Nyre og Urinveje 3 Flashcards
Forklar reabsorptionen
Er en aktiv proces, der foregår i den del af nefronet, der kaldes proksimal tubulus, Henles slynge, distal tubulus og samlerør. Reabsorption er en nødvendighed eller ville disse nyttestoffer gå tabt med urinen. Der dannes ca. 180 liter præurin i døgnet. Det er vigtigt, at størstedelen af præurinen bliver hentet tilbage til blodet i den proces, som kaldes reabsorption. Når præurinen kommer over i rørsystemet, pumpes nyttestoffer som sukker, salte og størstedelen af vandet således tilbage til blodet. Det betyder, at væsken inde i rørsystemet vil indeholde mere og mere affaldsstof, efterhånden som de vigtige stoffer reabsorberes. Den færdige urin indeholder således mange affaldsstoffer. En normal urinmængde er ½-2 liter pr. døgn. Reabsorptionen af næringsstoffer foregår i proksimal tubulus. Glukose, aminosyre og fedt Reabsorberes 100%. Ca 70 % af Reabsorptionen af ioner (Na og Cl mf.) foregår i proksimal tubuli, resten i Henles slynge, distale tubuli og samlerør. Overskuddet af NaCl udskilles gennem nyrerne ved at reabsorptionen af Na+ bliver reguleret Vha. hormonet aldosteron. Cl- følges med Na og derfor er der ingen pumper for Cl-. Ca++ reabsorberes ligeledes. Hormonet PTH kan øge reabsorptionen. Og dannes i øget mængde når blodets indhold af Ca++ er lavt. I proksimale tubuli reabsoeberes K+ næsten fuldstændigt. Regulationen af Kaliumioner K+ foregår i distal tubuli og samlerør.
Hvad forstås ved sekundær aktiv transport?
En pumpe består af proteinmolekyler. Den kan ved hjælp af energi transportere et bestemt stof. Pumperne er altså specifikke. De fleste pumper sidder i den cellemembran, der er længst væk fra glomerulusfiltratet. En pumpe virker derfor ved at pumpe dens specifikke stof ud af cellen. Herved skabes en lav koncentration af stoffet i cellen. Det skaber grundlaget for en diffusion af stoffet fra glomerulusfiltratet og ind i cellen. Denne diffusion sker ved hjælp af specielle transportproteiner i cellemembranen. På transportproteinet er der ofte plads til at andre stoffer kan føres med. Når et stof, der transporteres ved hjælp af en pumpe, trækker et andet stof med sig, kaldes det for et sekundære aktiv transport. Fx reabsorberes Na+ ved hjælp af en specifik pumpe, mens glukose og aninosyrer følges med Na+ ved sekundære aktiv transport. De stoffer, der pumpes ud af cellen, optages i vævsvæsken og kapillærerne, der omgiver tubuli, Henles slynge og samlerør.
Hvad menes med, at et stof har en tærskelværdi?
Tærskelværdi er den højeste koncentration, et stof kan have i blodet ud at dukke op i urinen.
Ved hvilke processer har kroppen en vandudgift?
Vand forsvinder fra kroppen på flere måder. I lungerne sker der en fordampning af vand. Det drejer sig om ca. 0,5 liter pr. døgn. Dette tab bliver større ved forøget respiration f. eks i forbindelse med sport og ved temeraturforhøjelse fx ved infektion. Gennem huden mister vi vand på 2 måder. For det første fordamper vand fra hudens overflade, i alt ca. 0,5 liter pr. døgn. Huden er næsten helt vandtæt, men det kan ikke undgås at noget vand siver ud gennem hudens yderste lag og fordamper fra overfladen. Fordampning fra huden og lungerne kaldes for perspiratio insensibilis (usynlig fordampning) for det andet sker der et tab i form af sved. Sved dannes som et kontrolleret led i kroppens temperaturregulation. Sved er kontrolleret udskillelse af vand og det sker igennem svedkirtlernes udførselsgange. Under normale forhold dannes der ca. 0,3 liter sved pr. døgn. Mens under sport kan det stige til over 2 liter pr. døgn. Og så kan der gennem afføringen tabes vand. Dette tab kan blive meget stort ved diarre. Normalt udskilles der pr. døgn ca. 0,1 liter vand. Nyrerne har som funktion at udskille en passende mængde vand, så der bliver balance mellem vandindgift og vandudgift.
Hvad er ADH og hvor dannes det?
Det antidiuretiske hormon kaldes for ADH. Det er et hormon der dannes i hjernen, i hyphothalamus. Her findes et vandbalanceregulerende center, der forsøger at bevare et konstant vandindhold i kroppen. Dette sker ved produktion af en større eller mindre mængde ADH. Jo mere ADH der dannes, jo mindre urinproduktion. Konstant vandindhold i kroppen er nødvendig, dette sker ved produktion af ADH. Hormonet bliver dannet i hypothalamus via de neurosekretiske celler til hypofysens baglap, hvor den bliver frigivet til blodbanen.
Hvad har ADH indflydelse på?
ADH er et akronym for antidiuretisk hormon. Det er et peptid-hormon, der produceres i hypothalamus, og derefter lagres i hypofysens baglap. ADH’s funktion er, at det formindsker mængden af urin. ADH-frigivelsen styres af nogle osmoreceptorer i hypothalamus, og hvis osmolariteten i blodet bliver højere end 300 mmol/l sendes et nervesignal fra hypothalamus til hypofysens baglap der efterfølgende frigiver ADH til blodet. Hypothalamus fortæller os, at vi er tørstige. ADH øger vandgennemtrængeligheden af membranerne i de distale rør og samlerørene i nyrerne, ved indsættelsen af flere aquaporin 2 kanaler. Dette bevirker, at mere vand optages fra præurinen til blodet. Denne mekanisme forhindrer osmolariteten i blodet i at stige. Under indtagelse af alkohol nedsættes funktionen af ADH, hvilket medfører at man tit lader vandet. ADH virker også i tyktarmen, hvor det øger opsugningen af vand fra afføring til blod. Ved væskemangel kan der derfor opstå forstoppelse.
Hvordan reguleres dannelsen af ADH?
Det vandbalanceregulerende center skal have informationer som vandindholdet i kroppen for at kunne danne passende mængder ADH. Centret kan ikke måle kroppens samlede vandindhold. Til brug for produktionen af ADH sker måling af blodets vandindhold i stedet ved registrering af blodets osmotiske tryk og fyldningsgraden i hjertets atrier. 1. vandindholdet kan måles ved registrering af blodets osmotiske tryk. 2. vandindholdet kan også måles ved at registrer, hvor godt hjertets atrier er fyldt. I væggen i hjertets atrier sidder nogle sanseceller, der registrerer, hvor godt atrierne bliver fyldt med blod under diastolen
Hvor i nefronet virker ADH på transporten af vand?
I distale tubuli og samlerøre er der påvirkning fra ADH på transporten af vand.
Hvad har Renin-angiotensin-aldosteronsystemet betydning for?
Renin-angiotensin-aldosteron-systemet er et blodtryks- og væskeregulerende system i menneskekroppen. Aldesteron som dannes i det sidste led af Renin-angiotensin-aldosteronsystemet der har betydning for regulationen af kroppens indhold af Na+, Cl-, K+. så Renin-angiotensin-aldosteronsystemet har altså betydning for blodtryksregulation
Hvad er det juxtaglumerulære apparat og hvilke typer findes der?
Renin-angiotensin-aldosteronsystemet aktiveres ved hjælp af det juxtaglomerulære apparat (juxta – ved siden af). Det juxtaglomerulære apparat er en samling af sanseceller, der findes i nefronet på et sted, hvor den distale tubulus kommer i tæt kontakt med den afferente arteriole. Der findes flere typer sanseceller i det juxtaglomerulære apparat. Nogle af sansecellerne registrerer blodtrykket i den afferente arteriole. Når der opstår enten blodtryksfald, fald i blodplasma- eller ekstracellulærvæsken, lavt indhold af natrium i blodet eller højt indhold af kalium i blodet, frigiver nogle celler i det juxtaglomerulære apparat i nyrerne enzymet renin. Renin binder sig derefter til peptidet angiotensinogen, som dermed bliver til et andet inaktivt enzym, nemlig decapeptidet angiotensin I. Angiotensin I føres med rundt i kredsløbet til lungernes kapillærer, hvor det proteolytiske enzym ACE (Angiotensin Konverterende Enzym) i karvæggen omdanner det inaktive angiotensin I til det aktive hormon angiotensin II, som er et octapeptid.
Angiotensin II fortsætter rundt i hele kroppen via blodbanen og indvirker på arteriolernes glatte muskelceller. Således får hormonet angiotensin II blodkarrene til at trække sig sammen, og denne karsammentrækning medfører en stigning i blodtrykket. Angiotensin II har tre virkninger: Stimulere binyrebarken til at danne aldosteron. Fremkalder tørst, og er Karkontraherende.
Derudover når angiotensin II via blodbanen frem til binyrebarken, hvor det stimulerer til frigivelse af hormonet aldosteron. Med blodbanen bliver aldosteron ført til nyrernesurinsamlerør (tubuli), hvor det øger tilbagesugningen af vand og natrium fra urinsamlerørene tilbage til blodbanen. Dette giver en øget væskemængde i blodbanen, hvilket også er med til at sikre en stigning i blodtrykket.
Samtidig udskiller hormonet aldosteron også kalium fra blodbanen ud i urinsamlerørene.
(Aldosteron dannes i cortex i glandulae suprarenalis) og Virker i distale tubuli og samlerør, hvor det stimulere de pumper der reabsorberer Na+.
Hvor i nefronet foregår sekretionen?
Sekretionen foregår i distale tubuli ved hjælp af nogle specielle pumpemekanismer, som aktivt transportere stofferne fra blodet til
tubulusvæsken.
Hvad er clearance?
Nyrens evne til at rense blodet kaldes for clearance. Ved hjælp af clearance kan man således få et indblik i, hvor godt nyrerne fungere. Clearance beregnes og angives som antallet af milliliter plasma, der kan renses fuldstændigt for et stof pr- minut. En nøjagtig beregning af clearance kræder derfor, at urinen opsamles i et fastlagt tidsrum, og at den udskilte mængde stof i denne urinmængde måles. Samtidig bliver koncentrationen af stoffet i blodet målt. Herefter kan clearance betegnes som: Clearance = Mængde stof udskilt i urinen pr. minut
—————————————————
Stoffets koncentration i plasma
Hvad er kreatinin og hvad siger den om nyrefunktionen?
Kreatinin er er stof, der ikke bliver reabsorberet og kun udskilles ved sekretion i ringe mængde. Kreatinin er et affaldsstof fra nedbrydning af kreatinfosfat, der bliver dannet i muskelcellernes hvilefase, derfor i meget konstante mængder. Koncentrationen af kreatinin i blodet giver et mål for nyrernes evne til at udskille affaldsstoffer. I daglig praksis måler man derfor clearance som kreatininclearance ved at måle koncentrationen af kreatinin i blodet og sammenligner det tal med normalværdier. Ved vurderingen tages hensyn til patientens alder, køn og vægt. Dette mål bruges ved indgift af røntgenkontraststoffer.
Hvad har nyrerne og D-vitamin med hinanden at gøre?
I nyrerne sker der en aktivering af D-vitamin. D-vitamin får vi med føden, men det bliver også dannet i huden ved hjælp af UV-stråler. I huden dannes D-vitamin fra kolesterol, når huden udsættes for bestråling med ultraviolet lys fra solen (UV). Både D-vitamin fra føden og det, der dannes i huden, er inaktive forstadier. De skal aktiveres, først i leveren og derefter i nyrerene. Aktiveringen i nyrerene sker under påvirkning af parathyroideahormonet (PTH). Det aktive d-vitamin øger blandt andet nyrernes reabsorption af Ca2+.
En patient med en serum-kreatininværdi på 288 mmol/l skal til I.V. Urografi.
Bør undersøgelsen foretages?
Begrund svar.
Der bliver ikke give informationer om patientens vægt, køn eller alder, da det kan have en forklaring på det forhøjet serum-kreatininværdi. Men man må påskønne at 288 mmol/l stadig er et ret højt værdital. Ja, undersøgelsen skal fortages da et forhøjet Se-kreatininværdi er et tegn på sygdom i nyrerne. Så man bør overveje og give patienten noget kontrast.
