Nyrefysiologi

Question 1

Hvad er nyrenes funktion?

Answer 1

At udskille vand, elektrolytter og affaldsstoffer samt regulere salt- og vandindhold, pH og blodtryk. Og

Question 2

Forklar hvad der sker, når blodet kommer når nephronet.

Answer 2

Fra glomerulus filtreres blodet over i den bowmanske kapsel. Omkring 20 % af Cardiac output sendes til nyrene. Cardiac output er omkring 5 L/min, hvilket svarer til at der kommer 1 L/min til nyrene (Renal Blood Flow) Den renale plasma flow vil tilsvarende være 625 ml/min og herfra filtreres 125 mL/min (180 L/døgn) til ultrafiltrat. (Kaldet glomuerulær filtrations rate, GFR)
Omkring 1-2 L/døgn bliver til urin.

Question 3

Er der noget der ikke kan blive optaget i den Bowmanske kapsel?

Answer 3

Ja, alt i blodet der er større end 70.000 Dalton kommer ikke med i ultrafiltratet og vil ikke blive reabsorberet i nephronet.

Question 4

Hvilke elementer består filtrationsbarrieren af?

Answer 4

Fenestrerede endothel-celler, basalmembran og podocytter. (podocytter er adskilt af filtrationsspalter)

Question 5

Hvad sker der, hvis der kommer opbrud af filtrationsbarrieren?

Answer 5

Så vil der kunne slippe stoffer ind der er større end 70.000 Dalton, såsom proteiner. Dette vil føre til skummende urin.

Question 6

Benævn de 3 tryk der er afgørende for, at ultrafiltratet filtreres over filtrationsbarrieren.

Answer 6

Det hydrostatiske tryk (blodtrykket) som presser plasma over i den Bowmanske kapsel.
Det kolloidosmotiske tryk, som får væske tilbage i kapillærerne.
Væsketryk, der dannes i den Bowmanske kapsel, som også får væske tilbage i kapillærerne.
Disse tryk giver et nettofiltrationstryk på 10 mmHg.

Question 7

Hvad sker der i de proximiale tubuli?

Answer 7

Her reabsorberes monosaccharider, aminosyrer og peptider ved sekundær aktiv transport. En del vand følger med (osmotisk). Alt vi gerne vil beholde, reabsorberes i proximale tubuli.

Question 8

Hvad sker der i tykke ascenderende del af Henle’s slynge?

Answer 8

Her reabsorberes Na+ og Cl- i massive mængder. Cellerne er tætte for vand. Kalium kan sekreteres til urinen eller reabsorberes (summen bliver 0).
Cellerne i tykke ascenderende del af Henle’s slynge har kanaler overalt, der sidder tætpakket i cellemembranen.

Question 9

Hvad sker der i den proximale del af distale tubuli?

Answer 9

Her reabsorberes Na+ og Cl-. Cellerne er tætte for vand. Kalium kan sekreteres til urinen, men ikke reabsorberes.

Question 10

Hvad sker der i distale tubuli?

Answer 10

Her reabsorberes Na+ og K+ sekreteres. Dette er det vigtigste afsnit for sekretion af Kalium. Cl- kan gå over thighjunktions her. Cellerne har også vandkanaler og vand kan derfor følge med, men reabsorptionen sker passivt. Til gengæld kan hormonet aldosteron regulere antallet af natrium og kalium kanaler - dermed kan de regulere, hvor meget natrium der reabsorberes og hvor meget kalium sekreteres.

Question 11

Hvad sker der i samlerørene?

Answer 11

I samlerørene reabsorberes vand og her reguleres der også, hvor meget vand der skal udskilles med urinen og hvor meget der skal reabsorberes til blodet. Dette reguleres af vasopressin (ADH), der regulerer antallet af vandkanaler i cellerne og dermed regulerer, hvor meget vand der kan reabsorberes.

Question 12

Hvad er den corticomedullære osmotiske gradient?

Answer 12

Den corticomedullære osmotiske gradient er afgørende for reabsorption af vand. Gradienten går fra cortex til medulla og dannes primært af Na+ og Cl- (urea indgår i gradienten i ydre medulla). Det er det eneste sted i kroppen, hvor der er osmolaritet forskellig fra den fysiologiske.

Question 13

Hvad betyder osmolariteten for urinkoncentrationen?

Answer 13

I cortex er der alminddelig osmolaritet på 300 mOsm, hvorimod der inderste i medulla er en osmolaritet på 1200 mOsm. Størrelsen af osmolariteten er afgørende for koncentrationen af urinen. Urin kan derfor opnå en osmolaritet på max 1200 mOsm.

Question 14

Hvor laves den corticomedullære osmotiske gradient hovedsageligt?

Answer 14

Den corticomedullære osmotiske gradient laves hovedsageligt af celler i den tykke ascenderende del af Henle’s slynge, hvor Na+ og Cl- reabsorberes i massive mængder, samtidig med at der ikke er nogen vandkanaler. Dette gør, at osmolariteten bliver høj i interstitial væsken.

Question 15

Hvordan reguleres GFR og RBF?

Answer 15

Regulation af Glomerulær Filtrations Rate og Renal Blood Flow sker ved vasokonstriktion og vasodilation af den afferente og efferente arteriole.

Question 16

Hvad sker der med GFR og RBF, hvis der sker vasokonstriktion af den afferente arteriole?

Answer 16

Ved vasokonstriktion af den afferente arteriole vil både GFR og RBF falde, da der kommer mindre blod til glomerulus og trykket falder.

Question 17

Hvad sker der med GFR og RBF, hvis der sker vasokonstriktion af den efferente arteriole?

Answer 17

Ved vasokonstriktion af den efferente arteriole vil GFR stige og RBF falde, fordi blodet ophober sig i glomerulus og trykket stiger.

Question 18

Hvad sker der med GFR og RBF, hvis der sker vasokonstriktion af den afferente arteriole, men vasodilation af den efferente arteriole?

Answer 18

Ved vasokonstriktion af den afferente arteriole, men vasodilation af den efferente arteriole vil GFR falde, da trykket falde, men RBF vil stige.

Question 19

Hvad sker der med GFR og RBF, hvis der sker vasokdilation af den afferente arteriole, men vasokonstriktion af den efferente arteriole?

Answer 19

Ved vasodilation af den afferente arteriole, men vasokonstriktion af den efferente arteriole vil både GFR og RBF stige, da trykket stiger.

Question 20

Hvilke signaleringsveje findes der, til regulering af GFR?

Answer 20

Lokale myogene respons, det tubuglomerulære feedback og Angiotensin-II.

Question 21

Hvad sker der, når der kommer et lokalt myogent respons til regulering af GFR?

Answer 21

Der er et lokalt myogent respons, når den afferante arteriole udsættes for stræk (øget blodtryk). Dette vil føre til vasokonstriktion af den afferante arteriole for at sænke trykket i glomerulus.

Question 22

Hvad sker der ved det tubuglomerulære feed-back, til regulering af GFR?

Answer 22

Det tubuglomerulære feed-back er et parakrint respons. Macula densa cellerne i det juxtaglomerulære apparat måler saltflowet (Na+ og Cl-) i distale tubuli. Er der et højt flow af Na+ og/eller Cl- vil det føre til vasokonstriktion af den afferente arteriole for at sænke trykket i glomerulus (og dermed sænke GFR),sådan at saltene kan reabsorberes.

Question 23

Hvordan hjælper Angiotensin-II med regulering af GFR?

Answer 23

Angiotensin-II frigives, når salt-flowet er lavt. ANG-II medfører vasokonstriktion, primært af den efferente artierole. Når blodtrykket er lavt vil GFR være lavt og salt-flowet vil være lavt. Det registerer de juxtaglomerulære celler og sekreterer renin. Angiotensinogen findes i plasma, men når det møder renin bliver angiotensinogen til Angiotensin-I. ACE (angiotensin-converting enzyme) findes på endothelcellerne og omdanner angiotensin-I til Angiotensin-II.
Herefter vil ANG-II være frit i plasma og øge blodtrykket.

Question 24

Hvordan øger Angiotensin-II blodtrykket?

Answer 24

Angiotensin-II øger blodtrykket ved blandt andet vasokontriktion af arterioler, øgning af cardiac output, øge tørsten, øge frigivelsen af ADH og øge aldosteron sekretionen så osmolariteten også opretholdes.

Question 25

Der findes 2 former for diabetes. Hvilke?

Answer 25

Diabetes mellitus og diabetes insidipus.

Question 26

Hvad er diabetes mellitus?

Answer 26

Diabetes mellitus skyldes glukose i urinen og derfor bliver diuresen for stor, op til 2-4 liter urin pr. dag. Det skyldes enten manglende insulin-produktion (type 1), eller insulinresistens (type 2).

Question 27

Hvad er diabetes insidipus?

Answer 27

Diabetes insipidus, den uden smag, er igen en øget diurese, men det har intet med insulin at gøre. Her kan diuresen blive helt op til 10 liter pr. dag, hvilket kan være farligt. Det vil oftest skyldes at der er noget galt med syntesen, sekretionen, eller bare generelt virknin-gen af ADH/vasopressin.

Question 28

Der findes 2 former for diabetes insidipus. Hvilke?

Answer 28

Man deler diabetes insidipus op i en central og en nefrogen del.

Question 29

Hvad er der galt i den centrale diabetes insidipus?

Answer 29

Ved den centrale diabetes insidipus bliver ADH ikke syntetiseret/sekreteret. Det kan behandles ved at give ADH, det må dog ikke være oralt, da ADH er et peptidhormon, i stedet kan det gives som f.eks. næse-spray.

Question 30

Hvad er der galt i den nefrogene diabetes insidipus?

Answer 30

Den nefrogene skyldes at ADH/vasopressin ikke virker i nephronet, selvom det sekreteres. Derfor kan denne type være meget svær at behandle.

Question 31

Hvad er clearance af et stof?

Answer 31

Clearance for et stof er et udtryk for det volumen plasma, der fuldstændigt renses for stoffet pr. tidsenhed.

Question 32

Hvordan kan inulin bruges til at måle nyrefunktionen?

Answer 32

Inulin er ikke et fysiologisk stof for pattedyr, men ses hos planter og det er kvælstofholdigt. Der er ingen transportsystemer for inulin i tubuli, derfor vil det inulin der filtreres i ultrafiltrattet være samme mængde som det der udskilles med urinen, derfor bruges inulin som indikator for nyrefunktionen. Da inulin filtreres fuldstændigt, hverken reabsorberes eller sekreteres, bruges det til at måle GFR.

Question 33

Hvordan kan PAH bruges til at vurdere RPF?

Answer 33

Paraaminohippuric acid (PAH) sekreteres til lumen af nephronet fra blodet i proximale tubuli og filtreres kun i mindre grad i ultrafiltrattet. PAH fjernes fuldstændigt fra plasma i nyrerne ved en kombination af filtration og sekretion. Det er derfor et udtryk for RPF (renal plasma flow).

Question 34

Hvordan kan kreatinin bruges til at måle GFR?

Answer 34

Kreatinin er et affaldsstof der konstant dannes i muskelvæv som affaldsprodukt fra kreatin-nedbrydelse. Ligesom inulin filtreres det fuldstændigt og der sker ingen efterfølgende absorption eller sekretion, det kan derfor også bruges til at bestemme GFR.