Nyre og Urinveje 2 Flashcards
Hvad består urinen af?
Urin består af vand, hvori der er opløst et større eller mindre indhold af forskellige stoffer. Det drejer sig om stoffer som, Carbamid (urinstof) det er affaldsstof fra nedbrydning af protein, er b.la det stof der findes i størst koncentrationen af urin. Urinstof er kroppens nedbrydning af DNA og RNA. De stammer dels fra kroppens celler og dels fra den føde vi indtager. Kreatinin er affaldstof fra nedbrydning af kreatinsfosfat, der indgår i musklernes energistofskifte. Så findes der b.la bilirubin som er et affaldsstof fra nedbrydningen af hæmoglobin. Ammoniak som er et affaldsprodukt fra nedbrydning af aminosyrer i leveren. Kønshormoner og deres nedbrydningsprodukter udskilles i urinen sammen med andre hormoner, der kemisk er opbygget på samme måde. Og så findes også Nitrit som ses ved urinvejsinfektioner. Urinen er normalt sur med en pH-værdi på ca. 6 grundet føden der indeholder normalt mere syre end base.
Hvor meget blod gennemstrømmer nyrerne på et døgn?
Nyren gennemstrømmes af mere end 1 liter blod per minut og på et døgn Ca. 1700 liter hvor af 180 filtreres fra og gennemgår adskillige processer, før det bliver til urin og udskilles fra kroppen. En person udskiller Ca. 1 eller 1½ liter urin om dagen, men det kan variere ved personens væskeindtag, sygdom og diverse fysiske aktiviteter.
Hvad forstås ved urinens massefylde og hvad sider den noget om?
Ved en lille diurese bliver urinen mere koncentreret, fordi de stoffer, der findes i urinen, har en mindre mængde vand at være opløst i, det kan skyldes at kroppen ”spare” på vandet, enten på grund af for lav tilførsel eller for stort tab af vand. Jo mere koncentreret urinen bliver, des tungere bliver en milliliter urin – den indeholder en højere koncentration af stoffer. Herved stiger urinens massefylde. Derfor kan vi måle urinens massefylde og bruge denne simple undersøgelse til at vurdere patienters væskebalance. Urinens massefylde variere fra 1,0003 til 1,030 g/ml.
Forklar ved hjælp af en tegning opbygningen af et nefron.
Et nephron består af glomerulus som er en klump små kapillærer, som filtrere stoffer over til den Bowmanske kapsel, som er starten på nephronet. Herefter ses de proximale rør, Henle’s slynge og de distale rør. Herefter samles indholdet i et samlerør.
Hvad foregår der i bowmans kapsel?
Væsken opsamles i bowmans kapsel. Bowmans kapsel er en lille blære, som glomerulus er presset ned i. Da glomeruluskapillærerne ikke kan trænge gennem kapslens væg, ligger en del af kapselvæggen tæt omkring kapillærerne. Ud for hullerne i kapillærernes vægge, findes derhuller i væggen p den del af kapslen, der ligger omkring af kapillærerne. Væsken, der presses ud af kapillærerne, fortsætter derfor ind i kapslen på samme måde, som kaffe presses gennem hullerne i et kaffefilter og opsamles i kaffetragten.
Hvordan inddeles tubulus?
Fra kapslen starter et lille rør kaldet tubulus. Væsken strømmer fra kapslen videre gennem tubulus. Tubulus ender som et samlerør, der løber sammen med samlerøre fra andre nefroner. I den sidste del af samlerørene er urinen færdigdannet. Fra kapsel til samlerør inddeles ubulus i tre afsnit: proksimale tubulus ligger tættest på bowmans kapsel, mens distale tubulus ligger længst væk.
Ved hvilke tre processer foregår dannelsen af urin?
Filtration
Reabsorption
Sekration
Hvad forstås ved filtration?
Filtrationen foregår fra glomerulus til Bowmans kapsel. Ved filtrationen føres den væske, der i nefronerne skal bearbejdes til færdig urin, fra blodet til bowmans kapsel. Den efferente arterioles diameter er en smule mindre end den afferente arterioles. Det betyder, at blodet ¨står i kø¨ i glomerulus for at komme videre. Ophobningen af blod i glomerulus medførere, at trykket på blodet bliver højere end på blod i andre blodkar af samme størrelse. Herved presses væske fra blodet til bowmans kapsel. Transporten foregår gennem hullerne i væggen på glomerulus og den del af kapselvæggen, der omslutter glomeruluskapillærerne. Denne proces kaldes filtration. Den filtrerede væske kaldes præurin eller glomerulusfiltrat.
Hvad er glomerulusfiltratet og hvor meget bliver der dannet i døgnet?
Hvert døgn dannes der i alle nefronerne i de to nyrer tilsammen et glomerulusfiltrat på ca. 180 liter. Glomerulusfiltratet består af alle de dele af blodet, hvis størrelse tillader dem at passere gennem hullerne i kapillærer- og kapselvæg. Det ligesom når man bruger en sigte, som man bruger til spaghetti. Her i blodet er det dog cellerne og plasmaproteinerne, der er for store til at kunne passere kapillærer- og kapselvæg. De dele af blodet der kan passere er derfor vand med de næringsstoffer, ioner og affaldsstoffer, der er opløst i vand. Men også nogen lægemidler, hormoner, giftstoffer, og vitaminer kan passere igennem væggen.
Hvad er filtrationstrykket et resultat af?
For at få væske til at flytte sig ved filtrationen, skal der være et tryk og det kaldes for filtrationsstrykket. Der findes tre slags tryk:
Det hydrostatiske tryk
er blodets tryk på glomeruluskapillærernes vægge. Det er i virkeligheden det samme som blodtrykket, men da trykket er mindre end det, man normalt forstår ved blodtrykket, og da der ikke kan måles to tryk (systolisk, diastolisk) har man valgt udtrykket hydrostatisk tryk.
Det kolloidosmotiske tryk
Skabes af plasmaproteinerne. De kan, på grund af deres størrelse, ikke forlade blodkarrene, og de skaber derfor et osmotisk tryk, hvor det virker, som om de ¨suger¨ væske til sig. Det kolloidosmotiske tryk har en størrelse på 25 mm Hg.
Kapseltrykket
Har en størrelse på 10 mm Hg, trykket dannes af det filtrat, der befinder sig i kapslen. Filtratet kommer ind i kapslen gennem et stort areal, der dannes af de bugtede glomeruluskapillærere. Til at føre filtratet videre, er der kun tublus, der har et meget mindre tværsnitsareal. Væsken i kapslen ophobes derfor en smule, og herved udøver den et tryk. Dette tryk er nødvendigt for at få filtratet til at løbe videre gennem tubulus, men samtidig modarbejder den det hydrostatiske tryk
