Nyrefysiologi Flashcards
Hvad er nyrenes funktion?
At udskille vand, elektrolytter og affaldsstoffer samt regulere salt- og vandindhold, pH og blodtryk. Og
Forklar hvad der sker, når blodet kommer når nephronet.
Fra glomerulus filtreres blodet over i den bowmanske kapsel. Omkring 20 % af Cardiac output sendes til nyrene. Cardiac output er omkring 5 L/min, hvilket svarer til at der kommer 1 L/min til nyrene (Renal Blood Flow) Den renale plasma flow vil tilsvarende være 625 ml/min og herfra filtreres 125 mL/min (180 L/døgn) til ultrafiltrat. (Kaldet glomuerulær filtrations rate, GFR)
Omkring 1-2 L/døgn bliver til urin.
Er der noget der ikke kan blive optaget i den Bowmanske kapsel?
Ja, alt i blodet der er større end 70.000 Dalton kommer ikke med i ultrafiltratet og vil ikke blive reabsorberet i nephronet.
Hvilke elementer består filtrationsbarrieren af?
Fenestrerede endothel-celler, basalmembran og podocytter. (podocytter er adskilt af filtrationsspalter)
Hvad sker der, hvis der kommer opbrud af filtrationsbarrieren?
Så vil der kunne slippe stoffer ind der er større end 70.000 Dalton, såsom proteiner. Dette vil føre til skummende urin.
Benævn de 3 tryk der er afgørende for, at ultrafiltratet filtreres over filtrationsbarrieren.
Det hydrostatiske tryk (blodtrykket) som presser plasma over i den Bowmanske kapsel.
Det kolloidosmotiske tryk, som får væske tilbage i kapillærerne.
Væsketryk, der dannes i den Bowmanske kapsel, som også får væske tilbage i kapillærerne.
Disse tryk giver et nettofiltrationstryk på 10 mmHg.
Hvad sker der i de proximiale tubuli?
Her reabsorberes monosaccharider, aminosyrer og peptider ved sekundær aktiv transport. En del vand følger med (osmotisk). Alt vi gerne vil beholde, reabsorberes i proximale tubuli.
Hvad sker der i tykke ascenderende del af Henle’s slynge?
Her reabsorberes Na+ og Cl- i massive mængder. Cellerne er tætte for vand. Kalium kan sekreteres til urinen eller reabsorberes (summen bliver 0).
Cellerne i tykke ascenderende del af Henle’s slynge har kanaler overalt, der sidder tætpakket i cellemembranen.
Hvad sker der i den proximale del af distale tubuli?
Her reabsorberes Na+ og Cl-. Cellerne er tætte for vand. Kalium kan sekreteres til urinen, men ikke reabsorberes.
Hvad sker der i distale tubuli?
Her reabsorberes Na+ og K+ sekreteres. Dette er det vigtigste afsnit for sekretion af Kalium. Cl- kan gå over thighjunktions her. Cellerne har også vandkanaler og vand kan derfor følge med, men reabsorptionen sker passivt. Til gengæld kan hormonet aldosteron regulere antallet af natrium og kalium kanaler - dermed kan de regulere, hvor meget natrium der reabsorberes og hvor meget kalium sekreteres.
Hvad sker der i samlerørene?
I samlerørene reabsorberes vand og her reguleres der også, hvor meget vand der skal udskilles med urinen og hvor meget der skal reabsorberes til blodet. Dette reguleres af vasopressin (ADH), der regulerer antallet af vandkanaler i cellerne og dermed regulerer, hvor meget vand der kan reabsorberes.
Hvad er den corticomedullære osmotiske gradient?
Den corticomedullære osmotiske gradient er afgørende for reabsorption af vand. Gradienten går fra cortex til medulla og dannes primært af Na+ og Cl- (urea indgår i gradienten i ydre medulla). Det er det eneste sted i kroppen, hvor der er osmolaritet forskellig fra den fysiologiske.
Hvad betyder osmolariteten for urinkoncentrationen?
I cortex er der alminddelig osmolaritet på 300 mOsm, hvorimod der inderste i medulla er en osmolaritet på 1200 mOsm. Størrelsen af osmolariteten er afgørende for koncentrationen af urinen. Urin kan derfor opnå en osmolaritet på max 1200 mOsm.
Hvor laves den corticomedullære osmotiske gradient hovedsageligt?
Den corticomedullære osmotiske gradient laves hovedsageligt af celler i den tykke ascenderende del af Henle’s slynge, hvor Na+ og Cl- reabsorberes i massive mængder, samtidig med at der ikke er nogen vandkanaler. Dette gør, at osmolariteten bliver høj i interstitial væsken.
Hvordan reguleres GFR og RBF?
Regulation af Glomerulær Filtrations Rate og Renal Blood Flow sker ved vasokonstriktion og vasodilation af den afferente og efferente arteriole.
Hvad sker der med GFR og RBF, hvis der sker vasokonstriktion af den afferente arteriole?
Ved vasokonstriktion af den afferente arteriole vil både GFR og RBF falde, da der kommer mindre blod til glomerulus og trykket falder.
Hvad sker der med GFR og RBF, hvis der sker vasokonstriktion af den efferente arteriole?
Ved vasokonstriktion af den efferente arteriole vil GFR stige og RBF falde, fordi blodet ophober sig i glomerulus og trykket stiger.
Hvad sker der med GFR og RBF, hvis der sker vasokonstriktion af den afferente arteriole, men vasodilation af den efferente arteriole?
Ved vasokonstriktion af den afferente arteriole, men vasodilation af den efferente arteriole vil GFR falde, da trykket falde, men RBF vil stige.
Hvad sker der med GFR og RBF, hvis der sker vasokdilation af den afferente arteriole, men vasokonstriktion af den efferente arteriole?
Ved vasodilation af den afferente arteriole, men vasokonstriktion af den efferente arteriole vil både GFR og RBF stige, da trykket stiger.
Hvilke signaleringsveje findes der, til regulering af GFR?
Lokale myogene respons, det tubuglomerulære feedback og Angiotensin-II.
Hvad sker der, når der kommer et lokalt myogent respons til regulering af GFR?
Der er et lokalt myogent respons, når den afferante arteriole udsættes for stræk (øget blodtryk). Dette vil føre til vasokonstriktion af den afferante arteriole for at sænke trykket i glomerulus.
Hvad sker der ved det tubuglomerulære feed-back, til regulering af GFR?
Det tubuglomerulære feed-back er et parakrint respons. Macula densa cellerne i det juxtaglomerulære apparat måler saltflowet (Na+ og Cl-) i distale tubuli. Er der et højt flow af Na+ og/eller Cl- vil det føre til vasokonstriktion af den afferente arteriole for at sænke trykket i glomerulus (og dermed sænke GFR),sådan at saltene kan reabsorberes.
Hvordan hjælper Angiotensin-II med regulering af GFR?
Angiotensin-II frigives, når salt-flowet er lavt. ANG-II medfører vasokonstriktion, primært af den efferente artierole. Når blodtrykket er lavt vil GFR være lavt og salt-flowet vil være lavt. Det registerer de juxtaglomerulære celler og sekreterer renin. Angiotensinogen findes i plasma, men når det møder renin bliver angiotensinogen til Angiotensin-I. ACE (angiotensin-converting enzyme) findes på endothelcellerne og omdanner angiotensin-I til Angiotensin-II.
Herefter vil ANG-II være frit i plasma og øge blodtrykket.
Hvordan øger Angiotensin-II blodtrykket?
Angiotensin-II øger blodtrykket ved blandt andet vasokontriktion af arterioler, øgning af cardiac output, øge tørsten, øge frigivelsen af ADH og øge aldosteron sekretionen så osmolariteten også opretholdes.
