Neurologi Flashcards
1
Q
en læsion et sted mellem cortex og kernen, dvs. i de corticobulbære fibre. Det svarer til en lammelse af ØVRE motorneuron
A
Supranukleær læsion
2
Q
en læsion fra kernen og ud i kroppen/musklerne. Det svarer til en lammelse af NEDRE motorneuron
A
Infranukleær læsion
3
Q
Tegn på SUPRAnukleær skade – 1. motorneuronskade
A
- (Atrofi)
- Spasticitet
- Parese
- HYPERrefleksi
- PATOLOGISK plantarrefleks – Babinskis tåfænomen
4
Q
Tegn på INFRAnukleær skade – 2. motorneuronskade
A
- Atrofi
- Normal tonus
- Parese
- HYPO-/Arefleksi
- NORMAL plantarrefleks
5
Q
HYPERrefleksi er et tegn på:
A
CNS affektion
6
Q
HYPO-/Arefleksi er et tegn på:
A
Perifer nerve affektion
7
Q
Lumbalpunktur (LP) - Tolkning:
ICP – intrakranielt tryk:
- Normalværdi: < 20 mmHg
- Patologiskværdi: > 30 mmHg
Leukocytter:
- 0-3: normalt
- 4-49: MS, sarkoidose
- 50-100: Borrelia
- >100: viral meningit (+ øgning MN (mononukleære) celler)
- >1000: bakteriel meningit (+ øgning i PMN (polymorfonukleære) celler)
Protein: kan være forhøjet (> 0.6) ved infektion eller afklemning af CNS –> jo ældre man er, jo højere er proteinet
CSF-væske:
- Klar væske: normalt, men kan også ses ved neuroborreliose eller tromboser/embolier
- Skyet væske: meningitis, evt. blodtilblanding
- Gulig spinalvæske: ældre blødning, dissemineret sklerose
- Hæmorragisk væske: subaraknoidalblødning (SAH), blødning fra indstiksstedet
A
8
Q
Synsfeltdefekter ved læsioner:
A
9
Q
Synsfeltdefekter ved læsioner:
- Skade på Nervus opticus (CN II) giver udfald:
A
i hele synsfeltet på samme øje – (ipsilateral (på samme side) blindhed)
10
Q
Synsfeltdefekter ved læsioner:
- Skade på Chiasma opticum giver udfald:
A
OFTEST i begge synsfelt til siden (lateralt) – (heteronym/bitemporal hemianopsi)
11
Q
Synsfeltdefekter ved læsioner:
- Skade på Tractus opticus giver udfald:
A
i begge synsfelt på samme side – (kontralateral (modsidig) homonym hemianopsi)
12
Q
Synsfeltdefekter ved læsioner:
- Skade på Radiatio optica giver udfald:
A
i en del af den ene halvdel af synsfeltet fra begge øjne – (kontralateral (modsidig) partiel homonym hemianopsi)
13
Q
fællesbetegnelse for en erhvervet kronisk forstyrrelse af intellekt, hukommelse og personlighed uden påvirkning af bevidsthedsniveau
A
Demens
14
Q
Demens:
- Biomarkører:
A
Tau, Beta-amyloid, (Neurofilament light chain – NfL)
15
Q
Demens:
- Udredning: bedømmelsesskala for demens:
A
MMSE
16
Q
Alzheimers demens (AD):
- Symptomer:
A
- Episodiske hukommelsesproblemer (90%)
- Eksekutiv dysfunktion
- Afasi (tab af taleevne og sprogforståelse)
- Apraksi (tab af evnen til at udføre sammensatte bevægelse)
17
Q
betegnelsen for demens som følge af cerebrovaskulær sygdom
A
Vaskulær demens (VaD)
(diagnose: kognitiv dysfunktion + cerebrovaskulær sygdom)
18
Q
Vaskulær demens (VaD):
- Ætiologi:
A
cerebral makroangiopati
19
Q
en progredierende neurodegenerativ sygdom karakteriseret ved aflejring af synuklein i neuroner
A
Lewy Body demens (DLB)
20
Q
Lewy Body demens (DLB):
- Diagnose:
A
- Fluktuerende kognition (kognitiv svækkelse)
- Visuelle hallucinationer (synshallucinationer)
- REM sleep behaviour disorder
- Parkinsonisme
21
Q
Frontotemporal demens (FTD):
- Diagnose:
A
- Adfærdsændringer – (fx impulsive handlinger, tab af manerer, socialt upassende adfærd, persevererende adfærd, osv.)
- Sprogvanskeligheder
- Kognitiv svækkelse
22
Q
AKUT OPSTÅET HOVEDPINE: < 4 uger
Mulig diagnose:
A
Subarachnoidalblødning (SAH)
23
Q
HYPERAKUT, SVÆR hovedpine +/- neurologiske symptomer
A
Subarachnoidalblødning (SAH)
24
Q
EPISODISK HOVEDPINE:
Mulig diagnose:
A
Spændingshovedpine
Migræne +/- aura
Klyngehovedpine (Hortons hovedpine, clusterhovedpine)
Trigeminusneuralgi
25
pressende hovedpine **UDEN ledsagesymptomer**
Spændingshovedpine
26
hyppigste form for hovedpine
Spændingshovedpine
27
pulserende hovedpine, forværring ved fysisk aktivitet med **kvalme, lys- og lydoverfølsomhed (fotofobi og fonofobi). Ofte unilateral**
Migræne:
* Migræne UDEN aura: UDEN PARESE/neurologiske symptomer. MÅ have 5 anfald
* Migræne MED aura: **MED PARESE/neurologiske symptomer**. MÅ have 2 anfald
28
Migræne +/- aura
- Behandling:
* Anfaldsbehandling:
1.valg: simple analgetika (Paracetamol, NSAID – Ibuprofen) + evt. antiemetika (Metoclopramid, Domperidon)
2.valg: triptan (Sumatriptan)
29
Migræne +/- aura
- Behandling:
* Forebyggende behandling:
1.valg: Candesartan, Metoprolol/Propranolol
2.valg: Topiramat
3.valg: Rimegepant, Amitriptylin, Flunarizin, Valproat ELLER CGRP-antistoffer, Botulinum type A toxin
30
ensidig hovedpine (ofte intense og voldsomme) med ipsilaterale autonome symptomer i ansigt **(fx tåreflåd, næseflåd, ptose, miosis, øjenlågsødem)**
Klyngehovedpine (Hortons hovedpine, clusterhovedpine)
31
Klyngehovedpine (Hortons hovedpine, clusterhovedpine)
- Behandling:
* Akut behandling:
iltbehandling, triptaner (Sumatriptan)
32
Klyngehovedpine (Hortons hovedpine, clusterhovedpine)
- Behandling:
* Forebyggende behandling:
calciumantagonist (Verapamil)
33
sekunder varende, ensidige (unilaterale) jagende smerter. Smerter til 1 eller flere grene af nervus trigeminus (CN 5)
Trigeminusneuralgi
34
Trigeminusneuralgi
- Behandling:
* 1.valg: antiepileptika (Carbamazepin/Oxcarbazepin)
* Evt. kirurgi ved manglende effekt: mikrovaskulær dekompression eller glycerol injektion i trigeminusgangliet
35
KRONISK HOVEDPINE: > 3mdr.
Mulig diagnose:
Medicinoverforbrugshovedpine
Kronisk spændingshovedpine
Forhøjet intrakranielt tryk inkl. tumor cerebri
36
forbrug af hovedpinemedicin mere end 10-15 dage pr. måned
* Migræne anfaldsmedicin **≥10** dage/måned
* Analgetika **≥15** dage/måned
Medicinoverforbrugshovedpine
37
Kronisk hovedpine. Ofte tiltagende styrke, ofte med kvalme og neurologiske symptomer
Forhøjet intrakranielt tryk inkl. tumor cerebri
(Annet: værst om morgenen, fordi der er højere tryk i hovedet om morgenen)
38
Epilepsi:
- Udredning og Diagnose:
diagnosen stilles på baggrund af sygehistorien. Epilepsidiagnosen støttes af undersøgelser - oftest **MRC og EEG**
39
Epilepsi:
- Behandling:
antiepileptisk behandling – Generaliseret + Fokal/Partielle epilepsi: **1)** Lamotrigin; **2)** Levetiracetam
40
få sekunder varende **fjernhed med stirrende eller opaddrejede øjne** (ofte øjenblinken, øjenlågsmyoklonier eller øjendrejning)
Absencer
41
**pludselige, korte (< 100 ms) uregelmæssige sammentrækninger** af en eller flere muskler / muskelgrupper typisk i arme/hænder, ben eller ansigt. Meget følsom for søvnmangel og alkoholindtagelse. **OFTE om morgenen. Spjæt**
Myoklonier
42
1) Starter med **bevidsthedstab**
2) Toniske anfald: VEDVARENDE muskelsammentrækning
3) Patienten falder om
4) Kloniske anfald: RYKVISE, regelmæssige, repetitive, involverer samme muskelgruppe
(PRIMÆRT) Generaliseret tonisk-klonisk anfald – krampeanfald
43
anfald UDEN bevidsthedspåvirkning
SIMPLE partielle/fokale anfald
44
anfald MED bevidsthedspåvirkning – (hukommelsestab, **fjernhed**)
KOMPLEKSE partielle/fokale anfald
45
overgangen fra et fokalt anfald til et bilateralt tonisk-klonisk anfald
SEKUNDÆRT generaliseret tonisk-klonisk anfald (fokalt til bilateralt tonisk-klonisk anfald)
46
en tilstand med epileptiske anfald af **ABNORM LANG VARIGHED** (t1), som efter et tidsrum (t2) medfører risiko for permanent cerebral skade. Klinisk mistanke ved anfald der varer > 3-5 min imens at man er tilstede
Status epilepticus (SE)
47
Status epilepticus (SE)
- Behandling: ”behandle på mistanke for SE”
* Tidlig SE (stadie 1) – 0-10 min: Diazepam
* Etableret SE (stadie 2) – 10-30 min: Levetiracetam, Valproat, eller Fosphenytoin
* Refraktær SE (stadie 3) – 30 min - 24 timer: Propofol og/eller Midazolam
48
Transitorisk cerebral iskæmi (TCI):
- Symptomer:
* Normalt INGEN bevidsthedspåvirkning
* Amaurosis fugax: pludseligt, helt eller delvist tab af syn på et øje, rullegardin
49
Apopleksi (stroke):
- Inddeling:
* Iskæmisk apopleksi (hjerneinfarkt – cerebralt infarkt) (**80-85%**): blodpropper medførende infarkt. Inkluderer: trombose (85%), emboli (15%)
* Hæmoragisk apopleksi (**10-15%**): hjerneblødning. Inkluderer: intracerebral blødning (ICH) (**10-12%**), subaraknoidalblødning (SAH) (**3-5%**)
50
Apopleksi (stroke):
- Behandling:
* Akut behandling:
iskæmisk apopleksi: trombolyse (Alteplase = Actilyse) og trombektomi
hæmoragisk apopleksi: symptomatisk behandling og evt. kirurgisk behandling
51
Apopleksi (stroke):
- Behandling:
* Sekundær profylakse:
blodfortyndende medicin (ASA – hjertemagnyl, Clopidogrel), KRAM-faktorer, osv.
52
Apopleksi (stroke):
CT-skanning – CTC:
* Infarkt: ”mørk – GRÅ” – hypodens
* Blødning: ”lys – HVID” – hyperdens
53
* Indikation: arteriel trombe, apopleksi eller TCI **UDEN** atrieflimren/-flagren
Trombocythæmmer (fx Clopidogrel)
54
* Indikation: venøs trombe, apopleksi eller TCI **MED** atrieflimren/-flagren
AK eller NOAK (fx Dabigatran)
55
Epiduralt hæmatom:
- Ætiologi:
* Kranietraume/Hovedtraume (**100%**)
* Hvilket blodkar er ofte årsag til et epiduralt hæmatom efter et svært kranietraume: **a. meningea media**, der evt. overrives ved fraktur svarende til dens indgang i kraniet (**foramen spinosum**)
56
Epiduralt hæmatom
(CTC: ”LINSEFORMET”)
57
Subduralt hæmatom:
- Forekomst:
ældre patienter, alkoholikere
58
Subduralt hæmatom
(CTC: ”HALVMÅNEFORMET”)
59
Subarachnoidalt hæmatom – Subaraknoidalblødning (SAH):
- Udredning:
1) akut **CTC**
2) **lumbalpunktur (LBP)** tidligst 12 timer efter ictus
60
Subarachnoidalt hæmatom – Subaraknoidalblødning (SAH)
(CTC: ”EDDERKOP-SPINDELVÆV formet”)
61
Parkinsons sygdom (PS):
- Diagnose:
**Bradykinesi** (hypokinesi, akinesi): færre og langsommere bevægelser; Parkinsonistisk gang + mindst 1 af følgende:
* **Muskelrigiditet**: bevægestivhed
* **Hviletremor**: ryster, når en kropsdel er i ro
* **Postural instabilitet**: faldtendes pga. balanceproblemer
62
Parkinsons sygdom (PS):
- Behandling:
**Pt. < 70 år**:
1) Non-ergotderiverede **dopaminagonister** (Pramiprexol, Ropinerol, Rotigotin) ELLER **MAO-B-hæmmere** (Selegilin, Rasagilin)
2) COMT-hæmmere (Entacapon, Tolkapon)
**Pt. > 70 år**:
1) **Levodopa + evt. decarboxylasehæmmer** – Carbidopa/Benserazid
2) Non-ergotderiverede dopaminagonister (Pramiprexol, Ropinerol, Rotigotin)
3) MAO-B-hæmmere (Selegilin, Rasagilin)
* Avanceret behandling hvis medicin IKKE virker: DBS (Deep Brain Stimulation)
63
Parkinsons sygdom (PS):
- Annet: funktionel billeddiagnostik af hjernen med enten **1** kan bruges som supplement til den neurologiske undersøgelse ved usikkerhed omkring den kliniske diagnose
1: F-Dopa-PET eller DAT-SPECT
64
rykvise bevægelser med SKIFTENDE lokalisation
Chorea
65
pludselige REPETITIVE bevægelser (motorisk) eller lyde (vokal)
Tics
(Tourettes syndrom: KRONISK form)
66
RYTMISKE bevægelser (oscillationer) i en kropsdel
Tremor
67
pludselige ufrivillige (involuntære) muskelkontraktioner af kort varighed. Ofte mens man sover eller om morgenen
Myoklonus / Myoklonier
68
VEDVARENDE, ufrivillige muskelkontraktioner medførende abnorm stilling eller bevægelse, der kan være smertefuld
Dystoni
69
Myasthenia / Myastenia gravis (MG):
- Symptomer:
* Kraftnedsættelse (<-- kardinalsymptom)
* Hurtig udtrætning
* **Ptose (hængende øjenlåg)**
* Synkeproblemer
70
Myasthenia / Myastenia gravis (MG):
- Diagnose:
påvisning af acetylcholinreceptor antistof (AChRs) (**85%**)
71
Multiple sklerose (MS):
- Symptomer (hyppige):
sensoriske forstyrrelser (35%)
spastisk parese (20%)
**synsfeltdefekt** – nedsat syn (15%)
øjenmuskel parese (5%)
cerebellar ataksi (5%)
72
Multiple sklerose (MS):
- Diagnose:
**MR**:
* Spredning i **tid** (DIT): ≥ 1 WM læsion (uafhængig af **tid** fra baseline) eller med og uden **kontrastopladning**
* Spredning i **sted** (DIS): > 1 WM læsioner placeret ≥ 2 af de **klassiske regioner for MS** (periventikulært, juxtakortikalt/kortikalt, infratentorielt og medullært)
**Lumbalpunktur**
73
Multiple sklerose (MS):
- Behandling:
* Anfald – Akut forværring (atakker):
**binyrebark (Methylprednisolon)**
74
Multiple sklerose (MS):
- Behandling:
* Profylakse:
Immunmodulerende behandling (β-interferon)
75
Multiple sklerose (MS):
- Behandling:
* Symptomatisk behandling:
Baklofen (for spasticitet)
Botox (ved fokale symptomer)
76
* **1**: symptomer udviklet over **minutter til dage**
* **2**: symptomer udviklet over **måneder**
1: MS
2: ALS
77
Polyneuropati:
ENG: **HASTIGHEDEN falder**. Kan finde sted OVERALT i det perifere nervesystem
Demyelisering
78
Polyneuropati:
ENG: **AMPLITUDEN falder**. Karakteriseret ved distale og symmetriske forandringer, som typisk starter i fødderne
Aksonal degeneration
79
affektion af flere nerver, ofte SYMMETRISK, mest udtalt distalt i underekstremiteterne
Polyneuropati
80
Symptomer (karakteristisk):
* Tetraparese: en lettere, delvis lammelse af alle 4 ekstremiteter
* Facialisparese hos 50%
* Tiltagende afsvækkelse af dybe reflekser (arefleksi) samt muskelstyrke (kraftnedsættelse)
* Bulbær påvirkning: påvirkning af respiration + synkefunktion
* Distale paræstesier: føleforstyrrelser (brændende, stikkende, prikkende, nummenhet, sovende)
* Radikulære rygsmerter
Guillain Barre Syndrom (GBS)
81
Guillain Barre Syndrom (GBS):
- Behandling:
* Indlæggelse: monitorering: vitale parametre (BT, puls, osv.), respiration (vitalkapacitet, frekvens, dybde), muskelstyrke med MRC score
* Medicinsk behandling: højdosis i.v. **immunglobulin** (indikation: ophørt gangfunktion)
82
Autoimmun encefalitis (AE):
- Typer (form):
* Anti-NMDA encefalitis
* Anti-LG1 encefalitis
* Akut dissemineret encephalomyelit (ADEM)
83
Autoimmun encefalitis (AE):
- Behandling:
* Binyrebarkhormon + Plasmaferese el. Immunglobulin
* Symptomatisk behandling
84
Hvilken type Autoimmun encefalitis (AE)?
- Forekomst: specielt hos **YNGRE KVINDER**
- Symptomer: ved debut har patienterne ofte en almen sygdomsfølelse, efterfulgt af psykiatriske symptomer
Anti-NMDA encefalitis
85
Hvilken type Autoimmun encefalitis (AE)?
- Forekomst: specielt hos **ÆLDRE MÆND**
- Symptomer: limbisk encefalitis (**90%**) (karakteristisk: konfusion, konfabulation (finde på ting) og hukommelsesproblemer samt epileptiske anfald)
Anti-LG1 encefalitis
86
Hvilken type Autoimmun encefalitis (AE)?
- Forekomst: primært hos børn og yngre voksne
- Biokemi: MOG (myelin-oligodendrocytt glycoprotein) antistoffer
Akut dissemineret encephalomyelit (ADEM)
87
EMG – Elektromyografi:
- Indikation: diffus og fokale kraftnedsættelser
- Rekrutteringsmønster:
* Normalt: tætte høje amplituder
* Patologisk: stakit (”hagegjerde”) mønster
88
Symptomer og Kliniske fund:
* Karakteristisk: supra- og infranukleær læsion (1. og 2. motorneuronskade): progredierende asymmetriske pareser, muskelatrofi, fasikulationer, hyperrefleksi, spasticitet, patologisk plantarrefleks – Babinskis tåfænomen
* Bulbære symptomer: dysartri (taleforstyrrelse) og synkebesvær
* Spinale symptomer: kan debutere med svaghed i benene (**60-70%**)
Amyotrofisk lateral sclerose (ALS)
89
Amyotrofisk lateral sclerose (ALS):
- Diagnose:
klinisk diagnose. Diagnosen støttes af neurofysiologiske undersøgelser (fx elektromyografi – EMG)
90
* **1**: symptomer udviklet over **måneder**
* **2**: symptomer udviklet over **minutter til dage**
1: ALS
2: MS
91
GCS – Glasgow coma scale:
- Tolkning: signifikant fald: fald i GCS på 2 eller mere
- **Øjenåbning**: spontant åbne (4) eller ingen (1)
- **Verbale respons**: orienteret (egne data, tid og sted) (5) eller intet (1)
- **Motorisk respons**: efterkommer opfordringer (6) eller intet (1)
92
Cerebralt ødem:
* Effekt af corticosteroider: EFFEKTIV
Vasogent ødem (ekstracellulært ødem)
93
Cerebralt ødem:
* Ekstracellulær væske: NEDSAT
Cytotoksisk ødem (intracellulært ødem)
94
Cerebralt ødem:
95
Håndtering af patienter med MINIMALT til MODERAT hovedtraume (GCS 9-15):
96
Håndtering af patienter med SVÆRT hovedtraume (GCS 3-8):
97
"vand i hovedet". Udvidede hjerneventrikler på grund af øget mængde intraventrikulær cerebrospinalvæske (CSF)
Hydrocephalus
98
Hydrocephalus
99
smerter i hvile
Polyneuropati
100
smerter ved gang
Spinalstenose
101
**1**: symptomerne er ”**AKUT**” indsættende
**2**: symptomerne er ”**LANGSOMT**” indsættende
1: Diskusprolaps
2: Spinalstenose
102
Reduceret gangdistance (<-- kardinalsymptom)
Spinalstenose
103
Neurogenetik:
- Neurodegenerative sygdomme: fx
Huntingtons sygdom (HS)
104
Neurogenetik:
- Muskeldystrofi (muskelsvind):
* X-bunden recessiv: fx
Duchennes (DMD) og Beckers muskeldystrofi (BMD)
105
Neurogenetik:
- Muskeldystrofi (muskelsvind):
* Autosomal dominant: fx
Dystrophia myotonica type 1 (DM1)
106
Neurogenetik:
- Muskeldystrofi (muskelsvind):
* Autosomal recessiv: fx
Spinal muskelatrofi type 1 (Werdnig-Hoffmans sygdom)
107
Neurogenetik:
- Polyneuropati: fx
Charcot-Marie-Tooths sygdom (CMT)
108
Ekspansion af CAG-repeat
Huntingtons sygdom (HS)
109
Symptomer og Kliniske fund:
* Pseudohypertrofi af crus-muskulaturen
* Gower’s sign: problemer med at rejse sig op fra gulvet og ”kravler” med hænder op ad sine ben
Duchennes (DMD) og Beckers muskeldystrofi (BMD)
110
Øget antal CTG repeats
Dystrophia myotonica type 1 (DM1)
111
Symptomer og Kliniske fund: intrauterin debut ~ 1/3:
* Sparsomme fosterbevægelser
* Polyhydramnios (for meget fostervand)
* Arthrogryposis multiplex (deformiteter – fejlstillinger af led)
Spinal muskelatrofi type 1 (Werdnig-Hoffmans sygdom)
112
Symptomer og Kliniske fund: symptomerne begynder ofte < 20 år
* Langsomt progredierende kraftnedsættelse og atrofi specielt i den distale muskulatur (”Storkeben” og ”hanefjedsgang”)
* Pes cavus (hulfod) og hammertæer
* Klohånd
Charcot-Marie-Tooths sygdom (CMT)
113
- Indikation: epilepsi, smerter, affektive lidelser (bipolar sindslidelse), tremor, migræne profylakse, cancer
Anitepilektika (AED)
114
* Typiske bivirkninger: somnolens – sløvhed, svimmelhed, træthed, dårlig koordination, vitamin D mangel, hyponatriæmi, osv.
Anitepilektika (AED)
115
Nogle karakteristiske bivirkninger: **vægtøgning, teratogent (obs. graviditet)**
Valproat
116
Nogle karakteristiske bivirkninger: hyponatriæmi
Oxcarbazepin, Karbamazepin
117
Nogle karakteristiske bivirkninger: synsfeltdefekt
Vigabatrin
118
Nogle karakteristiske bivirkninger: vægttab
Topiramat
119
Nogle karakteristiske bivirkninger: **hudreaktioner**
Lamotrigin
120
Nogle karakteristiske bivirkninger: gingival hyperplasi
Phenytoin
