Celler Flashcards
Cellmembranen form og placering
- Den yderste del af cellen
- Tynd hinde
RU Endoplasmatisk Reticulum form og placering
består af større eller mindre stakke af flade membransække, hvorfra der tilføres og afsnøres vesikler
Glat endoplasmatisk reticulum (glat-ER) form og placering
består af større eller mindre stakke af flade membransække, hvorfra der tilføres og afsnøres vesikler
Golgiapparatet opbygning og funktion
- består af større eller mindre stakke af flade membransække i cytoplasma, hvorfra der tilføres og afsnøres vesikler
- Golgiapparatet modtager mange af vesiklerne fra ru-ER
- Færdigdanner og pakker proteiner, der skal indgå i cellemembranen eller udskilles ved eksocytose
Mitokondrier
Aflange organeller med to membraner, hvor den inderste membran er stærkt foldet.
På overfladen af den inderste membran sidder de enzymer og andre stoffer, der skal bruges til dannelsen af energi.
Ligger spredt i cytosolen
Her dannes det meste af energien til cellens aktiviteter.
Energien dannes i form af ATP ved at forbrænde glukose eller fedtsyrer
Fedtsyrer/glukose + O2 → energi + CO2 + H2O
Glat endoplasmatisk reticulum (glat-ER)
består af større eller mindre stakke af flade membransække, hvorfra der tilføres og afsnøres vesikler
Her foregår bl.a. produktion af hydrofobe stoffer, fx kolesterol og visse hormoner.
I leveren er nedbrydningen af fremmede stoffer, bl.a. lægemidler, knyttet til levercellernes glatte ER.
RU Endoplasmatisk Reticulum
Deltager i syntesen af membranproteiner og proteiner til udskillelse. Ribosomer er bundet til organellets membraner
ru overflade på grund af de mange ribosomer, der sidder fast i membranen
relateret til cellens proteinsyntese, fordi ribosomer danner proteiner
Her foregår typisk dannelsen af de proteiner, der skal føres til cellemembranen, enten for at udskilles eller for at indgå i membranen. Proteinerne dannes direkte fra ribosomerne og ind i ER’s membran eller hulrum, og herfra transporteres de videre pakket i vesikler, der afsnøres fra membranstakkenes ender
Cellmembranen funktion
adskiller cytoplasmaet fra omgivelserne
opretholde cellens indre miljø med passende indhold af forskellige stoffer i cytoplasma, er nødvendigt for at gøre cellen i stand til at udføre sin funktion bedst muligt.
regulerer, hvilke stoffer der skal ind i og ud af cellen.
Lysosomer
- Runde membran organeller
er vesikler, der indeholder enzymer. - Indeholder enzymer, der kan nedbryde bakterier og partikler som cellen har optaget ved endocytose
nedbryde de partikler eller gamle cellerester, som cellen har indtaget.
Nucleus, cellekerne
- Rund organel der normalt ligger centralt placeret i cellen, der er omgivet af en dobbelt membran
Kernemembranen ligger dog i et dobbelt lag om kernen, men de to lag er nogle steder smeltet sammen, så der dannes porer. - indeholder de arvelige egenskaber, generne.
Opbevaring af cellens arvemateriale: 46 store DNA-molekyler (kromosomer).
Der findes 46 meget lange DNA-molekyler i de fleste cellekerner. Når de enkelte DNA-molekyler er stramt pakket og rullet sammen, lidt på samme måde som 46 garnnøgler, kaldes de kromosomer. Når de rulles ud som løst garn, kaldes det kromatin.
I kernen findes oftest ét kernelegeme, nucleolus. Kernelegemet er et mørkfarvet, aktivt sted i kernen, hvor der produceres dele til cellens ribosomer.
Proteinsyntesen starter i cellekernen, hvor det relevante gen på det relevante kromosom skal bruges som opskrift. Her laves én eller flere små kopier af genet ved en proces, der kaldes transkription. Antallet af kopier styrer, om der bliver en større eller mindre produktion af proteinet.
Ribosomer
Består af protein og RNA. Ligger frit i cytosolen eller sidder på ER
- Dannelsen af nye proteiner, proteinsyntesen.
vedligeholder og tilpasser cellens egne membranproteiner, enzymer og organeller.
På ribosomet sker translationen
Selve sammenkoblingen af aminosyrerne til proteiner eller peptider (korte proteiner) sker på ribosomerne
Skematisk figur af proteinsyntesen. DNA-dobbelthelix åbnes ud for genet, og en kopi, mRNA, dannes ved transkription (1). Den enkeltstrengede mRNA føres ud af cellekernen gennem en pore og kobles til ribosom i cytoplasma. På ribosomet sker translationen (2), hvor nukleotider på mRNA aflæses tre ad gangen, og den tilhørende tRNA med en bestemt aminosyre kobles på (ikke vist på figuren). Ribosomet binder aminosyrerne sammen én efter én i den afkodede rækkefølge, så der efterhånden dannes et protein. Efter translationen frigives proteinet i cytoplasma.
Cytoskelet
- Forankringsproteiner placeret på indersiden af cellemembranen virker som tilhæftning for særlige proteintråde, der går på kryds og tværs inde i cellen som et mikroskopisk skelet,
- får cellen til at holde “faconen”.
Centriole
- ligner to små tromler og består af proteinfibre
- Deltager i celledeling. ”Trækker” kromosomerne til hver sin pol
Disse organeller har kun funktion i celler, der deler sig, og kun under selve celledelingen. Her sørger de for, at kromosomerne fordeles korrekt i hver ende af cellen, før cellen deler sig i to.
En cellemembrans opbygning
Cellemembranen består af:
1. fosfolipider.
2. membranproteiner
3. kolesterol
En cellemembran er opbygget af forskellige fedtstoffer, lipider, og af proteiner.
Fosfolipidmolekyle (eller fosfolipid) opbygning
Et fosfolipidmolekyle er opbygget af fosfat, glycerol og 2 fedtsyrer.
Fosfat og glycerol er den hydrofile ende.
Den hydrofobe ende består af de to fedtsyrer.
Cellemembranen. Opbygning
Membranen består af et dobbelt lag af fosfolipider. Fosfolipiderne i de to lag ligger således, at fedtsyrerne vender mod hinanden.
2 hydrofobe ender vender mod hinanden
2 hydrofile ender vender ud ind mod cellens cytoplasma (intracellulært) og ud mod ekstracellulærvæsken
I lipidlaget findes også kolesterol.
Membranproteiner, der har forskellige funktioner (fx pumper, ionkanaler, vævstype og receptorer), er placeret flere steder i membranen.
Kolesterol
sidder ind mellem fosfolipiderne og afstiver membranen
Cellemembranens proteiner
f.eks. aquaporiner, natriumkaliumpumpen, ionkanaler.
Disse membranproteiner tillader forskellige stoffer at trænge gennem cellmembranen.
De kan sidde på inder- og ydersiden af membranen, og de kan gå hele vejen gennem membranen.
I cellemembranen kan der sidde kulhydratkæder koblet på proteinerne