NYRE-ENDO-REPRO MAK/MIK ANATOMI Flashcards

1
Q

Beskriv nyrernes beliggenhed og topografi

A

Regio lumbalis, bagerste bugvæg

Ligger ud fra T12, L1 og L2 (liggende)
Højre nyres bagflade krydser costa 12, samt ligger lavere pga. leveren
Venstre nyres bagflade krydser costa 11-12

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Beskriv nyrernes relationer (+ tegn)

A

Øvre pol
- Diafragma
- Højre binyrer på højre nyre
- Venstre binyrer på venstre nyre

Højre nyre fortil
- Lever
- Flexura coli dextra (lateralt)
- Pars descendens duodeni (medialt)

Venstre nyre fortil
- Milt, flexura coli sinister og colon descendens (lateralt)
- Ventrikel, jejunum og pancreas (medialt)

Begge nyrernes baglade
- Costa 11 (HØ) og costa 11-12 (VE)
- M psoas major, M quadratus lumborum
og M transversum abdominalis
- N subcostalis (øverst), N iliohypogastricus
(midten) og N ilioinguinalis (nederst)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Beskriv nyrernes ydre struktur og indre struktur

A

Ydre struktur
- Rødbrunlig + glat - bønneformet
- Øvre pol og nedre pol
- Forfladen vender fremad og lidt lateralt
- Bagfladen vender bagud og lidt medialt
- Lateralkanten er konveks
- Medialkanten er konkav
- Hilum renale er medialt
- Nyrestilken passerer gennem hilum renale

Indre struktur
- Cortex renalis (bark) danner en ydre skal
- Columnae renales adskiller nyrepyramider
- Medulla renalis (marv) danner central del
- Nyrepyramider m. papillae renales
- Sinus renalis er hulrum i nyre hilum
= pelvis renalis, calcies og nyrestilk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv nyrernes karforsyning

A

Aorta
> A renalis indgår i nyrestilken til nyren
> 5 segmentarterier deles i hilum renalis
> Aa interlobares løber i nyre parenkymet
> (mikroskopisk)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv pelvis renalis (nyrebækkenet)

A

Begynder i sinus renalis fra papillae renales i nyrepyramidernes apex

Calcies renales minores er bægerformede rør der modtager urin fra nyrepapil

Calcies renales majores (2-3 stk.) er sammenløb af calcies renales minores

Pelvis renalis er tragtformet sammenløb af calcies renales majores, som løber bag V renalis og A renalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv ureter (urinleder)

A

25-30 cm langt muskuløst rør

Fortsættelse af pelvis renalis ud fra nedre nyrepol og udmunder i urinblæren
Pars abdominalis løber til linea terminalis
Pars pelvica løber til urinblæren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Beskriv pars abdominalis, ureter, forløb og relationer

A

Højre ureter
- M psoas major og A iliaca externa
(posterior)
- Vena cava inferior, truncus sympatikus og
lnn. lumbales (medialt)
- Colon ascendens (lateralt)
- Peritoneum, pars descendens duodeni og
vasa colica (anterior)
Vasa testicularia (XY) / vasa ovacaica (XX)

Venstre ureter
- M psoas major og A iliaca communis
(posterior)
- Aorta, truncus sympatikus og lnn.
lumbales (medialt)
- Colon descendens (lateralt)
- Peritoneum og vasa colica (anterior)
Vasa testicularia (XY) / vasa ovacaica (XX)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskriv pars pelvica, ureter, forløb og relationer

A

Parietale forløb mod bækkenvæg
- A iliaca interna, N obturatorius og vasa
obturatorius

Viscerale forløb hos manden
- Rectum, vesicula seminalis og ductus
deferens

Viscerale forløb hos kvinden
- Ovarie, lig. latum uteri, cervix uteri, A
uterina og vagina

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv vesica urinaria (urinblæren) ydre struktur og indre struktur

A

Ydre struktur
- Apex ligger fortil over symfysen
- Fundus (bund) vender bagud og nedad
- Corpus ligger i lille bækken bag symfysen
= én superior side + to inferolaterale sider
- Cervix (hals)

Indre struktur
- Blærevæg = slimhinde, stærkt foldet
- M detrusor vesicae (blæremuskulatur)
- Ostium ureteris er ureters indmunding
- Ostium urethra internum er urethras
interne udmunding, i forhold til symfysen
ligger den ud fra (XY) og under (XX)
- Trigonum vesicae indgår i fundus, ligger
mellem ostium ureteris (øvre hjørner) og
ostium urethra internum (nedre hjørne)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv vesica urinaria (urinblæren) relationer

A

Mand
- Apex ligger ud fra symfysen
- Fundus = rectum, ductus deferens og
vesicula seminalis
- Corpus = ileum, colon sigmoideum,
M obturatorius internus og M levator ani
- Cervix = prostata

Kvinde
- Apex ligger under symfysen
- Fundus = cervix uteri og vagina
- Corpus = ileum, colon sigmoideum,
corpus uteri, M obturatorius internus og
M levator ani

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Beskriv gl. suprarenales morfologi og struktur

A

Vægt = 15 g (tilsammen)
Overflade = glat og foldet, dog blød

Højre binyrer er pyramideformet og placeret på højre nyres øvre pol

Venstre binyrer er halvmåneformet og placeret på venstre nyres øvre nyrepol og øvre del af medial kanten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv gl. suprarenales relationer

A

Højre binyre
- Øvre nyrepol (inferior)
- Diafragma (superior)
- Lever og duodenum (anterior)
- Vena cava inferior (medial)

Venstre binyre
- Øvre nyrepol og medial kant (inferior)
- Diafragma (superior)
- Ventrikel, pancreas, A splenica (anterior)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv hypofysen opbygning

A

Størrelse = 12x8 mm
Vægt = 0,5 g

Lejret i sella turcica, forsænket i os sphenoidale gennem diafragma sellae

Hypofysestilk hæfter til tuber cinereum
- Neuralstilk er fortsættelse af pars nervosa
- Pars tuberalis omringer neuralstilk

Adenohypofyse (anterior del, rød og blød)
= pars tuberalis + intermedia + distalis

Neurohypofyse (posterior del, hvid og fast)
= pars nervosa + neuralstilk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv adenohypofysen histologisk

A

Pars tuberalis er et tyndt lag celler omkring neuralstilken

Pars intermedia ses i føtallivet, men forsvinder efter fødslen

Pars distalis udgør størstedelen og cellerne er arrangeret omkring kapillærnet
- FS celler er støtteceller og har parakrine
funktioner med inhiberende indflydelse
- Kromofile celler = acidofile og basofile
- Kromofobe celler er tidligere kromofile
celler, men har udskilt deres granula

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv neurohypofysen histologisk

A

Neuralstilk

Pars nervosa
- Pituicytter er støtteceller med udløbere
- Umyelinerede nervefibre udgør den
hypotalamus-hypofyse bane

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv gl. thyroidea makroskopisk

A

Størrelse = 5x2x2 cm
Vægt = 20 g
Udseende = rødbrun og blød

Lapperne er lokaliseret ud for cartilago thyroidea, lateralt for nedre larynx og øvre trachea
Isthmus forbinder sidelapperne fortil

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Beskriv gl. thyroidea histologisk

A

Follikulære celler er kubiske og arrangeret i skiftende højde i follikler

C-celler er ovale og lysere, samt ligger basalt for follikulære celler i follikler

Kolloid er hulrum dannet af follikler, indeholder thyroglobin, og består af et tydeligt enlaget cellelag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Beskriv gl. parathyroideae makroskopisk

A

Størrelse = 5x3 mm
Vægt = 130 g
Udseende = Små, ovale, gulligbrunlig

Kirtlerne er lokaliseret på bagsiden af gl. thyroidea

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Beskriv gl. parathyroideae histologisk

A

Hovedceller udgør størstedelen af vævet, findes som hvilende og aktiv i forhold til produktion af PTH, og er ikke speciel velafgrænset

Oxyfile celler kan være arrangeret enkelvis eller i klynger, men er større med små kerner og tydelig afgrænset

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Beskriv gl. suprarenales makroskopisk

A

Størrelse = 1x3x5 cm
Vægt = 10 g

Lokaliseret på bagerste bugvæg ved nyrernes øvre nyrepol

Binyrerne består af binyrebarken (90%), som underinddeles i zona glomerulos, zona fasciculata og zona reticularis, og binyremarven (10%)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Beskriv gl. suprarenales histologisk

A

Zona glomerulos indeholder små celler med runde kerner arrangeret i grupper eller buede arkader

Zona fasciculata indeholder store celler med lyse centrale kerner arrangeret i søjler

Zona reticularis indeholder cylinderformet celler arrangeret i strenge

Medulla indeholder lyse celler med adrenalin og mørke celler med noradrenalin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Beskriv penis makroskopsik

A

Glans udgør den perifere ende af corpus spongiosum, hvor huden er tynd og stram ved undtagelse af forhuden, der trækkes tilbage under erektion
Ostium urethra eksternum er den ydre udmunding af urethra
Corona glandis og collum glandis adskiller glans og corpus

Corpus består af corpus spongiosum og corpora cavernosum, som adskilles medialt af dorsum penis (fure)
Facies urethralis er urethras longitudinale fremspring

Radix består af corpus spongiosum og corpora cavernosum, men “forsvinder” ind i kroppen
Bulbus penis er starten af corpus spongiosum, hvor urethra løber ind
Crura penis er starten af corpora cavernosum

23
Q

Beskriv penis lag

A

Hud:
Tynd og forskydelig, pigmenteret, pubeshår, sved- og fedtkirtler

Fascia penis superficialis:
Glat muskulatur i længde- og skråt forløb

Løst bindevæv:
Indeholder V dorsalis penis superficialis

Fascia penis profunda:
Elastiske fibre styrker laget
Indeholder N dorsalis penis, A dorsalis penis og V dorsalis penis profunda

Tunica albuginea:
Tyk, fast og fibrøs bindevævslag

Det kavernøse væv:
Glat muskulatur med kapillærnetværk
Indeholder urethra i corpus spongiosum og A profunda penis i corpora cavernosum

24
Q

Beskriv skrotum makroskopisk og lag

A

Udgøres af to testes med tilhørende epididymis adskilt af septum testis

Hud:
Tynd og pigmenteret, pubeshår, sved- og fedtkirtler

Tunica dartos:
Glat muskulatur m. temperatur regulering

Løst bindevæv:
Kar og nerver til huden

25
Q

Beskriv testis makroskopsik

A

Størrelse = 2x3x4 cm
Vægt = 25-30 g (tilsammen)
Udseende = Glat og blank, fast og elastisk

Medial kant
Lateral kant
Øvre pol hænger i funiculus spermaticus
Nedre pol hæfter til skrotum bund

26
Q

Beskriv epididymis makroskopisk

A

Lokaliseret på testis bag- og lateralflade

Caput epididymis udgør øvre del, som er forbundet til testis øvre pol via ductuli efferentes testis

Corpus epididymidis er midterstykket og løber lateral nedad langs testis, som holdes adskilt af sinus epididymidis

Cauda epididymidis er nedre del, som er forbundet til testis nedre pol via løst bindevæv

27
Q

Beskriv testis og epididymidis hinder

A

Fascia spermatica externa:
Tynd bindevævshinde

Fascia cremasterica:
Tynd fibrøs hinde
Indeholder M cremaster

Fascia spermatica interna:
Stærk fibrøs hinde

Tunica vaginalis testis:
Lamina visceralis beklæder testis tunica albuginea, undtagen bagkanten
Lamina parietale beklæder testis overflade, undtagen bagkanten
Sinus epididymidis er spalterummet der opstår mellem lamina visceralis og lamina parietalis

28
Q

Beskriv testis og epididymis indre strukturer

A

Tunica albuginea ligger som en kapsel omkring testis og udsender septae indad, så testis opdeles, der samles bagtil

I testis foregår spermatogenese i tubuli seminiferi contorti, som fortsætter i tubuli seminiferi recti mod udførelsesgangen og overgår til rete testis inden de forlader

I epididymidis fortsætter kanalerne i ductuli efferentes i caput epididymidis, som fortsætter i ductus epididymidis i caput epididymidis

Ductus deferens (sædleder) fører væk fra skrotum

29
Q

Beskriv testis og epididymidis, samt spermatogenese histologisk

A

Leydigceller, testosteron producerende, er store celler i interstitielle væv

Myoide celler, flade, ved basalmembranen

Sertoliceller, cylindriske med stor kerne, fagocytose, støtter, forsyner med næring og danner blod-testis barrieren

A spermatogonium, stamcelle, ligger i kontakt med basalmembran og deler sig til både A og B spermatogonier

B spermatogonium er første den første differentieret celle og deler sig både til B spermatogonier og primær spermatocytter

Primær spermatocytter, diploide, er i første meiose deling, profase, i 22 dage

Sekundær spermatocytter, haploide, er i anden meiose deling og deles hurtig

Spermatider, haploide, er næsten færdig og ligger tæt på lumen

Spermatozoer er aktive celler i lumen, de består af et hoved med kerne og hale der gør sædcellen i stand til at bevæge sig

30
Q

Beskriv ductus deferens makroskopisk og dets forløb

A

Størrelse = 30-40 cm
Funktion = Transport af spermatozoer

Cauda epididymis overgår på testis bagkant til ductus deferens, som ascenderer ind i funiculus spermaticus ved øvre pol, løber ind i anulus inguinales superficialis, gennem canalis inguinales og ud af anulus inguinales profunda
Slår krog om A/V epigastrica inferior, descenderer langs bækkenvæggen til det lille bækken, hvor den ender mellem fundus vesica og rectum ved prostata overkant
I prostata overgår til ampulla deferentis, der løber sammen med vesicula seminalis og fortsætter som ductus ejaculatorius

31
Q

Beskriv ductus ejaculatorius makroskopisk og forløb

A

Størrelse = 2 cm

Descenderer gennem prostata og ender i urethra pars prostatica

32
Q

Beskriv sædvejene mikroskopisk

A

Tubuli seminiferi contorti
>
Tubuli seminiferi recti:
Sertoliceller - lav cylindrisk epitel
>
Rete testis:
Flad kubisk epitel
>
Ductuli efferentes:
Lumen - guirlande formet
Lamina epithelialis - enlaget cylinderepitel
Tunica muscularis - cirkulær glatmuskulatur
>
Ductus epididymidis:
Lumen - afrundet og åbenstående
Lamina epithelialis - høj pseudolagdelt epitel med hovedceller til modning og basalceller (hovedceller stamceller)
Tunica propria - løst bindevæv
Tunica muscularis - indre cirkulær muskellag og ydre longitudinelt muskellag
>
Ductus deferens:
Lumen - stjerneformet
Lamina epithelialis - pseudolagdelt
Lamina propria - løst bindevæv
Tunica muscularis - indre og ydre longitudinelt, samt cirkulær mellem lag
Tunica adventitia - løst bindevæv
>
Ductus ejaculatorius:
Lumen - tynd og foldet
Lamina epithelialis - enlaget pseudolagdelt
Laina propria - elastiske fibre
Tunica muscularis - fibromuskulær

33
Q

Beskriv vesicula seminales makroskopisk

A

Størrelse = 4x1,5 cm
Volumen = 2 ml

Løber bagom fundus vesicae og under ampulla deferentis mod basis prostata, hvor den løber sammen med ductus deferens til ductus ejaculatorius

34
Q

Beskriv vesicula seminales histologisk

A

Lamina epithelialis - pseudolagdelt
Lamina propria - tynd bindevæv
Tunica muscularis - indre cirkulært lag
ydre longitudinelt lag
Tunica adventitia - bindevæv

35
Q

Beskriv Cowperske kirtler makroskopisk og histologisk

A

Lokaliseret bag bulbus penis, hvor den udmunder i pars bulbus urethra

Endestykker er overvejende mukøs og enlaget kubisk med basale flade kerner
Udførelsesgang er enlaget epitel i små gange og udvikles til flerlaget cylinderepitel i større gange

36
Q

Beskriv prostata makroskopisk

A

Størrelse = 2x3x4 cm
Vægt = 15-25 g
Udseende = glat, grårødlig, elastisk

Indeholder passage af to ductus ejaculatorius, posterior, og urethra, anterior

Består af apex nedadtil, basis opadtil, bagflade og to sideflader

Inddeles i lobus anterior, posterior, dexter, sinister og medius

37
Q

Beskriv prostata logens relationer og lag

A

Relationer:
Foran - symfysen
Bagflade - ampulla ductus deferens,
vesicula seminales og rectum
Lateral - Mm levator ani,
lig. puboprosaticum
Basis - cervix vesica
Apex - diafragma urogenitale

Lag:
Fibrøs kapsel –> fedt –> venøs plexus prostaticus –> fascia prostatica –> logens vægge

38
Q

Beskriv prostata histologisk

A

Stroma = kapsel, glat muskulatur, kar

Parenkym = tubulo-alveolære kirtler
Periurethral mucosa kirtler, centrale submucosa kirtler og perifere hovedkirtler udmunder i urethra

39
Q

Beskriv urethra masculina makroskopisk

A

Størrelse = 15-20 cm, S-formet

Pars prostatica forløber 2,5 cm fra ostium internus urethra til diafragma urogenitale
Pars intermedia forløber 2 cm fra diafragma urogenitale til bulbus penis
Pars spongiosa forløber 10-15 cm fra bulbus penis, gennem corpus penis til glans penis og udmunder i ostium eksternum urethra

40
Q

Beskriv urethra masculina histologisk

A

Pars prostatica:
Lamina epithelialis - urothel
Lamina propria - løst bindevæv
stærkt vaskulariseret
Tunica muscularis - longitudinelt fra blæren

Pars intermedia:
Lamina epithelialis - pseudolaget cylinder
Lamina propria - løst bindevæv
Tunica muscularis - longitudinelt glat lag
M sphincter urethra eksternum: tværstribet

Pars spongiosa:
Lamina epithelialis - pseudolagdelt

41
Q

Beskriv ovarierne makroskopisk

A

Størrelse = 4x2x1 cm
Vægt = 12-15 g
Udseende = puklet, arret, hvidlig

Lokaliseret i det lille bækken og fossa ovarica mellem A iliaca externa og A iliaca interna, anterior for ureter og under linea terminalis

Medial kant og lateral kant
Margo liber - tarmslyng
Margo mesovaricus - mesovariet
Øvre pol - fimbriae tubae
lig. suspensorium ovarii
Nedre pol - lig. ovarii proprium
Hilum
Æggeleder begynder ved margo mesovaricus, krydser over øvre pol og følger margo liber

42
Q

Beskriv ovariefollikel histologisk

A

Primordial follikel = primær oocyt og omgivende epitel
Oocyt er stor og rund med excentrisk kerne
Follikulære celler er arrangeret i et lag omkring

Primær follikel = moden primordial follikel
Zona pellucida adskiller granulosaceller og oocyt
Basalmembran adskiller granulosaceller og omgivende bindevæv
Theca folliculi indeholder theca celler

Sekundær follikel = follikel og antrum
Zona pellucida adskiller granulosaceller og oocyt
Granulosaceller omgiver oocyt og antrum folliculi, væske fyldt hulrum
Basalmembran adskiller granulosaceller og omgivende bindevæv
Theca folliculi indeholder theca interna, østrogen producerende, og theca externa, bindevæv og muskelceller

Graafsk follikel = moden follikel
Zona pellucida adskiller granulosaceller og oocyt
Granulosaceller danner corona radiata omkring frie oocytter
Basalmembran adskiller granulosaceller og omgivende bindevæv
Theca folliculi indeholder theca interna og theca externa

43
Q

Beskriv oogenese

A

Oogonier, diploide , er stamceller og dannes i føtallivet
De kan enten deles til sig selv eller undergår profase i første meiose deling

Primær oocyt, diploide, indtræder et hvilestadium i føtallivet, men efter puberteten vil første meiose deling fuldføres

Sekundær oocyt, haploid, kan enten forblive ubefrugtet og stoppe deling i metafase, eller ved befrugtning fuldføre anden meiose deling

44
Q

Beskriv tubae uterina makroskopisk

A

Størrelse = 10-12 cm
Udseende = glat, blød, muskulær

Infundibulum udgør første del, som består af ostium abdominale tubae uterina (åbningen), fimbriae tubae (små frynser) og fimbria ovarica (store frynser)

Ampulla udgør “flaskehals”-delen

Isthmus udgør mellemstykket

Pars uterina udgør indmundingen til livmoderen, som består af ostium uterinum tubae uterina

Æggelederen forløber horisontalt fra livmoderen, følger margo mesovaricus og runder ned langs margo liber

Æggelederen ligger i relation til tyndtarmslynger, rectum, colon sigmoideum, vesica urinaria og ureter

Ovariet er ophængt til livmoderen via lig. ovarii proprium, lig. latum uteri og mesosalpinx
Æggelederen er ophængt via lig. suspensorium og mesosalpinx

45
Q

Beskriv uterus makroskopisk

A

Størrelse = 8x5x2,5 cm
Vægt = 40-50 g
Udseende = pæreformet, hul, glat, blank

Corpus udgør øvre 2/3 del og bredde del:
Fundus danner den øvre bund og ligger i relation med tyndtarmsslynger
Fascia vesicales vender frem- og nedad, hvor den er i relation med vesica urinaria
Fascia intestinales vender bag- og opad, hvor den er i relation med colon
Laterale kanter
Slimhinden har en glat overflade
Lumen er trekantet

Isthmus udgør mellemstykket og er en indsnøring mellem corpus og cervix

Cervix udgør nedre 1/3 og smalle del:
Portio supravaginalis cervicis er øvre 2/3 og ligger i relation med fundus vesica, rectum, excavatio rectouterina og ureter
Portio vaginalis er nedre 1/3
Ostium uteri er åbningen mellem vagina og cervix
Slimhinden har en ru overflade
Lumen er tenformet

46
Q

Beskriv uterus histologisk

A

Endometrium:
Enlaget cylinderepitel m. kirtler, sekretoriske celler og cilliebærende celler
Stratum functionale afstødes hver cyklus
Stratum basale er en regenerations zone
Spiralarterier overorden fra A iliaca interna danner kapillærnet i stratum functionale og stratum basale, der forlænges før ovulation og afstødes ved menstruation

Myometrium:
Indre longitudinelt lag, midt cirkulært lag og ydre longitudinelt lag

Perimetrium:
Mesothel m. submesothelialt bindevæv

47
Q

Beskriv cervix uteri histologisk

A

Endometrium:
Portio supravaginalis har enlaget højt cylinderepitel m. cilliebærende celler og sekretoriske celler
Portio vaginalis har flerlaget pladeepitel m. en glat slimhinde
Grænsezone mellem portio supravaginalis og portio vaginalis

Myometrium:
Indre longitudinelt lag, midt cirkulært lag og ydre longitudinelt lag

Perimetrium:
Mesothel m. submesothelialt bindevæv

48
Q

Beskriv vagina makroskopisk

A

Størrelse = 7-10 cm
Udseende = H-formet tværsnit
Slimhinde = tyk, fast

Labium anterior og labium posterior fra portio vaginalis danner fornix vaginae anterior, posterior og lateral i øvre del af vagina

Slimhinden er kendetegnet ved rugae vaginalis (fortætninger), columnae rugarum anterior og posterior, samt carina urethralis vaginae, hvor urethra løber fortil

Fortil relation til ureter, fundus og cervix vesica, samt urethra
Bagtil relation til excavatio rectouterina og rectum
Lateral relation til levatorspalte og diafragma urogenitale

49
Q

Beskriv kvindens ydre kønsorganer

A

Mons pubis:
Fedtfyldt region foran symfysen m. pubeshår

Labia major pudendi = store kønslæber:
Fedtfyldt hudvolde der mødes fortil i commissura anterior og bagtil i commissura posterior

Labia minora pudendi = små kønslæber:
Tynd hudvolde indenfor labia majora

Klitoris = 6-7 cm erektilt organ:
Glans clitoridis udgør det frie “hoved”
Corpus clitoridis
Crura clitoridis udgør “ben”

Bulbus vestibuli = erektilt væv bag klitoris

50
Q

Beskriv placenta

A

Måler 16-20 cm i diameter ved fuldbåren
Hæfter typisk til corpus uteri for- eller bagvæg

Udgøres af den maternelle flade og føtale flade, der er dækket af amnion og hæfter til navlesnoren, som er en 50 cm snor beklædt med amnion også og indeholder Aa umbiliaces og V umbiliaces

51
Q

Beskriv placentabarrieren histologisk

A

Tidlig placenta før uge 20 - 6 lag:
1. Syncytiotrofibroblast er et tykt lag uden
tydelige celleafgrænsninger
2. Cytotrofoblast er kubisk epitel
3. Cytotrofoblast basalmembran
4. Løst bindevæv m. føtale kapillærer
5. Endothel basalmembran
6. Endothel er fladt epitel

Sen placenta efter uge 20 - 5 lag:
1. Syncytiotrofibroblast
2. Syncytiotrofibroblast basalmembran
4. Løst bindevæv m. føtale kapillærer
5. Endothel basalmembran

52
Q

Beskriv urethra femina makroskopisk

A

Størrelse = 4 cm

Ostium internus urethra
Ostium externus urethra

Urethra descenderer langs vaginas forvæg, gennem diafragma urogenitale og lukkes af M sphincter urethra externum

53
Q

Beskriv pelvis makroskopisk

A

Bækkenet inddeles i det store bækken, der ligger superior for linea terminalis, og det lille bækken, der ligger inferior for linea terminalis og superior for diafragma pelvis

Bækkenet består af os sacrum, os illium, os ischium, os pubis og symfysen

Diafragma pelvis udgør bækkengulvet, som består af M pubococcygeus, M iliococcygeus, M coccygeus og bindevæv
Bækkenvæggen består af M obturatorius internus og M piriformis

Fascia pelvis parietalis er fortsættelse af fascia obturatorius fra fascia transversalis og fascia iliaca, som beklæder bækkengulvet og bækkenvæggen

Fascia pelvis visceralis er fortsættelse af fascia pelvis parietalis, som beklæder bækkeorganerne