Nervevæv Flashcards
Nævn de to former for nervesystem
CNS og PNS
CNS
Centralnervesystemet
Hjernen og rygmarven
Cellelegemer samles i kerner (nucleus)
Nervefibre (omsluttet af skede) løber ofte sammen i en ledningsbane fra én del af CNS til en anden del af CNS
PNS
Alt nervevæv uden for CNS
Cellelegemer samles i ganglier
Nervefibre samles i piexer
Bundter af paralelle nervefibre = perifere nerver
Hvad kaldes de to former for nervesystem?
Det somatiske nervesystem
Det autonome nervesystem
Det somatiske nervesystem
Bevidste - viljestyrrede
Det autonome nervesystem
Ubevidste - ikke viljestyrrede
- Glat muskulatur, hjertemuskulatur, kirtelvæv
Neuron
Et nervecellelegeme med alle dets udløbere
Soma (cellelegme):
Kernen er omgivet af perikaryon (cytoplasma)
Udløbere:
Axon
Dendrit
Beskriv kernen/nucleus
Oval/rund og stor
Store celler: lys med stor nucleolus
Små celler: mørkere med kromatinkorn
Perikaryon
Omgivende cytoplasma
Indeholder alle sædvanlige organeller + Nissl-substans
Nissl substans
Ergastoplasma
Består af klynger af ru endoplasmatisk retikulum (RER)
- Indeholder ribosomer bundet til cisternerne samt frie ribosomer mellem cisternerne –> stor mængde RNA
Neurontyper kan identificddres ved fordelingen og indhold af Nissl substans
Ses i perikaryon, dendritter (starten)
Ses IKKE i axonet og axonets udspringskonus
Nævn organellerne i nervecellen
SER
Golgi Apparat
Mitokondrier
Dendritter
Et neuron har talrige dendritter.
Dendritter har mange forgreninger.
Funktion: Har fremspring af spinae som øger den receptive overflade arealet og dermed mængden af impulser et neuron kan modtage
Cytoskelet i nervecellen
Neurofibriller, neurofilamenter og neurotubuli
Neurofibriller
Bundter af neurofilamenter (intermediære filamenter), giver mekanisk støtte - er paralelle i udløbere
Neurofilamenter
Intermediære filamenter
Findes i stort antal i axonerne, hvor de danner tværbindinger - mekanisk styrke
Neurotubuli
Mikrotubuli
Giver mekanisk støtte og er med til at afstive og opretholde axon ved sammenbinding enten til hinanden eller cellemembranen
Axoner
1 axon pr neuron - kan være over 1m lang
Udspringer fra udspringsconus - forgrener sig i præterminale forgreningerne -ender i axonterminal/endeknop
Cytoplasma = axoplasma Plasmalemma = axolemma
Afgiver vinkelrette kollateraler
Neurontyper
Unipolær, bipolær, pseudounipolær og multipolær
Unipolær
Én udløber
Bipolær
Én udløber fra hver ende af det tenformede cellelegme
Pseudounipolær
Én T-formet udløber
Multipolær
Et axon og mange dendritter
Synapse
En synapse er det specialiserede område, hvor transmissionen af den elektriske impuls, formidlet af en neurotransmitter, finder sted – dvs. kløften mellem den præsynaptiske celle og den postsynaptiske celle
Former for synapse
Præsynaptiske membran: frigiver transmitter
Har synaptiske vesikler med neurotransmitterstof
Postsynaptisk membran har reecptorer
Axonterminal
Der hvor et axon danner synapse
Bountons terminaux: ved den terminale del af axonet
Boutons passage (langs forløbet af axonet)
Synapse typer
Axo-dendritisk: på en dendrit
Axo-somatisk: på et cellelegeme
Axo-axoniske: på et axon/nerveterminal
Nævn de 2 forskellige typer for Gliaceller
Egentlige (centrale) gilaceller
Perifere gilaceller
Nævn de egentlige gliaceller
Astrocytter
Oligodendrocytter
Mikroglia
Nævn de perifere gliaceller
Schwannske celler
Satellitceller
Definer satellitceller
Støtteceller til ganglierne - afflade celler
Definer den schwannske celle
Danner myelinskeder rundt om alle perifere axoner. Den er 200µm lang og har en aflang kerne
Astrocytter
Store stjerneformede og har mange forgrenede udløbere. Har en stor lys kerne og cytoplasma indeholder mange intermediære filamenter og glykogenkorn
Danner perivaskulære fodprocesser (cytoplasmatisk udløber danner kontakt til blodkar)
Giver mekanisk støtte, laktatproduktion (ud fra glukose), ardannende celle (sclerose)
Opdeles i fibrøs og protoplasmatisk
Angiv de to former for astrcytter og deres funktion
Fibrøs: findes i hvid substans - færre, længere og mindre forgrenede udløbere
Protoplasmatisk astrocyt: flere, kortere og mere forgrenede udløbere - grå substans
Oligodendrocytter
Mindre celler med få, mindre forgrenede udløbere samt en mindre og mørkere kerne end astrocytter
Danner myelin i CNS
Mikroglia
Lille celle med spinkle udløbere og lille mørk kerne
Findes i hele CNS
Opstår fra føtale monocytter
Antigen-præsenterende
- RASK –> hvilende/residente
- SKADE - reaktive - fagocytose
ependym
Enlaget kubisk epithel, som beklæder den indre overflade af hjerneventriklerne i hjernen og centralkanalen i rygmarven
Nervefibre
Et axon med tilhørende nerveskede
En nerve kan være omgivet af en myelinskede. Man skelner derfor mellem myelinerede og umyelinerede nervefibre
Perifere nerver i PNS
Alle perifere axoner er omgivet af schwannske skede (dannet af scwannske celler). Store perifere nerver er også omgivet af et lag myelin som danner myelinskede
Ledningsbaner i CNS
Myelinskeden dannes af oligodendrocytter. De umyelinerede axoner i CNS kan være adskilt fra Gliaceller
Myelin
Giver mulighed for hurtigere nerveledning
Skyldes saltatorisk nerveledning
Aktionspotentialet og dermed den spændingsinducerede åbning af Na+ kanaler sker i spring fra én Ranviersk indsnøring til den næste, da ionbevægelser kun kan finde sted, hvor myelin IKKE dækker axoplasma.
Umyelinerede perifere nervefibre
Schwannske celler som omskeder axoner i PNS
- Aflang, affladet kerne
- Plasmalemma danner en invagination som omgiver axoner
- dobbeltfold - meaxon
- Små neuroner
Perifere myelinerede nervefibre
Axoner fra 1µm og opefter i diameter undergår myelinering
Myelinering
Den Schwannske celle sender en mængde cytoplasma i en spiral rundt omkring axonet, så der dannes et langt spiralsnoet stykke cytoplasma rundt om axonet. Cytoplasma fortrænges fra dette rum og der opstår kompakt myelin om axonet, som danner myelinskeden
Ranviersk indsnøring
Interval mellem 2 myelinsegmenter
En kollateral fra et axon kan afgives her
Internodalsegment
Stærkning mellem 2 indsnøringer
Schmidt-Lantermanske incisurer
Defekter i myelinet (kløfter i axonet)
Benævn de to typer substans som CNS består af
Grå substans og hvid substans
Grå substans
nervecellelegemer med deres dendritter og myelinerede/umyelinerede axoner, oligodendrocytter, protoplasmatiske astrocytter og mikroglia
Hvid substans
Farven skyldeds højt indhold af lipidholdigt myelin
Består af: myelinerede axoner Oligodendrocytter fibrøse astrocytter mikroglia
Bindevæv i de perifere nerver
Epineuriet: Omgiver hele nerven som et tykt lag af uregelmæssigt bindevæv
Perineuriet: Cirkulært arrangeret bindevæv omkring fascikler af nervefibre (knap så fiberrigt) - kontaktkomplekser
Endoneuriet: omgiver den enklte nervefiber som løst bindevæv
