Nervevæv Flashcards

1
Q

Angiv et neurons primære bestanddele

A

Soma (cellelegeme m kerne)
Dendritter (udløbere, øger overfladen)
Axon (den primære udløber, der kan afgive et signal)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv de forskellige typer gliaceller

A
CNS:
- Astrocytter
- Oligodendrocytter
- Mikroglia
- Ependym
PNS:
- Satellitceller
- Schwannske celler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er en gliacelle?

A

“Støttecelle”

- Non-konduktive celler, der yder fysisk og metabolisk support af neuroner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Somatisk

A

Bevidst styret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Autonom

A

Ubevidst styret (sympatisk og parasympatisk)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Efferent signal

A

Motorisk signal

Fra CNS til PNS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Afferent signal

A

Sensorisk signal

Fra PNS til CNS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Nissl-substans/Ergastoplasma

A

Udgøres af RER + frie ribosomer - klumper i perikaryon, der farves basofilt grundet store mængder RNA
Særligt meget i store neuroner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Perikaryon

A

Cytoplasmaet der omgiver selve cellelegemet (soma)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke filamenter findes i et neuron?

A
  • Neurofibriller (en type intermediære filamenter)
  • Aktinfilamenter (cytoskelet)
  • Neurotubuli/Mikrotubuli
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Neurofibriller

A

En del af cytoskelettet (en type intermediære filamenter)

Giver mekanisk styrke til perikaryon og udløbere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Neurotubuli/mikrotubuli

A

Forløber med neurofibriller
Afstivende samt stabiliserende effekt
AXONTRANSPORT - dynein + kinesin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Kollateraler

A

Et axons udløbere/forgreninger

Funktion: øger kontaktmulighed til andre neuroner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Lysmikroskopiske udseende af nucleus i et neuron

A

Stor, oval/rund med omgivende perikaryon (cytoplasma)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Spinae

A

Dendritters forgreninger kaldes spinae

Funktion: øger overflade = øger mulighed for at modtage impulser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er forskellen på en dendrit og et axon?

A

Dendrit: Neuronet kan have flere, korte (og længere) udløbere, der bliver mere spinkelt i diameteren væk fra soma. Disse har receptorer og optager “signaler” fra axonet.
Axon: Neuronets éne primære udløber, der har en tynd og ensartet diameter. Slutter i en terminal endeknop, hvor axonet udsender et “signal”.

17
Q

Astrocytter

A

Gliacelle i CNS

  • mekanisk støtte (stillads)
  • regulering af ekstracellulære miljø
  • laktatdannelse (som neuroner kan bruge som energi)
  • arvævsdannelse
18
Q

Oligodendrocytter

A

Gliacelle i CNS

  • danner myelin (forsyner mere end ét neuron)
  • danner lag på lag af spiralsnoet plasmalemma
19
Q

Mikroglia

A

Gliacelle i CNS

  • RASK = hvilende
  • SYG/SKADE = reaktiv => fagocyternede og anitgenpræsenterende (nervesystemets immunforsvar)
20
Q

Ependym

A

Gliacelle i CNS

  • enlaget kubisk epithel (beklæder centralkanal i rygmarv + hjerneventriklen)
  • ingen basalmembran eller tight junctions
21
Q

Satellitceller (nervevæv)

A
Gliacelle i PNS
Omslutter nervecellelegemet (soma) i de perifere ganglier
22
Q

Schwannske celle

A

Gliacelle i PNS
Omkranser axoner og danner myelinet i det perifere nervesystem
- Umyelineret: lægger sig om axoner
- Myelineret: snoet plasmalemma omkring axonet

23
Q

Ranviersk indsnøring

A

Findes på perifere myelinerede nervefibre
Mellemrummet ml. to myelinsegmenter/Schwannske celler –> blottet del af axonet
- Her kan kollateraler afgives
- Acceleration af aktionspotentiale

24
Q

Schmidt-Lantermanske incisurer

A

Defekter i myelinet

25
Q

Hvilke gliaceller findes i CNS?

A

Astrocytter, mikroglia, oligodendrodocytter og ependym

26
Q

Hvilke gliaceller findes i PNS?

A

Satellitceller og Schwannske celler

27
Q

Beskriv opbygningen af perifere nerver

A

Perifere nerver består af bundter af nervefibre (fascikler)
Indeholder meget bindevæv:
- Endoneuriet: løst bindevæv, omkring den enkelte nervefiber
- Perineuriet: færre fibre, omgiver fascikler
- Endoneuriet: tæt, uregelmæssigt bindevæv, omgiver den perifere nerve

28
Q

Internodalsegment

A

Strækningen mellem to Ranvierske indsnøringer

29
Q

Grå substans

A

Neuroner (soma + udløbere)
(Overvejende) umyelinerede nervefibre
Gliaceller
Kar

30
Q

Hvid substans

A

(overvejende) myelinerede nervefibre - farves skyldes det store indhold af lipid
Gliaceller
Kar

31
Q

Ganglier

A

Ansamling af nervecellelegemer udenfor CNS

- Nervecellelegemerne omgives af satellitceller og bindevævskapsel (der sender trabekler ind i gangliet)

32
Q

Synapser

A

Cellekontakt, hvor impulsbølger overføres vha. kemisk transmittersubstans
- Synaptisk kløft
Præsynaptisk del = den kontaktende del (axon) - synaptiske vesikler
Postsynaptisk del = den kontaktede del - specifikke receptorer

33
Q

CNS

A

Centralnervesystemet

  • Hjernen + rygmarven
  • Cellerne er tætpakkede og forbundet med cellekontakter (synapser)
34
Q

PNS

A

Perifere nervesystem

- Alt nervevæv udenfor hjerne og rygmarv

35
Q

Irritabilitet

A

Cellens evne til at registrere + reagere på stimuli

36
Q

Konduktivitet

A

Evnen til at transmittere signal om stimuli til andre dele af cellen. Derefter transmittere signalet til andre celler.