Bindevæv Flashcards

1
Q

Definer bindevæv

A
  • Støttevæv for andre organer
  • Udveksling af substanser fra blodet til epithelet gennem BV
  • Inddeles i egentlig BV og specialiseret BV
  • Består af celler og ekstracellulær matrix
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Nævn typerne af det egentlige BV og det specialiseret

A

Egentlige bindevæv:

  • Løst BV
  • Tæt BV - regelmæssigt, uregelmæssigt og elastisk
  • Mukøst BV
  • Retikulært BV

Huskeregel: Lad Tutorerne Malke Russerne

Specialiseret BV

  • Fedtvæv
  • Brusk
  • Knogler
  • Blod
  • Knoglemarv

Brusk, Blod, Bone, Bonemarrow…Fedt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Definer Løst BV

A

Rig på celler, kar og nerver.
Flere celler end fibre
Alle ekstracellulære komponenter og celletyper kan forekommer
Fibre løst vævede og kan løbe i tilfældige retninger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Definer tæt BV

A

Fibrene vil dominere i forhold til mængden af celler og grundsubstans

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Definer tæt uregelmæssig BV

A

Store mængder af kollagene fibre i tykke bundter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Definer tæt regelmæssigt BV

A

Kollagene fiber bundter som findesd i et velordnet parallelt arrangement
- Rækker af celler findes mellem de kollagene fiber bundter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Tæt elastisk bindevæv

A

Tætliggende bundter af parallelt forløbende elastiske fibre. Bundterne sammenholdes af løst BV med fibroblaster

Karvæggen kan opbygges i 3 zoner:

  • Inderst: tunica intima – lag af endothelceller omgivet af bidnevæv
  • Mellemst: tunica media – bindevæv og glatte muskelceller
  • Yderst: tunica adventitia – løst bindevæv og små blodkar

Huskeregel:
Media: midten
Intima: intimt - tæt på
Adventitia: adventure

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Mukøst BV

A

Særlig udbredt hos fosteret
Cellerne er større en alm. fibroblaster
Mange spinkle kollagene fibre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Retikulært BV

A

Net af retikulære fibre i tæt relation til reticulumceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv de to forskellige typer celler som findes i BV

A

Fikse celler og vandreceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv de fikseceller

A

Fibroblaster, retikulumceller, mesenchymale og fedtceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv vandrecellerne og deres funktion

A
Monocytter
Eosinofile granulocytter
Plasmaceller
Dendritiske celler
Makrofager 
Lymfocytter
Mastceller 
Neutrofile granulocytter
  • Vandreceller vandrer ud i BV fra blodet for at styrke forsvarsmekanismer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Fibroblaster

A

Fikse celler
Funktion:
- Den egentlige bindevævscelle
- Producere komponenter til ECM

Opbygning:

  • Tenformede celler
  • 1-2 kerner - oval og affladet
  • Spinkle udløbere
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Reticulumceller

A

Fikse celler
Funktion:
- Producere retikulære fibre
- Sidder mellem de retiuklære fibre

Opbygning:

  • Stjerneformede celler - danner net
  • Store ovale lyse kerner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Mesenchymale celler

A
Fikse celler 
Funktion: 
- Syntetiserer komponenter til ECM i fosteret 
- Kan differentiere til fibroblaster
- Stamcelle

Opbygning:
- Mindre end fibroblaster, kan være svært at skelne i LM

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Monocytter

A

Funktion:

  • Udvikles i knoglemarven
  • Cirkulere i blodet i 1 døgn –> vandrer til bindevævet –> differentierer til makrofager

Opbygning:

  • Kernen har form som en nyre eller hestesko
  • Excentrisk placeret kerne
  • 12-18 μm

Udgør 5% af leukocytter (hvide blodlegemer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Makrofager

A

Funktion:

  • Skraldemandsceller
  • Fagocytose af partikler, mikroorganismer eller dødeceller
  • Antigenpræsenterende
  • Vigtig rolle i organismens forsvar

Opbygning:

Fikse:
- tenformede celler med små mørke kerner. Ligger langs de kollagene fibre

Frie:
- 12- 20μm, store afrundede celler - aktivt bevægeligt (kravler rundt i bindevævet)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Dendritiske celler

A

Funktion:
- Vigtigste antigen-præsenterende celle

Opbygning:
- Mange forgrenede udløbere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Lymfocytter

A

Funktion:

  • Vigtig rolle i immunsystemet
  • Bevæger sig aktivt
  • Øges ved immunreaktion
  • Forekommer i lymfoide væv og organer

Opbygning:

  • 7 μm
  • kernen er afrundet - kraftig basofil

Udgør 30% af leukocytter (hvide blodlegemer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Plasmaceller

A

Funktion:

  • Langsomt bevægende
  • Antistofproducerende
  • Øges ved kronisk inflammation

Opbygning

  • 10-20 μm store ovale celler
  • Rund excentrisk placeret kerne
  • Rigeligt basofilt cytoplasma
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Eosinofile granulocytter

A

Funktion:

  • Bevægelige celler
  • Øges ved allergiske reaktioner og parasitinfektioner

Opbygning:
- Kerne –> 2 lapper, forbundet
Eosinofil cytoplasma med grov granula
- 12-15 μm

Udgør 3% af leukocytter (hvide blodlegemer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Neutrofile granulocytter

A

Funktion:

  • Fagocytose og drab af mikroorganismer
  • Øges ved inflammation
  • Aktivt bevægelige

Opbygning:

  • 10-15 μm
  • Kerne –> 3-5 lapper - forbundet
  • Talrige granula i cytoplasma

Udgør 60% af leukocytter (hvide blodlegemer)

23
Q

Mastceller

A

Funktion:

  • Vigtig rolle ved inflammation
  • Involveret i allergiske tilstande
  • Frigiver inflammatoriske mediatorer ved exocytose

Opbygning:

  • Store, ovale celler
  • 10-30μm
  • Kernen er lille, afrundet og kraftig basofil
24
Q

Ekstracellulær matrix

A
  • Grundsubstans
  • Fibre
  • Adhæsive glykoproteiner
25
Q

Grundsubstans

A

Opbygning:

  • Proteoglykaner
  • Glykosaminoglykaner (GAG)
  • Adhæsive glykoproteiner
  • Vand, salte og andre lavmolekylære substanser og andre proteiner

Funktion:
- Medium for transport mellem blod og vævsceller

26
Q

Adhæsive glykoproteiner

A

Proteiner som binder strukturer sammen

Fibronectin: Fastholder celler i ECM, binder kollagen, heparin, fibrin og integriner

Laminin: Sammenbinder komponenter i basallamina

27
Q

Proteoglykaner

A

Består af kæder af glykosaminoglykaner (GAG) - bundet til et kerneprotein

GAG kan opdeles i 5 hovedgrupper:
1) Hyaluronan * - med til dannelsen af proteoglykanaggregater “flaskerenseren”

2) Chondroitinsulfat
3) Dermatansulfat
4) Keratansulfat
5) Heparansulfat

28
Q

Nævn de 4 typer kollagene fibre og deres forekomst

A

Type I: Hyppigst forekommende fibre (Alle steder)
Type II: Findes i Brusk
Type III: Findes i retiCulære fibre
Type IV: Kun i lamina Densa

ABCD=huskeregel

29
Q

Beskriv opbygningen af kollagene fibre

A

Fiberne er 1-20μm og har længdestribning.

Længestribning skyldes at fibrene er opbygget af 30-300 nm tykke fibriller.

Fibrillerne er opbygget af 1,5 nm tykke kollagene molekyler, som danner tværstribning, som gentager sig hver 68 nm

Kollagenmolekylet er opbygget af 3 alfakæder - polypeptidkæder

30
Q

Hvad er funktionen for kollagene fibre

A

Giver bindevævet styrke

31
Q

Retikulære fibre

A
  • Spinkle fibre som danner et fint net
  • Består af type III kollagen
  • Afstiver de celler som de omgiver
  • Indgår i basalmembran retikulære lamina
  • Omgiver fedtceller, Schwannske celler, muskelceller og parenchymceller i kirtler
32
Q

Elastiske fibre

A
  • Danner net
  • I løst BV findes de som tynde tråde og i ledbånd og arterievæggen findes de i bundter
  • Opbygget af 10nm tykke mikrofibriller som omgiver en kerne a elastin.
  • Kan udstrækkes 150% af sin længde
  • De bliver af fibroblaster og glattemuskelceller
33
Q

Definer fedtvæv

A
  • Et væv hvor fedtceller er den dominerende bestanddel.
  • En specialiseret form for løst BV
  • Energireserve
  • Udgør 20% af legemsvægten
  • Kan opdeles i unilokulært og multilokulært
34
Q

Definer unilokulært fedtvæv

A

Benævnes også gul/hvid fedtvæv

Opbygning:

  • Cellerne indeholder en stor lipid dråbe - kan blive over 100μm.
  • Rigt vaskulariseret
  • En affladet oval kerne, som er placeret perifert
  • Sparsomt med organneller
  • Rig på sER
35
Q

Definer multilokulært fedtvæv

A

Brunt fedtvæv - pga mitokondrie indeholder cytokromer

Opbygning: 
- Indeholder mange små lipid dråber
- Indeholder mange kar og nerver
Mere cytoplasma end unilokulært fedt 
- Rund cellekerne 
- Polygonale, store celler 

Funktion:

  • Varmeproduktion
  • Omdannes med alderen til unilokulært
  • Findes hos fostre mellem skuldre, nakken, armhulen og langs store blodkar
36
Q

Histogense

A

Vævsdannelse

Fedt stammer fra mesenchymal stamcelle.
Det proliferer og differentierer til prædipocyt
Differentiere til immatur fedtcelle som modnes til adipocyt og har mulighed for transdifferentiering.

37
Q

Fedtceller

A

Opbygning:

  • Store runde celler
  • Omgives af retikulære fibre
  • Stærkt affladet cellekerne - perifert beliggende

Funktion:
- Oplagring af triglycerider

38
Q

Definer blod som BV

A
  • Blod er en specialiseret form for BV - flydende
  • Blod består af plasma og celler, og ved centrifugering kan de adskilles.
  • Samlet mængde af blod på 5 L
39
Q

Hæmatokrit

A
  • Den procent del af blodet som er røde blodlegemer
  • Blod vil danne 3 lag ved centrifugering.
    Plasma, 55%
    Leukocytter og trombocytter, <1%
    Erytocytter, ca 45%

Kvinder: 35-47%
Mænd: 40-50%

40
Q

Hæmopoise

A

Dannelse af blodceller

Alle blodets celler har oprindelse fra den fælles pluripotente hæmopoietiske stamcelle.

Ved deling dannes lymfoid stamceller og myeloid stamceller (multipotent)

Ved differentiering af de multipotente opstår de unipotente stamceller.

Lymfoide stamceller –> T-lymfocyt og B-lymfocyt

Myeloide stamcelle –> kan give oprindelse af de myeloide bloddannede celler

41
Q

Angiv blodcellernes funktion

A

Funktion:

  • Ilt og næring til kroppens organer
  • Transport af CO2 og affaldsstoffer
  • Forsvar mod infektioner
  • Koagulation - blodet størkner
  • Temperatur regulering
42
Q

Angiv blodets formede elementer (celler)

A

Erythrocytes (røde blodlegemer)
Trombocytter (blodplader)
Leukocytter (hvide blodlegemer)

43
Q

Erythrocytter

A

Funktion:

  • Kan transportere ilt og kuldioxid
  • Lever i ca. 120 døgn og så vil den fagocyteret af en makrofag

Opbygning:

  • Har en donut form - kan komme ind og ud af karvægge
  • Runde
  • Ingen kerne
  • 7,5µm diameter
  • Indeholder hæmoglobin (rød farve)
44
Q

Thrombocytter

A

Funktion:

  • Hæmostasen (stopper blodning) - aktiveres ved beskadigt endothel
  • Lever i 10 dage
  • Betydning for vedligeholdese af karendothelet

Opbygning:

  • Har ingen cellekerne
  • Skiveformede legemer
  • ca. 3µm i diameter
  • Klumper ofte sammen
45
Q

Basofil granulocyt

A
  • Udgør 0,5 %
  • 12-15µm diameter
  • Dannes i knoglemarv - cirkulerer i blodbanen i ca. 10 timer og træder ud i bindevæv
  • 2-3 lapdelt kerne - typisk S-formet
  • cytoplasma har store granola
  • Kan deltage muligvis i anafylaktiske reaktion
46
Q

Granulære leukocytters livscyklus

A
  • Linjespecifik unipotent stamcelle, som udvikles til 3 typer af granulocytter (neutrofile, eosinofile og basofile)
  • Myeblaste –> myelocyt –> moden granulocyt
  • Modningen tager 10 døgn - ender som lapdelt granulocyt
  • Cirkulere i blodet i ca. 10 timer
47
Q

Erythrocytters livscyklus

A
  • Varer 5 døgn
  • Hver gang der foretages en mitotisk deling bliver cellen mindre plus hæmoglobinmængden øges
  • Til sidst udstødes kernen og fagocyteres
  • Føres ud i blodbanen og cirkulere i 1-2 døgn før de er færdig modnet som erythrocyt
48
Q

Monocytter og lymfocytters livscyklus

A

Monocytter:
Monoblast -> monocyt -> makrofag
- Monocytter er i blodbanen i ca. 1 døgn, hvorefter de vandre til bindevævet og differentiere til makrofag

Lymfocyt:
- Dannes fra lymfoide stamceller (T og B)

B-lymfocyt - forbliver i knoglemarvnes og modnes til plasmaceller
T-lymfocyt modnes i thymus

49
Q

Thrombocytters livscyklus

A

Myloid stamcelle -> megakaryoblast -> megakaryocyt ->tromboblast–> trombocyt

  • Modning: 10 døgn
50
Q

Definer de to typer knoglemarv

A

Gul og rød knoglemarv

51
Q

Definer rød knoglemarv

A
  • Hæmopoietisk aktiv (bloddannende)
  • Nyfødte har kun rød knoglemarv
  • i 5-6 års alderen omdannes det til gul
  • Hos voksne vil det kun være det aksiale skelet som er rød knoglemarv
52
Q

Definer gul knoglemarv

A
  • Hæmopoietisk inaktiv (næsten)
  • Består kun af fedtceller
  • Hos voksne findes det ved IKKE aksiale skelet
53
Q

Opbygningen

A

Yderst: knogle om omkranser marvenen

Bag knoglen er der et vaskulariseret rum. Opbygget af sinusoider som er adskilt af et hæmopoietisk rum.

Der sidder to longitudinelle arterier som forgrener sig til kapillære og videre til sinusoder.

Sninusoider: alt udveksling af celler mellem knoglemarv og kredsløb

Sinusoidevæg består af 3 lag:

  1. endotellag
  2. Basalmembranligende substans
  3. Lag med adventitielle retikulum celler