Markedsføringsretten Flashcards
Hvornår vil en virksomhed være underlagt markedsføringsloven?
En virksomhed, der udbyder produkter på et marked, vil være underlagt de begrænsninger, der følger af markedsføringsloven, jf. MFL § 1
MFL’s anvendelsesområde gælder både virksomheder og offentlig virksomhed i det omfang der udbydes produkter på markedet.
Under hensyn til hvem skal erhvervsdrivende udvise god markedsføringsskik?
Jf. MFL §3, stk. 1 skal erhvervsdrivende udvise god markedsføringskik under hensyntagen til:
1) forbrugere
2) Erhvervsdrivende
3) Almene samfundsinteresser
Efter MFL § 3, stk. 2 skal der udvises et særligt hensyn mht. handelspraksis rettet mod børn og unge, som skal være udformet med særlig hensyntagen til børns og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lettere at påvirke og nemmere at præge.
OBS efter MFL § 3, stk. 3 finder § 3, stk. 1 og 2, KUN anvendelse i de tilfælde, hvor beskyttelseshensynet ikke vedrører forbrugernes økonomiske interesser, men hvor intentionen alene er at beskytte andre hensyn, f.eks. vedrørende smag og anstændighed, sikkerhed, sundhed eller andre samfundsmæssige hensyn, eller den pågældende handelspraksis er reguleret af aftaleretten. Disse tilfælde er ikke reguleret af kapitel 2.
Hensynet for forbrugere er et udtryk for et politisk ønske om at sikre et transparent og gennemskueligt marked, så forbrugerne ikke bliver snydt. f.eks. MFL’s forbud mod vildledende eller aggressiv markedsføring.
Hensynet til erhvervsdrivende omhandler at sikre og opstille nogle fælles spilleregler for de erhvervsdrivendes adfærd på markedet. f.eks. forbud mod produktefterligninger, el. forbud mod misrekommandering.
Hensynet til almene samfundsinteresser er et generelt hensyn, ud fra et ønske om at sikre et anstændigt marked, hvor både forbrugere og erhvervsdrivende er beskyttet.
Hvordan er en forbruger defineret i MFL?
Forbruger er defineret i MFL § 2, nr.1 som en fysisk person der hovedsageligt handler uden for sit erhverv
Hvordan er en erhvervsdrivende defineret i MFL?
En erhvervsdrivende er en fysisk eller juridisk person, der udøver virksomhed som handlende, håndværker eller industridrivende eller udøver et liberalt erhverv, og enhver, der handler i en erhvervsdrivendes navn eller på en erhvervsdrivendes vegne, jf. MFL § 2, nr.2
Hvad omhandler direktivet om urimelig handelspraksis?
Rådsdirektiv 2005/29 om urimelig handelspraksis (UCP-direktivet)
- Totalharmoniseringsdirektiv (MFL’s Kap 2 harmoniserer direktivet i dansk ret)
- Anvendelsesområde: virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugere (ikke andre erhvervsdrivende)
(artikel 3, stk. 1)
- Beskytter kun økonomiske interesser (omfatter ikke smag og anstændighed eller aftaleretten)
- Forbud mod urimelig handelspraksis (artikel 5) - Afgørende, om den økonomisk adfærd væsentligt forvrides hos
gennemsnitsforbrugeren
- Transaktionsbeslutning (både før, under og efter en transaktion, og uanset om forbrugeren foretager en
transaktion eller ej)
- Sortlisten - Bilag 1: former for handelspraksis, der altid betragtes som urimelige
- Ikke til hinder for, at markedsføringslovens § 3 (god markedsføringsskik) kan anvendes til at forbyde eksempelvis urimelige aftalevilkår eller anden overtrædelse af den civilretlige forbrugerbeskyttelseslovgivning
Hvordan kan sagen U2014.867H om en fagforening benyttes til at definere MFL’s anvendelsesområde?
Almennyttige foreningers hvervning af medlemmer og politiske aktiviteter er ikke omfattet af lovens anvendelsesområde, mens mere erhvervsmæssige aktiviteter, som en forening udfører, falder ind under lovens anvendelsesområde.
- U2014.867H; en fagforenings traditionelle kernevirksomhed - indgå else af kollektive overenskomster om løn og arbejdsvilkår for medlemmer inden for et fagområde – skal ikke anses for handlinger i erhvervsøjemed, og er derfor ikke er omfattet af markedsføringsloven, mens en fagforenings levering af tjenesteydelser i form af juridisk og faglig bistand eller salg af forsikringer m.v. som udgangspunkt er erhvervsvirksomhed omfattet af markedsføringsloven.
Hvad er den territoriale afgrænsning for MFL’s anvendelsesområde?
HR: Virkningsprincippet – MFL gælder for erhvervsmæssige aktiviteter, der er rettet mod Danmark.
“Det afgørende for, om MFL finder anvendelse er efter det såkaldte virkningsprincip, om den erhvervsdrivendes markedsføring retter sig mod det danske marked.”
(bemærkninger til § 1)
Dette betyder også at Danske virksomheders adfærd rettet mod udlandet, dvs. eksport, ikke er omfattet af MFL. (OBS afsenderlandsprincippet)
FO’s kompetence er udvidet ved flere konkurrerende håndhævelsessystemer:
* EU forbudsdirektiv, Dir. 98/27/EF – gensidig anerkendelse af søgsmålskompetence
* Forordning nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 (Håndhævelsesforordningen – CPC- samarbejdet)
Hvad går “afsenderlandsprincippet” ud på?
Det er en undtagelse til virkningsprincippet, og er defineret i E-handelsloven:
Når en dansk erhvervsdrivende markedsfører sig på internettet, og denne markedsføring retter sig mod andre EU-lande, så skal den erhvervsdrivende overholde dansk lovgivning. Dette fremgår af afsenderlandsprincippet i e-handelslovens § 3, der hviler på et EU-direktiv.
Hvad er forskellen mellem god markedsføringsskik i MFL § 3 og god erhvervsskik i MFL §4
Valget mellem § 3 og § 4 afhænger af, om det er inden for UCP-direktivets område eller ej (påvirker forbrugerens økonomiske interesser)
§3 behandler både B2B og B2C, hvorimod §4 kun retter sig mod B2C.
Begge §§ skal sikre, at forhold der ikke kan henhøres til lovens specialregler, men som man ikke anser for at være tilladelige, kan fanges af disse to generalklausuler.
Hvornår er der efter direktivet 2005/20 om urimelig handelspraksis art.5 tale om urimelig handelspraksis?
1) den er i strid med kravet om erhvervsmæssig diligenspligt, og (implementere i MFL § 2, nr.9)
2) den væsentligt forvrider eller må forventes væsentligt at forvride gennemsnitsforbrugerens økonomiske adfærd. (også implementere i MFL § 2, nr.6)
Hvordan defineres “væsentlig forvridning af forbrugernes økonomiske adfærd” i MFL § 2, nr.6?
Anvendelse af en handelspraksis, som mærkbart indskrænker forbrugerens evne til at træffe en informeret beslutning, hvorved forbrugeren træffer en transaktionsbeslutning, som
vedkommende ellers ikke ville have truffet.
Hvordan anvendte Forbrugerombudsmanden “god markedsføringsskik” i sagen om fix-min-opgave?
Fix-min-opgave: Forbrugerombudsmanden nedlagde 4 foreløbige forbud for at forhindre Fix-min opgaves salg af besvarelser på eksamensopgaver og andre opgaver.
* Foreløbigt forbud, MFL § 36, da formålet ellers ville forspildes
* Behandlet af egen drift
* FO’s opfattelse, at det var uetisk og krænkede almene samfundshensyn i strid med god markedsføringsskik, da salg af færdige opgavebesvarelser modarbejder formålet med offentligt finansierede uddannelser.
Hvad er der af retshånhævende myndigheder ved markedsføringsretten udover Forbrugerombudsmanden?
Domstolene RPL § 225:
* Straffesager: byretten
* Civile sager, hvor Forbrugerombudsmanden er part: Sø- og Handelsretten, medmindre andet aftalt, og B2B, når MFL har væsentlig betydning
Administrative:
* Forbrugerombudsmanden
* Radio- og TV-nævnet: behandler klager over tv- og radioreklamer, skjult reklame i tv- og radioudsendelser, sendetilladelser osv.
- Organiseret selvjustits:
o Alkoholreklamenævnet: behandler klager over markedsføring af alkohol
o Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien (ENLI): behandler klager over
lægemiddelindustriens reklamer, der retter sig mod sundhedspersoner
Hvad forstås som en “handelspraksis” efter MFL § 2, nr.4?
En handling, udeladelse, adfærd eller fremstilling, kommerciel kommunikation, herunder reklame og markedsføring, foretaget af en erhvervsvirksomhed med direkte relation til promovering, salg eller udbud af et produkt til forbrugerne.
Definitionen “handelsprakis” er et overbegreb der rummer mange forskellige handlinger, hvor bl.a. Kommerciel kommunikation bliver nævnt. Hvad omfatter dette begreb?
Kommerciel kommunikation, er ikke defineret yderligere i UPC direktivet men bl.a. i E-handelsdirektivet, rådsdirektiv 2000/31, og inkorporeret i e-handelskoven hvor definitionen fined i direktivets art. 2 (f):
“alle former for kommunikation bestemt til direkte eller indirekte at fremme afsætningen af varer eller tjenester eller til etablering af et image for en virksomhed, en organisation eller en person, som udøver handels-, industri- eller håndværksvirksomhed eller et lovreguleret erhverv.”
F.eks. er reklame en delmængde af kommerciel kommunikation.
Hvilken type direktiv er UPC-Direktivet
Unfair Commercial Practices Direktive 2005/29- er et totalharmoniseringsdirektiv.
Det betyder, at det fastsætter en fælles og udtømmende regulering på EU-niveau for urimelig handelspraksis over for forbrugere, der skal harmoniseres med den nationale regulering.
Hvad er en transaktionsbeslutning?
Hvordan og på hvilke betingelser en forbruger vil købe, foretage fuld eller delvis betaling for, beholde eller afhænde et produkt eller udøve en aftalemæssig rettighed ifm et produkt, uanset om forbrugeren beslutter at foretage en transaktion eller undlader.
Hvad bliver generalklausulerne primært anvendt til i praksis?
Forholdet mlm private: ret til eget billede, misrekommandering, produktefterligning
FOB’s anv: uetisk og diskriminerende reklame, urimelige aftalevilkår og urimelig
Hvilken menneskerettighed regulerer reklamer? og hvilken betydning har det?
Ytringsfrihed jf. EMRK art. 10 og GRL § 77. Betydningen er, at ytringer i form af reklamer som UP er tilladt, men de kan dog begrænses i overensstemmelse med menneskerettighederne samt af smag og anstændighed og social ansvarsfølelse
Giv eksempler fra praksis på reklamer, som man overvejede om var diskriminerende
”JBS-reklame med uniformklædte kvinder” stereotyp fremstilling, nøgenhed/erotik Forbrugerombudsmand fandt i strid.
”Danske spil-reklame med nedringet kvinde” humor og ironi. Godkendt af TV- og Radionævnet
”Klovnplakat” Ikke i strid. Humor + kendte figurer + kunstnerisk situation, fordi reklame for film. Ikke i strid
Hvilket princip ligger til grund for FOB’s virksomhed og hvad indebærer det?
Forhandlingsprincip jf. MFL § 28
Indebærer, at FOB skal søge at forhandle med parterne og søge at nå til en løsning den vej.
Hvad er FOB’s opgaver?
Fører tilsyn § 25 – navnlig forbrugerhensyn
Kontrolbesøg § 27– til brug for behandling af klager fra myndigheder i andre MS.
Forhandling/tilsagn § 28
Udarbejde vejledninger/retningslinjer § 29 (forhandling med brancher)
Forhåndsbesked – forespørgsel fra erhvervsdrivende, generelle men ikke forhandling- § 30
Starte retsforfølgning hvis klar overtrædelse
Class action – gruppesøgsmål § 35
Hvilke muligheder har FOB for håndhævelse og hvilke beføjelser?
§ 27: Kontrolundersøgelser hos virksomheder
§ 32, stk. 1: Påbud hvis klart i strid med lov
§ 34: Mandatar for en eller flere forbrugere (erstatningssøgsmål)
§ 35: Gruppesøgsmål
§ 36: Foreløbigt forbud
§ 38: Kan vedtage bødeforlæg
§ 27, stk. 6: Kan føre straffesager
Hvilke sager skal anlægges ved domstolene?
Sager om påbud og forbud jf. § 24, stk. 1, sager om erstatning jf. § 24, stk. 2, sager om vederlag jf. § 24, stk. 3 og 4. Sager om bøde og fængsel jf. MFL § 37.
FOB kan dog også udstede påbud og forbud hvis et forhold er klart i strid med MFL eller vedtage et bødeforlæg, hvis virksomheden samtykker.
Hvad er udgangspunktet for fastsættelse af bøder efter MFL og hvilke momenter indgår i vurderingen?
Udgangspunkt i den opnåede eller tilsigtede fortjeneste
Grovhed, omfang og tilsigtede økonomiske gevinster.
Hvilke generelle betingelser gælder for begrænsninger i reklameadgangen?
Generelt kræver begrænsninger: 1) lovhjemmel, 2) lovligt hensyn, 3) proportionalitet
Hvordan kan reklamer begrænses?
U1: Begrænsning i måde at reklamere på
U2: Begrænsning i medie, der reklameres i
U3: Begrænsning i adgangen til at reklamere
Hvor er skjult reklame reguleret i MFL? og hvordan defineres skjult reklame?
MFL § 6, stk. 4: Erhvervsdrivende skal oplyse kommerciel hensigt, hvilket medfører krav om identifikation af reklame
defineres som alle former for reklame, der ikke fremtræder som sådan
