Knoglevæv og Knoglemarv Flashcards
Define ossification
Ossification is the growth of bone mass
De to typer knoglemarv
Forskelle på disse
Rød (hæmopoietisk aktivt) og hvid/gul knoglemarv ((næsten) inaktivt)
Hvad sker der er i sinusoiderne?
Udveksling af celler imellem knoglemarv og kredsløbet. Dette sker gennem sinusoidevæggen.
Hvad sker der i det hæmopoietiske rum i knoglemarven?
I rød knoglemarv: udfyldt af hæmopoietiske celler. Her sker dannelsen af blodets celler (undtagen T-lymfocyt (brislen))
I gul/hvid knoglemarv: udfyldt af fedtceller. Der sker ikke så meget.
Definer hæmopoiese
Dannelsen af blodets celler i det hæmopoietiske rum i (rød) knoglemarv
Hvilken type knoglevæv består diafysen af?
Beskriv kort opbygningen af denne type knoglevæv
Cortikalt/kompakt knoglevæv: består af parallelt forløbende interstitielle lameller m. Haverske systemer+kanaler, Volkmannske kanaler.
Osteocytter (mature osteoblaster) med canaliculi i lakuner ml. Interstitielle Lameller.
Indre- og ydre grundlameller (under periost og endost)
Hvilken type knoglevæv består epifyserne oftest af?
Beskriv kort opbygningen af denne type
Trabekulært/spongiøst knoglevæv:
Opbygget af bjælker/plader (trabekler = skiver af ca. 20 lameller), der tilsammen udgør et netværk (svampeagtigt udseende), der er stærkest i belastningens retning: trabeklerne i denne retning er tykkere end de tværgående trabekler.
Kommunikerende hulrum udfyldt af knoglemarv.
Ingen kanaler. Ernæring sker ved diffusion fra endostale overflade.
Hvad er funktionen af knogler?
Meget styrke - meget letvægtig
- Støtte
- Afstive
- Beskyttelse af organer
- Calciumlager/Calciumhomeostase
Hvad består knoglevæv af?
Celler + ekstracellulær matrix (der er forkalket)
Det er jo en specialiseret form for TÆT bindevæv.
Hvad er periost? Hvad består det af?
Periost er et lag af tæt bindevæv, der beklæder de ydre overflader af knoglen.
Hvad er endost? Hvad består det af?
Endost er et tyndt lag cellerigt bindevæv, der beklæder knoglens indre overflader.
Hvad indeholder grundsubstansen i knoglevæv?
Proteoglykaner
Adhæsive glykoproteiner: osteonectin + osteopontin (secerneret af osteoblaster)
BMP: Bone Morphogenetic Proteins - betydning for knogledannelse
Osteocalcin (fra osteoblaster): binder sig til calcium - betydning for mineraliseringsproces
Haversk kanal
Findes centralt i Haversk system. Er en længdeforløbende kanal med blodkar (kapillærer), nervetråde og lidt bindevæv.
Hvad er cementlinjen?
Den ydre afgrænsning af et Haversk System
Diafyse
Skaftet af en rørknogle
Cortikalt knoglevæv udgør et rør, der omgiver marvhulen
Epifysen
Enderne af fx en rørknogle
Består næsten udelukkende af trabekulært knoglevæv, der yderst går over i et tyndt lag Cortikalt knoglevæv
Metafysen
Overgang fra diafyse til epifyse
Hvor er osteocytterne placeret i Cortikalt knoglevæv?
De ligger i små lakuner (hulrum) mellem lameller (interstitielle eller i osteoner)
Hvad er canaliculi?
Canaliculi udgøres af små kanaler, hvor osteocytternes spinkle udløbere kan kommunikere med hinanden.
De står vinkelret på lakunerne. Anastomoserer med hinanden samt karholdige kanaler i knoglevævet (herved absorption og sekretion af substanser)
Haversk system
Kaldes også osteon!
Opbygget af ca 15 lameller (der overvejende består af type 1 kollagen). Indeholder ofte en Haversk kanal.
Volkmannsk kanal
Karførende kanaler, der forbinder de Haverske kanaler med knoglens indre- og ydre overflade, hinanden samt kar i marvhulen
Osteoprogenitorceller
Stamcellen til osteoblaster
Dannet fra mesenchymale stamceller
Osteoblaster
Knogledannende celler, der syntetiserer og secernerer osteoid (den organiske knoglematrix)
Differentierer til osteocytter, når den er færdig med at danne knoglematrix
Veludviklet golgi og RER
Osteocytter
Den egentlige knoglecelle
Har udløbere
Matur osteoblast - indfanget i den nydannende knoglematrix
Tilbagedannelse af RER og golgi
Lining cells
Differentieret fra osteoblaster, der har afsluttet knogledannelse
Danner et enkelt affladet cellelag på alle indvendige og udvendige knogleoverflader, hvor der IKKE er aktivitet
Hviler på osteoid, hvilket den nedbryder med kollagenese når osteoklasterne skal til
Osteoklaster
STOR CELLE - ofte 5-10 kerner
Knoglenedbrydende celle
Ofte lokaliseret på Howshipske lakuner
Howshipske lakuner
Indsænkninger på knoglens overflade
Her er ofte osteoklaster, der er ved at nedbryde noget knoglevæv
Definer ossifikation
Ossifikation = forbening, dannelse af knoglevæv
To typer: intramembranøs og endochondral
Intramembranøs ossifikation
Sker i primitive mesenchym.
Mesenchymale celler deler sig og kondenseres i et rigt vaskulariseret bindevæv. Nogle af disse celler differentierer til osteoblaster, der syntetiserer og secernerer organisk knoglematrix (osteoid). Osteoidet mineraliseres (og bliver hård).
Hvad er Sharpeyske fibre?
Bundter af kollagene fibre, der binder periost til den underliggende knogle
Endochondral ossifikation
Finder sted i, i forvejen anlagt bruskmodel.
Midt i fremtidige diafyse findes primære ossifikationscentrum.
Chondrocytter vokser, hvorved lakunerne vokser og bruskmatrix bliver til tynde septa. Chondrocytter = apoptose.
Nu udgør de tynde septa en slags stillads.
Perichondriet får samtidig osteogenetiske egenskaber (bliver til periost).
Osteoprogenitorceller differentiere til osteoblaster, der danner et tyndt lag knoglevæv omkring skaftmidten = periostale manchet.
I denne kommer en indvæksttap, hvorigennem vaskulariseret bindevæv indtræder og udfylder hulrummet i “stilladset”.
I dette vaskulariserede bindevæv er mesenchymceller, der bliver til primitiv knoglemarv, der sætter sig på forkalkede trabekler. Udenpå dette ligger et lag af osteoblaster, der aflejrer knoglematrix.
Længdevæksten sker fra primære ossifikationscebtrum.
Sekundær ossifikationscentre forekommer i epifyserne, hvor væksten sker i alle retninger. Her forbliver knogletrabeklerne og bliver herved til trabekulært knoglevæv.
Zoner ved Endochondral ossifikation
Zone m reservebrusk
Zone m proliferation (deling) af bruskceller (længdevækst)
Zone m hypertrofi (vækst) af bruskceller (længdevækst)
Zone m bruskforkalkning
Zone m bruskfjernelse og knogledeponering - knogleceller og blodkar overtager pladsen fra brusk (metafysen)
Osteoid
Den organiske knoglematrix
Udgøres 90% af kollagene fibre (overvejende type 1) indlejret i grundsubstans
Knoglematrix
Består af grundsubstans samt en organisk og uorganisk matrix
Organiske matrix/osteoid = primært kollagene fibre i grundsubstansen - giver elasticitet og trækstyrke
Uorganiske matrix = calciumsalte - giver knoglevævet trykstyrke
Mineraliseringsprocessen
Foregår i brusk (ved endochondral ossifikation) og i nydannet vævet knogle
Vævet knogle
Er non-lammelær og primitiv - altså umodent knoglevæv
Tre processer udgør den endochondrale ossifikation
1) Dannelsen af det primære ossifikationscentrum
(samtidig sker bruskforandringer og perichondrale forandringer)
2) Længdevækst
3) Dannelse af sekundære ossifikationscentre
Modellering af knogler
Noget knoglevæv pålejres (osteoblaster) og resorberes (fjernes af osteoklaster)
Disse to processer er udkoblede.
Vokseværk som lille til Peak Bone Mass
Sker ved signal
Remodellering af knogle
Formål: forny gammelt knoglevæv + opretholdelse af calciumhomeostase
Udskiftning af gammelt knoglevæv med nyt. Aktiviteten af osteoblaster (knogledannelse) og osteoklaster (knogleresorption) er koblet.
