GI-fysiologi

Question 1

Hvad er endokrin regulering af det gastrointestinale system?

Answer 1

Endokrin regulering er hormoner der sekreteres til blodbanen et sted i kroppen og påvirker et andet sted i kroppen.

Question 2

Hvad er parakrin regulering af det gastrointestinale system?

Answer 2

Parakrin regulation er simpel diffusion mellem naboceller.

Question 3

Hvad er neurokrin regulering af det gastrointestinale system?

Answer 3

Neurokrin regulation er, når et signalstof frigives fra en neuron til en målcelle.

Question 4

Hvad er det Enteriske nervesystem i det gastrointestinale system?

Answer 4

ENS, det enteriske nervesystem i mavetarmkanalen, er nervøs innervation, der hverken er styret af parasympatiske eller sympatiske innervation. Det styrer sig selv uafhængigt af CNS, men regnes stadig som en del af ANS.

Question 5

Hvad hedder de 5 gastrointestinale peptider, der opfylder de fem krav der gør, at de også betegnes som gastrointestinale hormoner?

Answer 5

Sekretin, Gastrin, Cholecystokini (CCK), Gastric inhibitory polypeptide (GIP) og Molitin.

Question 6

Hvad er Sekretin?

Answer 6

Sekretin er et GI-peptid der også betegnes som et GI-hormon. Sekretin sekreteres af S-celler i duodenum og mest orale jejunum. Sekretin stimulerer exokrin pancreas- og galdesekretion af vand, ventrikel mucus og pepsinogen og endokrin sekretion af insulin, glukagon og somatostatin fra pancreas. Sekretin inhiberer også sekretion af mavesyre, HCl.

Question 7

Hvad er Gastrin?

Answer 7

Gastrin er et GI-peptid der også betegnes som et GI-hormon. Gastrin sekreteres fra G-celler i antrum pyloricum og i duodenum. Gastrin stimulerer til øget HCl-produktion i parietalcellerne i ventriklen. Gastrin øger også sekretionen af histamin og histamin øger også HCl-produktionen. Gastrin øger derfor både direkte, og indirekte, HCl-produktionen.

Question 8

Hvad er Cholecystokini (CCK)?

Answer 8

Cholecystokini (CCK) er et GI-peptid der også betegnes som et GI-hormon. CCK sekreteres fra I-celler i duodenum, jejunum og ileum. CCK stimulerer til tømning af galdeblæren og sekretion af pancreasenzymer. CCK inhiberer også ventrikeltømning og fødeindtag.

Question 9

Hvad er Gastric inhibitory polypeptide (GIP)?

Answer 9

Gastric inhibitory polypeptide (GIP) er et GI-peptid der også betegnes som et GI-hormon. GIP sekreteres fra K-celler i duodenum og jejunum. GIP inhiberer HCl-produktionen i ventriklen, nedsætter ventrikeltømning og stimulerer sekretionen af insulin fra pancreas.

Question 10

Hvad er Motilin?

Answer 10

Motilin er et GI-peptid der også betegnes som et GI-hormon. Motilin sekreteres fra M-celler i duodenum og jejunum. Motilin regulerer MMC, stimulerer ventrikeltømning mellem måltiderne og sekretion af pepsinogen.

Question 11

Hvordan reguleres motilitet og tarmsekrektionen i det gastrointestinale system?

Answer 11

Motilitet og sekretion i det gastrointestinale system reguleres af et sammenspil mellem endokrine signaler, fra de endokrine celler i tarmepitelet og neurokrine signaler fra CNS (ANS). De endokrine celler i tarmepitelet registrerer omstændighederne i tarmlumen og ud fra disse omstændigheder produceres der peptider der sekreteres til blodet og strømmer til hjernen, hvor de ”fortæller” hvad omstændighederne er. Hjernen reagerer på de endokrine signaler, og innerverer det gastrointestinale system til at udføre den nødvendige motilitet og sekretion.

Question 12

Hvad er spyts funktion?

Answer 12

Spyt har til funktion at opløse og blødgøre foderet. Derudover er det antibakterielt, i form af antistoffer og lysosymer. Spyttet indeholder også amylaser (dog ikke hos Carnivore), som er stivelsesnedbrydende. Kalve og lam har også lipaser i deres spyt. Spyttet termoregulerer desuden også det vi indtager, så det så vidt muligt er krops-temperatur inden vi synker det.
Spyt kan være enten serøst, mukøst eller seromukøst

Question 13

Hvordan stimuleres spytsekretionen?

Answer 13

Spytsekretionen stimuleres både af mekano- og kemoreceptorer og af centrale stimuli, såsom syn, lugt og tillærte stimuli. Parasympatisk innervation stimulerer sekretion og fører til vasodilatation. Sympatisk innervation nedsætter sekretionen og medfører vasokonstriktion.

Question 14

Hvad er ventriklens funktion?

Answer 14

Ventriklen har til funktion at opblande chymus med ventrikelsekret og at tilbageholde chymus indtil tarmen er klar til at modtage det. Derefter videresendes chymus og ventriklen tømmes i en passende hastighed. Desuden har ventriklen en antibakteriel funktion, det er derfor pH er så lav. Så slår man nemlig de fleste bakterier ihjel. Derudover aktiveres pepsinogener til pepsin ved lav pH.

Question 15

Hvordan foregår ventriklens kontraktioner og hvor findes pacemakerfunktionen?

Answer 15

Omkring midten af corpus ventriculi ved curvatura ventriculi major er ventriklens pacemaker zone. Herfra initieres kontraktioner af ventriklen, ca. 3 gange i minuttet. Kontraktionerne går fra fundus ventriculi til pylorus og dermed føres chymus gennem maven.

Question 16

Hvilken innervation har ventriklen?

Answer 16

Ventriklen har både ekstrinsisk og intrinsisk innervation, hhv. ANS med parasympatisk og sympatisk innervation, og ENS, med sensoriske fibre der registrerer pH og distention (udvidelse) og reagerer på det med det samme, uden at ”konsultere” CNS først.

Question 17

Hvad hedder de forskellige slags kirtler der findes i ventriklen?

Answer 17

Cardiakirtler: har primært mucusproducerende celler.
Parietalkirtler: har mucusproducerende halsceller (beskytter epithel), parietalceller producerer HCl og hovedceller producerer pepsinogen.
Pyloruskirtler: har primært mucusproducerende celler, men har også endokrine celler, G-celler og D-celler, der producerer hhv. gastrin (fedtnedbrydende) og somatostatin.

Question 18

Hvad er funktionen af, at det mukøse slimhindeslag, der dækker alle epithel cellerne i ventriklen indeholder HCO3-?

Answer 18

Det virker som en buffer hvis noget af mavesyren slipper gennem slimhinden. Således neutraliseres mavesyren før det når epithelet og epithelet er dermed beskyttet med neutral pH 7 ved overfladen af epithelet.

Question 19

Hvordan reguleres ventrikel-sekretionen?

Answer 19

Ventrikelsekretionen kan reguleres både neurokrint, parakrint og endokrint. Neurokrint reguleres det af acetylcholin fra parasympatiske fibre. Parakrint reguleres det af histamin fra ECL celler i ventrikelmucosa. Histamin frigives ved stimulation med acetylcholin eller gastrin. Endokrint reguleres det af gastrin, der dannes i endokrine G-celler i antrum pyloricum og i duodenum. Både acetylcholin, histamin og gastrin stimuli, fører til øget HCl-produktion.

Question 20

Ventriklen har 3 sekretionsfaser. Hvad hedder de og hvad styres de af?

Answer 20

Den cephale fase er styret af centrale stimuli, f.eks. syn, lugt eller tygning.
Den gastriske fase er styret af stimuli fra ventriklen selv, f.eks. dens distention (udspændthed) og dens indhold (peptider og aminosyrer primært).
Den intestinale fase er styret af stimuli fra duodenum

Question 21

Hvad er tyndtarmens funktion?

Answer 21

Tyndtarmen har til funktion at opblande chymus med tarmsekret, absorbere nedbrudte molekyler og videreføre chymus til colon.

Question 22

Hvilke slags kontraktioner har vi i tyndtarmen?

Answer 22

I tyndtarmen findes både segmentations kontraktioner, som er kontraktioner i enkelte dele af tarmen, peristaltiske kontraktioner, som fører chymus videre gennem tarmkanalen, og MMC (migrerende myoelektriske komplekser), som er bølger af elektriske signaler der opstår flere timer efter et måltid. De stimulerer de peristaltiske kontraktioner. MMC starter i ventriklen og går hele vejen til slutningen af ileum.

Question 23

Hvad er ”Tarmloven”?

Answer 23

Det er, at der kun opstår kontraktioner oralt for bolus, aldrig aboralt for. På den måde sikres det at chymus kun bevæger sig oralt –> aboralt og man undgår tilbageløb.

Question 24

Hvilke slags forskellige fordøjelsesenzymer indeholder pancreas-sekretet?

Answer 24

Protease nedbryder proteiner, lipase nedbryder fedt og amylase nedbryder stivelse. Sekrettet fra pancreas tilsættes meget HCO3- for at neutralisere det sure maveindhold så pH i duodenum bliver 7.

Question 25

Hvad er funktionen af pancreassekretet?

Answer 25

Funktionen af pancreassekretet er at neutralisere pH til omkring 7, og tilføre fordøjelsesenzymer til chymus så det nedbrydes til mindre molekyler, der kan optages.

Question 26

Hvordan reguleres pancreassekretionen?

Answer 26

Pancreassekretion reguleres både af ANS og af ENS. Parasympatisk øger sekretion imens Sympatisk sænker sekretion. ENS reagerer på lokale faktorer og innerverer som følge deraf.

Question 27

Hvad er tyktarmens funktion?

Answer 27

Tyktarmen har til funktion at ælte den nu mere faste chymus, og desuden at reabsorbere væske fra chymus inden det når rectum.

Question 28

Hvilke slags kontraktioner der er i tyktarmen?

Answer 28

Tyktarmen har ligeledes peristaltiske kontraktioner, der ”glidende” fører chymus videre gennem tarmafsnittet, derudover har tyktarmen haustrakontraktioner der ”ælter” chymus, og endeligt har tyktarmen ”mass movement”-kontraktioner der 1-3 gange dagligt bevæger chymus gennem hele colon.

Question 29

Hvilken slags innervation er der i tyktarmen og hvad gør den/de?

Answer 29

Sympatisk innervation af colon fører til nedsat motilitet. Er man stresset er sympatisk innervation generelt forhøjet. Parasympatisk innervation af colon øger motiliteten.

Question 30

Hvad er kulhydraters funktion?

Answer 30

Kulhydrater fordøjes næsten udelukkende i tarmen. Kulhydraters primære funktion er at give energi til kroppen i form af glukose, der kan indgå i dannelse af ATP. Er kulhydraterne i overskud vil glukose blive omdannet til frie fedtsyrer (FFA), der lagres i fedtvæv.

Question 31

Hvordan bliver kulhydrater nedbrudt i det gastrointestinale system?

Answer 31

Den indledende nedbrydning af kulhydrater starter i munden af α-amylase i spyttet (på nær hos Car).
α-amylaser sekreteres fra pancreas og nedbryder kulhydrater med α-bindinger. Når chymus kommer til duodenum møder det α-amylase fra pancreas, som nedbryder kulhydrater med α-bindinger.

Question 32

Hvordan foregår den membranøse fase i tarmen?

Answer 32

Den membranøse fase foregår ude ved overfladen hvor der er mikrovilli. På mikrovilli stikker der enzymgrene ud mod tarmlumen. Disse enzymer nedbryder disacchariderne og oligosacchariderne til monosacchariderne glukose, fructose og galaktose. Dette er nødvendigt fordi tarmepithelet kun kan absorbere monosaccharider.

Question 33

Hvad er de primære transportsystemer fra tarmlumen til epithel-cellerne?

Answer 33

De primære transportsystemer fra tarmlumen til epithelcelle er SGLT-1 og GLUT-5.
SGLT-1 har høj affinitet og transporterer derfor hurtigt. SGLT-1 transporterer glukose og galaktose ind i cellen ved at udnytte natrium-gradienten.
Transporten af fructose sker gennem GLUT-5 kanalen ved faciliteret diffusion. GLUT-5 har lavere affinitet end SGLT-1 og derfor sker transporten langsommere.

Question 34

Hvad sker der med de absorberede monosaccarider i tarmen?

Answer 34

De absorberede monosaccharider transporteres fra epithelcellen over i blodkapillærerne og sendes til leveren, hvor deres skæbne videre afgøres. Transport af monosacchariderne fra epithelcellen til blodkapillærerne sker ved faciliteret diffusion gennem GLUT-2 kanalen.

Question 35

Hvad er proteiners funktion?

Answer 35

Proteiners primære funktion er dannelse af muskelmasse og funktionelle stoffer. Er der overskud af protein, eller underskud af glukose, vil protein omdannes til energi ved at aminosyrer omdannes til glukose i gluconeogenesen i leveren. Proteiner fordøjes både i ventriklen og i tarmen.

Question 36

Hvordan foregår nedbrydningen af proteiner?

Answer 36

I ventriklen denatureres og nedbrydes proteiner af mavesyre efterfulgt af pepsiner til større peptidfragmenter og nogle aminosyrer. I tyndtarmens lumen nedbrydes protein af proteaser, fra pancreas, til aminosyrer og oligopeptider. Ved tyndtarmens overflade, villierne, nedbrydes oligopeptider af endopeptidaser og aminopeptidaser til aminosyrer, dipeptider og tripeptider.
Aminosyrerne absorberes af tarmepithelcellerne på villi af transportsystemerne der sidder i epithelcellernes membran (sekundær aktiv transport).

Question 37

Hvad er lipiders funktion?

Answer 37

Fedts primære funktion er beskyttelse (membraner m.m.), og dannelsen af lipoproteiner. Fedt er også en energikilde, især når der er underskud af glukose, men oftest lagres fedt som energidepoter, især når der er overskud af energi og/eller fedt.

Question 38

Hvordan foregår nedbrydningen af lipider?

Answer 38

Lipase fra spyttet, begynder nedbrydningen af triacylglycerol allerede i munden og ventriklen. Lipaser, der sekreteres fra pancreas, nedbryderi lipider i duodenum og jejunum og udgør størstedelen af nedbrydningen af lipider. Galdesalte emulgerer fedt til mindre fedtdråber. Herefter kan miceller dannes (af co-lipase og lipase).
Herefter vil enzymer på overfladen af slimhinden kunne nedbryde lipiderne i micellerne så de frie fedtsyrer kan absorberes passivt af tarmepithelet.

Question 39

Hvordan sker sekretionen og absorptionen af vand og elektrolytter?

Answer 39

Elektrolytter sekreteres og absorberes tit i forbindelse med absorption af næringsstoffer da deres gradienter udnyttes. Vand følger ofte bare med, men kan også sekreteres i form af vandigt sekret i tyndtarmen eller i forbindelse med galden. Vandet reabsorberes i tyndtarmen og colon. Elektrolytkoncentrationen reguleres/opretholdes af de forskellige ATP-aser, især Na/K-pumpen er vigtig.

Question 40

Hvad er sekretions diarré?

Answer 40

Sekretions diarré sker oftest som en reaktion på toxiner, der øger cAMP i de sekretoriske celler i tarmepithelet. Dette øger elektrolytsekretionen og vand følger med og der kommer diarré.

Question 41

Hvad er mal-absorptions diarré?

Answer 41

Mal-absorptions diarré skyldes, at der ikke absorberes nok af de osmotisk aktive stoffer fra tarmlumen, det trækker vand ud og der kommer diarré.

Question 42

Hvad er motilitets diarré?

Answer 42

Motilitets diarré er, når der er øget motilitet af GI-kanalen. Så kan de osmotisk aktive stoffer ikke nå at blive absorberet og vand trækkes ud og der kommer diarré.

Question 43

Hvad er steatorrhea?

Answer 43

Steatorrhea er, når der er et problem med fedtabsorptionen. Fedtet vil da ikke kunne optages. Der sker nogle reaktioner med cholesterol i lumen, der gør det osmotisk aktiv og vand trækkes ud i lumen og man får fedtdiarré.

Question 44

Beskriv virkningsmekanismen bag at give en opløsning bestående af NaCl og glukose, ved kraftig diarré.

Answer 44

Ved per oral væsketerapi gives en opløsning bestående af NaCl og glukose. Dette medfører en stimulering af Na-glukose-cotransportsystemet i den apicale membran af de absorptive celler i tyndtarmens villi. Resultatet er absorption af NaCl og vand.

Question 45

Hvordan er leverens blodforsyning?

Answer 45

Leveren har en funktionel og en nutritiv blodforsyning, hhv. v. portae og a. hepatica. Heraf kommer 60 % af oxygeneringen fra a. hepatica, men blot 20 % af blodflowet kommer herfra. Omvendt med v. portae

Question 46

Hvor dannes galde henne og hvad er dens funktion?

Answer 46

Galden dannes kontinuerligt af hepatocyterne. Galdens primære funktioner er fedtfordøjelse, samtidig med at fedtopløselige affaldsstoffer udskilles gennem galden, f.eks. bilirubin, medikamenter og giftstoffer.

Question 47

Hvad er galdesyre og hvad er dens funktion?

Answer 47

Galdesyrer syntetiseres i hepatocytter ud fra cholesterol. De har derfor en steroidkerne, der gør den hydrofob, og en sidekæde (enten –OH eller –COOH), der gør den hydrofil. Da de er både hydrofile og hydrofobe kan de gøre lipider opløselige i vand og på den måde indgår de i fedtfordøjelsen. Der findes både primære og sekundære galdesyre. De primære dannes i hepatocytterne, de sekundære er primære der er blevet omdannet til sekundære af bakterier i tarmen. Galden indeholder både primære og sekundære galdesyre.

Question 48

Hvad er galdepigment?

Answer 48

Galdepigment, de vigtigste værende bilirubin og biliverdin, stammer fra nedbrydningen af erythrocyter i milten. Disse farver galden grøn og er desuden også det der giver fæces den farve den nu en gang har. Gulsot (ikterus) skyldes manglende bilirubin udskillelse, dette kan have enten prehepatiske, hepatiske eller posthepatiske årsager.

Question 49

Hvad er det enterohepatiske kredsløb?

Answer 49

Når fedt introduceres til duodenum udskilles CCK, som stimulerer til en tømning af galdeblæren. Galdesaltene kan da lette fedtfordøjelsen gennem især jejunum. 95 % af galdesaltene reabsorberes i ileum og sendes via v. portae tilbage til leveren til genbrug. Det er dette genbrug af galdesalte kaldes det enterohepatiske kredsløb.

Question 50

Hvad er leverens funktion?

Answer 50

Leveren har, som metabolisk organ, til opgave at omdanne næringsstoffer til lagringsmolekyler, især glukose til glykogen. Fedt transporteres fra leveren til forbrugs- og lagringssteder, muskulatur og fedtvæv som VLDL, imens glykogen lagres i leveren til senere brug.
Leveren er det primære organ til opretholdelse af glukosehomeostasen, da det er det eneste organ der har glukose-6-phosphatase der er essentiel for at omdanne glykogen til glukose der kan transporteres til andre væv.