Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Anatomi og Fysiologi :-) > Nrvecellen > Flashcards

Nrvecellen Flashcards

1
Q

CNS Anatomisk inddeling

A

Centralnervesystemet (CNS), omfatter Hjernen, encephalon, og rygmarven, medulla spinalis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

PNS fysiologisk-funktionel inddeling

A
  1. Det sensoriske nervesystem (fra PNS til CNS)
  2. Det somatiske nervesystem. Ud til tværstibede muskler. Viljebestemt
  3. Det autonome nervesystem (selvregulerende)-det regulerer funktion af de indre organer. Delt i 2 : sympaticus, parasympaticus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

CNS hovedfunktioner

A
  1. Sansning/Sensoriske funktioner
  2. Motoriske funktioner: Styring af muskler og kirtler
  3. Kognitive funktioner (at lære/planlægge, forestiling, hukommelse )
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

PNS Anatomisk inddeling

A

12 par hjerne nerver

31 par spinal nerver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Sensoriske impulse

A

Afferente

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Det sensoriske nervesystemer

A

Det sensoriske nervesystem:

  • sanseceller ud i kroppen/og ved indre organer
  • sender besked via de sensoriske nervefibre fx. lugtesans, følesans, smage sanse, fra indre organer

Sensoriske impulser afferente

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Det somatiske nervesystem

A
  • Motoriske impulser: Efferente
  • nerveimpulser ud til den tværstribede muskulatur
  • vilje bestemte
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Det autonome nervesystem

A

Motoriske: efferente impulser. Nu går de til kirtler og glatmuskulatur, hjertemuskulatur

Det autonome nervesystem deler sig i sympatiske og parasympatikse nervesystem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Sympaticus

A
  • aktiveres når vi skal overleve, i kamp, flugt, frygt
  • minutvolumet øges
  • respiration frequencen stiger
  • dilation af arterioler til de arbejdende muskler
  • huden og fordojelses organer kontraktion af arterioler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Parasympaticus

A
  • dominerer i fred og ro
  • minutvolumet sænkes
  • Hjertebanker stiller og rolight
  • blodet sendes til fordojelsenns organer og til huden
    *
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Mave/tarm nervesystemet (enteriske nervesystem)

A
  • nerver i mavetarm systemen
  • bakterier stimulerer
  • forbindelse med hjernen
  • mavefornemmelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Nervesystem

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Neuron

A
  • nerveceller, neuroner
  • de fleste kan ikke dele sig
  • høj metabolisme/stofskifte dvs. mange mitokondrier (producerer energi)
  • reagire på stimuli/ irritamenter
  • dele info om irritamenter til CNS (maiceller)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Nerveceller

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Nervecellens anatomi

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Funktion Cellekrop med dendritter

A
  • Cellekroppen indeholder alle de «almindelige» organeller.
  • Dendritterne modtager information fra andre nerveceller via synapser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Funktion: Akson med myelin

A
  • Det er den elektriske spænding i hilus-området som bestemmer om et nervesignal sendes mod nerveenden
  • Nervesignalet sendes langs et akson
  • Myelin er som isolation på en ledning og øger nervesignalets hastighed
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Nerveende med transmittersubstans

A
  • Når nervesignalet når nerveenden vil dette frigøre vesikler som indeholder transmittersubstans til en kemisk synapse
  • endeknopper –>Synapse>> Forbindelser til Nerveceller, Kirtler, Muskler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Nerveceller (neuron)

A
  • En type celle i nervesystemet som indsamler, bearbejder og overfører information i form af nervesignaler.
  • Nervecellen består af en cellekrop, flere dendritter og et akson som afsluttes med nerveender.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Synapser

A

Synapser er kontaktpunkter hvor nerveceller kan kommunikere eller overføre information til andre nerveceller, muskelceller eller kirtelceller. Signalerne overføres kemisk over en
synapsespalte ved hjælp av transmittersubstans.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Nervefiber

A

Nervecellens akson med omsluttende myelinskede.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Nerve

A

En nerve består af flere aksoner (nervefibre) fra forskellige
nerveceller som samles i et bundt. Samme nerve kan lede både
sensoriske, motoriske og autonome nervesignaler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Nervecellens opbygning

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Myelin

A

Myelin øger ledningshastigheden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hillus

A

Hilusområdet betyder «hals» og
markerer det område hvor aksonet
udgår fra cellekroppen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Nervevæv

A

Nervevæv = nerveceller + støtteceller

Neuroner (nerveceller)
• Speciel konstruktion tilpasset både netværkskommunikation og
superhurtig signaloverførsel over større afstande langs aksoner

Gliaceller (støtteceller)
• Giver mekanisk støtte til nervecellene
• Forsyner nervecellerne med oxygen og ernæring
• Øger nerveledningen og påvirker signaloverførsel i synapserne
• Bekæmper indtrængere og håndterer døde nerveceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Støttevæv

A

PNS: Schwannske celler der danner myelinskede

CNC: gliaceller deles i :

  • dem der danner myelinskede i CNS (oligodendrocyte)
  • danner blod-hjernebarrierer (astrocytter)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Gliaceller i CNS

A

Astrocytter
• Mekanisk støtte og vigtig del af blod-hjerne-barrieren
• Kontrollerer CNS´ kemiske miljø
• Omslutter synapserne og påvirker kommunikationen?

Oligodendrocytter
• Producerer myelin i CNS

Mikroglia
• Immunceller i CNS (fungerer som makrofager)

Ependymceller
• Producerer cerebrospinalvæske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Gliaceller i PNS

A

Det perifere nervesystemet (PNS)

  • Schwannske celler
  • • Producerer myelin i PNS
  • Satellitceller
  • • Fungerer som astrocytter i PNS?
30
Q

Gliaceller

A
31
Q

Myelin

A
  • *Specialiserede gliaceller producerer myelin**
  • Schwannske celler i PNS
  • Oligodendrocytter i CNS

• Myelin består af flere fosfolipidlag viklet omkring aksonet
• Når aksonerne er myeliniserede kan nervesignalerne
(aktionspotentialet) «hoppe» mellem de ranvierske indsnøringer, i stedet for at forplante sig langsomt via ionkanaler langs aksonet

Myelin øger ledningshastigheden fra ca. 2 m/s til ca. 100 m/s

Opskrift på myelin:

  • Ca. 45 % fedt
  • 40 % vand
  • 15 % protein
32
Q

Blod-hjerne-barrieren (BBB)

A
33
Q

Blod-hjerne-barrieren (BBB)

A

Sikrer streng kontrol af hvad der kan passere fra
kapillærer til cerebrospinalvæsken (CSF) og hjernevævet

Der er tre hovedårsager som muliggør dette:

  1. Astrocytternes endefødder
  2. Tight junctions mellem kapillærernes endotelceller
  3. Selektive transportkanaler til hjernevævet
34
Q

Grå og hvid substans

A
35
Q

Forklar gliacellernes forskellige funktioner i nervesystemet

A
36
Q

Forklar gliacellernes forskellige funktioner i nervesystemet

A

Forklar gliacellernes forskellige funktioner i nervesystemet
Gliaceller fungerer som støtteceller i både det centrale og det perifere nervesystem, men har
også aktive funktioner
Overordnet giver gliacellerne både mekanisk støtte (som et stillads) og sikrer et stabilt og sterilt
kemisk miljø omkring nervecellerne 12
• Myelinproducerende gliaceller
Øger aksonernes ledningshastighed ved at fungere som et isolerende fedtlag som kaldes myelin
• Astrocytter
Del af blod-hjerne-barrieren i CNS og kontrollerer dermed også aktivt det kemiske miljø
Påvirker sandsynligvis overførsel af signaler i mange synapser
• Mikroglia
Fungerer som makrofager (immunceller) i CNS
• Ependymceller
Producerer cerebrospinalvæske i CNS
• Satellitceller
Findes i PNS, men funktionen er ikke kendt
PNS: Schwannske celler
CNS: Oligodendrocytter

37
Q

Gør rede for myelins funktion i kroppen

A
38
Q

Lav en enkel oversigt som forklarer både den anatomiske
og funktionelle inddeling af nervesystemet.

A
39
Q

Nervesystemets hovedtræk og hovedopgaver

(anatomi og fysiologi)

A
40
Q

Membranpotentialet = hvilepotentialet

A

pumpe
1. Na+/K+-
pumpen skaber og vedligeholder en kemisk gradient* over cellemembranen, med meget Na+
ekstracellulært og meget K+ intracellulært.
2. I cellemembranen er der specielle lækagekanaler for kalium, som kun slipper K+ gennom cellemembranen.
3. K+ vil følge sin kemiske gradient og lækker ud af cellen. Når positivt ladede ioner dermed lækker ud, opstår
der en spændingsforskel på tværs af membranen. (Overskud af positiv ladning langs ydersiden i et tyndt lag,
og tilsvarende negativt lag langs indersiden.)
4. Den negativt ladede inderside vil nu begynde at trække K+ tilbage ind i cellen pga. den elektriske gradient
(Positiv ladning trækkes mod negativ ladning).
5. Der opstår en balance mellem den kemiske gradient og den elektriske gradient. I denne balancetilstand,
hvor lækage ud og ind er konstant, vil spændingsforskellen måles til -80 mV, og det er dette vi kalder
hvilemembranpotentialet.

41
Q

Membranpotentialet = hvilepotentialet

A
42
Q

Membranpotentialet = hvilepotentialet

A
  • Positiv udenfor cellen
  • Negativ inde i cellen
  • 25% procent af vores inergi
  • voltmeter måler hvilemembranpotentialet på -70 mv (måler på indeside og udesider af cellemembran)
  • minus siger, at cellemembrannen er negativ på indvendig side (negative proteiner)
    *
43
Q

Membranpotentialet = hvilepotentialet

A

en elektronisk spændingsforskel over cellemembraner skyldes uens fordeling af ioner

Ektracellulært: Mange Na ioner

Intracellulært: Mange K ioner

Koncentrationen af K+ er meget højere inde i cellerne end udenfor.

Koncentrationen af Na+meget højere uden for celler

Denne forskel skyldes bl.a. Na+/K+-pumpen, der findes i cellemembraner. Pumpen flytter to K+ ind i cellerne, mens den flytter tre Na+ ud.

44
Q

Membranpotentialet

A

Membranpotentialet er en elektrisk spændingsforskel mellem indersiden og ydersiden af cellemembranen.

Alle celler i kroppen, ikke bare neuroner, har et membranpotentiale.

Spændingsforskellen opstår, fordi der er en uens fordeling af ioner, og dermed ladninger, på de to sider af cellemembranen.

45
Q

En Nerveimpuls i et punkt= aktionspotentiale

A
46
Q

En Nerveimpuls i et punkt= aktionspotentiale

A

Na+-kanaler åbnes på det sted, hvor nervecellen blev stimuleret.

Gennem de åbne Na+-kanaler strømmer Na+ ind i nervecellen. Der strømmer så meget Na+ ind, at cellen præcis dér, hvor kanalerne er åbne, bliver positiv på indersiden og negativ på ydersiden af membranen (figur 11.6b ).

Det lille stykke negativt ladet yderside tiltrækker positive Na+ fra naboområderne.

Dette stimulerer Na+-kanalerne i naboområdet til at åbne sig (figur 11.6c), så mange Na+ strømmer ind i nervecellen på dette sted. Derfor bliver der kortvarigt negativt ladet på ydersiden her; dvs. impulsen har flyttet sig lidt ned langs nervecellens membran.

47
Q

Synapse

A

En synapse er et sted, hvor et neuron overfører impulser til en anden celle.

Impulser, der udbredes i et neuron, ankommer på et tidspunkt til enden af aksonet. Her skal impulsen påvirke en celle, fx en muskelcelle, så den trækker sig sammen, eller en svedkirtelcelle, så den danner og frigiver sved. Impulsen kan også påvirke et andet neuron til at sende impulsen videre, svarende til at forlænge en ledning med en forlængerledning.

Neuroner i forlængelse betegnes ofte nervebaner.

48
Q

Præ/postsynaptiske celler

A

Den celle, som impulsen kommer fra, kaldes den præsynaptiske celle (præ = før).

Den celle, der modtager impulsen, kaldes den postsynaptiske celle (post = efter).

Det præsynaptiske neurons akson forgrener sig ofte til flere grene, så det kan danne synapse med mange postsynaptiske celler. Aksonets endegrene er svulmet op og danner det, der kaldes en synapseknop (figur 11.8).

49
Q

Impulsoverførsel i synapsen

A

Når en impuls ankommer til enden af et akson, sker der følgende:

  • Der åbnes Ca2+-kanaler, og Ca2+ strømmer ind i aksonets yderste synapseknopper.
  • Ca2+ får vesikler med neurotransmitter til at tømme sig ud i synapsespalten.
  • Neurotransmittermolekylerne diffunderer over synapsespalten og binder sig til receptorer på den postsynaptiske celle.
  • Når der er bundet neurotransmitter til receptorerne, er der sendt signal til den postsynaptiske celle.
  • Postsynaptiske celler kan være neuroner, muskelceller eller kirtelceller.
  • Neurotransmittermolekylerne fjernes igen fra synapsespalten, idet de nedbrydes af enzymer eller pumpes tilbage i synapseknoppen.

2 typer neurotransmitter stoffer: fremmende og hæmmende synapser

50
Q

Inhibitoriske synapser

A

De har som funktion at hæmme eller reducere impulsoverførslen. Disse synapser kaldes inhibitoriske synapser og er med til at dæmpe og dermed justere aktiviteten i hjernen.

Den primære neurotransmitter i inhibitoriske synapser er gammaaminosmørsyre, GABA. Inhibitoriske synapser har også stor betydning i den del af nervesystemet, der registrerer smerte, hvilket uddybes her.

51
Q

Neurotransmittere

A
  • acetylkolin og noradrenalin er de mest udbredte i nervesystemet. andre er dopamin, serotonin og glutamat.
  • Hvert enkelt neuron kan kun danne og frigive én type neurotransmitter.
  • et neuron kan påvirkes af flere forskellige neurotransmittere, idet neuronet kan have receptorer til flere forskellige neurotransmittere.
52
Q

Gør rede for aktionspotentialet.

A

Gør rede for aktionspotentialet.
• Aktionspotentialet er nervecellernes måde at sende signaler på, og dermed nervesystemets måde at kommunikere på
• «Alt-eller-ingenting»-proces. Kan ikke ændre styrke, kun frekvens
• Aktionspotentialet er en elektrokemisk proces hvor cellens inderside ændres fra negativ til positiv ladning i løpet af et kort øjeblik, før
indersiden igen bliver negativ
• Aktionspotentialet udløses ved nervecellens tærskelverdi
(ca. - 40 mV)
• Ved tærskelverdien udløses to hændelser:
1. Umiddelbar åbning af «hurtige» spændingsstyrede Na+-kanaler gør at natrium strømmer ind og depolariserer cellen (gør indersiden positiv)
2. Forsinket åbning af «langsomme» spændingsstyrede K+ kanaler gør at kalium strømmer ud og repolariserer cellen (gør indersiden negativ igen)
• Fordi K+-kanalen også lukker sig langsomt får vi en kort refraktærperiode (hyperpolarisering) som hindrer nye aktionspotentialer i at vandre baglæns langs aksonet
• Efter aktionspotentialet går cellen tilbage til hvilemembranpotentialet

53
Q

Gør rede for aktionspotentialet.

A
54
Q

Ledning langs umyeliniserede og myeliniserede aksoner

A
55
Q

Aktionspotentialet: to hændelser ved tærskel

A
56
Q

Aktionspotentialet: to hændelser ved tærskel

A
  1. Ved tærskel åbnes «hurtige» spændingsstyrede Na+-kanaler
    - Natrium strømmer ind, og cellen depolariseres
    - Både kemisk og elektrisk gradient virker i samme retning, altså fra ydersiden og ind i cellen
    - Cellens inderside bliver positiv og kanalerne lukkes
  2. Lidt forsinket åbnes «langsomme» spændingsstyrede K+-kanaler
    - K+ strømmer ud og cellen repolariseres
    - Både kemisk og elektrisk gradient virker i samme retning, altså fra indersiden og ud af cellen
    - Cellens inderside bliver igen negativ og kanalerne lukkes (langsom lukning bidrager til refraktærperioden)
57
Q

Refraktærperioden

A

Refraktærperioden hindrer aktionspotentialet fra at vandre baglæns (retur) langs aksonet

58
Q

Hjernen

A

Hjernen, encephalon, kan anatomisk opdeles i:

  1. cerebrum, storhjernen
  2. cerebellum, lillehjernen
  3. truncus encefali/hjernestammen: inddeles i
    • midthjernen, mesencephalon hjernebroen,
    • pons den forlængede rygmarv,
    • medulla oblongata.

Fra hjernen udspringer 12 par hjernenerver

vejer 1500g, overflade 2200-2400 cm2; 100 mia myeliniserede aksoner

59
Q

Storhjernen

A

Storhjernen, cerebrum, udgør den største del af hjernen.

Den er delt i to halvdele, hemisfærer, med en fure.

Hver hemisfære tager sig af den modsatte halvdel af kroppen. Der er derfor forbindelse mellem de to hemisfærer i form af hjernebjælken, corpus callosum. Corpus callosum består af en masse aksoner fra neuroner, der forbinder de to hemisfærer med hinanden.

hjernenns overflade har mange folder, gyri,

Cortex cerebri er ikke glat, men foldet på overfladen Der er furer, sulci (ental: sulcus), og vindinger, gyri (ental: gyrus); større spalter, fissura.

  • Sulcus centralis
  • Sulcus lateralis
60
Q

Hjernens anatomiske opbygning

A
61
Q

Grå/Hvid substans i cortex cerebri

A

Cortex cerebri opdelt i en grå (somaer) og en hvid substans (axoner med myelinskæde)

den grå substans består af neuronernes cellekroppe, mange synapser og derfor mange funktioner.

hvid substans, hvor neuronernes udløbere bringer impulser til og fra hjernebarken. Langt de fleste af cerebrums cellekroppe findes i cortex, men dybere i cerebrums hvide substans findes andre grå områder, som varetager funktioner, der ikke er bevidste.

62
Q

Cortex cerebri/hjernebarken

Anatomi

A
  • pandelap eller frontallap, lobus frontalis
  • nakkelap, lobus occipitalis
  • isselap, lobus parietalis
  • tindingelap, lobus temporalis.
63
Q

Cortex cerebri /hjernebarken funktioner

A

Funktioner af præfrontal cortex

  • Analyse af sanseindtryk – tillæges betydning
  • emotionel kontrol
  • planlægning
  • forudse konsekvenser af handlinger
  • alle adskiller os fra dyrerne
  • motoriske centre (pladceret i gyrus præcentralis)
  • sensoriske centre (plaseret i gurus postcentralis)
  • syns centre (placeret i lobus occipitalis, nakkelapper)
  • hørecenter (placeret i tindingelappen)
  • lugtecenter (placeret i tindigelapperne)
  • brocas område (i venstre hæmisphere , frontal lap hos højre håndede) - formulering af tal og skrift
  • wernickes område (i v. temporal lap. kunne forstå tale og skrift for højrehånded), impressiv affasi
    *
64
Q

Thalamus

A
  • findes som væggende i 3 ventrikke
  • alle sensoriske impulser, dog ikke lugteimpulser
  • de sensoriske impulser fordeles til andre impulser i hjernen
    *
65
Q

Thalamus

A

Thalamus består af to grå områder, et i hver hemisfære. De to thalami ligger ind mod cerebrums midte.

Thalamus modtager alle bevidste sanseindtryk (undtagen impulser fra lugtesansen) og sender sanseindtrykkene videre til de rigtige områder i cortex cerebri, hvor sanseindtrykkene bearbejdes og opfattes.

Fra thalamus sendes sanseindtrykkene samtidig videre i den ubevidste del af hjernen til det limbiske system. I det limbiske system findes hukommelse for tidligere sanseindtryk, og sammen med hukommelsen ligger også en opfattelse af, om man synes godt eller ej om det enkelte sanseindtryk. Disse indtryk sendes til cortex cerebri, så sanseindtrykkene allerede er behæftet med følelser, når man bliver bevidst om dem.

66
Q

hypothalamus 4 centre

A

I hypothalamus findes fire centre:

  • Det vandbalanceregulerende center.
  • Det temperaturregulerende center.
  • Det appetitregulerende center.
  • Seksualcentret
67
Q

hypothalamus placering

A

Under hver thalamus ligger hypothalamus; hypo betyder under. Den ligger i midten af cerebrum under et væskefyldt hulrum (3. ventrikel). Hypothalamus er et lille område med meget stor betydning for flere af de basale, autonome processer, der er nødvendige for, at kroppen kan holdes i live. I hypothalamus findes fire centre:

Det vandbalanceregulerende center. Dette center regulerer kroppens vandindhold, så man, uanset hvor meget eller lidt væske man har indtaget eller har tabt gennem sved, opkast eller diarré, prøver at holde et passende indhold af vand i kroppen. Centret udfører denne funktion ved hjælp af hormonet ADH.

Det temperaturregulerende center. Det er vigtigt at holde en konstant temperatur på ca. 37 °C i kroppens indre, ligegyldigt hvor varmt eller koldt der er i omgivelserne, og hvor meget varme man danner i forbindelse med fysisk aktivitet. Centret udfører denne funktion ved at ændre energistofskiftet og varmetransporten mellem kroppen og omgivelserne.

Det appetitregulerende center. Det er vigtigt at få lyst til at spise, da det er indlysende, at man ellers kan dø af sult. Det appetitregulerende center består af et mæthedscenter og et sultcenter. Når blodsukkeret er højt, som det er efter et måltid, aktiveres mæthedscentret og hæmmer sultcentret. Efterhånden som blodsukkeret falder, stopper hæmningen af sultcentret, og man føler lyst til mad. Meget andet påvirker også balancen mellem sult- og mæthedscentret, fx fyldningen af mavesækken, signalstoffer dannet i fedtceller, smerte og psykologiske faktorer. Mange lægemidler kan også påvirke appetitten.

Seksualcentret, der påvirker vores seksuelle lyst og drifter.

68
Q

hypothalamus

A

Under hver thalamus ligger hypothalamus; hypo betyder under. Den ligger i midten af cerebrum under et væskefyldt hulrum (3. ventrikel). Hypothalamus er et lille område med meget stor betydning for flere af de basale, autonome processer, der er nødvendige for, at kroppen kan holdes i live. I hypothalamus findes fire centre:

Det vandbalanceregulerende center. Dette center regulerer kroppens vandindhold, så man, uanset hvor meget eller lidt væske man har indtaget eller har tabt gennem sved, opkast eller diarré, prøver at holde et passende indhold af vand i kroppen. Centret udfører denne funktion ved hjælp af hormonet ADH.

Det temperaturregulerende center. Det er vigtigt at holde en konstant temperatur på ca. 37 °C i kroppens indre, ligegyldigt hvor varmt eller koldt der er i omgivelserne, og hvor meget varme man danner i forbindelse med fysisk aktivitet. Centret udfører denne funktion ved at ændre energistofskiftet og varmetransporten mellem kroppen og omgivelserne.

Det appetitregulerende center. Det er vigtigt at få lyst til at spise, da det er indlysende, at man ellers kan dø af sult. Det appetitregulerende center består af et mæthedscenter og et sultcenter. Når blodsukkeret er højt, som det er efter et måltid, aktiveres mæthedscentret og hæmmer sultcentret. Efterhånden som blodsukkeret falder, stopper hæmningen af sultcentret, og man føler lyst til mad. Meget andet påvirker også balancen mellem sult- og mæthedscentret, fx fyldningen af mavesækken, signalstoffer dannet i fedtceller, smerte og psykologiske faktorer. Mange lægemidler kan også påvirke appetitten.

Seksualcentret, der påvirker vores seksuelle lyst og drifter.

69
Q

Deincephalon

A

Thalamus og hypothalamus og neurohypofysen = mellemhjernen, diencephalon.

70
Q

Det limbiske system

A
71
Q

Lillehjernen, cerebellum funktion

A
  • ligevægt
  • muskelkoordination
  • muskeltonus.
72
Q

Lillehjernen, cerebellum, anatomi

A

placeret bagerst og nederst i kraniekassen og tilhører den ubevidste del af hjernen (figur 11.9). Den er ligesom cerebrum delt i to halvdele, hemisfærer. Cerebellum har udelukkende funktioner, der er knyttet til justering af kroppens bevægelser.

Cerebellums to hemisfærer modtager sanseindtryk fra:

  • øjnene
  • den statiske ligevægtssans
  • den dynamiske ligevægtssans
  • muskler og led (stillingssans).

Anatomi og Fysiologi :-) (3 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions