Moravscik & Schimmelfennig 2009: Liberal Intergovernmentalism. Flashcards
Hvorfor er Liberal Intergovernmentalisme (LI) hovedteorien, når det kommer til at forklare regional integration, ifølge Moravscik og Schimmelfennig?
- Fordi den trækker på en bredere politisk teori.
- LI forsøger at forklare integration ikke kun ud fra én faktor men ud fra flere forskellige teorier. Skal nedkoges til en sammenhængende tilgang, som egner sig til at forklare integration over tid. LI er derfor ikke en egentlig teori, men et framework., der linker multiple teorier.
- LI er parsimonisk: Multikausale forklaringer. Integration skal mindst forklares ud fra tre teorier: En om præferencer, bargaining og institutioner.
Hvilke to grundlæggende antagelser har LI om politik?
To grundlæggende antagelser om politik, nemlig at:
1) stater er aktører: Internationale institutioner som EU kan bedst studeres, hvis man betragter stater som aktører i et anarki. Gennem forhandling og bargaining når stater deres mål. OBS: Ikke lig realismen, bl.a. fordi stater ikke søger at opnå sikkerhed.
2) Stater er rationelle: Aktører kalkulerer nytten af forskellige mulige handlinger og vælger den, der giver mest nytte under de givne omstændigheder. Enighed om at samarbejde eller om at etablere internationale institutioner forklares som et kollektivt outcome af uafhængige strategisk rationelle statshandlinger og intergovernmentelle forhandlinger.
Hvorfor eksisterer institutioner ifølge LI?
Institutioner eksisterer for at sikre staters interesser på en rationel måde. Har tre trin:
- Staterne definerer deres interesser.
- De forhandler med hinanden.
- De skaber/former institutioner, der kan sikre det outcome, der stemmer overens med deres interesser → stater konstruerer internationale institutioner for at sikre, at forpligtelser overholdes (eksempel: Traktater).
Hvordan formes nationale interesser?
Ifølge liberale IP-teorier formes staters interesser som følge af pres fra skiftende nationale grupper eller af indenrigspolitiske ændringer (fx ny regering). Præferencerne varierer altså i tid og fra sag til sag. Man kan derfor ikke antage, at økonomiske interesser altid er dominerende for forhandlingerne, da det afhænger af, hvilket emne der diskuteres. Dog vil man inden for EU finde, at økonomiske interesser er dominerende, fordi institutionen er bygget op omkring dette samarbejde. Dog vil geopolitiske interesser også spille en rolle.
Hvordan foregår forhandlingen mellem staterne?
Stater må imødegå suboptimale kollektive resultater og opnå koordination og samarbejde for fælles fordele. Forhandlingerne er et forsøg på at skabe overensstemmelse mellem hvert enkelt lands nationale præferencer og de kollektive mål for EU, men ofte er de to i konflikt, og forhandlingsresultaterne afhænger derfor af: 1) Hvordan fordelene ved den nye politik er fordelt (ofte asymmetrisk), 2) hvor megen information er tilgængelig, og 3) hvilke vetotrusler må man tage i betragtning.
Hvilken rolle spiller institutioner?
LI er enige med NLI i, at internationale institutioner ofte er nødvendige for internationalt samarbejde. Institutioner hjælper stater med at nå et kollektivt overordnet mål ved at reducere transaktionsomkostningerne og ved at sikre information om staternes præferencer og adfærd, hvorfor usikkerheden mellem staterne mindskes.
→ Europæisk integration afspejler derfor nationale aktørers efterspørgsel af europæisk samarbejde. Det handler ikke om at udskifte nationalstaten, men at få den tilpasset globaliseringen.
Hvad er LI’s svagheder ift. at forklare europæisk integration?
LI skal ikke ses som en universel teori, men kan dog i mange tilfælde forklare integration. Teorien er bedst til at forklare policy-processer, hvor aktørernes præferencer er velafgrænsede og veldefinerede, hvilket eksempelvis er tilfældet inden for handels- og landbrugspolitik.
Hvad konkluderer Moravscik og Schimmelfennig om CAP (Den Fælles Landbrugsaftale)?
Hovedopgaven i hver LI analyse er at forklare statspræferencer ved at forstå strukturen af interesser indenrigs – i dette tilfælde økonomiske interesser. På den ene side en virkelig organiseret landbrugssektor og over for den, en uorganiseret gruppe af skattebetalere og forbrugere. I 1960’erne var statspræferencerne derfor bestemt af producentpræferencer.
Nationale præferencer afspejlede altså størrelsen og konkurrenceevnen ved varesektoren: Franskmændene ville få meget ud af en fælles liberalisering af markedet, Tyskland mindre og briterne ganske lidt. Dette bargaining outcome viser, at Europakommission ikke havde en betydelig rolle som ”supranational entreprenør”.
Hvad konkluderer Moravscik og Schimmelfennig om EU’s udvidelsespolitik?
Igen vil hver enkel nation vurdere, hvorvidt de har præferencer for en udvidelse eller ej, og den position vil de så tage med sig til forhandlingsbordet. Ydermere argumenterer Moravscik & Schimmelfennig for, at de eksisterende medlemmer vil udnytte potentielle medlemmers desperation til at lave en masse særregler og undtagelser i begyndelsen af de nye landes medlemsperiode (eks. Danmarks forbehold over for østeuropæisk arbejdskraft).
Hvordan adskiller Moravsciks definition af integration sig fra Checkels?
Moravsciks definition: Mellemstatslige forhandlinger, hvor stater vælger at delegere beslutninger.
Checkels definition: Stater og statslige aktører socialiseres, da normer internaliseres gennem samarbejde i institutioner.
Hvorfor er EU interessant for IP?
EU som regional integrationsproces, ikke EU som politisk system (forvaltning).
