Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Metode - M5 eksamen > Metode > Flashcards

Metode Flashcards

1
Q

Hvad er videnskabsteori?

A

Forskellige måder at forklare virkeligeheden på. Et “par briller” man tager på, og virkeligheden ser ud på forskellige måder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er videnskabelige paradigmer?

A

Paradigmerne er grundlæggende principper, som er rammesættende for hvordan man ser verden på.
Vi har særligt fokuseret på, hermeneutikken, positivisme og konstruktivisme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad betyder operationalisering?

A

En oversættelse af et teoretisk/abstrakt begreb til noget empirisk målbart. Hvad mener man?

Ulempe ved operationalisering: Det er nødvendigt, for at lave en fornuftig undersøgelse, men der vil være informationstab, da de fleste begreber er flerdimensionelle, man kan måle og undersøge det på mange måder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hermeneutik

A

Fortolkningsvidenskab.

Indenfor hermeneutikken ønsker man at forstå menneskers handlinger og bevæggrunde - deres livsverden.

Metodikken er kvalitativ

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Positivisme

A

Er kendetegnet ved at man “måler” og “vejer”, man tager udgangspunkt i det observerbare.

Metodikken er kvantitativ

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Konstruktivisme

A

Virkeligheden er en social konstruktion. Virkeligheden er definereret af sprog, kultur og mennesker. Sandheden kan således være forskellige alt efter fx år og samfundsgruppe

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Kritisk teori - skal man kunne lidt

A

Er en “blanding” af hermeneutikken og positivismen.

Den søger at gøre mennesker bevidste om de ulige magtforhold i samfundet.

Metodikken er både kvalitativ og kvantitativ

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Forskningstyper

A

Forskellige måder man kan tilgå sin problemformulering.

Der er 4:
- Den Beskrivende
- Den Forklarende
- Den Forstående
- Den Handlende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Den beskrivende forskningstype

A

Hvordan fordeler x sig på y?
- fx. Hvordan fordeler DK’s befolkning sig på alder?

Typiske design er surveys eller registerdata

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Den forklarende forskningstype

A

Hvilke X er årsag til Y?
- fx Hvilke virkninger har lægemidlet X på sygdommen Y.

Forskningstypen søger at forklare forholdet mellem indsats og effekt, årsag og virkning = kausalitet

Typisk design er eksperimenter med forskellige grupper

Denne forskningstype benyttede vi i vores portfolio, for at se om der var en årsagssammenhæng mellem et godt studiemiljø og de fysiske rammer på en uddannelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Den forstående forskningstype

A

Hvilken mening tillægger X(kilden) et bestemt fænomen (Y) i hvilken kontekst (Z) ?

Det afgørende kendetegn er at forskeren her søger viden helt eller delvist baseret på de udforskede menneskers perspektiv og livsverden, (Hermeneutikken).

Typisk design er casestudiet, sprog og dialog

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Den handlende forskningstype

A

Har fokus på handling og praksis.

Hvis der ingen forandring sker, har den handlingsrettede forskning ikke opfyldt sit mål.

det typiske design er formativ evaluering (??)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Induktion/observationsbaseret

A

Man forsøger at svare på en problemformulering, ud fra observationer, man går ind i processen uden et teoretisk udgangspunkt og forforståelse.
- Svært at gøre i både kvantitativ og kvalitative studier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Deduktion/ teoribaseret

A

Man går til en problemformulering med en teori, eller en forforståelse for emnet.

Det er ofte med denne tilgang man arbejder, da man sjældent er hel neutral ift. et emne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er kvalitative metoder

A

Metoder der indsamler og bearbejder kvalitativ information, altså information, som ikke kan måles vha. tal. men igennem sproget.

Vi har lært om forskningsinterviews og dokumenter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Forskningsinterviewet

A

Er en struktureret samtale med en eller flere aktører, hvor intervieweren søger at forstå interviewpersonens livsverden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Typer af interviews - Meningsskabende interviews

A

Kan foretages både ved enkelpersoner og flere personer, fx gruppeinterviews.

Strukturen er ofte semistruktureret, hvor der er plads til uddybende spørgsmål.

Strukturen kan også være ustruktureret, uden planlagte spørgsmål.

Mening skabende interviews tager afsæt i hermeneutikken, man fortolker ud fra IP’s ord.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Typer af interviews - Informationssøgende

A

Læner sig op af positivismen i kraft man søger at afdække en bestemt sandhed, men trækker på hermeneutikken da det er igennem interviews det bliver afdækket

Vil være semi struktureret eller struktureret, da man ofte interviewer en eliteperson (eliteinterview).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Interview struktur

A

Et interview kan være struktureret, semi-struktureret og ustruktureret,

Struktureret = ingen uddybning eller nye spørgsmål

Semi-struktureret = planlagt spørgsmål, men med plads til uddybning og nye spørgsmål. Denne struktur er mest anvendt. Også den vi anvendte i portfolio.

Ustruktureret = Interviewet tager udgangspunkt i temaer, spørgsmål er ikke lavet på forhånd - kræver en garvet interviewer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Forskellen på gruppeinterview og fokusgruppeinterview

A

Gruppeinterview = intervieweren styrer interviewet, og samtalen er ofte mellem intervieweren og en enkel person i gruppen

Fokusgruppe = Her skal intervieweren alene faciliterer en dialog mellem deltagerne, da man skal danne mening ud fra den dialog fokusgruppen kommer med.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Interviewguiden

A

Er et redskab til at forstå teorier og begreber ud fra specifikke planlagte spørgsmål.

Interviewguiden er altså af operationaliserende karakter da man “oversætter” teorier og begreber til specifikke spørgsmål.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Typer af spørgsmål i interviewguiden

A

Beskrivende spørgsmål = er gode at begynde på, kan du beskrive

Refleksions spørgsmål = hvorfor tror du?

Strukturerende spørgsmål = nu har vi talt om, men vi skal også nå at tale om

Oplevelsesbaseret spørgsmål = hvad har du af erfaringer med?

I portofolien har vi brugt lidt af alle, vi lagde meget vægt på at have strukturerende spørgsmål skrevet ned, da vores interviewer var uerfaren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Transskribering

A

“tekstliggørelse”

Hjælper i en høj grad ift. en senere kodning af interviewet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Åben kodning

A

Man tager i åben kodning udgangspunkt i selve interviewet eller et dokument, det analysere man så, og slutligt tilknytter man en teori eller et begreb.

åben kodning er kontekst sensitivt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Lukket kodning

A

Her starter man med en teori eller et begreb, som ens interview spørgsmål er lavet ud fra, det finder man et citat der understøtter, og analysere det.

Det er vigtigt ved lukket kodning er det vigtigt at være præcis så man får svar på sine antagelser.

Vi brugte lukket kodning til det interview vi udførte, med problemformuleringen: o “Hvilken rolle spiller medborgerskab for en ungdomspolitikkers deltagelse i demokratiet? ”

26
Q

Kvalitative validitetsbegreber

A

Deskriptiv validitet = Den faktuelle korrekthed af data man arbejder med

Fortolkningsvaliditet = er det målrettede arbejde og analyse af kvalitativ data, validiteten af det der fortolkes.

Teoretisk validitet = Validiteten af de teoretiske analyser og konklusioner.

Målingsvaliditet = Han om gyldigheden af de begreber man har operationaliseret og de data man arbejder med.

Intern validitet = kan man sikre sig at de sammenhæng man ser ikke er påvirket er ud fra kommende variabler (kausal sammenhæng)

Kvalitet er vigtigt ift. den troværdighed ens undersøgelse har.

27
Q

Hvad er dokumenter?

A

Dokumenter eksistere allerede modstat interviewet og er ikke noget man selv producere.

Dokumenter er allerede tilgængelige, organisationsdiagrammer, rapporter og andre ting der kan få en til at forstå en kontekst.

man kan arbejde med dokumenter både kvalitativt og kvantitativt

27
Q

Hvad er dokumenter?

A

Dokumenter eksistere allerede modstat interviewet og er ikke noget man selv producere.

Dokumenter er allerede tilgængelige, organisationsdiagrammer, rapporter og andre ting der kan få en til at forstå en kontekst.

man kan arbejde med dokumenter både kvalitativt og kvantitativt

28
Q

2 tilgange til dokumenter

A

Videns afsøgende = Her afdækker man viden der allerede eksisterer på området.

Videns genererende = Man generer ny viden ved at analyser og fortolke dokumenter

28
Q

2 tilgange til dokumenter

A

Videns afsøgende = Her afdækker man viden der allerede eksisterer på området.

Videns genererende = Man generer ny viden ved at analyser og fortolke dokumenter

29
Q

Kildekritik af dokumenter

A

Man afsøger dokumentets baggrund og senere dokumentets anvendelighed bl.a. ift. troværdighed til videre brug.

30
Q

Indholdsanalyse (dokumenter)

A

Indholdsanalysen er en analysemodel for dokumenter, der systematisere enkelte ord og begreber i et dokument.

Den kvantitative indholdsanalyse = Ofte spørgsmål af en positivistisk karakter hvad, hvem og hvor meget.

Den kvalitative indholdsanalyse = Er mere interesseret i indhold der kan analysere mening, der ligger under det umildbare indhold (hermeneutisk)

31
Q

Hvad er evaluering?

A

En evaluering er en vurdering af et projekt/indsats processer, præstationer og effekter i praksis.

32
Q

Hvem definere kvalitetsbegrebet i en evaluering?

A

Kvalitetsbegrebet er ikke entydigt og kan opleves forskelligt, man taler fx. om:

Faglig kvalitet: Hvordan de fagprofessionelle opfatter kvalitet.

Bruger kvalitet: Hvordan brugeren/borgeren oplever kvalitet.

Politisk kvalitet: Hvordan politikkerne oplever kvalitet - økonomi - værdier.

  • I Århus kommune har kvalitetsbegrebet skiftet retning ift. Aarhus kompasset, værdi kom før oppefra nu skal det defineres af borgeren
33
Q

Evalueringskrydset - en måde at anskue evaluering på

A

Evalueringskrydset er et godt redskab forinden man begynder den faktiske evaluering, til at reflekterer over mulige måder hvorpå man kan udfører evalueringen.

Man starter med at tage stilling til genstandsfeltet = er det et vildt eller tamt problem.

Derudfra skal man bestemme hvilke metoder man vil benytte, kvan, kval eller et mix, alt efter genstandsfeltet.

Alt efter om problemet er vildt eller tamt skal man bruge prædefineret målkriterier, ved et tamt, og sammenskabt værdi kriterier ved et vildt problem - i form af samtale og eks. en model som BIKVA - hvilket vi benyttede i vores portofolio.

Så skal man også tage stilling til om evaluerings formål/anvendelse er ift. kontrol af en indsats, udviklingsrettede, læringsrettede, eller for at danne en forståelse af en indsats effekter

34
Q

Summative evalueringer (Produktevaluering)

A

Summative evalueringer har til formål at fører kontrol med afsluttede indsatser/ eller projekter

En summativ evaluering i praksis kan være Undervisningsministeriets læringsbarometeret, som igennem kvantitativ metode (survey) fører kontrol på studerendes uddannelseskvalitet.

Der er vægt på reliabilitet - måler man korrekt?

35
Q

Formative evalueringer (procesevalueringer)

A

Formålet er her at evaluanden kan give løbende feedback, der kan understøtte den fremadrettede udvikling af en given indsats. Formative evalueringer er af mere kvalitativ karakter, da man forsøger at forstå.

Der er stor fokus på validitet, måler man det man ønsker?

36
Q

2 summative evalueringsmodeller - fokus på kontrol

A

Målopfyldelse = i hvilken grad er målet nået?

Effektevaluering = Vurdere effekt af tiltag/indsatser gennem sammenligning (med kontrolgrupper)

37
Q

2 Formative evalueringsmodeller

A

Brugerorienteret evaluering - BIKVA modellen = tager udgangspunkt i brugerens behov og ønsker, det benyttede vi i vores portofolio for at finde ud hvordan man kan kvalitetsudvikle hybrid undervisningen på vores uddannelse.

Kompetence evaluering = Man kompetence udvikler enkelte personer, som har med indsatsen at gøre for at få det bedst mulige udbytte.

38
Q

Hvad er kvantitative metoder?

A

Kvantitative metoder vægter, i modsætning til kvalitative metoder, indsamlingen af større mængder af “hårde” data, dvs. oplysninger, der umiddelbart kan måles og kvantificeres.

Ofte implicerer brugen af kvantitative metoder, at forskeren/undersøgeren betragter sit undersøgelsesfelt som et objekt, der undersøges på en eller flere variable.

39
Q

Hvad er Register data?

A

Registerdata dækker over den data, der lagres af typisk offentlige myndigheder i såkaldte registre. Eksempelvis CPR-numre.

40
Q

Hvad er Survey data?

A

Surveydata er samlingen af en kvantitativ undersøgelse, hvor respondenter svarer på et spørgeskema.

41
Q

Hvad er data?

A

Data henfører til en samling af information, det kan både være kvantitativt og kvalitativt.

42
Q

Hvad er realabilitet (pålidelighed)

A

Er et kvalitetskriterie for en undersøgelse = pålidelighed af indsamlede data.

Omhandler målingens stabilitet og at der ikke er småfejl i undersøgelsen. I hvor høj grad vil andre kunne måle det samme? (Eksempel om exitpolls).

43
Q

Hvad er Validitet (gyldighed)

A

Er et kvalitetskriterie for en undersøgelse.

Validitet omhandler om en undersøgelse undersøger det den gerne vil undersøge. Det er vigtigt at spørgsmål er objektive og præcise.

44
Q

Univariat analyse - hvad er det?

A

Univariat analyse er analyse af én variabel på et givent tidspunkt. Da man kun analyserer én variabel, bruges univariat analyse som oftest i deskriptiv statistik, hvor man f.eks. beskriver en fordeling.

45
Q

Hvad er Gennemsnit

A

Gennemsnit af en række tal er summen af alle tal divideret med antallet af tal.

46
Q

Hvad er en Median

A

Median(en) er den midterste værdi i et sorteret datasæt.

47
Q

Hvordan har vi brugt Frekvenstabel?

A

Vi har brugt en frekvenstabel til at fortælle hvor hyppigt/ofte et tal udgør af mængden. I vores opgave har vi undersøgt andele som er mere eller mindre enige eller uenige i at der skal tilføjes en afgift på fødevare der udleder meget CO2.

(univariat analyse).

48
Q

Hvornår bruges Indeksering ?

A

Bruge når man gerne vil vise udviklingen på to forskellige variable, som numerisk befinder sig på forskellige niveauer, kan man lave en indekseringen, så man kan sammenholde de to udviklinger.

Det er overhovedet ikke sikkert at to variable kan sammenlignes!

49
Q

Bivariate analyser - Hvad er det?

A

Bivariate analyser: To variable –> Når der sker noget ved X bliver Y påvirket.

En bivariat analyse er en analyse af to variabler, hvor sammenhængen (korrelationen) mellem de to beskrives.

En bivariat analyse kan ikke bestemme kausaliteten mellem de to variabler, da man ikke kan vide hvilken variabel, der forårsager en ændring på den anden.

Bivariate analyse ligger sig også til chi-i anden test.

50
Q

Hvad er multivariate analyser?

A

En multivariat analyse er en analyse af tre eller flere variabler på samme tid. Blot fordi to variabler korrelerer, er det ikke ensbetydende med, at den ene påvirker den anden.
Der kan være en tredje variabel, der påvirker de to andre og dermed er mere passende at tolke som årsagen til et udfald.

Vi tester kausalitet.

51
Q

Hvad er afhængige og uafhængige variable?

A

Omhandler årsags- og virkningssammenhæng Forholdet mellem en uafhængig og en afhængig variabel er at den uafhængige variabel, er den variabel, som påvirker den anden afhængige variabel.

Det er netop sammenhængen mellem variablerne som er omdrejningspunkt for en undersøgelse.

Værdien af den uafhængige variabel (X) skal altså være årsagen, mens værdien af den afhængige variabel (Y) er virkningen.

Når den uafhængige variabel påvirker den afhængige variabel, er der kausal sammenhæng mellem dataene.

52
Q

Hvad er kausalitetssammenhæng?

A

Kausalitet er når vi er mere eller mindre sikre på, at der er en årsagssammenhæng mellem to variable. Vi bliver først mere sikre når fire kriterier for kausalitet er opfyldt. Forskellen mellem kausalitet og korrelation ligger i, hvor sikre vi er på en funden sammenhæng mellem X og Y.

Eks på de 4 kriterier: Sammenhængen må ikke skyldes en 3 variabel + der skal være en teoretisk forklaring på sammenhængen.

53
Q

Hvad er korrelation?

A

Korrelation er når vi kan finde sammenhæng mellem to variable, altså at X kan blive påvirket af Y. Ved korrelation er man dog aldrig sikker på, at sammenhængen mellem de to variable er et udtryk for en reel årsagssammenhæng - det kan være tilfældigt, men også være påvirket af en helt tredje variabel.

Forskellen mellem kausalitet og korrelation ligger i, hvor sikre vi er på en funden sammenhæng mellem X og Y.

54
Q

Hvad er Statistisk signifikans (p-værdi)

A

Ligger sig til chi-i-anden test. Kaldes også for p-værdien.

Man regner sammenhængen mellem to variable og man arbejder typisk med et 5% signifikans niveau, hvis der er det eller mindre kan man forkaste sin 0-hypoteste og bekræfte sin alternative hypotese.

55
Q

Hvad er Krydstabeller ?? :)))

A

Ligger sig til bivariate analyser og tester korrelation (chi-i anden), vi har brugt krydstabel.

56
Q

Hvad er en nulhypotese (chi-i-anden-test)?

A

En nulhypotese bruges ved chi-i anden test. Vi forsøger at påvise at der IKKE ser uafhængighed mellem to variable så vi kan bekræfte vores alternative hypotese.

57
Q

Hvordan skal en opbygning af survey være?

A

Indledning
Introduktion
Formål
Præmie?
Spørgeskema  baggrundsspørgsmål først (men måske bruge registerdata istedet?).
Afrunding
Tak
Må vi vende tilbage?

Husk også kontrolspørgsmål (byt eks. rundt på ja og nej).

58
Q

Survey - fordele og ulemper ??

A

Fordele:
- Repræsentative data
- Lave omkostninger
- Mindre bias fra interviewer
- Præcise resultater (hvis der er validitet)

Ulemper:
- Ikke fordelagtig ved kontroversielle problemer eller vilde problemer.
- Begrænset viden da mange spørgsmål kan føre til manglende respondenter.

59
Q

Stikprøve (kvan) - hvad er det?

A

Er det samme som tilfældig udvælgelse.

Det kunne statistikere godt lide engang, da du så kan interviewe MANGE og på et tidspunkt per automatik opnå en høj repræsentativitet.

Brug i stedet stratificeret stikprøve. Der findes firmaer som hjælper med at vise, om der eksempelvis er en bestemt gruppe indenfor vores repræsentativitet, som er underrepræsenterede.

Vi kan interviewe lidt færre mennesker.

60
Q

Typer af variabler vi bruger i vores portfolio

A

Nominal variable = er et variabel der navngiver den kategori man arbejder med, fx partierne og køn i vores portfolio

Ordinal variable = typiske spørgeskema spørgsmål, som kan rangeres, dette har i brugt i vores portofolio, da vi spørger i

Metode - M5 eksamen (2 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions