Bindevæv Flashcards
Definer bindevæv
- Støttevæv for andre organer
- Udveksling af substanser fra blodet til epithelet gennem BV
- Inddeles i egentlig BV og specialiseret BV
- Består af celler og ekstracellulær matrix
Nævn typerne af det egentlige BV og det specialiseret
Egentlige bindevæv:
- Løst BV
- Tæt BV - regelmæssigt, uregelmæssigt og elastisk
- Mukøst BV
- Retikulært BV
Huskeregel: Lad Tutorerne Malke Russerne
Specialiseret BV
- Fedtvæv
- Brusk
- Knogler
- Blod
- Knoglemarv
Brusk, Blod, Bone, Bonemarrow…Fedt
Definer Løst BV
Rig på celler, kar og nerver.
Flere celler end fibre
Alle ekstracellulære komponenter og celletyper kan forekommer
Fibre løst vævede og kan løbe i tilfældige retninger
Definer tæt BV
Fibrene vil dominere i forhold til mængden af celler og grundsubstans
Definer tæt uregelmæssig BV
Store mængder af kollagene fibre i tykke bundter
Definer tæt regelmæssigt BV
Kollagene fiber bundter som findesd i et velordnet parallelt arrangement
- Rækker af celler findes mellem de kollagene fiber bundter
Tæt elastisk bindevæv
Tætliggende bundter af parallelt forløbende elastiske fibre. Bundterne sammenholdes af løst BV med fibroblaster
Karvæggen kan opbygges i 3 zoner:
- Inderst: tunica intima – lag af endothelceller omgivet af bidnevæv
- Mellemst: tunica media – bindevæv og glatte muskelceller
- Yderst: tunica adventitia – løst bindevæv og små blodkar
Huskeregel:
Media: midten
Intima: intimt - tæt på
Adventitia: adventure
Mukøst BV
Særlig udbredt hos fosteret
Cellerne er større en alm. fibroblaster
Mange spinkle kollagene fibre
Retikulært BV
Net af retikulære fibre i tæt relation til reticulumceller
Angiv de to forskellige typer celler som findes i BV
Fikse celler og vandreceller
Angiv de fikseceller
Fibroblaster, retikulumceller, mesenchymale og fedtceller
Angiv vandrecellerne og deres funktion
Monocytter Eosinofile granulocytter Plasmaceller Dendritiske celler Makrofager Lymfocytter Mastceller Neutrofile granulocytter
- Vandreceller vandrer ud i BV fra blodet for at styrke forsvarsmekanismer
Fibroblaster
Fikse celler
Funktion:
- Den egentlige bindevævscelle
- Producere komponenter til ECM
Opbygning:
- Tenformede celler
- 1-2 kerner - oval og affladet
- Spinkle udløbere
Reticulumceller
Fikse celler
Funktion:
- Producere retikulære fibre
- Sidder mellem de retiuklære fibre
Opbygning:
- Stjerneformede celler - danner net
- Store ovale lyse kerner
Mesenchymale celler
Fikse celler Funktion: - Syntetiserer komponenter til ECM i fosteret - Kan differentiere til fibroblaster - Stamcelle
Opbygning:
- Mindre end fibroblaster, kan være svært at skelne i LM
Monocytter
Funktion:
- Udvikles i knoglemarven
- Cirkulere i blodet i 1 døgn –> vandrer til bindevævet –> differentierer til makrofager
Opbygning:
- Kernen har form som en nyre eller hestesko
- Excentrisk placeret kerne
- 12-18 μm
Udgør 5% af leukocytter (hvide blodlegemer)
Makrofager
Funktion:
- Skraldemandsceller
- Fagocytose af partikler, mikroorganismer eller dødeceller
- Antigenpræsenterende
- Vigtig rolle i organismens forsvar
Opbygning:
Fikse:
- tenformede celler med små mørke kerner. Ligger langs de kollagene fibre
Frie:
- 12- 20μm, store afrundede celler - aktivt bevægeligt (kravler rundt i bindevævet)
Dendritiske celler
Funktion:
- Vigtigste antigen-præsenterende celle
Opbygning:
- Mange forgrenede udløbere
Lymfocytter
Funktion:
- Vigtig rolle i immunsystemet
- Bevæger sig aktivt
- Øges ved immunreaktion
- Forekommer i lymfoide væv og organer
Opbygning:
- 7 μm
- kernen er afrundet - kraftig basofil
Udgør 30% af leukocytter (hvide blodlegemer)
Plasmaceller
Funktion:
- Langsomt bevægende
- Antistofproducerende
- Øges ved kronisk inflammation
Opbygning
- 10-20 μm store ovale celler
- Rund excentrisk placeret kerne
- Rigeligt basofilt cytoplasma
Eosinofile granulocytter
Funktion:
- Bevægelige celler
- Øges ved allergiske reaktioner og parasitinfektioner
Opbygning:
- Kerne –> 2 lapper, forbundet
Eosinofil cytoplasma med grov granula
- 12-15 μm
Udgør 3% af leukocytter (hvide blodlegemer)
Neutrofile granulocytter
Funktion:
- Fagocytose og drab af mikroorganismer
- Øges ved inflammation
- Aktivt bevægelige
Opbygning:
- 10-15 μm
- Kerne –> 3-5 lapper - forbundet
- Talrige granula i cytoplasma
Udgør 60% af leukocytter (hvide blodlegemer)
Mastceller
Funktion:
- Vigtig rolle ved inflammation
- Involveret i allergiske tilstande
- Frigiver inflammatoriske mediatorer ved exocytose
Opbygning:
- Store, ovale celler
- 10-30μm
- Kernen er lille, afrundet og kraftig basofil
Ekstracellulær matrix
- Grundsubstans
- Fibre
- Adhæsive glykoproteiner
Grundsubstans
Opbygning:
- Proteoglykaner
- Glykosaminoglykaner (GAG)
- Adhæsive glykoproteiner
- Vand, salte og andre lavmolekylære substanser og andre proteiner
Funktion:
- Medium for transport mellem blod og vævsceller
Adhæsive glykoproteiner
Proteiner som binder strukturer sammen
Fibronectin: Fastholder celler i ECM, binder kollagen, heparin, fibrin og integriner
Laminin: Sammenbinder komponenter i basallamina
Proteoglykaner
Består af kæder af glykosaminoglykaner (GAG) - bundet til et kerneprotein
GAG kan opdeles i 5 hovedgrupper:
1) Hyaluronan * - med til dannelsen af proteoglykanaggregater “flaskerenseren”
2) Chondroitinsulfat
3) Dermatansulfat
4) Keratansulfat
5) Heparansulfat
Nævn de 4 typer kollagene fibre og deres forekomst
Type I: Hyppigst forekommende fibre (Alle steder)
Type II: Findes i Brusk
Type III: Findes i retiCulære fibre
Type IV: Kun i lamina Densa
ABCD=huskeregel
Beskriv opbygningen af kollagene fibre
Fiberne er 1-20μm og har længdestribning.
Længestribning skyldes at fibrene er opbygget af 30-300 nm tykke fibriller.
Fibrillerne er opbygget af 1,5 nm tykke kollagene molekyler, som danner tværstribning, som gentager sig hver 68 nm
Kollagenmolekylet er opbygget af 3 alfakæder - polypeptidkæder
Hvad er funktionen for kollagene fibre
Giver bindevævet styrke
Retikulære fibre
- Spinkle fibre som danner et fint net
- Består af type III kollagen
- Afstiver de celler som de omgiver
- Indgår i basalmembran retikulære lamina
- Omgiver fedtceller, Schwannske celler, muskelceller og parenchymceller i kirtler
Elastiske fibre
- Danner net
- I løst BV findes de som tynde tråde og i ledbånd og arterievæggen findes de i bundter
- Opbygget af 10nm tykke mikrofibriller som omgiver en kerne a elastin.
- Kan udstrækkes 150% af sin længde
- De bliver af fibroblaster og glattemuskelceller
Definer fedtvæv
- Et væv hvor fedtceller er den dominerende bestanddel.
- En specialiseret form for løst BV
- Energireserve
- Udgør 20% af legemsvægten
- Kan opdeles i unilokulært og multilokulært
Definer unilokulært fedtvæv
Benævnes også gul/hvid fedtvæv
Opbygning:
- Cellerne indeholder en stor lipid dråbe - kan blive over 100μm.
- Rigt vaskulariseret
- En affladet oval kerne, som er placeret perifert
- Sparsomt med organneller
- Rig på sER
Definer multilokulært fedtvæv
Brunt fedtvæv - pga mitokondrie indeholder cytokromer
Opbygning: - Indeholder mange små lipid dråber - Indeholder mange kar og nerver Mere cytoplasma end unilokulært fedt - Rund cellekerne - Polygonale, store celler
Funktion:
- Varmeproduktion
- Omdannes med alderen til unilokulært
- Findes hos fostre mellem skuldre, nakken, armhulen og langs store blodkar
Histogense
Vævsdannelse
Fedt stammer fra mesenchymal stamcelle.
Det proliferer og differentierer til prædipocyt
Differentiere til immatur fedtcelle som modnes til adipocyt og har mulighed for transdifferentiering.
Fedtceller
Opbygning:
- Store runde celler
- Omgives af retikulære fibre
- Stærkt affladet cellekerne - perifert beliggende
Funktion:
- Oplagring af triglycerider
Definer blod som BV
- Blod er en specialiseret form for BV - flydende
- Blod består af plasma og celler, og ved centrifugering kan de adskilles.
- Samlet mængde af blod på 5 L
Hæmatokrit
- Den procent del af blodet som er røde blodlegemer
- Blod vil danne 3 lag ved centrifugering.
Plasma, 55%
Leukocytter og trombocytter, <1%
Erytocytter, ca 45%
Kvinder: 35-47%
Mænd: 40-50%
Hæmopoise
Dannelse af blodceller
Alle blodets celler har oprindelse fra den fælles pluripotente hæmopoietiske stamcelle.
Ved deling dannes lymfoid stamceller og myeloid stamceller (multipotent)
Ved differentiering af de multipotente opstår de unipotente stamceller.
Lymfoide stamceller –> T-lymfocyt og B-lymfocyt
Myeloide stamcelle –> kan give oprindelse af de myeloide bloddannede celler
Angiv blodcellernes funktion
Funktion:
- Ilt og næring til kroppens organer
- Transport af CO2 og affaldsstoffer
- Forsvar mod infektioner
- Koagulation - blodet størkner
- Temperatur regulering
Angiv blodets formede elementer (celler)
Erythrocytes (røde blodlegemer)
Trombocytter (blodplader)
Leukocytter (hvide blodlegemer)
Erythrocytter
Funktion:
- Kan transportere ilt og kuldioxid
- Lever i ca. 120 døgn og så vil den fagocyteret af en makrofag
Opbygning:
- Har en donut form - kan komme ind og ud af karvægge
- Runde
- Ingen kerne
- 7,5µm diameter
- Indeholder hæmoglobin (rød farve)
Thrombocytter
Funktion:
- Hæmostasen (stopper blodning) - aktiveres ved beskadigt endothel
- Lever i 10 dage
- Betydning for vedligeholdese af karendothelet
Opbygning:
- Har ingen cellekerne
- Skiveformede legemer
- ca. 3µm i diameter
- Klumper ofte sammen
Basofil granulocyt
- Udgør 0,5 %
- 12-15µm diameter
- Dannes i knoglemarv - cirkulerer i blodbanen i ca. 10 timer og træder ud i bindevæv
- 2-3 lapdelt kerne - typisk S-formet
- cytoplasma har store granola
- Kan deltage muligvis i anafylaktiske reaktion
Granulære leukocytters livscyklus
- Linjespecifik unipotent stamcelle, som udvikles til 3 typer af granulocytter (neutrofile, eosinofile og basofile)
- Myeblaste –> myelocyt –> moden granulocyt
- Modningen tager 10 døgn - ender som lapdelt granulocyt
- Cirkulere i blodet i ca. 10 timer
Erythrocytters livscyklus
- Varer 5 døgn
- Hver gang der foretages en mitotisk deling bliver cellen mindre plus hæmoglobinmængden øges
- Til sidst udstødes kernen og fagocyteres
- Føres ud i blodbanen og cirkulere i 1-2 døgn før de er færdig modnet som erythrocyt
Monocytter og lymfocytters livscyklus
Monocytter:
Monoblast -> monocyt -> makrofag
- Monocytter er i blodbanen i ca. 1 døgn, hvorefter de vandre til bindevævet og differentiere til makrofag
Lymfocyt:
- Dannes fra lymfoide stamceller (T og B)
B-lymfocyt - forbliver i knoglemarvnes og modnes til plasmaceller
T-lymfocyt modnes i thymus
Thrombocytters livscyklus
Myloid stamcelle -> megakaryoblast -> megakaryocyt ->tromboblast–> trombocyt
- Modning: 10 døgn
Definer de to typer knoglemarv
Gul og rød knoglemarv
Definer rød knoglemarv
- Hæmopoietisk aktiv (bloddannende)
- Nyfødte har kun rød knoglemarv
- i 5-6 års alderen omdannes det til gul
- Hos voksne vil det kun være det aksiale skelet som er rød knoglemarv
Definer gul knoglemarv
- Hæmopoietisk inaktiv (næsten)
- Består kun af fedtceller
- Hos voksne findes det ved IKKE aksiale skelet
Opbygningen
Yderst: knogle om omkranser marvenen
Bag knoglen er der et vaskulariseret rum. Opbygget af sinusoider som er adskilt af et hæmopoietisk rum.
Der sidder to longitudinelle arterier som forgrener sig til kapillære og videre til sinusoder.
Sninusoider: alt udveksling af celler mellem knoglemarv og kredsløb
Sinusoidevæg består af 3 lag:
- endotellag
- Basalmembranligende substans
- Lag med adventitielle retikulum celler
