Knoglevæv og Knoglemarv Flashcards

1
Q

Define ossification

A

Ossification is the growth of bone mass

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

De to typer knoglemarv

Forskelle på disse

A

Rød (hæmopoietisk aktivt) og hvid/gul knoglemarv ((næsten) inaktivt)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad sker der er i sinusoiderne?

A

Udveksling af celler imellem knoglemarv og kredsløbet. Dette sker gennem sinusoidevæggen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad sker der i det hæmopoietiske rum i knoglemarven?

A

I rød knoglemarv: udfyldt af hæmopoietiske celler. Her sker dannelsen af blodets celler (undtagen T-lymfocyt (brislen))

I gul/hvid knoglemarv: udfyldt af fedtceller. Der sker ikke så meget.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Definer hæmopoiese

A

Dannelsen af blodets celler i det hæmopoietiske rum i (rød) knoglemarv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilken type knoglevæv består diafysen af?

Beskriv kort opbygningen af denne type knoglevæv

A

Cortikalt/kompakt knoglevæv: består af parallelt forløbende interstitielle lameller m. Haverske systemer+kanaler, Volkmannske kanaler.
Osteocytter (mature osteoblaster) med canaliculi i lakuner ml. Interstitielle Lameller.
Indre- og ydre grundlameller (under periost og endost)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilken type knoglevæv består epifyserne oftest af?

Beskriv kort opbygningen af denne type

A

Trabekulært/spongiøst knoglevæv:
Opbygget af bjælker/plader (trabekler = skiver af ca. 20 lameller), der tilsammen udgør et netværk (svampeagtigt udseende), der er stærkest i belastningens retning: trabeklerne i denne retning er tykkere end de tværgående trabekler.
Kommunikerende hulrum udfyldt af knoglemarv.
Ingen kanaler. Ernæring sker ved diffusion fra endostale overflade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er funktionen af knogler?

A

Meget styrke - meget letvægtig

  • Støtte
  • Afstive
  • Beskyttelse af organer
  • Calciumlager/Calciumhomeostase
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad består knoglevæv af?

A

Celler + ekstracellulær matrix (der er forkalket)

Det er jo en specialiseret form for TÆT bindevæv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er periost? Hvad består det af?

A

Periost er et lag af tæt bindevæv, der beklæder de ydre overflader af knoglen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er endost? Hvad består det af?

A

Endost er et tyndt lag cellerigt bindevæv, der beklæder knoglens indre overflader.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad indeholder grundsubstansen i knoglevæv?

A

Proteoglykaner
Adhæsive glykoproteiner: osteonectin + osteopontin (secerneret af osteoblaster)

BMP: Bone Morphogenetic Proteins - betydning for knogledannelse
Osteocalcin (fra osteoblaster): binder sig til calcium - betydning for mineraliseringsproces

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Haversk kanal

A

Findes centralt i Haversk system. Er en længdeforløbende kanal med blodkar (kapillærer), nervetråde og lidt bindevæv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er cementlinjen?

A

Den ydre afgrænsning af et Haversk System

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Diafyse

A

Skaftet af en rørknogle

Cortikalt knoglevæv udgør et rør, der omgiver marvhulen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Epifysen

A

Enderne af fx en rørknogle

Består næsten udelukkende af trabekulært knoglevæv, der yderst går over i et tyndt lag Cortikalt knoglevæv

17
Q

Metafysen

A

Overgang fra diafyse til epifyse

18
Q

Hvor er osteocytterne placeret i Cortikalt knoglevæv?

A

De ligger i små lakuner (hulrum) mellem lameller (interstitielle eller i osteoner)

19
Q

Hvad er canaliculi?

A

Canaliculi udgøres af små kanaler, hvor osteocytternes spinkle udløbere kan kommunikere med hinanden.
De står vinkelret på lakunerne. Anastomoserer med hinanden samt karholdige kanaler i knoglevævet (herved absorption og sekretion af substanser)

20
Q

Haversk system

A

Kaldes også osteon!

Opbygget af ca 15 lameller (der overvejende består af type 1 kollagen). Indeholder ofte en Haversk kanal.

21
Q

Volkmannsk kanal

A

Karførende kanaler, der forbinder de Haverske kanaler med knoglens indre- og ydre overflade, hinanden samt kar i marvhulen

22
Q

Osteoprogenitorceller

A

Stamcellen til osteoblaster

Dannet fra mesenchymale stamceller

23
Q

Osteoblaster

A

Knogledannende celler, der syntetiserer og secernerer osteoid (den organiske knoglematrix)

Differentierer til osteocytter, når den er færdig med at danne knoglematrix

Veludviklet golgi og RER

24
Q

Osteocytter

A

Den egentlige knoglecelle
Har udløbere
Matur osteoblast - indfanget i den nydannende knoglematrix

Tilbagedannelse af RER og golgi

25
Q

Lining cells

A

Differentieret fra osteoblaster, der har afsluttet knogledannelse
Danner et enkelt affladet cellelag på alle indvendige og udvendige knogleoverflader, hvor der IKKE er aktivitet

Hviler på osteoid, hvilket den nedbryder med kollagenese når osteoklasterne skal til

26
Q

Osteoklaster

A

STOR CELLE - ofte 5-10 kerner
Knoglenedbrydende celle
Ofte lokaliseret på Howshipske lakuner

27
Q

Howshipske lakuner

A

Indsænkninger på knoglens overflade

Her er ofte osteoklaster, der er ved at nedbryde noget knoglevæv

28
Q

Definer ossifikation

A

Ossifikation = forbening, dannelse af knoglevæv

To typer: intramembranøs og endochondral

29
Q

Intramembranøs ossifikation

A

Sker i primitive mesenchym.
Mesenchymale celler deler sig og kondenseres i et rigt vaskulariseret bindevæv. Nogle af disse celler differentierer til osteoblaster, der syntetiserer og secernerer organisk knoglematrix (osteoid). Osteoidet mineraliseres (og bliver hård).

30
Q

Hvad er Sharpeyske fibre?

A

Bundter af kollagene fibre, der binder periost til den underliggende knogle

31
Q

Endochondral ossifikation

A

Finder sted i, i forvejen anlagt bruskmodel.
Midt i fremtidige diafyse findes primære ossifikationscentrum.
Chondrocytter vokser, hvorved lakunerne vokser og bruskmatrix bliver til tynde septa. Chondrocytter = apoptose.
Nu udgør de tynde septa en slags stillads.

Perichondriet får samtidig osteogenetiske egenskaber (bliver til periost).
Osteoprogenitorceller differentiere til osteoblaster, der danner et tyndt lag knoglevæv omkring skaftmidten = periostale manchet.
I denne kommer en indvæksttap, hvorigennem vaskulariseret bindevæv indtræder og udfylder hulrummet i “stilladset”.
I dette vaskulariserede bindevæv er mesenchymceller, der bliver til primitiv knoglemarv, der sætter sig på forkalkede trabekler. Udenpå dette ligger et lag af osteoblaster, der aflejrer knoglematrix.

Længdevæksten sker fra primære ossifikationscebtrum.

Sekundær ossifikationscentre forekommer i epifyserne, hvor væksten sker i alle retninger. Her forbliver knogletrabeklerne og bliver herved til trabekulært knoglevæv.

32
Q

Zoner ved Endochondral ossifikation

A

Zone m reservebrusk

Zone m proliferation (deling) af bruskceller (længdevækst)
Zone m hypertrofi (vækst) af bruskceller (længdevækst)

Zone m bruskforkalkning

Zone m bruskfjernelse og knogledeponering - knogleceller og blodkar overtager pladsen fra brusk (metafysen)

33
Q

Osteoid

A

Den organiske knoglematrix

Udgøres 90% af kollagene fibre (overvejende type 1) indlejret i grundsubstans

34
Q

Knoglematrix

A

Består af grundsubstans samt en organisk og uorganisk matrix

Organiske matrix/osteoid = primært kollagene fibre i grundsubstansen - giver elasticitet og trækstyrke
Uorganiske matrix = calciumsalte - giver knoglevævet trykstyrke

35
Q

Mineraliseringsprocessen

A

Foregår i brusk (ved endochondral ossifikation) og i nydannet vævet knogle

36
Q

Vævet knogle

A

Er non-lammelær og primitiv - altså umodent knoglevæv

37
Q

Tre processer udgør den endochondrale ossifikation

A

1) Dannelsen af det primære ossifikationscentrum
(samtidig sker bruskforandringer og perichondrale forandringer)

2) Længdevækst
3) Dannelse af sekundære ossifikationscentre

38
Q

Modellering af knogler

A

Noget knoglevæv pålejres (osteoblaster) og resorberes (fjernes af osteoklaster)
Disse to processer er udkoblede.

Vokseværk som lille til Peak Bone Mass

Sker ved signal

39
Q

Remodellering af knogle

A

Formål: forny gammelt knoglevæv + opretholdelse af calciumhomeostase

Udskiftning af gammelt knoglevæv med nyt. Aktiviteten af osteoblaster (knogledannelse) og osteoklaster (knogleresorption) er koblet.