Celler Flashcards
Cellmembranen form og placering
- Den yderste del af cellen
- Tynd hinde
RU Endoplasmatisk Reticulum form og placering
består af større eller mindre stakke af flade membransække, hvorfra der tilføres og afsnøres vesikler
Glat endoplasmatisk reticulum (glat-ER) form og placering
består af større eller mindre stakke af flade membransække, hvorfra der tilføres og afsnøres vesikler
Golgiapparatet opbygning og funktion
- består af større eller mindre stakke af flade membransække i cytoplasma, hvorfra der tilføres og afsnøres vesikler
- Golgiapparatet modtager mange af vesiklerne fra ru-ER
- Færdigdanner og pakker proteiner, der skal indgå i cellemembranen eller udskilles ved eksocytose
Mitokondrier
Aflange organeller med to membraner, hvor den inderste membran er stærkt foldet.
På overfladen af den inderste membran sidder de enzymer og andre stoffer, der skal bruges til dannelsen af energi.
Ligger spredt i cytosolen
Her dannes det meste af energien til cellens aktiviteter.
Energien dannes i form af ATP ved at forbrænde glukose eller fedtsyrer
Fedtsyrer/glukose + O2 → energi + CO2 + H2O
Glat endoplasmatisk reticulum (glat-ER)
består af større eller mindre stakke af flade membransække, hvorfra der tilføres og afsnøres vesikler
Her foregår bl.a. produktion af hydrofobe stoffer, fx kolesterol og visse hormoner.
I leveren er nedbrydningen af fremmede stoffer, bl.a. lægemidler, knyttet til levercellernes glatte ER.
RU Endoplasmatisk Reticulum
Deltager i syntesen af membranproteiner og proteiner til udskillelse. Ribosomer er bundet til organellets membraner
ru overflade på grund af de mange ribosomer, der sidder fast i membranen
relateret til cellens proteinsyntese, fordi ribosomer danner proteiner
Her foregår typisk dannelsen af de proteiner, der skal føres til cellemembranen, enten for at udskilles eller for at indgå i membranen. Proteinerne dannes direkte fra ribosomerne og ind i ER’s membran eller hulrum, og herfra transporteres de videre pakket i vesikler, der afsnøres fra membranstakkenes ender
Cellmembranen funktion
adskiller cytoplasmaet fra omgivelserne
opretholde cellens indre miljø med passende indhold af forskellige stoffer i cytoplasma, er nødvendigt for at gøre cellen i stand til at udføre sin funktion bedst muligt.
regulerer, hvilke stoffer der skal ind i og ud af cellen.
Lysosomer
- Runde membran organeller
er vesikler, der indeholder enzymer. - Indeholder enzymer, der kan nedbryde bakterier og partikler som cellen har optaget ved endocytose
nedbryde de partikler eller gamle cellerester, som cellen har indtaget.
Nucleus, cellekerne
- Rund organel der normalt ligger centralt placeret i cellen, der er omgivet af en dobbelt membran
Kernemembranen ligger dog i et dobbelt lag om kernen, men de to lag er nogle steder smeltet sammen, så der dannes porer. - indeholder de arvelige egenskaber, generne.
Opbevaring af cellens arvemateriale: 46 store DNA-molekyler (kromosomer).
Der findes 46 meget lange DNA-molekyler i de fleste cellekerner. Når de enkelte DNA-molekyler er stramt pakket og rullet sammen, lidt på samme måde som 46 garnnøgler, kaldes de kromosomer. Når de rulles ud som løst garn, kaldes det kromatin.
I kernen findes oftest ét kernelegeme, nucleolus. Kernelegemet er et mørkfarvet, aktivt sted i kernen, hvor der produceres dele til cellens ribosomer.
Proteinsyntesen starter i cellekernen, hvor det relevante gen på det relevante kromosom skal bruges som opskrift. Her laves én eller flere små kopier af genet ved en proces, der kaldes transkription. Antallet af kopier styrer, om der bliver en større eller mindre produktion af proteinet.
Ribosomer
Består af protein og RNA. Ligger frit i cytosolen eller sidder på ER
- Dannelsen af nye proteiner, proteinsyntesen.
vedligeholder og tilpasser cellens egne membranproteiner, enzymer og organeller.
På ribosomet sker translationen
Selve sammenkoblingen af aminosyrerne til proteiner eller peptider (korte proteiner) sker på ribosomerne
Skematisk figur af proteinsyntesen. DNA-dobbelthelix åbnes ud for genet, og en kopi, mRNA, dannes ved transkription (1). Den enkeltstrengede mRNA føres ud af cellekernen gennem en pore og kobles til ribosom i cytoplasma. På ribosomet sker translationen (2), hvor nukleotider på mRNA aflæses tre ad gangen, og den tilhørende tRNA med en bestemt aminosyre kobles på (ikke vist på figuren). Ribosomet binder aminosyrerne sammen én efter én i den afkodede rækkefølge, så der efterhånden dannes et protein. Efter translationen frigives proteinet i cytoplasma.
Cytoskelet
- Forankringsproteiner placeret på indersiden af cellemembranen virker som tilhæftning for særlige proteintråde, der går på kryds og tværs inde i cellen som et mikroskopisk skelet,
- får cellen til at holde “faconen”.
Centriole
- ligner to små tromler og består af proteinfibre
- Deltager i celledeling. ”Trækker” kromosomerne til hver sin pol
Disse organeller har kun funktion i celler, der deler sig, og kun under selve celledelingen. Her sørger de for, at kromosomerne fordeles korrekt i hver ende af cellen, før cellen deler sig i to.
En cellemembrans opbygning
Cellemembranen består af:
1. fosfolipider.
2. membranproteiner
3. kolesterol
En cellemembran er opbygget af forskellige fedtstoffer, lipider, og af proteiner.
Fosfolipidmolekyle (eller fosfolipid) opbygning
Et fosfolipidmolekyle er opbygget af fosfat, glycerol og 2 fedtsyrer.
Fosfat og glycerol er den hydrofile ende.
Den hydrofobe ende består af de to fedtsyrer.
Cellemembranen. Opbygning
Membranen består af et dobbelt lag af fosfolipider. Fosfolipiderne i de to lag ligger således, at fedtsyrerne vender mod hinanden.
2 hydrofobe ender vender mod hinanden
2 hydrofile ender vender ud ind mod cellens cytoplasma (intracellulært) og ud mod ekstracellulærvæsken
I lipidlaget findes også kolesterol.
Membranproteiner, der har forskellige funktioner (fx pumper, ionkanaler, vævstype og receptorer), er placeret flere steder i membranen.
Kolesterol
sidder ind mellem fosfolipiderne og afstiver membranen
Cellemembranens proteiner
f.eks. aquaporiner, natriumkaliumpumpen, ionkanaler.
Disse membranproteiner tillader forskellige stoffer at trænge gennem cellmembranen.
De kan sidde på inder- og ydersiden af membranen, og de kan gå hele vejen gennem membranen.
I cellemembranen kan der sidde kulhydratkæder koblet på proteinerne
Nævn navnene på 3 typer membranproteiner
o Receptorer o Forankringsproteiner: o Transportproteiner o Enzymer: o Vævstypeantigener:
Receptorens funktion
Receptorer er molekyler, der har en unik form, som sikrer, at kun et ganske bestemt stof kan binde sig til dem.
Modtager for signalstoffer fx. vandopløselige hormoner
Forankringsproteiner funktion
Forankringsproteiner placeret på indersiden af cellemembranen virker som tilhæftning for særlige proteintråde, der går på kryds og tværs inde i cellen som et mikroskopisk skelet, cytoskelet, der får cellen til at holde “faconen”.
Tilhæftning for cytoskeletet der holder cellens form og til at koble naboceller sammen
Transportproteiner funktion
Transportproteiner: Søger for transport ud og ind af cellen, f.eks. ionkanaler, aquaporiner, pumper
Enzymer funktion
Kan f.eks. nedbryde større molekyler til mindre så de kan optages gennem cellemembranen
f.ex. Triglycerider spaltes til fedtsyrer
energimolekylet ATP spaltes og frigives energi
Vævstypeantigener funktion
Vævstypeantigener er proteiner på cellernes overflade, hvorpå der er bundet forskellige kulhydrater.
fungere som cellen/personens” ID-kort”
tre forskellige typer celleforankring
Der findes tre forskellige typer celleforankring :
Desmosomer, tight junctions, gap junctions
Desmosomer
Desmosomer består af proteiner på både inder- og yderside af membranen og sikrer, at cellerne ikke kan trækkes fra hinanden. De findes mellem cellerne i væv med stor mekanisk belastning, fx i hudens yderste lag
Tight junctions
Tight junctions binder to naboceller så tæt sammen på et stykke af cellemembranen, at opløste stoffer ikke kan trænge ned mellem cellerne.
Gap junctions
Gap junctions som er små rørforbindelser mellem naboceller. Gennem rørene kan elektriske impulser føres direkte fra den ene celle til den anden. Gap junctions findes imellem hjertemuskelceller, hvor de leder de elektriske impulser, der får hjertet til at slå.
Transport gennem cellemembranen
4 transportmetoder
diffusion
osmose
pumper
endo- og eksocytose.
Diffusion
Diffusion er en passiv transport af molekyler eller ioner. Passiv betyder, at transporten ikke kræver energi. Den kræver kun, at stoffet findes i højere koncentration ét sted end et andet i nærheden. Så vil stoffet bevæge sig fra dét sted, hvor det er i høj koncentration, til dét sted, hvor der er lavere koncentration af stoffet.
Man kan også sige, at forskellen i koncentrationen af hvert stof forsøges udlignet.
Diffuions hastigheden afhænger af
- Forskellen mellem stoffets koncentration de to steder.
Jo større koncentrationsforskel, desto større diffusion. - Afstanden mellem de to steder.
Jo mindre diffusionsafstand, desto større diffusion - Størrelsen af overfladen (arealet), som diffusionen sker gennem. Jo større diffusionsareal, desto større diffusion.
- Temperaturen. Jo højere temperatur, desto større diffusion.
- Størrelsen på de molekyler, der diffunderer. Jo større molekyler, desto langsommere diffusion.
Diffusion af fedtopløselige stoffer, f.eks. O2 og CO2
Alle fedtopløselige, lipofile, dvs hydrofobe stoffer som f.eks. O2 og CO2 kan frit passere gennem cellemembranens lipidlag. De diffunderer gennem membranen uden at processen kræver energi (passiv transport).
Ved diffusion af fx O2 vil O2 diffundere fra steder med høj koncentration til steder med lav koncentration, fx diffunderer O2 fra blodet og ind i cellen.
Cellen vil så afgive CO2 og CO2 vil så diffundere fra cellen til blodbanen.
Diffusionen sker direkte ind mellem fosfolipiderne, dvs. CO2 og O2 opføre sig som fedtopløselige stoffer
Diffusion af ioner, f.eks. Na+
Na+ og K+ ioner er hydrofile (vandopløselige) stoffer. Diffusion af hydrofile stoffer som f.eks. Na+ og K+ ioner sker ved hjælp af ionkanaler (eller porer) der kan lukkes og åbnes. Der findes mange ionkanaler, men diffusion Na+ og K+ ioner sker gennem natrium eller kalium specifik pumpe. Processen kræver ikke energi (passiv transport) diffusion er altid en passiv ikke energi krævende transport der går fra høj til lav koncentration af stoffet.
Porerne tillader passage af de små hydrofile molekyler. Porerne er stofspecifikke, dvs. en natriumkanalen tillager passage kun ioner Na. Kaluim specifik kanalen tillader passage kun ioner Ka.
Ioner diffunderer gennem ionkanaler som er specielle membranproteiner. Ion kanaler er specialiserede så de kun tillader diffusion af bestemte ioner, de er specifikke. Her vil ionerne diffundere fra områder med høj koncentration til områder med lav koncentration af stoffet.
Diffusion af store molekyler som f.eks. glukose og aminosyrer
Diffusion af glukose og aminosyrer foregår ved faciliteret diffusion da glukose og aminosyrer er større molekyler som ikke kan trænge gennem cellemembranen ved almindelig diffusion. Denne diffusion foregår gennem et transportprotein, hvor transportproteinet ”sluser” stoffet gennem transportproteinet.
Osmose
Osmose er diffusion af vand, H2O. H2O kan diffundere direkte gennem cellemembranens fosfolipider, men størstedelen vil diffundere gennem membranproteiner/transportproteiner kaldet aquaporiner. H2O vil bevæge sig fra områder med høj koncentration til områder med lav koncentration af vand.
Aktiv transport gennem pumper f.eks. Na/K-pumpe
Aktiv transport er en energikrævende transportform, fx kan nævnes Na+/K+ pumpen. Her vil stoffet blive pumpet fra områder med lav koncentration, til områder med høj koncentration.
Aktiv transport som Endo- og eksocytose
Endocytose, er en transport hvor cellen laver en lille indsnævring/ fordybning som omkranser det stof der ønskes optaget. Stoffet bliver så omkranset af cellemembranen, der så danner en vesikel, som så frigives ind i cellen.
Eksocytose er en transportform hvor cellen danner en vesikel med fx proteiner som skal bruges udenfor cellen. Vesiklen smelter derefter sammen med cellemembranen og afgiver på denne måde vesiklens indhold ud af cellen
Mitose
a. Forklar formålet med mitosecelledelingen
Formålet er at danne to genetiske ens datterceller. Cellerne anvendes til vækst og vedligeholdelse i kroppen. F.eks. et voksende foster, et voksende barn, dannelse af nye røde blodceller, dannelse af nye hudceller i epidermis, opheling af et sår
b. På ovenstående figur ses seks billeder fra mitosen, men rækkefølgen er forkert. Sæt tallene 1-6 i den rigtige rækkefølge
3, 6, 4, 1, 2 og 5
c. Hvad er slutresultatet af en mitose?
Det er to celler som er genetisk ens. F.eks. i huden vil moderstamcellen dele sig til en ny stamcelle og en ny hudcelle, det kunne også være en stamcelle i den røde knoglemarv der deler sig til en ny stamcelle og en rød blodcelle/erytrocyt
Meiose
a. Beskriv formålet med meiosecelledelingen
Formålet med meiosen er at danne kønsceller, sædceller hos manden og ægceller hos kvinden, så der ud af mødet mellem en sædcelle og en ægcelle kan opstå et nyt menneske
b. Hvad er slutresultatet af en meiosecelldeling?
Hos manden: Ud fra en stamcelle dannes der fire genetisk forskellige sædceller, med hver 23 kromosomer
Hos kvinden: Ud fra en stamcelle dannes der fire genetisk forskellige celler med hver 23 kromosomer. De tre af cellerne får ikke noget cytoplasma og er derfor meget små og kaldes polceller som går til grunde. Den sidste og største celle, der fik alt cytoplasmaet er den store ægcelle med 23 kromosomer.
Mitokondrier
a. Beskriv opbygningen af et mitokondrie
Et mitokondrie er aflangt i formen og er opbygget at to membraner, hvoraf den inderste er stærkt foldet. På det inderste lag findes mange enzymer, der medvirker i den aerobe forbrændingsproces.
b. Mitokondrier er en af cellens organeller. Forklar dens funktion.
Mitokondrier er cellens kraftværker, dvs. de producerer energi ved at forbrænde organisk stof, f.eks. glukose, fedtsyrer eller ketonstoffer
Ligningen ser således ud: C6H12O6 (glukose) + O2 + ADP + P (fosfat) à CO2 + H2O + ATP.
ATP er cellens energilager og ATP, bruges derfor til energikrævende processer. Når Na/K-pumpen arbejder kræves der energi i form af ATP, der spaltes til ADP og P ved processen:
ATP à ADP + P + energi der forbruges af Na/K-pumpen
Fagocytose
a. Forklar hvad der forstås ved fagocytose
Fagocytose er når cellen optager noget fast stof. F.eks. når en makrofag æder en bakterie.
Det foregår ved at cellemembranen laver nogle udløbere der samler sig omkring bakterien og omslutter den hvorved den trækkes ind i makrofagen indpakket i en blære af cellemembran-kaldes en vesikel. Et lysosom (også en vesikel med enzymer) smelter herefter sammen med den dannede vesikel med bakterien og de bliver derved til én vesikel/blære, som kaldes et fagolysosom. Enzymerne nedbryder/fordøjer bakterien. Når dette er afsluttet sender cellen affaldsstofferne ud via exocytose, eventuelt vil bakterien præsenterer bakteriens antigen på sin yderside, som en APC/antigenpræsenterende celle
Fosfolipider
a. Beskriv opbygningen af et fosfolipid, herunder hvad man forstår ved begreberne hydrofob og hydrofil.
Et fosfolipid et opbygget af et fosfat, et glycerol og to fedtsyrer. Molekylet ligner en kugle med to ben hvor kuglen er fosfat og glycerol, der er vandopløselige - hydrofile og de to ben er fedtsyrer der er hydrofobe - vandskyende.
b. Beskriv hvilken rolle fosfolipiderne i cellemembranen spiller for transport over cellemembranen.
Cellemembranen er opbygget af to lag fosfolipider der vender de hydrofobe ender ind mod hinanden er cellemembranen med de hydrofile ender mod omgivelserne og ind mod cellens indre. Den er flydende ved 37 grader og det meste af membranens tykkelse udgøres af fedtsyrerne. Det betyder at fedtopløselige stoffer kan passere gennem membranen, men det kan vandopløselige stoffer ikke.
Diffusion
- diffusion er altid passiv transport
- går fra høj til lav koncentration af stoffet
Endocytose
er en aktiv transport af større partikler eller væske ind i cellerne. Partikler eller væske bindes til en receptor i membranens overflade. Dette medfører, at der dannes en indbugtning af cellemembranen (indadvendt membranbobler) ind i cellen, som til sidst afsnøres som en vesikel (en blære). Veskilen indeholder partiklen eller væsken. Hvis det er faste partikler, der er optaget i cellen kaldes det fagocytose (f.eks. hvide blodlegemer dræber mikroorganismer, der trængt indt i kroppen).
Eksocytose
er aktiv transport af stoffer dannet i cellen ud af cellen. Stoffer dannet i cellen er fx enzymer eller hormoner. Stofferne bliver inde i cellen tranporteres i vesikler og transporteres til cellemembranen, og føres til indersiden af cellemembranen. Vesiklen smelter sammen med cellemembranen og åbnes, så stoffet frigives på cellens yderside.fint
Forklar hvornår 1. og 2. hjertelyd høres
Den første hjertelyd høres når blodet prøver at strømmer fra ventriklerne tilbage til atrierne og bi- og trikuspidal klapperne lukkes. Det sker under ventrikelsystole.
Den anden hjertelyd føres lige ingen fælles diastole, når aortaklappen og pulmonalklappen lukkes for at forhindre at blodet løber tilbage til ventriklerne.ja og det sker i starten af ventriklernes diastole(fælles diastole)
