NYRE-ENDO-REPRO MAK/MIK ANATOMI Flashcards
Beskriv nyrernes beliggenhed og topografi
Regio lumbalis, bagerste bugvæg
Ligger ud fra T12, L1 og L2 (liggende)
Højre nyres bagflade krydser costa 12, samt ligger lavere pga. leveren
Venstre nyres bagflade krydser costa 11-12
Beskriv nyrernes relationer (+ tegn)
Øvre pol
- Diafragma
- Højre binyrer på højre nyre
- Venstre binyrer på venstre nyre
Højre nyre fortil
- Lever
- Flexura coli dextra (lateralt)
- Pars descendens duodeni (medialt)
Venstre nyre fortil
- Milt, flexura coli sinister og colon descendens (lateralt)
- Ventrikel, jejunum og pancreas (medialt)
Begge nyrernes baglade
- Costa 11 (HØ) og costa 11-12 (VE)
- M psoas major, M quadratus lumborum
og M transversum abdominalis
- N subcostalis (øverst), N iliohypogastricus
(midten) og N ilioinguinalis (nederst)
Beskriv nyrernes ydre struktur og indre struktur
Ydre struktur
- Rødbrunlig + glat - bønneformet
- Øvre pol og nedre pol
- Forfladen vender fremad og lidt lateralt
- Bagfladen vender bagud og lidt medialt
- Lateralkanten er konveks
- Medialkanten er konkav
- Hilum renale er medialt
- Nyrestilken passerer gennem hilum renale
Indre struktur
- Cortex renalis (bark) danner en ydre skal
- Columnae renales adskiller nyrepyramider
- Medulla renalis (marv) danner central del
- Nyrepyramider m. papillae renales
- Sinus renalis er hulrum i nyre hilum
= pelvis renalis, calcies og nyrestilk
Beskriv nyrernes karforsyning
Aorta
> A renalis indgår i nyrestilken til nyren
> 5 segmentarterier deles i hilum renalis
> Aa interlobares løber i nyre parenkymet
> (mikroskopisk)
Beskriv pelvis renalis (nyrebækkenet)
Begynder i sinus renalis fra papillae renales i nyrepyramidernes apex
Calcies renales minores er bægerformede rør der modtager urin fra nyrepapil
Calcies renales majores (2-3 stk.) er sammenløb af calcies renales minores
Pelvis renalis er tragtformet sammenløb af calcies renales majores, som løber bag V renalis og A renalis
Beskriv ureter (urinleder)
25-30 cm langt muskuløst rør
Fortsættelse af pelvis renalis ud fra nedre nyrepol og udmunder i urinblæren
Pars abdominalis løber til linea terminalis
Pars pelvica løber til urinblæren
Beskriv pars abdominalis, ureter, forløb og relationer
Højre ureter
- M psoas major og A iliaca externa
(posterior)
- Vena cava inferior, truncus sympatikus og
lnn. lumbales (medialt)
- Colon ascendens (lateralt)
- Peritoneum, pars descendens duodeni og
vasa colica (anterior)
Vasa testicularia (XY) / vasa ovacaica (XX)
Venstre ureter
- M psoas major og A iliaca communis
(posterior)
- Aorta, truncus sympatikus og lnn.
lumbales (medialt)
- Colon descendens (lateralt)
- Peritoneum og vasa colica (anterior)
Vasa testicularia (XY) / vasa ovacaica (XX)
Beskriv pars pelvica, ureter, forløb og relationer
Parietale forløb mod bækkenvæg
- A iliaca interna, N obturatorius og vasa
obturatorius
Viscerale forløb hos manden
- Rectum, vesicula seminalis og ductus
deferens
Viscerale forløb hos kvinden
- Ovarie, lig. latum uteri, cervix uteri, A
uterina og vagina
Beskriv vesica urinaria (urinblæren) ydre struktur og indre struktur
Ydre struktur
- Apex ligger fortil over symfysen
- Fundus (bund) vender bagud og nedad
- Corpus ligger i lille bækken bag symfysen
= én superior side + to inferolaterale sider
- Cervix (hals)
Indre struktur
- Blærevæg = slimhinde, stærkt foldet
- M detrusor vesicae (blæremuskulatur)
- Ostium ureteris er ureters indmunding
- Ostium urethra internum er urethras
interne udmunding, i forhold til symfysen
ligger den ud fra (XY) og under (XX)
- Trigonum vesicae indgår i fundus, ligger
mellem ostium ureteris (øvre hjørner) og
ostium urethra internum (nedre hjørne)
Beskriv vesica urinaria (urinblæren) relationer
Mand
- Apex ligger ud fra symfysen
- Fundus = rectum, ductus deferens og
vesicula seminalis
- Corpus = ileum, colon sigmoideum,
M obturatorius internus og M levator ani
- Cervix = prostata
Kvinde
- Apex ligger under symfysen
- Fundus = cervix uteri og vagina
- Corpus = ileum, colon sigmoideum,
corpus uteri, M obturatorius internus og
M levator ani
Beskriv gl. suprarenales morfologi og struktur
Vægt = 15 g (tilsammen)
Overflade = glat og foldet, dog blød
Højre binyrer er pyramideformet og placeret på højre nyres øvre pol
Venstre binyrer er halvmåneformet og placeret på venstre nyres øvre nyrepol og øvre del af medial kanten
Beskriv gl. suprarenales relationer
Højre binyre
- Øvre nyrepol (inferior)
- Diafragma (superior)
- Lever og duodenum (anterior)
- Vena cava inferior (medial)
Venstre binyre
- Øvre nyrepol og medial kant (inferior)
- Diafragma (superior)
- Ventrikel, pancreas, A splenica (anterior)
Beskriv hypofysen opbygning
Størrelse = 12x8 mm
Vægt = 0,5 g
Lejret i sella turcica, forsænket i os sphenoidale gennem diafragma sellae
Hypofysestilk hæfter til tuber cinereum
- Neuralstilk er fortsættelse af pars nervosa
- Pars tuberalis omringer neuralstilk
Adenohypofyse (anterior del, rød og blød)
= pars tuberalis + intermedia + distalis
Neurohypofyse (posterior del, hvid og fast)
= pars nervosa + neuralstilk
Beskriv adenohypofysen histologisk
Pars tuberalis er et tyndt lag celler omkring neuralstilken
Pars intermedia ses i føtallivet, men forsvinder efter fødslen
Pars distalis udgør størstedelen og cellerne er arrangeret omkring kapillærnet
- FS celler er støtteceller og har parakrine
funktioner med inhiberende indflydelse
- Kromofile celler = acidofile og basofile
- Kromofobe celler er tidligere kromofile
celler, men har udskilt deres granula
Beskriv neurohypofysen histologisk
Neuralstilk
Pars nervosa
- Pituicytter er støtteceller med udløbere
- Umyelinerede nervefibre udgør den
hypotalamus-hypofyse bane
Beskriv gl. thyroidea makroskopisk
Størrelse = 5x2x2 cm
Vægt = 20 g
Udseende = rødbrun og blød
Lapperne er lokaliseret ud for cartilago thyroidea, lateralt for nedre larynx og øvre trachea
Isthmus forbinder sidelapperne fortil
Beskriv gl. thyroidea histologisk
Follikulære celler er kubiske og arrangeret i skiftende højde i follikler
C-celler er ovale og lysere, samt ligger basalt for follikulære celler i follikler
Kolloid er hulrum dannet af follikler, indeholder thyroglobin, og består af et tydeligt enlaget cellelag
Beskriv gl. parathyroideae makroskopisk
Størrelse = 5x3 mm
Vægt = 130 g
Udseende = Små, ovale, gulligbrunlig
Kirtlerne er lokaliseret på bagsiden af gl. thyroidea
Beskriv gl. parathyroideae histologisk
Hovedceller udgør størstedelen af vævet, findes som hvilende og aktiv i forhold til produktion af PTH, og er ikke speciel velafgrænset
Oxyfile celler kan være arrangeret enkelvis eller i klynger, men er større med små kerner og tydelig afgrænset
Beskriv gl. suprarenales makroskopisk
Størrelse = 1x3x5 cm
Vægt = 10 g
Lokaliseret på bagerste bugvæg ved nyrernes øvre nyrepol
Binyrerne består af binyrebarken (90%), som underinddeles i zona glomerulos, zona fasciculata og zona reticularis, og binyremarven (10%)
Beskriv gl. suprarenales histologisk
Zona glomerulos indeholder små celler med runde kerner arrangeret i grupper eller buede arkader
Zona fasciculata indeholder store celler med lyse centrale kerner arrangeret i søjler
Zona reticularis indeholder cylinderformet celler arrangeret i strenge
Medulla indeholder lyse celler med adrenalin og mørke celler med noradrenalin
Beskriv penis makroskopsik
Glans udgør den perifere ende af corpus spongiosum, hvor huden er tynd og stram ved undtagelse af forhuden, der trækkes tilbage under erektion
Ostium urethra eksternum er den ydre udmunding af urethra
Corona glandis og collum glandis adskiller glans og corpus
Corpus består af corpus spongiosum og corpora cavernosum, som adskilles medialt af dorsum penis (fure)
Facies urethralis er urethras longitudinale fremspring
Radix består af corpus spongiosum og corpora cavernosum, men “forsvinder” ind i kroppen
Bulbus penis er starten af corpus spongiosum, hvor urethra løber ind
Crura penis er starten af corpora cavernosum
Beskriv penis lag
Hud:
Tynd og forskydelig, pigmenteret, pubeshår, sved- og fedtkirtler
Fascia penis superficialis:
Glat muskulatur i længde- og skråt forløb
Løst bindevæv:
Indeholder V dorsalis penis superficialis
Fascia penis profunda:
Elastiske fibre styrker laget
Indeholder N dorsalis penis, A dorsalis penis og V dorsalis penis profunda
Tunica albuginea:
Tyk, fast og fibrøs bindevævslag
Det kavernøse væv:
Glat muskulatur med kapillærnetværk
Indeholder urethra i corpus spongiosum og A profunda penis i corpora cavernosum
Beskriv skrotum makroskopisk og lag
Udgøres af to testes med tilhørende epididymis adskilt af septum testis
Hud:
Tynd og pigmenteret, pubeshår, sved- og fedtkirtler
Tunica dartos:
Glat muskulatur m. temperatur regulering
Løst bindevæv:
Kar og nerver til huden
Beskriv testis makroskopsik
Størrelse = 2x3x4 cm
Vægt = 25-30 g (tilsammen)
Udseende = Glat og blank, fast og elastisk
Medial kant
Lateral kant
Øvre pol hænger i funiculus spermaticus
Nedre pol hæfter til skrotum bund
Beskriv epididymis makroskopisk
Lokaliseret på testis bag- og lateralflade
Caput epididymis udgør øvre del, som er forbundet til testis øvre pol via ductuli efferentes testis
Corpus epididymidis er midterstykket og løber lateral nedad langs testis, som holdes adskilt af sinus epididymidis
Cauda epididymidis er nedre del, som er forbundet til testis nedre pol via løst bindevæv
Beskriv testis og epididymidis hinder
Fascia spermatica externa:
Tynd bindevævshinde
Fascia cremasterica:
Tynd fibrøs hinde
Indeholder M cremaster
Fascia spermatica interna:
Stærk fibrøs hinde
Tunica vaginalis testis:
Lamina visceralis beklæder testis tunica albuginea, undtagen bagkanten
Lamina parietale beklæder testis overflade, undtagen bagkanten
Sinus epididymidis er spalterummet der opstår mellem lamina visceralis og lamina parietalis
Beskriv testis og epididymis indre strukturer
Tunica albuginea ligger som en kapsel omkring testis og udsender septae indad, så testis opdeles, der samles bagtil
I testis foregår spermatogenese i tubuli seminiferi contorti, som fortsætter i tubuli seminiferi recti mod udførelsesgangen og overgår til rete testis inden de forlader
I epididymidis fortsætter kanalerne i ductuli efferentes i caput epididymidis, som fortsætter i ductus epididymidis i caput epididymidis
Ductus deferens (sædleder) fører væk fra skrotum
Beskriv testis og epididymidis, samt spermatogenese histologisk
Leydigceller, testosteron producerende, er store celler i interstitielle væv
Myoide celler, flade, ved basalmembranen
Sertoliceller, cylindriske med stor kerne, fagocytose, støtter, forsyner med næring og danner blod-testis barrieren
A spermatogonium, stamcelle, ligger i kontakt med basalmembran og deler sig til både A og B spermatogonier
B spermatogonium er første den første differentieret celle og deler sig både til B spermatogonier og primær spermatocytter
Primær spermatocytter, diploide, er i første meiose deling, profase, i 22 dage
Sekundær spermatocytter, haploide, er i anden meiose deling og deles hurtig
Spermatider, haploide, er næsten færdig og ligger tæt på lumen
Spermatozoer er aktive celler i lumen, de består af et hoved med kerne og hale der gør sædcellen i stand til at bevæge sig
Beskriv ductus deferens makroskopisk og dets forløb
Størrelse = 30-40 cm
Funktion = Transport af spermatozoer
Cauda epididymis overgår på testis bagkant til ductus deferens, som ascenderer ind i funiculus spermaticus ved øvre pol, løber ind i anulus inguinales superficialis, gennem canalis inguinales og ud af anulus inguinales profunda
Slår krog om A/V epigastrica inferior, descenderer langs bækkenvæggen til det lille bækken, hvor den ender mellem fundus vesica og rectum ved prostata overkant
I prostata overgår til ampulla deferentis, der løber sammen med vesicula seminalis og fortsætter som ductus ejaculatorius
Beskriv ductus ejaculatorius makroskopisk og forløb
Størrelse = 2 cm
Descenderer gennem prostata og ender i urethra pars prostatica
Beskriv sædvejene mikroskopisk
Tubuli seminiferi contorti
>
Tubuli seminiferi recti:
Sertoliceller - lav cylindrisk epitel
>
Rete testis:
Flad kubisk epitel
>
Ductuli efferentes:
Lumen - guirlande formet
Lamina epithelialis - enlaget cylinderepitel
Tunica muscularis - cirkulær glatmuskulatur
>
Ductus epididymidis:
Lumen - afrundet og åbenstående
Lamina epithelialis - høj pseudolagdelt epitel med hovedceller til modning og basalceller (hovedceller stamceller)
Tunica propria - løst bindevæv
Tunica muscularis - indre cirkulær muskellag og ydre longitudinelt muskellag
>
Ductus deferens:
Lumen - stjerneformet
Lamina epithelialis - pseudolagdelt
Lamina propria - løst bindevæv
Tunica muscularis - indre og ydre longitudinelt, samt cirkulær mellem lag
Tunica adventitia - løst bindevæv
>
Ductus ejaculatorius:
Lumen - tynd og foldet
Lamina epithelialis - enlaget pseudolagdelt
Laina propria - elastiske fibre
Tunica muscularis - fibromuskulær
Beskriv vesicula seminales makroskopisk
Størrelse = 4x1,5 cm
Volumen = 2 ml
Løber bagom fundus vesicae og under ampulla deferentis mod basis prostata, hvor den løber sammen med ductus deferens til ductus ejaculatorius
Beskriv vesicula seminales histologisk
Lamina epithelialis - pseudolagdelt
Lamina propria - tynd bindevæv
Tunica muscularis - indre cirkulært lag
ydre longitudinelt lag
Tunica adventitia - bindevæv
Beskriv Cowperske kirtler makroskopisk og histologisk
Lokaliseret bag bulbus penis, hvor den udmunder i pars bulbus urethra
Endestykker er overvejende mukøs og enlaget kubisk med basale flade kerner
Udførelsesgang er enlaget epitel i små gange og udvikles til flerlaget cylinderepitel i større gange
Beskriv prostata makroskopisk
Størrelse = 2x3x4 cm
Vægt = 15-25 g
Udseende = glat, grårødlig, elastisk
Indeholder passage af to ductus ejaculatorius, posterior, og urethra, anterior
Består af apex nedadtil, basis opadtil, bagflade og to sideflader
Inddeles i lobus anterior, posterior, dexter, sinister og medius
Beskriv prostata logens relationer og lag
Relationer:
Foran - symfysen
Bagflade - ampulla ductus deferens,
vesicula seminales og rectum
Lateral - Mm levator ani,
lig. puboprosaticum
Basis - cervix vesica
Apex - diafragma urogenitale
Lag:
Fibrøs kapsel –> fedt –> venøs plexus prostaticus –> fascia prostatica –> logens vægge
Beskriv prostata histologisk
Stroma = kapsel, glat muskulatur, kar
Parenkym = tubulo-alveolære kirtler
Periurethral mucosa kirtler, centrale submucosa kirtler og perifere hovedkirtler udmunder i urethra
Beskriv urethra masculina makroskopisk
Størrelse = 15-20 cm, S-formet
Pars prostatica forløber 2,5 cm fra ostium internus urethra til diafragma urogenitale
Pars intermedia forløber 2 cm fra diafragma urogenitale til bulbus penis
Pars spongiosa forløber 10-15 cm fra bulbus penis, gennem corpus penis til glans penis og udmunder i ostium eksternum urethra
Beskriv urethra masculina histologisk
Pars prostatica:
Lamina epithelialis - urothel
Lamina propria - løst bindevæv
stærkt vaskulariseret
Tunica muscularis - longitudinelt fra blæren
Pars intermedia:
Lamina epithelialis - pseudolaget cylinder
Lamina propria - løst bindevæv
Tunica muscularis - longitudinelt glat lag
M sphincter urethra eksternum: tværstribet
Pars spongiosa:
Lamina epithelialis - pseudolagdelt
Beskriv ovarierne makroskopisk
Størrelse = 4x2x1 cm
Vægt = 12-15 g
Udseende = puklet, arret, hvidlig
Lokaliseret i det lille bækken og fossa ovarica mellem A iliaca externa og A iliaca interna, anterior for ureter og under linea terminalis
Medial kant og lateral kant
Margo liber - tarmslyng
Margo mesovaricus - mesovariet
Øvre pol - fimbriae tubae
lig. suspensorium ovarii
Nedre pol - lig. ovarii proprium
Hilum
Æggeleder begynder ved margo mesovaricus, krydser over øvre pol og følger margo liber
Beskriv ovariefollikel histologisk
Primordial follikel = primær oocyt og omgivende epitel
Oocyt er stor og rund med excentrisk kerne
Follikulære celler er arrangeret i et lag omkring
Primær follikel = moden primordial follikel
Zona pellucida adskiller granulosaceller og oocyt
Basalmembran adskiller granulosaceller og omgivende bindevæv
Theca folliculi indeholder theca celler
Sekundær follikel = follikel og antrum
Zona pellucida adskiller granulosaceller og oocyt
Granulosaceller omgiver oocyt og antrum folliculi, væske fyldt hulrum
Basalmembran adskiller granulosaceller og omgivende bindevæv
Theca folliculi indeholder theca interna, østrogen producerende, og theca externa, bindevæv og muskelceller
Graafsk follikel = moden follikel
Zona pellucida adskiller granulosaceller og oocyt
Granulosaceller danner corona radiata omkring frie oocytter
Basalmembran adskiller granulosaceller og omgivende bindevæv
Theca folliculi indeholder theca interna og theca externa
Beskriv oogenese
Oogonier, diploide , er stamceller og dannes i føtallivet
De kan enten deles til sig selv eller undergår profase i første meiose deling
Primær oocyt, diploide, indtræder et hvilestadium i føtallivet, men efter puberteten vil første meiose deling fuldføres
Sekundær oocyt, haploid, kan enten forblive ubefrugtet og stoppe deling i metafase, eller ved befrugtning fuldføre anden meiose deling
Beskriv tubae uterina makroskopisk
Størrelse = 10-12 cm
Udseende = glat, blød, muskulær
Infundibulum udgør første del, som består af ostium abdominale tubae uterina (åbningen), fimbriae tubae (små frynser) og fimbria ovarica (store frynser)
Ampulla udgør “flaskehals”-delen
Isthmus udgør mellemstykket
Pars uterina udgør indmundingen til livmoderen, som består af ostium uterinum tubae uterina
Æggelederen forløber horisontalt fra livmoderen, følger margo mesovaricus og runder ned langs margo liber
Æggelederen ligger i relation til tyndtarmslynger, rectum, colon sigmoideum, vesica urinaria og ureter
Ovariet er ophængt til livmoderen via lig. ovarii proprium, lig. latum uteri og mesosalpinx
Æggelederen er ophængt via lig. suspensorium og mesosalpinx
Beskriv uterus makroskopisk
Størrelse = 8x5x2,5 cm
Vægt = 40-50 g
Udseende = pæreformet, hul, glat, blank
Corpus udgør øvre 2/3 del og bredde del:
Fundus danner den øvre bund og ligger i relation med tyndtarmsslynger
Fascia vesicales vender frem- og nedad, hvor den er i relation med vesica urinaria
Fascia intestinales vender bag- og opad, hvor den er i relation med colon
Laterale kanter
Slimhinden har en glat overflade
Lumen er trekantet
Isthmus udgør mellemstykket og er en indsnøring mellem corpus og cervix
Cervix udgør nedre 1/3 og smalle del:
Portio supravaginalis cervicis er øvre 2/3 og ligger i relation med fundus vesica, rectum, excavatio rectouterina og ureter
Portio vaginalis er nedre 1/3
Ostium uteri er åbningen mellem vagina og cervix
Slimhinden har en ru overflade
Lumen er tenformet
Beskriv uterus histologisk
Endometrium:
Enlaget cylinderepitel m. kirtler, sekretoriske celler og cilliebærende celler
Stratum functionale afstødes hver cyklus
Stratum basale er en regenerations zone
Spiralarterier overorden fra A iliaca interna danner kapillærnet i stratum functionale og stratum basale, der forlænges før ovulation og afstødes ved menstruation
Myometrium:
Indre longitudinelt lag, midt cirkulært lag og ydre longitudinelt lag
Perimetrium:
Mesothel m. submesothelialt bindevæv
Beskriv cervix uteri histologisk
Endometrium:
Portio supravaginalis har enlaget højt cylinderepitel m. cilliebærende celler og sekretoriske celler
Portio vaginalis har flerlaget pladeepitel m. en glat slimhinde
Grænsezone mellem portio supravaginalis og portio vaginalis
Myometrium:
Indre longitudinelt lag, midt cirkulært lag og ydre longitudinelt lag
Perimetrium:
Mesothel m. submesothelialt bindevæv
Beskriv vagina makroskopisk
Størrelse = 7-10 cm
Udseende = H-formet tværsnit
Slimhinde = tyk, fast
Labium anterior og labium posterior fra portio vaginalis danner fornix vaginae anterior, posterior og lateral i øvre del af vagina
Slimhinden er kendetegnet ved rugae vaginalis (fortætninger), columnae rugarum anterior og posterior, samt carina urethralis vaginae, hvor urethra løber fortil
Fortil relation til ureter, fundus og cervix vesica, samt urethra
Bagtil relation til excavatio rectouterina og rectum
Lateral relation til levatorspalte og diafragma urogenitale
Beskriv kvindens ydre kønsorganer
Mons pubis:
Fedtfyldt region foran symfysen m. pubeshår
Labia major pudendi = store kønslæber:
Fedtfyldt hudvolde der mødes fortil i commissura anterior og bagtil i commissura posterior
Labia minora pudendi = små kønslæber:
Tynd hudvolde indenfor labia majora
Klitoris = 6-7 cm erektilt organ:
Glans clitoridis udgør det frie “hoved”
Corpus clitoridis
Crura clitoridis udgør “ben”
Bulbus vestibuli = erektilt væv bag klitoris
Beskriv placenta
Måler 16-20 cm i diameter ved fuldbåren
Hæfter typisk til corpus uteri for- eller bagvæg
Udgøres af den maternelle flade og føtale flade, der er dækket af amnion og hæfter til navlesnoren, som er en 50 cm snor beklædt med amnion også og indeholder Aa umbiliaces og V umbiliaces
Beskriv placentabarrieren histologisk
Tidlig placenta før uge 20 - 6 lag:
1. Syncytiotrofibroblast er et tykt lag uden
tydelige celleafgrænsninger
2. Cytotrofoblast er kubisk epitel
3. Cytotrofoblast basalmembran
4. Løst bindevæv m. føtale kapillærer
5. Endothel basalmembran
6. Endothel er fladt epitel
Sen placenta efter uge 20 - 5 lag:
1. Syncytiotrofibroblast
2. Syncytiotrofibroblast basalmembran
4. Løst bindevæv m. føtale kapillærer
5. Endothel basalmembran
Beskriv urethra femina makroskopisk
Størrelse = 4 cm
Ostium internus urethra
Ostium externus urethra
Urethra descenderer langs vaginas forvæg, gennem diafragma urogenitale og lukkes af M sphincter urethra externum
Beskriv pelvis makroskopisk
Bækkenet inddeles i det store bækken, der ligger superior for linea terminalis, og det lille bækken, der ligger inferior for linea terminalis og superior for diafragma pelvis
Bækkenet består af os sacrum, os illium, os ischium, os pubis og symfysen
Diafragma pelvis udgør bækkengulvet, som består af M pubococcygeus, M iliococcygeus, M coccygeus og bindevæv
Bækkenvæggen består af M obturatorius internus og M piriformis
Fascia pelvis parietalis er fortsættelse af fascia obturatorius fra fascia transversalis og fascia iliaca, som beklæder bækkengulvet og bækkenvæggen
Fascia pelvis visceralis er fortsættelse af fascia pelvis parietalis, som beklæder bækkeorganerne
