Konkurrenceretten Flashcards
Lektion 1 - 4
1) Hvad er forskellen på et kontrolprincip og et forbudsprincip?
Danmarks opbygning af konkurrenceloven tog udgangspunkt i kontrolprincippet inden EU-retten blev implementeret i 1997. Af Kontrolprincippet følger det, at hvis en virksomhed falder under visse kriterier at man dermed er bemyndiget til at gå ind og vurderer de pågældende områder af virksomhedsdriften, her er der altså intet der er ulovligt og forbudt på forhånd. Hvorimod forbudsprincippet som er det gældende nu er mere restriktivt hvor at konkrete handlinger er forbudt fra start af. (s.177)
2) Hvad ligger der i begrebet EU-konformitet og har det praktisk betydning i dansk konkurrenceret?
Den danske konkurrencelov skal fortolkes og administreres i overensstemmelse med de EU-retlige regler og den EU-retlige praksis.
Danske myndigheder kan endda benytte EU’s konkurrenceregler som direkte hjemmel jf. § 2, stk.6 der omhandler parallel anvendelse af de danske konkurrenceregler i §§ 6 og 11 og TEIF 101 og 102. (kan også benyttes sammen hvis den pågældende sag påvirker samhandlen mellem EU-medlemsstaterne.)
3) Hvorfor har vi konkurrenceregler?
For at finde en balance mellem tre hensyn; de erhvervsdrivende, forbrugerne og det almene samfundshensyn. Her sikre man bl.a. en fair adgang til markedet og sikre en fair prisdannelse, dvs. modvirker markedsbegrænsninger. Efter Lissabon traktaten i 2010 blev det der nu er TEUF art.3 indført der lyder at unionen skal arbejde for en social markedsøkonomi, dvs. ikke blot økonomiske mål eller en økonomisk vurdering.
Hvad ligger der i begrebet “det relevante marked”?
Afgrænsningen af det relevante marked er essentiel både ved forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler og mod misbrug af dominerende stilling, og følger af KL § art. 5 a:
”Afgrænsningen af det relevante marked efter denne lov sker på grundlag af undersøgelser af efterspørgsels- og udbudssubstitution og den potentielle konkurrence. Den potentielle konkurrence skal undersøges, når de involverede virksomheders stilling på det relevante marked er blevet dokumenteret og denne stilling giver anledning til tvivl om, hvorvidt loven er overtrådt”
Hvornår finder den danske konkurrencelov anvendelse?
- For at den danske konkurrence lovgivning skal kunne anvendes skal der være tale om ”enhver form for erhvervsvirksomhed” jf. KL § 2, og at den konkurrencebegrænsende handling mv. har virkning i Danmark. (s.187)
Efter hvilken § i KL, afgrænser man det relevante marked i henhold til relevante produkt marked?
Det relevante produktmarked fastlægges efter KL § 5 a, stk. 2.
Dette sker på grundlag efter tre undersøgelser:
1. Efterspørgselssubstitution
2. Udbudssubstitution
3. Den potentielle konkurrence
I KL benytter man også EU-praksis og Kommissionens vejeldning om afgrænsning af det relevante marked til at vurderer markedet, hvordan beskrives det relevante produktmarked i Kommissionens meddelelse fra 1997?
Det relevante produktmarked bliver i pkt.7 og skal forstås: ”markedet for alle de produkter og/eller tjenesteydelser, som forbrugerne anser for indbyrdes substituerbare på grund af deres egenskaber, pris og anvendelsesformål”
Hvad menes med at produkter er indbyrdes substituerbare på grund af deres egenskaber, pris og anvendelsesformål?
Her kan man som eksempel diskutere om der er et decideret produktmarked for bananer, eller om bananer kan substitueres af andet frugt og dermed er del af et større marked en blot de to der sælger bananer (diskuteret i dom United Brands dag 27/76 s.118)
Hvordan benyttes SSNIP-testen?
Man kan bruge SSNIP-testen (small but significant non-transistory increases in prices) til at afgrænse det relevante marked, hvor det er afgørende om kunderne skifter til andre produkter eller leverandører når priserne stiger 5-10%. (s.119). Hvis prisen stiger 5-10% og forbrugere skifter til et andet produkt er de del af samme marked.
Hvordan vurderes efterspørgselssubstitutionen ved vurdering af elasticiteter?
Man kan også vurderer efterspørgselssubstitutionen ved vurdering af elasticiteter og disses betydning for efterspørgslen. Både hvordan prisstigninger påvirker produktets efterspørgsel (egenpriselasticitet) og hvordan prisstigningen af andre produkter påvirker efterspørgslen på produktet (krydselasticitet).
Hvad er forskellen på EU og DK ved afgrænsning af det relevante marked?
i DK også medregner den potentielle konkurrence, som eksplicit i kommissionens vejledning står ikke skal medregnes.
Forskellen mellem udbudssubstitution og potentiel konkurrence er tidshorisonten. Ved dette menes at ved udbudssubstitution baseres på andre leverandørers umiddelbare reaktion på den involverede virksomheds markedstiltag, hvorimod undersøgelsen af den potentielle konkurrence bygger på andre leverandørers reaktion på mellemlang sigt. (s.189)
Hvad er omfattet af TEUF art. 101?
Ved ordlyden af TEUF art. 101’s ordlyd er alle aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem virksomheder, omfattet hvis de kan påvirke handelen mellem medlemsstaterne og som har til formål eller til følge at hindre, fordreje eller begrænse konkurrencen.
Hvilke tre kriterier kan oplistes for at TEUF art. 101 bliver relevant?
For at TEUF 101 bliver aktuel når der foreligger en samhandelspåvirkning, dvs. handlen mellem medlemsstaterne bliver påvirket.
Der skal som essens være følgende betingelser opfyldt:
1) Der skal foreligge en aftale mellem virksomheder
2) Der er konkurrencebegrænsende i mærkbargrad,
3) Og som kan påvirke samhandlen.
Hvad er omfattet af KL § 6, stk. 1?
Ved KL §6, stk. 1, er det forbudt for virksomheder mv. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til føle at begrænse konkurrencen.
- Den er opbygget på meget samme måde som art. 101 og der kan opstilles de samme betingelser for at den bliver aktuel:
1) Der skal foreligge en aftale mellem virksomheder
2) Der er konkurrencebegrænsende i mærkbargrad,
3) Og som kan påvirke samhandlen.
Hvad kan der forstås ved en konkurrencebegrænsning? og hvordan skal der tages hensyn interbrand- og intrabrand konkurrencen?
-Den mest essentielle vurdering af om der foreligger en konkurrencebegrænsning er en vurdering af hvordan konkurrencen havde set ud uden den pågældende aftale (s.129)
- Kommissionens vejledning om anvendelsen af art. 101 (3) beskriver at vurdering skal tage hensyn til aftalens sandsynlige virkninger for interbrand-konkurrencen (dvs. mellem udbydere af konkurrerende produkter) og virkningen for intrabrand-konkurrencen (dvs. mellem udbydere af samme produkter) (s.129)
Hvad forstås ved en aftale i TEUF 101?
TEUF 101 indeholder en opremsning af de forskellige aftaletyper der kan krænke forbuddet:
* Direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser eller andre forretningsbetingelser
* Begrænsning af produktion af eller kontrol med produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer.
* Opdeling af markeder og forsyningskilder
* Anvendelse af ulovlige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen.
* Det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten dog kender tillægsydelser, som ifølge deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.
- Det er dog ikke en udtømmende liste og det følger af retspraksis at der foreligger en aftale så snart de pågældende virksomheder har givet udtryk for en fælles vilje til at optræde på markedet på en bestemt måde (samordnet praksis). (s.125)
Dette er også den egentlige skillelinje mellem 101 og 102, da 101 forudsætte en aftale/samordnet praksis og 102 omfatter den enkelte virksomheds ensidige handlinger.
- Som en betingelse skal der være en form for kontakt og ikke blot en ensartet/parallel adfærd.
Hvilke aftaletyper er nævnt i KL § 6, stk. 2 som adskiller sig fra dem i TEUF 101?
Cirka de samme aftaletyper er opremset i KL § 6, stk. 2, undtagen de sidste to som adskiller sig fra opremsningen i art. 101 (begge er dog ikke udtømmende):
* At to eller flere virksomheder samordner deres konkurrencemæssige adfærd gennem oprettelsen af et joint venture, eller
* At fastsætte bindende videresalgspriser eller på anden måde søge at få en eller flere handelspartnere til ikke at fravige vejledende salgspriser.
Hvad forstås som mærkbarhedskriteriet nævnt i Kommissionens bagatelmeddelelse?
- Efter meddelelsens pkt. 8 er princippet at aftaler mellem virksomheder, som kan påvirke handelen mellem medlemsstaterne, og som kan have til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen på det indre marked, anses ikke for at mærkbart begrænse konkurrencen omfattet af art. 101, hvis aftaleparternes samlede markedsandel ikke overstiger 10% på noget relevant marked (pkt. 8 a), eller hvis den enkelte aftaleparts markedsandele ikke overstiger 15% på noget relevant marked, der er berørt af aftalen, når aftalen er indgået mellem ikke-konkurrenter (pkt. 8 b)
- Hvis det er svært at vurderer om det er en konkurrerende eller ikke-konkurrerende aftalepart er tærskelværdien 10% (pkt. 9)
- Såfremt at der er en kumulativ markedsafskærmning som følge af parallelle netværk af aftaler med lignende virkninger på markedet sænkes tærskelværdien i pkt. 8 og 9 til 5% for både aftaler mellem konkurrenter og ikke-konkurrenter (pkt.10).
- Aftaler begrænser heller ikke konkurrencen mærkbart, hvis parternes markedsandele ikke overstiger tærskelværdierne fastsat i pkt. 8, 9 og 10 i to kalenderår i træk med mere end to procentpoint.
Hvad er en hard-core aftale?
Aftaler, der har til formål at begrænse konkurrencen.
o For horisontale aftaler gælder det klassiske priskarteller, forretningsvilkår, produktionskvoter og markedsdeling.
o For de vertikale er det bindende videresalgspriser, absolut områdebeskyttelse.
o Hardcore aftaler er altid omfattet af forbuddet i art. 101, uanset markedsandel. Der kan aldrig dispenseres herfra.
Hvilke betingelser skal være opfyldt for at en aftale kan være fritaget jf. art. 101 (3)?
- Efter TEUF 101 (3) kan fritagelse gives, hvis følgende (kumulative) betingelser er opfyldt:
1) Aftalen bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling, og
2) Forbrugerne sikres en rimelig andel af fordelen ved,
3) Uden at der pålægges de pågældende virksomheder begrænsninger, som ikke er nødvendige for at nå disse mål, og
4) Uden at der gives disse virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer.
Hvornår finder Kommissionens retningslinjer om horisontale samarbejdsaftaler anvendelse?
De finder anvendelse på samarbejde etableret mellem konkurrenter. Både faktiske konkurrenter og potentielle konkurrenter.
Hvordan defineres en potentiel konkurrent?
I Kommissionens retningslinjer for horisontale samarbejdsaftaler, pkt. 16, defineres en potentiel konkurrent som en virksomhed, der uden aftalen sandsynligt inden for en kort periode vil foretage de nødvendige inversteringer eller afholde andre omstillingsomskostninger for at komme ind på det relevante marked. (kort periode fortolket til maks 3 år)
Hvilke konsekvenser kan der være ved horisontale aftaler?
-Konkurrencen mellem de to virksomheder kan forsvinde, hvor efter det er oplagt at de hæver priserne.
-Det indebærer en risiko for samordning, hvis de samarbejder på et prohekt, kan måske gøre det nærliggende at de samarbejder på andre punkter.
-Det kan fører til en konkurrenceskadelig markedsafskærmning, hvor at virksomheder uden for aftalen kan blive hindret i at konkurrerer effektivt.
Hvad gør man for at vurderer en horisontal aftale der breder sig over flere af de områder nævnt i Kommissionens retningslinjer? og hvad mht. at afgøre om det er en “til-formål” eller “til-følge”-aftale?
Det fremgår af retningslinjerne, at man som udgangspunkt skal anvende de forskellige dele af retningslinjerne på de dele af aftalen hvor de er relevante.
Mht. til-følge eller til-formål vurderingen afhænger det af tyngdepunktet i aftalen. Tyngdepunktet bestemmes af to faktorer, dels udgangspunktet for samarbejde, dels integrationsgraden i de forskelige funktioner som samarbejdet omfatter.
Efter hvilken hjemmel og hvilke hensyn, kan horisontale aftaler fritages efter de to gruppefritagelsesforordninger, der fritager aftaler om forskning og udvikling og for specialiseringsaftaler?
Disse aftaler indeholder som oftest effektivitetsgevinster, der overstiger den konkurrencebegrænsende effekt, og dermed opfylder kriterierne i art. 101, stk.3
Begge forordninger er udstedt med hjemmel i forordningen (EØF) nr. 2821/71 om anvendelse af bestemmelserne i traktatens art. 101, stk. 3.
Hvorfor vil aftaler, ifølge art. 101, stk.1, litra a), der direkte eller indirekte fastsætter købs- eller salgspriser, kunne begrænse konkurrencen?
- Hvis konkurrenter aftaler deres priser, vil det eliminere den priskonkurrence der sikre priserne holdes på et lavt niveau, og sikre at der opstår parralelimport og dermed økonomiske integration af markederne i EU.
Nævn et eksempel hvor at en prisaftale ikke vil blive anset som en “til-formål”-overtrædelse i strid med art. 101?
På det finansielle område har Domstolen i visse tilfælde afvist, at prisaftaler har et konkurrencebegrænsende formål.
i sagen C-228/18, Budpest Bank, havde syv banker tilsluttet sig et kreditkortsystem og aftalt ensartede interbankgebyrer, for gebyrer mellem bankerne. Domstolen konstaterede, at disse gebyrer ikke udgjorde købs- eller salgspriser. Domstolen accepterede, at også indirekte fastsættelse af købs- og salgpriser kan være konkurrencefordrejende, men ikke i den konkrete sag. Prisaftalen var dermed fritaget efter art. 101, stk. 3.
Art. 101, stk. 1, litra a), omtaler også aftaler om “andre forretningsbetingelser” end indkøbs- og salgspriser - hvad er omfattet af dette?
-Såfremt der er tale om en ensretning af vilkår, som ellers vil fungere som konkurrenceparameter, vil aftalerne have som konsekvens, konkurrencen begrænses.
- en konkurrencebegrænsning kan antages at foreligge hvor konkurrenter enes om en fælles garantibetingelser, fælles kreditbetingelser, fælles leveringsbetingelser etc.
-Fælles betingelser for indkøb krænke art. 101.
-hvis der dog aftales ens vilkår som kun har begrænset indflydelse på konkurrencen, vil art.101 ikke være krænket, f.eks. har Kommissionen accepteret banker kan aftale ens åbningstider samt regler om clearing og direkete debitering.
Hvorfor er udveksling af information omfattet af forbudet i art.101?
-Ved udveksling af kommercielt følsomme oplysninger kan det skabe grundlag for en samordning af deres kommercielle adfærd, hvis der er udvekslet information stilles der ikke krav til at der konstateres en adfærd på markedet der ligger i forlængelse med en samordning, da man tager dette forgivet grundet udvekslingen af informationer.
-Udvekslingen kan også førrer til en konkurrenceskadelig afskærmning, hvor at udestående virksomheder vil have svært ved at komme ind på det pågældende marked.
Nævn eksempler på hvilken udveksling af information der kunne være i strid med art.101.
-udveksling af information er særligt oplagt på oligopolitiske markeder, hvor der er stor interesse i at indrette deres adfærd efter hinanden eller hvor oplysningerne på anden vis udveksles mellem virksomheder, der er centrale for markedets funktion.
-Det er særligt relevant med information der kan fjerne den usikkerhed der normalt vil bestå i hvordan konkurrenterne kan forventea at agere på markedet i fremtiden, f.eks. oplysning om fremtidige priser eller forretningsstrategi.
-f.ek.s afgørelsen i 1992, Agricultural Tractor Registration Exchange, hvor otte engelske producenter og importører af traktorer havde aftalt at udveklse oplysninger om salgsvolumener og markedsandele.
-udveksling kan både ske alene eller i forbindelse med en anden slags aftale, eller være faciliteret af en tredjepart, som f.eks. en brancheforening eller onlineplatform.
Aftaler vedrørende produktion kan også virke i strid mod art.101 - hvorfor det, og hvad nævner Kommissionens meddelelse om horisontale samarbejdsaftaler om den konkurenceretlige vurdering af disse aftaler?
-Aftaler om produktion, kan begrænse produktionen hvor efterspørgslen ikke ændres, der kan føre til at virksomhederne kan kræve en højere pris og dermed medfører en begrænsning af konkurrencen, jf. art. 101, stk.1, litra b.
-Det fremgår af Kommissionens meddelelse at produktionsaftaler for det første direkte kan begrænse konkurrencen mellem konkurrenterne. Det kan også fører i en samordning af virksomhedernes konkurrencemæssige adfærd som leverandører. for det tredje kan produktionsaftaler fører til konkurrenceskadelig afskærmning af tredjepart.
-Kommissionens meddelelses pkt. 228-237 præciserer, at det ikke er sandsynligt at der opstår konkurrencebegrænsende virkninger hvor de ikke har en vis markedsstyrke. Det forudsættes normalt, at de har en markedsandel på mere end 20%, dog selv hvis de ligger over dette kan det påtentielt ikke være et problem hvis der er tale om et dynamisk marked.
Hvad er en specialiseringsaftale?
- En specialiseringsaftale indebærer, to eller flere virksomheder enes om, at produktionen af et produkt skal foregå hos en af virksomhederne eller i et fælles selskab.
-sådan en aftale kan birdrage til en forbedret produktion og at de kan udbyde varene billigere. Dog indebærer dette, at nogle virksomheder indstiller eller afstår fra at påbegynde en konkurrerende produktion, og forfor er der umiddelbart tale om en aftale i strid med art.101, stk.1. Dog kun hvis aftalen er indgået mellem aktuelle eller potentielle konkurrenter.
-Aftalen vil dog kunne fritages efter Kommissionens gruppefritagelsesforordning om specialiseringsaftaler.
Hvilke specialiseringsaftaler fritages art.101 efter Kommissionens gruppefritageæsesforordning om specialiseringsaftaler?
-efter denne forordning art. 1 fritages følgende aftaler:
1) ensidige specialiseringsaftaler, hvor en eller flere parter som er aktive på samme produktmarked indvilliger i helt eller delvist af ophøre ed at producerer bestemter produkter (eller tjenesteydelser), men i stedet købe disse produkter hos den eller de parter der indvilliger i at producerer og levere disse produkter (outsourcer en produktion).
2) Gensidige specialiseringsaftaler, hvor to eller flere parter, gensisigt giver afkald på at fremstille forskellige produkter til fordel for en anden part.
3) fælles produktionsaftaler, hvor to eller flere parter indgår en aftale om at producere et bestemt produkt i fællesskab.
-Ifølge art.2, stk. 4, fritages også klausuler hvorved parterne påtager sig en ekslusiv købs- og/eller leveringsforpligtigelse.
-Overdragelse af interllektuelle ejendomsrettigheder eller meddelelse af licens fritages også, for så vidt overdragelsen eller licensen ikke er hovedformålet med aftalen, men er nødvendigt for gennemførelsen af specialiseringsaftalen.
Art. 3 fastslår, at fritagelsen alene finder anvendelse, såfremt de deltagende virksomheder har en markedsandel der er mindre end 20% af det relevante marked for specialiseringsprodukterne
Art. 4 behandler markedstærsklen yderligere, idet det bl.a. fremgår at hvis markedsandelen ikke indledningsvist overstiger 20% men efterfølgende overskrider denne grænse, gælder fritagelsen fortsat i de to efterfølgende år.
Art.5 beskriver de specialiseringsaftler der er udelukket fra fritageæse, bl.a. aftaler der har til formål at fastsætte priser på salg til tredjemand, aftaler om begrænsninger af produktion eller salg og opdeling af markeder.
Hvad forstås som “aftaler om krisekarteller”?
-Det omhandler aftaler om rekonstruktion af en branche.
-Kommissionen har fritaget sådanne aftaler, hvorved det gøres muligt for en branche, som er ramt af en strukturbestemt kronisk overkapacitet, at reducere produktionskapaciteten efter en nærmere fastsat tidsplan.
Det er en betingelse at virksomhederne i en længere periode har noteret et betydeligtfald i deres kapacitetsudnyttelsesgrad og der ikke synes at være udsigt til forbedring (f.eks. en varig fald i efterspørgslen eller udvikling af en ny teknologi der der gør det muligt at producerer mere effektivt)
Det er også en betingelse at virksomhederne ikke enkeltvist ville have nedskalleret men kun gør det grundet aftalen om at konkurrenterne også gør det.
Herudover skal Kommissionen sikre, at betingelserne for fritagelse efter art.101, stk.3 er opfyldt sådan at den sanerede sektor vil kunne skabe en bedre og mere rentabel produktion til gunst for forbrugerne.
Hvordan adskiller anvendelsen af KL sig på aftaler sammenlignet med ensidig adfærd med hensyn til TEUF og forordning 1/2003, art.3, stk.2
Anvendelsen af KL på aftaler må ikke føre til et mere restriktivt resultat end efter TEUF art.101, hvorimod det er tilladt at have mere restriktive nationale regler for ensidig adfærd, jf. forordning 1/2003, art. 3, stk.2 (Markedsretten s. 277)
Der kan udstedes gruppefritagelser efter art. 103, stk. 2, litra b, der automatisk fritager visse typer aftaler fra forbuddet i TEUF art. 101, hvilke seks gruppe fritagelser har Kommissionen udstedt?
-Gruppefritagelse for vertikale aftaler
-Gruppefritagelse for motorkøretøjer
-Gruppefritagelse for specialiseringsaftaler
-Gruppefritagelse for F&U-aftaler (forskning og udvikling)
-Gruppefritagelse for teknologiaftaler
-Gruppefritagelse for linjekonsortier
Efter hvilken § i KL kan der udstedes gruppefritagelser?
KL § 10, der er udstedt de samme gruppefritagelser som Kommissionen undtagen gruppefritagelsen for linjekonsortier
Ved art. 101, stk. 1 har Kommissionen i samhandelsmeddelelsen stillet tre formodningsregler om mærkbarhed. Forklar SMV-reglen
SMV-reglen er nævnt i samhandelsmeddelelsens pkt. 50 og består af formodningen om at små og mellemstore virksomheder normalt ikke kan påvirke samhandlen mellem medlemsstater da de normalt opererer lokalt eller regionalt.
Disse virksomheder er defineret som at de beskæftiger under 250 personer, og har en årlig omsætning under 50 mio EUR, eller en årlig samlet balance på over 43 mio EUR.
-de kan dog stadig blive omfattet EU’s konkurrenceregler hvis de tager del i grænseoverskridende økonomisk virksomhed.
Forklar formodningsreglen om mærkbarhed der betegnes som NAAT-reglen
Defineret i samhandlelsmeddelelsens pkt. 52.
-No Appreciable Affectation of Trade
Det følger af denne reglen at en aftale ikke kan påvirke handlen mellem medlemsstatern mærkbart når to kriterier er opfyldt:
1) Parterne har ikke på nogen relevante markeder inden for EU en markedsandel på over 5 pct.
2) ved horisontale aftaler har har parterne ikke en samlet årlig omsætning for de produkter der er omfattet aftalen inden for EU på over 40 mio EUR
Ved vertikale aftaler har leverandøren af de produkter der er omfattet aftalen ikke en omsætning inden for EU på over 40 mio EUR.
OBS FINDER ANVENDELSE PÅ ALLE AFTALETYPER INKL. HARDCOREAFTALER. (s.115)
Hvad er der mulighed for at anvende TEUF art. 101 og 102 eksterritorialt?
For at tage højde for situationer hvor virksomheder ligger uden for EU, men har konkurrencebegrænsende effekt på det Europæiske marked indførte man implementeringsdoktrinen og den kvalificerede effektdoktrin.
I medfør af disse finder art. 101 og 102 anvendelse selv oom ingen af parterne har en juridisk tilstedeværelse i EU men hvis aftalen territorialt er implementeret inden for EU.
- Nævn evt. sagen om 41 producenter i Canada, England, Findland og Sverige(der ikke var medlemmer på daværende tidspunkt), der havde indgået en kartelaftale om priser, de ville opkræve ved salg, som var omfattet af art. 101 idet de solgte produkterne inden for EU. (MR s. 285)
Hvad er en vertikal aftale?
Det er en aftale der indgås mellem virksomheder inden for forskellige produktions- eller distributionsled.
Hvornår kan en aftale fritages for at være omfattet af KL § 6, stk. 1 jf. KL § 7, stk. 1?
Nævn også de to undtagelser til § 7, stk. 1
En aftale kan fritages såfremt;
1) De deltagende virksomheders samlede markedsandele ikke overstiger 10% på noget relevant marked, der er berørt af aftalen hvis der er en horisontal aftale.
2) De enkelte virksomheders markedsandele ikke overstiger 15% op noget relevant marked der er berørt af aftalen, når det er en vertikal aftale.
Bagatelgrænsen benyttes ikke hvis den pågældende aftale har til formål at begrænse konkurrencen, jf. KL § 7, stk. 3
Bagatelgrænsen benyttes heller ikke hvis virksomhederne har vedtaget lignende aftaler, (parallelle aftaler) jf. KL § 7, stk. 4.
Hvilke kriterier stille KL § 8 for at en aftale ikke er i strid med KL § 6, stk. 1 og hvilken TEUF art. implementere den?
KL § 8 implementerer art. 101 stk. 3 og stiller de samme betingelser:
1) aftalen bidrager til at styke effektitivteten i produktion eller distribution af varer eller tjeneste ydelser
2) forbrugerne sikres en rimelig andel af fordelene ved aftalen
3) Pålægger ikke virksomhederne begrænsninger som er unødvendige for at nå disse mål
4) Giver ikke virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelser.
Hvad består negativtesten i KL § 9, stk. 1?
Det består i at virksomheder på forhånd kan anmelde deres aftale til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvorefter styrelsen kan afgører at aftalen falder ind under forbuddet i KL §6, jf. KL § 9, stk. 1.
Herefter kan virksomhederne støtte ret på udtalelsen og ikke ifalde ansvar når de gennemfører aftalen.
Hvad forstås som samhandelspligt og betingelserne for leveringspålæg?
Selv om der som pricip er aftalefrihed til at indgå aftaler mellem hvem man ønsker og ikke ønsker, at nægte at leverer en varer kan det dog have en konkurrencebegrænsende effekt, hvorefter misbrug af handlefrihed sker efter KL. § 11, stk. 3, nr. 2 samme bestemmelse findes i TEUF art. 102.
Hvis der er tale om sådant’ misbrug kan man jf. KL § 16, stk. 1, nr. 1 og 3, enten udstede påbud om at leveringsnægtelsen opfører eller kræve et leveringspålæg.
(hjemmel til leveringspålæg findes ikke i TEUF)
Efter denne kan der jf. forarbejderne til KL § 11, stk. 3, nr. 2 udstedes leveringspålæg til en virksomhed hvis tre betingelser er opfyldt:
1) adgangen til leverancer skal være af væsentlig betydning for den der ønsker disse
2) Leverandøren skal have en dominerende stilling på markedet
3) Leverandøren har ikke givet en objektiv, saglig og rimelig begrundelse for leveringsnægtelse.
