Neurologi Flashcards
en læsion et sted mellem cortex og kernen, dvs. i de corticobulbære fibre. Det svarer til en lammelse af ØVRE motorneuron
Supranukleær læsion
en læsion fra kernen og ud i kroppen/musklerne. Det svarer til en lammelse af NEDRE motorneuron
Infranukleær læsion
Tegn på SUPRAnukleær skade – 1. motorneuronskade
- (Atrofi)
- Spasticitet
- Parese
- HYPERrefleksi
- PATOLOGISK plantarrefleks – Babinskis tåfænomen
Tegn på INFRAnukleær skade – 2. motorneuronskade
- Atrofi
- Normal tonus
- Parese
- HYPO-/Arefleksi
- NORMAL plantarrefleks
HYPERrefleksi er et tegn på:
CNS affektion
HYPO-/Arefleksi er et tegn på:
Perifer nerve affektion
Lumbalpunktur (LP) - Tolkning:
ICP – intrakranielt tryk:
- Normalværdi: < 20 mmHg
- Patologiskværdi: > 30 mmHg
Leukocytter:
- 0-3: normalt
- 4-49: MS, sarkoidose
- 50-100: Borrelia
- >100: viral meningit (+ øgning MN (mononukleære) celler)
- >1000: bakteriel meningit (+ øgning i PMN (polymorfonukleære) celler)
Protein: kan være forhøjet (> 0.6) ved infektion eller afklemning af CNS –> jo ældre man er, jo højere er proteinet
CSF-væske:
- Klar væske: normalt, men kan også ses ved neuroborreliose eller tromboser/embolier
- Skyet væske: meningitis, evt. blodtilblanding
- Gulig spinalvæske: ældre blødning, dissemineret sklerose
- Hæmorragisk væske: subaraknoidalblødning (SAH), blødning fra indstiksstedet
Synsfeltdefekter ved læsioner:
Synsfeltdefekter ved læsioner:
- Skade på Nervus opticus (CN II) giver udfald:
i hele synsfeltet på samme øje – (ipsilateral (på samme side) blindhed)
Synsfeltdefekter ved læsioner:
- Skade på Chiasma opticum giver udfald:
OFTEST i begge synsfelt til siden (lateralt) – (heteronym/bitemporal hemianopsi)
Synsfeltdefekter ved læsioner:
- Skade på Tractus opticus giver udfald:
i begge synsfelt på samme side – (kontralateral (modsidig) homonym hemianopsi)
Synsfeltdefekter ved læsioner:
- Skade på Radiatio optica giver udfald:
i en del af den ene halvdel af synsfeltet fra begge øjne – (kontralateral (modsidig) partiel homonym hemianopsi)
fællesbetegnelse for en erhvervet kronisk forstyrrelse af intellekt, hukommelse og personlighed uden påvirkning af bevidsthedsniveau
Demens
Demens:
- Biomarkører:
Tau, Beta-amyloid, (Neurofilament light chain – NfL)
Demens:
- Udredning: bedømmelsesskala for demens:
MMSE
Alzheimers demens (AD):
- Symptomer:
- Episodiske hukommelsesproblemer (90%)
- Eksekutiv dysfunktion
- Afasi (tab af taleevne og sprogforståelse)
- Apraksi (tab af evnen til at udføre sammensatte bevægelse)
betegnelsen for demens som følge af cerebrovaskulær sygdom
Vaskulær demens (VaD)
(diagnose: kognitiv dysfunktion + cerebrovaskulær sygdom)
Vaskulær demens (VaD):
- Ætiologi:
cerebral makroangiopati
en progredierende neurodegenerativ sygdom karakteriseret ved aflejring af synuklein i neuroner
Lewy Body demens (DLB)
Lewy Body demens (DLB):
- Diagnose:
- Fluktuerende kognition (kognitiv svækkelse)
- Visuelle hallucinationer (synshallucinationer)
- REM sleep behaviour disorder
- Parkinsonisme
Frontotemporal demens (FTD):
- Diagnose:
- Adfærdsændringer – (fx impulsive handlinger, tab af manerer, socialt upassende adfærd, persevererende adfærd, osv.)
- Sprogvanskeligheder
- Kognitiv svækkelse
AKUT OPSTÅET HOVEDPINE: < 4 uger
Mulig diagnose:
Subarachnoidalblødning (SAH)
HYPERAKUT, SVÆR hovedpine +/- neurologiske symptomer
Subarachnoidalblødning (SAH)
EPISODISK HOVEDPINE:
Mulig diagnose:
Spændingshovedpine
Migræne +/- aura
Klyngehovedpine (Hortons hovedpine, clusterhovedpine)
Trigeminusneuralgi
pressende hovedpine UDEN ledsagesymptomer
Spændingshovedpine
hyppigste form for hovedpine
Spændingshovedpine
pulserende hovedpine, forværring ved fysisk aktivitet med kvalme, lys- og lydoverfølsomhed (fotofobi og fonofobi). Ofte unilateral
Migræne:
* Migræne UDEN aura: UDEN PARESE/neurologiske symptomer. MÅ have 5 anfald
* Migræne MED aura: MED PARESE/neurologiske symptomer. MÅ have 2 anfald
Migræne +/- aura
- Behandling:
* Anfaldsbehandling:
1.valg: simple analgetika (Paracetamol, NSAID – Ibuprofen) + evt. antiemetika (Metoclopramid, Domperidon)
2.valg: triptan (Sumatriptan)
Migræne +/- aura
- Behandling:
* Forebyggende behandling:
1.valg: Candesartan, Metoprolol/Propranolol
2.valg: Topiramat
3.valg: Rimegepant, Amitriptylin, Flunarizin, Valproat ELLER CGRP-antistoffer, Botulinum type A toxin
ensidig hovedpine (ofte intense og voldsomme) med ipsilaterale autonome symptomer i ansigt (fx tåreflåd, næseflåd, ptose, miosis, øjenlågsødem)
Klyngehovedpine (Hortons hovedpine, clusterhovedpine)
Klyngehovedpine (Hortons hovedpine, clusterhovedpine)
- Behandling:
* Akut behandling:
iltbehandling, triptaner (Sumatriptan)
Klyngehovedpine (Hortons hovedpine, clusterhovedpine)
- Behandling:
* Forebyggende behandling:
calciumantagonist (Verapamil)
sekunder varende, ensidige (unilaterale) jagende smerter. Smerter til 1 eller flere grene af nervus trigeminus (CN 5)
Trigeminusneuralgi
Trigeminusneuralgi
- Behandling:
- 1.valg: antiepileptika (Carbamazepin/Oxcarbazepin)
- Evt. kirurgi ved manglende effekt: mikrovaskulær dekompression eller glycerol injektion i trigeminusgangliet
KRONISK HOVEDPINE: > 3mdr.
Mulig diagnose:
Medicinoverforbrugshovedpine
Kronisk spændingshovedpine
Forhøjet intrakranielt tryk inkl. tumor cerebri
forbrug af hovedpinemedicin mere end 10-15 dage pr. måned
* Migræne anfaldsmedicin ≥10 dage/måned
* Analgetika ≥15 dage/måned
Medicinoverforbrugshovedpine
Kronisk hovedpine. Ofte tiltagende styrke, ofte med kvalme og neurologiske symptomer
Forhøjet intrakranielt tryk inkl. tumor cerebri
(Annet: værst om morgenen, fordi der er højere tryk i hovedet om morgenen)
Epilepsi:
- Udredning og Diagnose:
diagnosen stilles på baggrund af sygehistorien. Epilepsidiagnosen støttes af undersøgelser - oftest MRC og EEG
Epilepsi:
- Behandling:
antiepileptisk behandling – Generaliseret + Fokal/Partielle epilepsi: 1) Lamotrigin; 2) Levetiracetam
få sekunder varende fjernhed med stirrende eller opaddrejede øjne (ofte øjenblinken, øjenlågsmyoklonier eller øjendrejning)
Absencer
pludselige, korte (< 100 ms) uregelmæssige sammentrækninger af en eller flere muskler / muskelgrupper typisk i arme/hænder, ben eller ansigt. Meget følsom for søvnmangel og alkoholindtagelse. OFTE om morgenen. Spjæt
Myoklonier
1) Starter med bevidsthedstab
2) Toniske anfald: VEDVARENDE muskelsammentrækning
3) Patienten falder om
4) Kloniske anfald: RYKVISE, regelmæssige, repetitive, involverer samme muskelgruppe
(PRIMÆRT) Generaliseret tonisk-klonisk anfald – krampeanfald
anfald UDEN bevidsthedspåvirkning
SIMPLE partielle/fokale anfald
anfald MED bevidsthedspåvirkning – (hukommelsestab, fjernhed)
KOMPLEKSE partielle/fokale anfald
overgangen fra et fokalt anfald til et bilateralt tonisk-klonisk anfald
SEKUNDÆRT generaliseret tonisk-klonisk anfald (fokalt til bilateralt tonisk-klonisk anfald)
en tilstand med epileptiske anfald af ABNORM LANG VARIGHED (t1), som efter et tidsrum (t2) medfører risiko for permanent cerebral skade. Klinisk mistanke ved anfald der varer > 3-5 min imens at man er tilstede
Status epilepticus (SE)
Status epilepticus (SE)
- Behandling: ”behandle på mistanke for SE”
- Tidlig SE (stadie 1) – 0-10 min: Diazepam
- Etableret SE (stadie 2) – 10-30 min: Levetiracetam, Valproat, eller Fosphenytoin
- Refraktær SE (stadie 3) – 30 min - 24 timer: Propofol og/eller Midazolam
Transitorisk cerebral iskæmi (TCI):
- Symptomer:
- Normalt INGEN bevidsthedspåvirkning
- Amaurosis fugax: pludseligt, helt eller delvist tab af syn på et øje, rullegardin
Apopleksi (stroke):
- Inddeling:
- Iskæmisk apopleksi (hjerneinfarkt – cerebralt infarkt) (80-85%): blodpropper medførende infarkt. Inkluderer: trombose (85%), emboli (15%)
- Hæmoragisk apopleksi (10-15%): hjerneblødning. Inkluderer: intracerebral blødning (ICH) (10-12%), subaraknoidalblødning (SAH) (3-5%)
Apopleksi (stroke):
- Behandling:
* Akut behandling:
iskæmisk apopleksi: trombolyse (Alteplase = Actilyse) og trombektomi
hæmoragisk apopleksi: symptomatisk behandling og evt. kirurgisk behandling
Apopleksi (stroke):
- Behandling:
* Sekundær profylakse:
blodfortyndende medicin (ASA – hjertemagnyl, Clopidogrel), KRAM-faktorer, osv.
Apopleksi (stroke):
CT-skanning – CTC:
* Infarkt: ”mørk – GRÅ” – hypodens
* Blødning: ”lys – HVID” – hyperdens
- Indikation: arteriel trombe, apopleksi eller TCI UDEN atrieflimren/-flagren
Trombocythæmmer (fx Clopidogrel)
- Indikation: venøs trombe, apopleksi eller TCI MED atrieflimren/-flagren
AK eller NOAK (fx Dabigatran)
Epiduralt hæmatom:
- Ætiologi:
- Kranietraume/Hovedtraume (100%)
- Hvilket blodkar er ofte årsag til et epiduralt hæmatom efter et svært kranietraume: a. meningea media, der evt. overrives ved fraktur svarende til dens indgang i kraniet (foramen spinosum)
Epiduralt hæmatom
(CTC: ”LINSEFORMET”)
Subduralt hæmatom:
- Forekomst:
ældre patienter, alkoholikere
Subduralt hæmatom
(CTC: ”HALVMÅNEFORMET”)
Subarachnoidalt hæmatom – Subaraknoidalblødning (SAH):
- Udredning:
1) akut CTC
2) lumbalpunktur (LBP) tidligst 12 timer efter ictus
Subarachnoidalt hæmatom – Subaraknoidalblødning (SAH)
(CTC: ”EDDERKOP-SPINDELVÆV formet”)
Parkinsons sygdom (PS):
- Diagnose:
Bradykinesi (hypokinesi, akinesi): færre og langsommere bevægelser; Parkinsonistisk gang + mindst 1 af følgende:
* Muskelrigiditet: bevægestivhed
* Hviletremor: ryster, når en kropsdel er i ro
* Postural instabilitet: faldtendes pga. balanceproblemer
Parkinsons sygdom (PS):
- Behandling:
Pt. < 70 år:
1) Non-ergotderiverede dopaminagonister (Pramiprexol, Ropinerol, Rotigotin) ELLER MAO-B-hæmmere (Selegilin, Rasagilin)
2) COMT-hæmmere (Entacapon, Tolkapon)
Pt. > 70 år:
1) Levodopa + evt. decarboxylasehæmmer – Carbidopa/Benserazid
2) Non-ergotderiverede dopaminagonister (Pramiprexol, Ropinerol, Rotigotin)
3) MAO-B-hæmmere (Selegilin, Rasagilin)
* Avanceret behandling hvis medicin IKKE virker: DBS (Deep Brain Stimulation)
Parkinsons sygdom (PS):
- Annet: funktionel billeddiagnostik af hjernen med enten 1 kan bruges som supplement til den neurologiske undersøgelse ved usikkerhed omkring den kliniske diagnose
1: F-Dopa-PET eller DAT-SPECT
rykvise bevægelser med SKIFTENDE lokalisation
Chorea
pludselige REPETITIVE bevægelser (motorisk) eller lyde (vokal)
Tics
(Tourettes syndrom: KRONISK form)
RYTMISKE bevægelser (oscillationer) i en kropsdel
Tremor
pludselige ufrivillige (involuntære) muskelkontraktioner af kort varighed. Ofte mens man sover eller om morgenen
Myoklonus / Myoklonier
VEDVARENDE, ufrivillige muskelkontraktioner medførende abnorm stilling eller bevægelse, der kan være smertefuld
Dystoni
Myasthenia / Myastenia gravis (MG):
- Symptomer:
- Kraftnedsættelse (<– kardinalsymptom)
- Hurtig udtrætning
- Ptose (hængende øjenlåg)
- Synkeproblemer
Myasthenia / Myastenia gravis (MG):
- Diagnose:
påvisning af acetylcholinreceptor antistof (AChRs) (85%)
Multiple sklerose (MS):
- Symptomer (hyppige):
sensoriske forstyrrelser (35%)
spastisk parese (20%)
synsfeltdefekt – nedsat syn (15%)
øjenmuskel parese (5%)
cerebellar ataksi (5%)
Multiple sklerose (MS):
- Diagnose:
MR:
* Spredning i tid (DIT): ≥ 1 WM læsion (uafhængig af tid fra baseline) eller med og uden kontrastopladning
* Spredning i sted (DIS): > 1 WM læsioner placeret ≥ 2 af de klassiske regioner for MS (periventikulært, juxtakortikalt/kortikalt, infratentorielt og medullært)
Lumbalpunktur
Multiple sklerose (MS):
- Behandling:
* Anfald – Akut forværring (atakker):
binyrebark (Methylprednisolon)
Multiple sklerose (MS):
- Behandling:
* Profylakse:
Immunmodulerende behandling (β-interferon)
Multiple sklerose (MS):
- Behandling:
* Symptomatisk behandling:
Baklofen (for spasticitet)
Botox (ved fokale symptomer)
- 1: symptomer udviklet over minutter til dage
- 2: symptomer udviklet over måneder
1: MS
2: ALS
Polyneuropati:
ENG: HASTIGHEDEN falder. Kan finde sted OVERALT i det perifere nervesystem
Demyelisering
Polyneuropati:
ENG: AMPLITUDEN falder. Karakteriseret ved distale og symmetriske forandringer, som typisk starter i fødderne
Aksonal degeneration
affektion af flere nerver, ofte SYMMETRISK, mest udtalt distalt i underekstremiteterne
Polyneuropati
Symptomer (karakteristisk):
* Tetraparese: en lettere, delvis lammelse af alle 4 ekstremiteter
* Facialisparese hos 50%
* Tiltagende afsvækkelse af dybe reflekser (arefleksi) samt muskelstyrke (kraftnedsættelse)
* Bulbær påvirkning: påvirkning af respiration + synkefunktion
* Distale paræstesier: føleforstyrrelser (brændende, stikkende, prikkende, nummenhet, sovende)
* Radikulære rygsmerter
Guillain Barre Syndrom (GBS)
Guillain Barre Syndrom (GBS):
- Behandling:
- Indlæggelse: monitorering: vitale parametre (BT, puls, osv.), respiration (vitalkapacitet, frekvens, dybde), muskelstyrke med MRC score
- Medicinsk behandling: højdosis i.v. immunglobulin (indikation: ophørt gangfunktion)
Autoimmun encefalitis (AE):
- Typer (form):
* Anti-NMDA encefalitis
* Anti-LG1 encefalitis
* Akut dissemineret encephalomyelit (ADEM)
Autoimmun encefalitis (AE):
- Behandling:
- Binyrebarkhormon + Plasmaferese el. Immunglobulin
- Symptomatisk behandling
Hvilken type Autoimmun encefalitis (AE)?
- Forekomst: specielt hos YNGRE KVINDER
- Symptomer: ved debut har patienterne ofte en almen sygdomsfølelse, efterfulgt af psykiatriske symptomer
Anti-NMDA encefalitis
Hvilken type Autoimmun encefalitis (AE)?
- Forekomst: specielt hos ÆLDRE MÆND
- Symptomer: limbisk encefalitis (90%) (karakteristisk: konfusion, konfabulation (finde på ting) og hukommelsesproblemer samt epileptiske anfald)
Anti-LG1 encefalitis
Hvilken type Autoimmun encefalitis (AE)?
- Forekomst: primært hos børn og yngre voksne
- Biokemi: MOG (myelin-oligodendrocytt glycoprotein) antistoffer
Akut dissemineret encephalomyelit (ADEM)
EMG – Elektromyografi:
- Indikation: diffus og fokale kraftnedsættelser
- Rekrutteringsmønster:
- Normalt: tætte høje amplituder
- Patologisk: stakit (”hagegjerde”) mønster
Symptomer og Kliniske fund:
* Karakteristisk: supra- og infranukleær læsion (1. og 2. motorneuronskade): progredierende asymmetriske pareser, muskelatrofi, fasikulationer, hyperrefleksi, spasticitet, patologisk plantarrefleks – Babinskis tåfænomen
* Bulbære symptomer: dysartri (taleforstyrrelse) og synkebesvær
* Spinale symptomer: kan debutere med svaghed i benene (60-70%)
Amyotrofisk lateral sclerose (ALS)
Amyotrofisk lateral sclerose (ALS):
- Diagnose:
klinisk diagnose. Diagnosen støttes af neurofysiologiske undersøgelser (fx elektromyografi – EMG)
- 1: symptomer udviklet over måneder
- 2: symptomer udviklet over minutter til dage
1: ALS
2: MS
GCS – Glasgow coma scale:
- Tolkning: signifikant fald: fald i GCS på 2 eller mere
- Øjenåbning: spontant åbne (4) eller ingen (1)
- Verbale respons: orienteret (egne data, tid og sted) (5) eller intet (1)
- Motorisk respons: efterkommer opfordringer (6) eller intet (1)
Cerebralt ødem:
* Effekt af corticosteroider: EFFEKTIV
Vasogent ødem (ekstracellulært ødem)
Cerebralt ødem:
* Ekstracellulær væske: NEDSAT
Cytotoksisk ødem (intracellulært ødem)
Cerebralt ødem:
Håndtering af patienter med MINIMALT til MODERAT hovedtraume (GCS 9-15):
Håndtering af patienter med SVÆRT hovedtraume (GCS 3-8):
“vand i hovedet”. Udvidede hjerneventrikler på grund af øget mængde intraventrikulær cerebrospinalvæske (CSF)
Hydrocephalus
Hydrocephalus
smerter i hvile
Polyneuropati
smerter ved gang
Spinalstenose
1: symptomerne er ”AKUT” indsættende
2: symptomerne er ”LANGSOMT” indsættende
1: Diskusprolaps
2: Spinalstenose
Reduceret gangdistance (<– kardinalsymptom)
Spinalstenose
Neurogenetik:
- Neurodegenerative sygdomme: fx
Huntingtons sygdom (HS)
Neurogenetik:
- Muskeldystrofi (muskelsvind):
* X-bunden recessiv: fx
Duchennes (DMD) og Beckers muskeldystrofi (BMD)
Neurogenetik:
- Muskeldystrofi (muskelsvind):
* Autosomal dominant: fx
Dystrophia myotonica type 1 (DM1)
Neurogenetik:
- Muskeldystrofi (muskelsvind):
* Autosomal recessiv: fx
Spinal muskelatrofi type 1 (Werdnig-Hoffmans sygdom)
Neurogenetik:
- Polyneuropati: fx
Charcot-Marie-Tooths sygdom (CMT)
Ekspansion af CAG-repeat
Huntingtons sygdom (HS)
Symptomer og Kliniske fund:
* Pseudohypertrofi af crus-muskulaturen
* Gower’s sign: problemer med at rejse sig op fra gulvet og ”kravler” med hænder op ad sine ben
Duchennes (DMD) og Beckers muskeldystrofi (BMD)
Øget antal CTG repeats
Dystrophia myotonica type 1 (DM1)
Symptomer og Kliniske fund: intrauterin debut ~ 1/3:
* Sparsomme fosterbevægelser
* Polyhydramnios (for meget fostervand)
* Arthrogryposis multiplex (deformiteter – fejlstillinger af led)
Spinal muskelatrofi type 1 (Werdnig-Hoffmans sygdom)
Symptomer og Kliniske fund: symptomerne begynder ofte < 20 år
* Langsomt progredierende kraftnedsættelse og atrofi specielt i den distale muskulatur (”Storkeben” og ”hanefjedsgang”)
* Pes cavus (hulfod) og hammertæer
* Klohånd
Charcot-Marie-Tooths sygdom (CMT)
- Indikation: epilepsi, smerter, affektive lidelser (bipolar sindslidelse), tremor, migræne profylakse, cancer
Anitepilektika (AED)
- Typiske bivirkninger: somnolens – sløvhed, svimmelhed, træthed, dårlig koordination, vitamin D mangel, hyponatriæmi, osv.
Anitepilektika (AED)
Nogle karakteristiske bivirkninger: vægtøgning, teratogent (obs. graviditet)
Valproat
Nogle karakteristiske bivirkninger: hyponatriæmi
Oxcarbazepin, Karbamazepin
Nogle karakteristiske bivirkninger: synsfeltdefekt
Vigabatrin
Nogle karakteristiske bivirkninger: vægttab
Topiramat
Nogle karakteristiske bivirkninger: hudreaktioner
Lamotrigin
Nogle karakteristiske bivirkninger: gingival hyperplasi
Phenytoin
