Nervevæv Flashcards

1
Q

Nævn de to former for nervesystem

A

CNS og PNS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

CNS

A

Centralnervesystemet
Hjernen og rygmarven

Cellelegemer samles i kerner (nucleus)

Nervefibre (omsluttet af skede) løber ofte sammen i en ledningsbane fra én del af CNS til en anden del af CNS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

PNS

A

Alt nervevæv uden for CNS
Cellelegemer samles i ganglier

Nervefibre samles i piexer

Bundter af paralelle nervefibre = perifere nerver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad kaldes de to former for nervesystem?

A

Det somatiske nervesystem

Det autonome nervesystem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Det somatiske nervesystem

A

Bevidste - viljestyrrede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Det autonome nervesystem

A

Ubevidste - ikke viljestyrrede

  • Glat muskulatur, hjertemuskulatur, kirtelvæv
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Neuron

A

Et nervecellelegeme med alle dets udløbere

Soma (cellelegme):
Kernen er omgivet af perikaryon (cytoplasma)

Udløbere:
Axon
Dendrit

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskriv kernen/nucleus

A

Oval/rund og stor
Store celler: lys med stor nucleolus
Små celler: mørkere med kromatinkorn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Perikaryon

A

Omgivende cytoplasma

Indeholder alle sædvanlige organeller + Nissl-substans

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Nissl substans

A

Ergastoplasma

Består af klynger af ru endoplasmatisk retikulum (RER)

  • Indeholder ribosomer bundet til cisternerne samt frie ribosomer mellem cisternerne –> stor mængde RNA

Neurontyper kan identificddres ved fordelingen og indhold af Nissl substans

Ses i perikaryon, dendritter (starten)
Ses IKKE i axonet og axonets udspringskonus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Nævn organellerne i nervecellen

A

SER

Golgi Apparat

Mitokondrier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Dendritter

A

Et neuron har talrige dendritter.
Dendritter har mange forgreninger.

Funktion: Har fremspring af spinae som øger den receptive overflade arealet og dermed mængden af impulser et neuron kan modtage

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Cytoskelet i nervecellen

A

Neurofibriller, neurofilamenter og neurotubuli

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Neurofibriller

A

Bundter af neurofilamenter (intermediære filamenter), giver mekanisk støtte - er paralelle i udløbere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Neurofilamenter

A

Intermediære filamenter

Findes i stort antal i axonerne, hvor de danner tværbindinger - mekanisk styrke

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Neurotubuli

A

Mikrotubuli
Giver mekanisk støtte og er med til at afstive og opretholde axon ved sammenbinding enten til hinanden eller cellemembranen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Axoner

A

1 axon pr neuron - kan være over 1m lang

Udspringer fra udspringsconus - forgrener sig i præterminale forgreningerne -ender i axonterminal/endeknop

Cytoplasma = axoplasma
Plasmalemma = axolemma

Afgiver vinkelrette kollateraler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Neurontyper

A

Unipolær, bipolær, pseudounipolær og multipolær

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Unipolær

A

Én udløber

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Bipolær

A

Én udløber fra hver ende af det tenformede cellelegme

21
Q

Pseudounipolær

A

Én T-formet udløber

22
Q

Multipolær

A

Et axon og mange dendritter

23
Q

Synapse

A

En synapse er det specialiserede område, hvor transmissionen af den elektriske impuls, formidlet af en neurotransmitter, finder sted – dvs. kløften mellem den præsynaptiske celle og den postsynaptiske celle

24
Q

Former for synapse

A

Præsynaptiske membran: frigiver transmitter

Har synaptiske vesikler med neurotransmitterstof

Postsynaptisk membran har reecptorer

25
Q

Axonterminal

A

Der hvor et axon danner synapse
Bountons terminaux: ved den terminale del af axonet

Boutons passage (langs forløbet af axonet)

26
Q

Synapse typer

A

Axo-dendritisk: på en dendrit
Axo-somatisk: på et cellelegeme
Axo-axoniske: på et axon/nerveterminal

27
Q

Nævn de 2 forskellige typer for Gliaceller

A

Egentlige (centrale) gilaceller

Perifere gilaceller

28
Q

Nævn de egentlige gliaceller

A

Astrocytter
Oligodendrocytter
Mikroglia

29
Q

Nævn de perifere gliaceller

A

Schwannske celler

Satellitceller

30
Q

Definer satellitceller

A

Støtteceller til ganglierne - afflade celler

31
Q

Definer den schwannske celle

A

Danner myelinskeder rundt om alle perifere axoner. Den er 200µm lang og har en aflang kerne

32
Q

Astrocytter

A

Store stjerneformede og har mange forgrenede udløbere. Har en stor lys kerne og cytoplasma indeholder mange intermediære filamenter og glykogenkorn

Danner perivaskulære fodprocesser (cytoplasmatisk udløber danner kontakt til blodkar)

Giver mekanisk støtte, laktatproduktion (ud fra glukose), ardannende celle (sclerose)

Opdeles i fibrøs og protoplasmatisk

33
Q

Angiv de to former for astrcytter og deres funktion

A

Fibrøs: findes i hvid substans - færre, længere og mindre forgrenede udløbere

Protoplasmatisk astrocyt: flere, kortere og mere forgrenede udløbere - grå substans

34
Q

Oligodendrocytter

A

Mindre celler med få, mindre forgrenede udløbere samt en mindre og mørkere kerne end astrocytter

Danner myelin i CNS

35
Q

Mikroglia

A

Lille celle med spinkle udløbere og lille mørk kerne
Findes i hele CNS

Opstår fra føtale monocytter

Antigen-præsenterende

  • RASK –> hvilende/residente
  • SKADE - reaktive - fagocytose
36
Q

ependym

A

Enlaget kubisk epithel, som beklæder den indre overflade af hjerneventriklerne i hjernen og centralkanalen i rygmarven

37
Q

Nervefibre

A

Et axon med tilhørende nerveskede

En nerve kan være omgivet af en myelinskede. Man skelner derfor mellem myelinerede og umyelinerede nervefibre

38
Q

Perifere nerver i PNS

A

Alle perifere axoner er omgivet af schwannske skede (dannet af scwannske celler). Store perifere nerver er også omgivet af et lag myelin som danner myelinskede

39
Q

Ledningsbaner i CNS

A

Myelinskeden dannes af oligodendrocytter. De umyelinerede axoner i CNS kan være adskilt fra Gliaceller

40
Q

Myelin

A

Giver mulighed for hurtigere nerveledning

Skyldes saltatorisk nerveledning

Aktionspotentialet og dermed den spændingsinducerede åbning af Na+ kanaler sker i spring fra én Ranviersk indsnøring til den næste, da ionbevægelser kun kan finde sted, hvor myelin IKKE dækker axoplasma.

41
Q

Umyelinerede perifere nervefibre

A

Schwannske celler som omskeder axoner i PNS

  • Aflang, affladet kerne
  • Plasmalemma danner en invagination som omgiver axoner
  • dobbeltfold - meaxon
  • Små neuroner
42
Q

Perifere myelinerede nervefibre

A

Axoner fra 1µm og opefter i diameter undergår myelinering

Myelinering
Den Schwannske celle sender en mængde cytoplasma i en spiral rundt omkring axonet, så der dannes et langt spiralsnoet stykke cytoplasma rundt om axonet. Cytoplasma fortrænges fra dette rum og der opstår kompakt myelin om axonet, som danner myelinskeden

43
Q

Ranviersk indsnøring

A

Interval mellem 2 myelinsegmenter

En kollateral fra et axon kan afgives her

44
Q

Internodalsegment

A

Stærkning mellem 2 indsnøringer

45
Q

Schmidt-Lantermanske incisurer

A

Defekter i myelinet (kløfter i axonet)

46
Q

Benævn de to typer substans som CNS består af

A

Grå substans og hvid substans

47
Q

Grå substans

A

nervecellelegemer med deres dendritter og myelinerede/umyelinerede axoner, oligodendrocytter, protoplasmatiske astrocytter og mikroglia

48
Q

Hvid substans

A

Farven skyldeds højt indhold af lipidholdigt myelin

Består af: 
myelinerede axoner
Oligodendrocytter
fibrøse astrocytter
mikroglia
49
Q

Bindevæv i de perifere nerver

A

Epineuriet: Omgiver hele nerven som et tykt lag af uregelmæssigt bindevæv

Perineuriet: Cirkulært arrangeret bindevæv omkring fascikler af nervefibre (knap så fiberrigt) - kontaktkomplekser

Endoneuriet: omgiver den enklte nervefiber som løst bindevæv