Oftalmologi E20 Flashcards
Du er læge i almen praksis og ser et 4-årigt barn til rutinemæssig børneundersøgelse.
Barnet koopererer fint og holder koncentrationen gennem undersøgelsen.
Ved din objektive undersøgelse finder du følgende:
Visus o. dx.: 1,0 (6/6).
Visus o.sin.: 0,3 (6/18).
Ved Hirschbergs test og tildækningsprøve: Skelen på venstre øje.
Gennemlysning: Normal med fine røde reflekser o.u.
Hvad gør du nu?
A. Fornyet kontrol i din praksis om 6 mdr.
B. Henviser direkte til praktiserende øjenlæge.
C. Henviser direkte til nærmeste øjenafdeling.
D. Gør intet, da skelen er normalt hos børn i denne alder.
E. Opstarter plasterbehandling af barnets gode, højre øje med det samme.
B. Henviser direkte til praktiserende øjenlæge.
Optisk kohærens tomografi (OCT) kan bruges til at visualisere et tværsnit af hvilken del af øjet?
A. Cornea. B. Iris. C. Linsen. D. Glaslegemet. E. Retina.
E. Retina.
Hvilken nerve innerverer m. levator palpebrae og er dermed primært ansvarlig for løft af øjenlåget og åbning af øjet? Den vil ved kompromittering føre til varierende grader af ptose.
A. n. opticus (II) B. n. oculomotorius (III) C. n. trochlearis (IV) D. n. trigeminus (V) E. n. facialis (VII)
B. n. oculomotorius (III)
Hvilke af følgende forandringer kan man observere på nethinden hos en patient med diabetisk retinopati?
- Mikroaneurismer.
- Spiculae.
- Atrofiske forandringer.
- Præretinale karnydannelser.
- Cotton wool spots.
Svarmuligheder: A. 1+4+5 B. 1+2+3 C. 3+4+5 D. 1+3 E. 2+5
A. 1+4+5
Hvilke risikofaktorer disponerer for nethindeløsning?
- Presbyopi.
- Intraokulær kirurgi.
- Katarakt.
- Myopi.
- Våd AMD.
Svarmuligheder: A. 1+2+5 B. 2+3 C. 1+3+5 D. 2+4 E. 3+5
D. 2+4
Du tilser en 83-årig kvinde på øjenafdelingen. Hun klager over tiltagende dårligt syn over det sidste år. Hun har især svært ved at læse avisen og bliver ofte blændet af modkørende bilister om aftenen. Desuden synes hun, at hun ser dårligere i mørke. Adspurgt har der ikke været smerter, rødmen i øjet eller metamorforpsier. Patienten bruger almindelige læsebriller, men ellers har synet altid været godt.
Visus o.dx.: 0,5 (6/12) med -0,50 sf.
Visus o.sin.: 0,33 (6/18) med -0,75 sf.
Spaltelampeundersøgelse og oftalmoskopi viser følgende:
(Foto)
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
A. Tør AMD B. Våd AMD C. Amotio retinae D. Anterior uveit E. Katarakt
E. Katarakt
Hvilke to strukturer i øjet er overvejende ansvarlige for lysets brydning?
A. Corpus vitreum + retina. B. Lens + corpus vitreum. C. Cornea + iris. D. Cornea + lens. E. Iris + retina.
D. Cornea + lens.
En 42-årig kvinde opdager pludseligt, at det hvide i hendes højre øje er kraftigt rødfarvet. Egen læge finder normalt visus, men udtalt forhøjelse af blodtrykket. Mest sandsynlig diagnose?
A. Hyphæma. B. Akut glaukom. C. Akut infektiøs konjunktivitis. D. Subkonjunktival hæmoragi. E. Akut iridocyklitis.
D. Subkonjunktival hæmoragi.
Hvad er førstevalgsbehandling af åbenvinklet glaukom?
A. Tryksænkende øjendråber. B. Filtrerende kirurgi. C. YAG-laser kapsulotomi. D. Peroral tryksænkende behandling. E. Brillekorrektion.
A. Tryksænkende øjendråber.
Hvilket af følgende udsagn om tør AMD er ikke korrekt?
A. Der er evidens for, at vitamintilskud i rette mængder kan nedsætte risiko for sygdomsprogression.
B. Intravitreal angiostatisk terapi (anti-VEGF) virker hos 1/3 af patienterne.
C. Sygdommen kan være kendetegnet ved makulære druser og geografisk atrofi.
D. Sygdommen optræder sjældent hos personer under 50 år?
E. Patienterne kan være generet at tab af farvesyn og centrale skotomer.
B. Intravitreal angiostatisk terapi (anti-VEGF) virker hos 1/3 af patienterne.
En 25-årig mand henvender sig i skadestuen med smerter og sløret syn svarende til højre øje. Hvilket spørgsmål til patienten vil have mindst relevans?
A. Har du slebet med vinkelsliber? B. Har du bemærket sekret og klistrede øjenlåg? C. Er der gigtsygdomme i familien? D. Har du smerter i skulder-nakke åget? E. Har du hamret på en mejsel?
D. Har du smerter i skulder-nakke åget?
Hvilken diagnostisk undersøgelse er mest relevant hos patienter med tæt corpushæmoragi?
A. Intraokulær trykmåling. B. Motilitetsundersøgelse. C. Ultralydsundersøgelse. D. Spaltelampeundersøgelse. E. Synsfelt for hånd.
C. Ultralydsundersøgelse.
1-1
Du er reservelæge i almen praksis. Ulla på 35 år henvender sig pga. sløret syn på højre øje gennem ca. en måned. Synet er kun lidt sløret, men det kan forværres, når hun er ude at løbe. Hun synes ikke øjet har været rødt, og det gør ikke decideret ondt – dog er det lidt ømt bag øjet, når hun bevæger det. Hun har ikke dobbeltsyn. Bruger ikke kontaktlinse. Har ikke tidligere fejlet noget med øjnene. Nogle gange kan det snurre i højre arm. Hun får ingen medicin, og er ellers rask.
Objektiv undersøgelse:
Visus o.dx.: 0,66 (6/9).
Visus o.sin: 1,00 (6/6).
Inspektion: Blegt øje.
Motilitet: Normal ved H-konfiguration, men ømhed i yderpositioner.
Stilling: Ingen skelen ved tildækningsprøven.
Pupiller: Normal lysrefleks, men højresidig relativ afferent pupildefekt (RAPD).
Hvad er din tentative diagnose?
A. Presbyopi. B. Arteritis temporalis. C. Myasthenia gravis. D. Opticus neurit. E. Anterior uveitis.
D. Opticus neurit.
1-2
Du henviser til øjenlæge på mistanke om højresidig opticus neurit.
Øjenlægen konstaterer let nedsat visus, påvirket farvesyn, ømhed ved motilitet og relativ afferent pupil defekt på højre øje. Ved oftalmoskopi af venstre øje ses normale forhold. Ved oftalmoskopi af højre øje ses følgende:
(Foto)
Hvad ser du?
A. Stort papilødem.
B. Normalt fundusfoto.
C. Bagre uveitis forenelig med toxoplasmose.
D. Arteritisk anterior iskæmisk opticusneuropati med blegt papilødem.
E. Retinitis pigmentosa.
B. Normalt fundusfoto.
1-3
Øjenlægen mistænker retrobulbær opticus neurit og henviser til neurologisk afdeling.
Kort tid efter besøget hos øjenlægen, udvikler hun horisontalt dobbeltsyn og har nu pludselig svært ved at adducere det højre øje.
Hvad er den mest sandsynlige forklaring herpå?
A. Internukleær oftalmoplegi.
B. Arteritisk anterior iskæmisk opticus neuropati.
C. Amblyopi som følge af opticus neuritis.
D. Horners syndrom.
E. Abducensparese.
A. Internukleær oftalmoplegi.