. 3+4

Answer 5

D. 2+4

Question 6

Entropion palpebrae er en indadrotation af øjenlåget. Hvilket af følgende udsagn er IKKE korrekt:

A. Tilstanden forekommer ofte hos ældre.
B. Der er risiko for udvikling af keratitis.
C. Hos nogle patienter er tilstanden symptomfri.
D. Tilstanden kan skyldes ardannelse i konjunktiva.
E. Ubehandlet kan det føre til tårevejsstenose.

Answer 6

E. Ubehandlet kan det føre til tårevejsstenose.

Question 7

Hvad er standardbehandlingen hos patienter med proliferativ diabetisk retinopati uden synstab?

A. Central laserbehandling. 
B. Panretinal laserbehandling.
C. Anti-VEGF injektioner.
D. Vitrektomi.
E. Observation og efterfølgende behandling, hvis der optræder synstab.

Answer 7

B. Panretinal laserbehandling.

Question 8

63 årig mand med mangeårig type 2-diabetes udvikler pludseligt dobbeltsyn, som især generer, når han kigger mod højre. Ved objektiv undersøgelse observeres det, at højre øje skeler lidt indad. Der er ingen ptose.
Hvilken nerve er med størst sandsynlighed lammet?

A. N. oculomotorius dx.
B. N. oculomotorius sin.
C. N. trochlearis dx. 
D. N. abducens dx.
E. N. abducens sin.

Answer 8

D. N. abducens dx.

Question 9

Forældrene til et seks måneder gammelt barn møder op i din konsultation. Barnet har for femte gang udviklet øjenbetændelse på højre øje. Samme øje har næsten konstant løbet i vand siden barnet var en måned gammel.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

A. Agenesi af nedre højre tårepunkt.
B. Fisteldannelse fra højre saccus lacrimale til huden.
C. Kongenit glaukom.
D. Kongenit katarakt.
E. Manglende åbning af ductus nasolacrimalis.

Answer 9

E. Manglende åbning af ductus nasolacrimalis.

Question 10

Hvilket initiativ bør først foretages hos en patient, hvor der mistænkes arteritisk anterior iskæmisk opticusneuropati som følge af arteritis temporalis?

A. MR orbita.
B. Temporalisbiopsi. 
C. Sænkning og/eller CRP.
D. Kardiovaskulær udredning.
E. Synsfeltsundersøgelse.

Answer 10

C. Sænkning og/eller CRP.

Question 11

Primært åbenvinklet glaukom er kendetegnet ved:

1. Arvelighed.
2. Synsfeltsdefekter.
3. Corneaødem.
4. Papiludhulning.
5. Øjentryk over 30mmHg ved debut.

Svarmuligheder:
A. 1+2+3
B. 2+3+5
C. 1+4+5
D. 3+4+5 
E. 1+2+4

Answer 11

E. 1+2+4

Question 12

Hvilket udsagn om korneal abrasio er MINDST korrekt?

A. Tilstanden er ofte forbundet med smerter, som kan lindres med Oxybuprokain.
B. Diagnosticeres ved fluoresceinfarvning af hornhinden.
C. Hos kontaktlinsebrugere er det essentielt at udelukke uveitis.
D. Profylaktisk antibiotisk behandling er ofte indiceret for at forhindre keratitis.
E. Det er vigtigt at vende øjenlåg for at udelukke fremmedlegeme som udløsende årsag.

Answer 12

C. Hos kontaktlinsebrugere er det essentielt at udelukke uveitis.

Question 13

Nedenstående billede viser nethinden hos en patient med nethindeløsning på højre øje.
(Foto)
Hvilke udsagn er mest korrekte?

1. Visus er formentlig nedsat præoperativt.
2. Symptomatologien har formentlig inkluderet mouche volantes, lysglimt og fornemmelse af langsomt voksende stationær skygge.
3. Patienten skal opereres akut.
4. Endoftalmitis er en frygtet komplikation, som ofte optræder 10-14 dage efter operationen.
5. Operation er ikke indiceret, da øjet er uden for terapeutisk rækkevidde grundet involvering af macula.

Svarmuligheder: 
A. 1+2
B. 1+3
C. 2+4
D. 3+5
E. 4+5

Answer 13

A. 1+2

Question 14

1-1
En 32-årig mand (Martin) arbejder som revisor og bruger briller med følgende styrke:
Højre: -3,00 dioptri sfærisk.
Venstre: -2,50 dioptri sfærisk.
Med briller er synet godt på alle afstande (visus 1,0 på begge øjne, hver for sig). Uden briller er synet sløret på afstand.
Hvad er han?

A. Snæversynet.
B. Langsynet. 
C. Nærsynet.
D. Svagsynet.
E. Har bygningsfejl.

Answer 14

C. Nærsynet.

Question 15

1-2
Martin ønsker at slippe for at bruge briller og kontaktlinser for sin nærsynethed, især da han ikke længere kan tolerere kontaktlinsebrug i mere end få timer af gangen, og da brillerne ofte dugger, når han arbejder. Han vælger derfor at få lavet en laseroperation, den minimalt invasive såkaldte SMILE-operation (se foto). Han opfylder ikke kriterierne for at få udført behandlingen i offentligt regi, så han betaler selv for operationen.
Operationen går godt og efterfølgende kontrol hos øjenlægen viser, at Martin nu har en brillestyrke på 0 dioptri på begge øjne. Synet er nu godt på alle afstande uden briller (visus er 1,0 på begge øjne, hver for sig).
Hvad er han nu?

A. Hypermetrop.
B. Presbyop.
C. Amblyop. 
D. Emmetrop.
E. Astigmat.

Answer 15

D. Emmetrop.

Question 16

1-3
Da Martin bliver 42 år begynder han igen at få problemer med synet trods tidligere SMILE-operation for myopi. Han har nu svært ved at se små bogstaver, især i dårlig belysning. Ved optikeren får han målt brillestyrken: han er fortsat emmetrop på begge øjne og hans afstandsvisus uden korrektion er fortsat 1,0 på begge øjne, målt hver for sig.
Hvad er den mest sandsynlige forklaring på hans synsproblem?

A. Tørre øjne pga. laserbehandlingen.
B. Nærsynethed igen pga. aftagende effekt af laserbehandlingen.
C. Katarakt.
D. Glaukom. 
E. Presbyopi.

Answer 16

E. Presbyopi.

Question 17

1-4
Martin, som tidligere er opereret for myopi, udvikler presbyopi i starten af 40’erne og bruger nu læsebriller og skærmbriller, når han er på arbejde på kontoret, men er fortsat brillefri når han skal se på afstand.
Som 65-årig får han konstateret glaukom på begge øjne, og han drypper derfor med Latanoprost x 1 (en prostaglandin-analog) og går til årlig kontrol hos egen øjenlæge.
Da Martin bliver 70 år begynder han igen at få problemer med synet. Han bliver især blændet af de modkørende biler, og synet er lidt sløret på begge øjne. Han oplever ikke metamorfopsier, og han har ingen okulære smerter. Hans egen øjenlæge finder et visus på 0,50 på begge øjne (hver for sig med optimal korrektion), laver synsfeltsundersøgelse, inspicerer øjnene i spaltelampen og tager et fundusfoto (se nedenstående 3 figurer). Øjenlægen vurderer den grønne stær til at være stabil. Herefter sendes han ind på sygehuset til yderligere behandling.
Hvilken behandling vil man med stor sandsynlighed foretage på sygehuset for at afhjælpe hans problem?

A. Glaukomoperation.
B. Ny SMILE-operation. 
C. Kataraktoperation.
D. Anti-VEGF-injektion.
E. Laserbehandling af nethinden.

Answer 17

C. Kataraktoperation.

Question 18

1-5
Martin får foretaget en ukompliceret kataraktoperation på begge øjne, og efterfølgende er visus 1,0 på begge øjne igen med optimal korrektion.
3 år senere udvikler han igen sløret syn og blændingsgener, primært på højre øje. Øjnene er ikke røde eller gør ondt. Visus måles nu til 0,6 på højre øje og knap 1,0 på venstre øje med optimal korrektion. Synet bedres, når han kigger igennem et såkaldt stenopæisk hul (se nedenstående foto, samt spaltelampefoto af højre øje).
Hvilken behandling vil med størst sandsynlighed forbedre patientens syn?

A. Cyklodiode-laser behandling af corpus ciliare.
B. Selektiv laser trabekuloplastik (SLT) behandling af trabekelværket.
C. Argon-laser behandling af nethinden.
D. YAG-laser kapsulotomi af bagre linsekapsel.
E. Ingen af de ovenstående behandlinger kan afhjælpe problemet.

Answer 18

D. YAG-laser kapsulotomi af bagre linsekapsel.

Question 19

2-1
Du er læge i øjenambulatoriet og undersøger en patient, som er henvist fra egen øjenlæge til vurdering af øjenforandringer. Du undersøger patienten og måler visus o.dx. 1,0 og visus o.sin. 0,8. Sygeplejersken har taget følgende billede:
(Foto)
Hvad er diagnosen?

A. AMD med druser.
B. Diabetisk retinopati med hårde eksudater.
C. Glaslegeme uklarheder.
D. Retinitis pigmentosa.
E. Svampe retinitis.

Answer 19

A. AMD med druser.

Question 20

2-2
Hvad er et hyppigt symptom på alvorlig sygdom i macula?

A. Indskrænket synsfelt. 
B. Metamorforpsier.
C. Lysglimt.
D. Mouches volantes.
E. Nedsat nattesyn.

Answer 20

B. Metamorforpsier.

Question 21

2-3
Du har vagt på øjenafdelingen. En ældre kvinde kendt med tør AMD på venstre øje er henvist, da synet på højre øje inden for få dage er blevet markant dårligere. Ved ankomst måles visus o.dx. til 0,1 mens visus o.sin. er 1,0. Du ser følgende ved øjenundersøgelse:
(Foto)
Hvad viser billedet?

A. Subretinal hæmoragi.
B. Amotio retinae.
C. Malignt melanom.
D. Central retinal veneokklusion.
E. Grenarterieokklusion.

Answer 21

A. Subretinal hæmoragi.

Question 22

2-4
Information fra tidligere opgave:
Du har vagt på øjenafdelingen. En ældre kvinde kendt med tør AMD på venstre øje er henvist, da synet på højre øje inden for få dage er blevet markant dårligere. Ved ankomst måles visus o.dx. til 0,1 mens visus o.sin. er 1,0.
Ved oftalmoskopi af højre øje ses subretinal makulær blødning.
Hvad fejler patienten på højre øje?

A. Tør AMD 
B. Våd AMD
C. Amotio retinae.
D. Grenveneokklusion.
E. Centralveneokklusion.

Answer 22

B. Våd AMD

Question 23

2-5
Information fra tidligere opgave:
Du har vagt på øjenafdelingen. En ældre kvinde kendt med tør AMD på venstre øje er henvist, da synet på højre øje inden for få dage er blevet markant dårligere. Ved ankomst måles visus o.dx. til 0,1 mens visus o.sin. er 1,0.
Patienten har våd AMD på højre øje.
Hvorledes behandles tilstanden på højre øje?

A. Fokal laserfotokoagulation i det afficerede område.
B. Panretinal fotokoagulation. 
C. Anti-VEGF injektioner.
D. Vitrektomi.
E. Intet behandlingstilbud.

Answer 23

C. Anti-VEGF injektioner.

Question 24

2-6
Hvilket udsagn om AMD er IKKE korrekt?

A. Ved geografisk atrofi er der nedsat synsfunktion svarende til de atrofiske områder.
B. Amslers test benyttes til at visualisere metamorfopsier.
C. Man benytter fluoresceinangiografi til at visualisere nethindens blodforsyning.
D. Kosttilskud med høje doser antioksidanter kan nedsætte risiko for sygdomsprogression ved tør AMD, men kan ikke bedre geografisk atrofi.
E. AMD medfører tab af orienteringssynet, men centralsynet er oftest bevaret.

Answer 24

E. AMD medfører tab af orienteringssynet, men centralsynet er oftest bevaret.

Question 25

3-1
En 37-årig mand henvender sig til egen læge med tiltagende rødme i højre øje gennem 2 dage. Han angiver let ømhed, men ikke kløe eller smerter. Ingen lysskyhed, synssløring eller pussekretion. Han har ingen gener fra venstre øje. Han har ikke fejlet noget med øjnene tidligere.
Objektivt:
Visus o.dx.: 1,0 (6/6) uden korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) uden korrektion.
Inspektion venstre øje: Bleg bulbus, normalt forreste øjenafsnit.
Inspektion højre øje: Se billede.
(Foto)
Hvilken af nedenstående beskrivelser af øjets forreste afsnit er korrekt?

A. Subkonjunktival hæmoragi, normal hornhinde, regnbuehinde og pupil.
B. Ciliær injektion, hornhinde med keratit, normal regnbuehinde og pupil.
C. Blandingsinjektion, hornhinde med præcipitater, normal regnbuehinde og pupil.
D. Ciliær injektion, normal hornhinde, normal regnbuehinde, men synekibundet pupil.
E. Sektorformet blandingsinjektion, normal hornhinde, regnbuehinde og pupil.

Answer 25

E. Sektorformet blandingsinjektion, normal hornhinde, regnbuehinde og pupil.

Question 26

3-2
Egen læge journalfører, at en 37-årig mand henvender sig med let ømhed og rødme i højre øje gennem 2 dage. Ingen smerter.
Objektivt findes normalt syn på begge øjne og sektorformet blandingsinjektion på højre øje med normal hornhinde, regnbuehinde og pupil.
Hvilken af nedenstående diagnoser er den mest sandsynlige?

A. Anterior uveitis.
B. Intermediær uveitis.
C. Allergisk konjunktivitis. 
D. Episkleritis.
E. Skleritis.

Answer 26

D. Episkleritis.

Question 27

3-3
Egen læge finder tilstanden forenelig med episkleritis grundet sparsomme symptomer uden smerter, lysfølsomhed eller påvirkning af synet samt grundet de objektive fund med sektorformet rødme.
Adspurgt angiver patienten sig sund og rask.
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekte vedr. videre udredning?

A. Der er ikke indikation for udredning, idet tilstanden oftest er idiopatisk.
B. Der er indikation for allergiudredning med priktest, idet allergi er hyppigste årsag til tilstanden.
C. Der er indikation for podning for bakterier og vira, idet infektion er hyppigste årsag.
D. Der er indikation for at undersøge HLA-B27 status, idet HLA-B27+ er hyppigste årsag til tilstanden.
E. Der er indikation for henvisning til reumatolog, idet tilstanden hos 50% af patienterne er associeret til systemisk bindevævssygdom som fx reumatoid arthrit.

Answer 27

A. Der er ikke indikation for udredning, idet tilstanden oftest er idiopatisk.

Question 28

3-4
Egen læge finder ikke indikation for yderligere udredning, idet episkleritis oftest er idiopatisk og da patienten er sund og rask i øvrigt.
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt vedr. behandlingen af episkleritis?

A. Typisk ingen behandling, evt. NSAID- eller steroiddråber.
B. Peroral NSAID.
C. Peroral prednisolon.
D. Kloramfenikol-øjendråber.
E. Oxybuprocain så længe der ikke er påvirkning af hornhinden.

Answer 28

A. Typisk ingen behandling, evt. NSAID- eller steroiddråber.

Question 29

3-5
Egen læge mistænker episkleritis hos en 37-årig mand. Grundet kraftig rødme og let ømhed vælger han at opstarte behandling med steroiddråber.
Hvilket udsagn er IKKE korrekt vedrørende behandling med steroiddråber?

A. Længerevarende brug kan øge trykket i øjet og medføre grøn stær.
B. Længerevarende brug kan give katarakt.
C. Steroiddråber kan bruges til behandling af posterior uveitis.
D. Steroiddråber kan bruges ved baseætsninger for at undgå symblefaron.
E. Steroiddråber kan bruges til behandling af allergisk konjunktivitis.

Answer 29

C. Steroiddråber kan bruges til behandling af posterior uveitis.

Question 30

3-6
Hos 37 årig mand med episkleritis opstarter egen læge behandling med steroiddråber og planlægger behandling i højst 14 dage. Han informerer om risiko for trykstigning i øjet og udvikling af katarakt ved længerevarende brug.
Patienten spørger, om der er risiko for at sygdommen kommer igen.
Hvilket udsagn er korrekt vedrørende prognosen ved episkleritis?

A. Tilstanden er akut og kommer aldrig igen.
B. Tilstanden er recidiverende hos 10%. 
C. Tilstanden er recidiverende hos 60%.
D. Tilstanden er kronisk hos 30%.
E. Tilstanden er kronisk hos 70%.

Answer 30

C. Tilstanden er recidiverende hos 60%.