Markedsføringsret

Question 1

KKR: Hvornår finder MFL anvendelse?

Answer 1

MFL’s materielle anvendelsesområde: loven finder anvendelse på privat erhvervsvirksomhed samt på offentlig virksomhed i det omfang, der udbydes produkter på markedet, jf. MFL § 1, stk. 1.

Private personers private forhold falder uden for lovens anvendelsesområde, da der skal være tale om erhvervsvirksomhed. Men privatpersoners ageren på internettet/so-me kan være omfattet, fx influencere.

MFL gælder for alle brancher og alle former for erhvervsvirksomhed. Dog undtagelser for finansielle virksomheder i § 1, stk. 2 og 3.

Question 2

KKR:
Hvem kan være ansvarlig ift. de markedsføringsretlige regler og hvad er de mulige sanktioner?

Answer 2

Ansvarlig:
Alle led i kæden, herunder medarbejdere, samarbejdspartnere, reklamebureauer og andre rådgivere, evt. som medvirken, jf. strfl § 23.

Sanktioner:
-Indskærpelse
-Påbud
-Politianmeldelse
-Bøder: der lægges vægt på overtrædelsens grovhed, omfang, gentagelsestilfælde mv.
-Fængsel
-Konfiskation: Tilbagebetaling af indvunden fortjeneste
-Negativ medieomtale
-Civilretlige krav: afslag/erstatning

Mange markedsføringssager behandles ved Sø- og Handelsretten.

Question 3

KKR: Hvilke tre typer af retshåndhævelse er der?

Answer 3

1) Domstolene
-Enhver med “retlig interesse”: private, FOB, forbruger og erhvervsorganisationer, jf. MFL § 32
-Værneting efter RPL §§ 225-227

2) Adminstrative organer
-FOB, beføjelser findes i MFL §§ 25-30
-Radio- og tv-nævnet

3) Organiseret selvjustits:
-ENLI, som behandler klager over lægemiddelreklamer, der retter sig mod sundhedspersoner
-Alkoholreklamenævnet

Question 4

KKR: Hvilke beskyttelseshensyn varetager MFL?

Answer 4

Hensynet til forbrugerne:
beskytte forbrugerne mod urimelig handelspraksis, beskytte særlige grupper fx børn og unge, jf. MFL § 3, stk. 2

Hensynet til de erhvervsdrivende:
god erhvervsskik, jf. MFL § 3 og undgå vildledning mellem erhvervsdrivende, jf. § 20 og sammenlignende reklame, jf. § 21.

Hensynet til samfundet: god markedsføringsskik, jf. § 3

Question 5

KKR: Hvilke EU-direktiver har stor betydning for markedsføringsområdet (både B2C og B2B)?

Answer 5

B2C = direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF - UCP-direktivet)

B2B = direktivet om vildledende og sammenlignende reklame (2006/114/EF)

Derudover:
E-handelsdirektivet (2000/31/EF)
AVMS-direktivet (2010/13/EU)
Tobaksreklamedirektivet (2003/33/EF)
Direktiver fsv. lægemidler og fødevarer
Fjernsalgsdirektivet - forbud mod spam (97/7/EU)

Question 6

KKR: Hvad er virkningslandsprincippet og afsenderlandsprincippet?

Answer 6

Virkningslandsprincip: at markedsføringsloven gælder for erhvervsmæssige aktiviteter rettet mod Danmark.

Afsenderlandsprincippet: Betyder, at afsender/tjenesteyder skal udøve sin virksomhed i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor han er etableret, og under tilsyn af de derværende myndigheder, men at han så til gengæld er undtaget fra at skulle overholde de regler, som gælder i det område, som tjenesten retter sig i mod.

Question 7

KKR: Forklar om de to “god skik”-bestemmelser i MFL §§ 3 og 4, samt forskellen.

Answer 7

Der er to god skik bestemmelser i MFL i §§ 3 og 4.

MFL § 3 - Erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugere, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser.
–> nationale generalklausul. Smag og anstændighed hører også herunder.
–> finder anvendelse på forhold, som falder uden for UCP-direktivet.

MFL § 4 - En erhvervsdrivende skal i sin handelspraksis over for forbrugerne udvide erhvervsskik.
–> generalklausul, der omfatter forhold, der påvirker forbrugernes økonomiske interesser. –> Er baseret på UCP-direktivet.

Forskel:
Valget mellem §§ 3 og 4 afhænger af, om det er inden for UCP-direktivets område eller ej (påvirker forbrugerens økonomiske interesser). Er forholdet inden for UCP-direktivet er den relevante bestemmelse § 4.

Question 8

PM: Hvad er udgangspunktet for reguleringen af prisforhold, og hvilke regler findes der hertil

Answer 8

Udgangspunkt: Virksomheder kan selv fastsættes deres priser (fri prisdannelse)

Modifikation: Særregulering og allerede indgåede forbrugeraftaler.

Reguleringen:
Markedsføringsloven herunder især:
- MFL § 5 og § 6: vildledning
- MFL § 14: oplysningsforpligtelser vedrørende priser
- MFL § 15: faktureringspligt for regningsarbejde
- MFL § 16: gebyrer
- MFL § 17: garantier
- MFL § 18: markedsføring af kreditaftaler (og § 11a og b)
- MFL § 19: boligkreditaftaler
- Forbrugerombudsmandens prismarkedsføringsretningslinjer

Question 9

KKR: Nævn nogle af forbrugerombudsmandens beføjelser.

Answer 9

Forbrugerombudsmandens beføjelser er fastlagt i MFL kap. 7, §§ 25-30 og er fx:

-fører tilsyn med, at markedsføringsloven overholdes, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne
-ved forhandling skal søge at påvirke de erhvervsdrivende til at overholde loven
-kan udarbejde og offentliggøre retningslinjer for markedsføring på nærmere angivne områder
-på begæring kan give forhåndsbesked
-nedlægge foreløbige forbud
-gennemføre kontrolundersøgelser

Question 10

KKR: Der er efter GRL § 77 fri adgang til at reklamere og efter EMRK art. 10 kommerciel ytringsfrihed.

Nævn hvilke fire overordnede begrænsninger der dog findes hertil.

Answer 10

1) Begrænsninger i forhold til særlige grupper af modtagere (fx børn og unge)

2) Begrænsninger i forhold til særlige erhverv/produkter (fx tobak, fødevarer, alkohol, lægemidler)

3) Begrænsninger, der afhænger af måden, der reklameres på (fx spam, telefonisk, nej-tak)

4) Begrænsninger, der afhænger af mediet (fx Radio- og tv-reklamer, friluftsreklamer og internettet)

Question 11

RM: Hvad er nogle typetilfælde af retsstridig markedsfortrængning

Answer 11

Boykot, leveringsstandsning, misrekommandering, priskrig, tilegnelse af anden mands forretningsmæssige identitet, tilegnelse af anden mands forretningshemmeligheder

Question 12

RM: Hvilket retsgrundlag regulerer retsstridig markedsfortrængning

Answer 12

Markedsføringslovens §§ 3 og 4 og 22, Straffeloven og særlovgivning såsom varemærkeloven, selskabsloven, lov om personnavne, domænenavnelov

Question 13

RM: Hvad regulerer MFL § 22?

Answer 13

At erhvervsdrivende ikke må benytte forretningskendetegn og lign., der ikke tilkommer dem, eller benytte egne kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling med andre

Question 14

RM: Hvad forstås ved forretningskendetegn?

Answer 14

Et kommercielt individualiserings- og differentieringsmiddel, der kan tjene som bindeled mellem virksomheden og dens kunder og dermed skaber adskillelse i forhold til andre virksomheder

Kendetegn binder virksomheden/produktet til kunderne og adskiller fra andre virksomheder

Eksempler:
Varemærker, firmanavne, skilte, uniformer, udsmykning, lyd, dufte, facadeudformning, telefonnummer, streamers mv.

Question 15

PM: Hvilke §’er regulerer reglerne om vildledning, og hvordan skal disse forstås?

Answer 15

Vildledende handlinger - MFL § 5, stk. 1: En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte. (UCP artikel 6, jf. artikel 5)

Vildledende udeladelser - MFL § 6, stk. 1: En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde. (UCP artikel 7, jf. artikel 5)

Hertil fremgår det af sortlisten at:

• 5: Købsopfodring uden at oplyse, at der er rimelige grunde til at forvente, at den erhvervsdrivende ikke kan levere den pågældende vare inden for en rimelige periode eller mængde (bait advertising).
• 7: Det angives i modstrid med sandheden, at produktet kun vil være tilgængeligt i en begrænset periode.
• 15: Det hævdes, at flytning/lukning af den erhvervsdrivende er nært forestående, uden det er korrekt.
• 20: Et produkt omtales som ”gratis”, ”vederlagsfrit” eller ”uden betaling” eller lignende, selv om forbrugeren skal betale andet end de uundgåelige udgifter, der er forbundet med at reagere på den pågældende handelspraksis, samt afhentning og levering.

Domseksempel:
U.2023.5589H (”Hvis du får en skade, sætter vi ikke prisen op”)

Question 16

PM: Hvordan forstås begrebet “købsopfordring”?

Answer 16

Definition:
MFL § 2, nr. 10: ”Købsopfordring: En kommerciel kommunikation, hvori produktets karakteristika og pris er oplyst på en måde, som er passende i forhold til det anvendte kommunikationsmiddel, og hvorved forbrugeren sættes i stand til at foretage et køb.”

• Pris,
• karakteristika for et specifikt produkt, og når
• disse oplysninger sætter forbrugeren i stand til at foretage et køb.

En købsopfordring kan komme til udtryk i enhver form for reklame, annoncering, vareudstilling eller lign., og det er ikke en betingelse, at kommunikationsmediet indeholder en bestillingskupon, et telefonnummer eller en anden bestillingsfacilitet til umiddelbar benyttelse.

Afgørende er, om det kommercielle budskab giver forbrugeren oplysninger nok til på dette grundlag at træffe en beslutning om at købe produktet eller lade være.

Question 17

RM: Hvad er sanktionerne for reetsstridig markedsfortrængning?

Answer 17

Strafsanktioneret med bøde (jf. MFL § 37, stk. 3) hvis forsætlig overtrædelse og civilretligt med erstatning/vederlag

Question 18

RM: Hvad er den tidsmæssige udstrækning af MFL § 22

Answer 18

Så længe kendetegnet anvendes erhvervsmæssigt: retten bortfalder, når den erhvervsmæssige brug af kendetegnet definitivt ophører

Question 19

RM: Hvad indebærer adkomstprincippet?

Answer 19

1. led af MFL § 22: man må ikke benytte andres forretningskendetegn - Anvendes navnlig ved den uhjemlede, identiske eller quasi-identiske benyttelse af andres
   forretningskendetegn – primært navne » Fx ulovligt at anvende “Shit og Chanel” som navn på popgruppe

Question 20

PM: Hvilke krav sættes der til købsopfordringer jf. markedsføringsloven?

Answer 20

Ved købsopfordringer skal markedsføringen indeholde en række oplysninger, jf. § 6, stk. 2.

• Oplysningerne skal gives “i umiddelbar forbindelse med købsopfordringen”, jf. forarbejderne.
  -> Ved reklamer betyder det, at reklamen skal indeholde alle de oplysninger, der fremgår af § 6, stk. 2.
• Oplysningerne skal ikke gives eksplicit, hvis de allerede fremgår tydeligt af sammenhængen (fx produktets karakteristika)
• Ved købsopfordringer i butik behøver alle oplysningerne ikke at være præcis samme sted (fx kan oplysninger om betaling og levering være ved kassen)
• > Indeholder ingen formkrav til, hvordan oplysninger skal gives, ud over hvad fremgår af § 6, stk. 1.

MFL § 6, Stk. 2: Ved købsopfordringer betragtes følgende oplysninger som væsentlige:

1) Produktets væsentligste karakteristika i et omfang, der svarer til mediet og produktet,
2) …
3) forhold vedrørende betaling, levering og gennemførelse af aftalen, i det omfang disse forhold afviger fra, hvad der er sædvanligt i branchen,
4) …
5) …
6) prisen inklusive moms og afgifter og
7) yderligere omkostninger vedrørende fragt, levering eller porto, i det omfang sådanne omkostninger pålægges.

Question 21

PM: Hvilke krav sættes der til prisoplysning, og hvilke regler regulerer dette?

Answer 21

Regulering:
- MFL § 14
- Bkg 1696 af 14/12/2017 – Prismærkningsbekendtgørelsen
- Bkg 1372/2009 om tjenesteyders pligt til at give oplysninger til tjenestemodtager

MFL § 14:
stk. 1. En erhvervsdrivende, der udbyder produkter til forbrugere, skal i sin handelspraksis klart og tydeligt oplyse om produkternes pris efter de nærmere regler fastsat af erhvervsministeren efter stk. 2.

Stk. 2.Erhvervsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister samt repræsentanter for forbrugerne og de relevante erhvervsorganisationer fastsætte de nærmere regler om oplysningsforpligtelsen i stk. 1, herunder
1)regler om fremgangsmåden ved meddelelse af prisoplysninger og om begrænsningen i mængden af oplysninger, der gives,
2)regler om, at der skal oplyses om varens pris pr. måleenhed og om anvendelse af måleenhed for de enkelte varegrupper,
3)regler om, at færdigpakkede detailsalgsvarer skal forsynes med oplysninger om pakningens nettomængde, og
4)regler med henblik på at opfylde de bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked, som vedrører tjenesteyderes pligt til at give prisoplysninger m.v. til tjenestemodtagere

Prismærkningsbekendtgørelsen:
§ 1. Gælder for erhvervsdrivendes udbud af varer til forbrugere ( § 1)
Teknologineutral
Definitioner i § 2, bl.a. salgspris (den endelige pris for en vare eller en given mængde af en vare, incl. moms og alle øvrige afgifter, men ekskl. evt. pant, jf. § 2, nr. 1) og af
enhedspris (den endelige pris inkl. moms og alle øvrige udgifter får målenheden et kilogram, en liter, en meter, en kvadratmeter mv., som nærmere nævnt i § 7 , jf. § 2, nr. 2).

§ 3.stk. 1. Erhvervsdrivende, der udbyder varer til forbrugere, skal i salgslokalet, eller hvor varerne i øvrigt udstilles til salg, oplyse om såvel salgspris som enhedspris for den udbudte vare eller varemængde efter nedenstående bestemmelser. Prisoplysningerne skal gives tydeligt, let læseligt og således, at der ikke kan opstå tvivl om, hvilken vare prisoplysningerne vedrører.

Stk. 2.For varer, der sælges i løs vægt, skal kun enhedsprisen angives. Hvor salgsprisen er identisk med enhedsprisen, skal kun salgsprisen angives.

Stk. 3.De gældende pantbeløb for returflasker skal på tydelig og let læselig måde oplyses på et skilt således, at der ikke kan opstå tvivl om, hvilken vare prisoplysningen vedrører.

Question 22

RM: Hvad indebærer forvekslingsprincippet?

Answer 22

2. led af MFL § 22: dvs. ikke bruge egne kendetegn på sådan måde at det fremkalder forveksling - Der skal foretages en helhedsbedømmelse på objektivt grundlag (der skal ikke føres bevis for konkret
   forveksling). Der tages udgangspunkt i forbrugerens eller fagmandens forventede normalreaktion afhængig af
   målgruppen » Kendetegn med ringe særpræg gives en snæver beskyttelse, mens kendetegn med en klar distinktivitet
   gives en bred beskyttelse

Question 23

RM: Hvad er beskyttelseshensynet bag reguleringen af produktefterligninger?

Answer 23

Afvejning af hensynet til fri og dynamisk konkurrence over for hensynet til beskyttelse af et produkts markedsposition og udviklingsindsats

Question 24

RM: Hvad er retsgrundlaget for reguleringen af produktefterligninger?

Answer 24

Markedsføringslovens § 3
Særlovgivning: Ophavsretsloven, Designloven, Varemærkeloven

Question 25

RM: Hvad er sanktionerne for reetsstridig produktefterligning?

Answer 25

Ikke strafsanktioneret men
civilretligt: (forbud, erstatning og eventuelt vederlag)

Question 26

RM: Hvad er hovedreglen/undtagelserne, hvad angår produktefterligninger

Answer 26

HR: Efterligninger kan være godt for konkurrencen (men brug for beskyttelse af produkters markedsposition)
U: når et produkt under alle forhold taget i betragtning overskrider grænserne for rimelig og sund konkurrence – typisk snylteri eller illoyal markedsfortrængning = ulovlig produktefterligning, jf. MFL § 3

Question 27

RM: Hvad er betingelserne for markedsføringsretlig beskyttelse mod produktefterligninger?

Answer 27

1. Originalproduktet har en passende grad af særpræg/adskillelsesevne/markedsmæssig identitet (ikke store krav i praksis – men der skal dog være et “designmæssigt overskud”), og efterligningen typisk medfører risiko for forveksling (illoyal markedsfortrængning) – den markedsføringsretlige beskyttelse er en fremtoningsbeskyttelse
2. Der etableres en konkurrencerelation mellem parterne med det efterlignende produkt (ikke krav om sammenfaldende målgrupper, men blot sandsynliggørelse af, at kopiproduktet vil blive efterspurgt i originalproduktets kundekreds)
3. Ond tro hos efterligneren – gribes kun ind over for bevidst syltning/markedsfortrængning (nærgående efterligninger) (sammenfaldet bærer ofte beviset for kendskab til originalproduktet – og så er det efterlignerens bevisbyrde at modbevise dette)
4. Originalproduktet har en vis tilstedeværelse på markedet
   (HR: Den markedsføringsretlige beskyttelse varer kun ved, så længe produktet er aktuelt på markedet)

Question 28

RM: Hvilke momenter kan overvejes ved vurderingen af, om der er tale om ulovlig produktefterligning?

Answer 28

1. Graden af særpræg hos originalproduktet (udseende)
2. Graden af sammenfald mellem originalproduktet og kopiproduktet (det ulovlige område er generelt den slaviske eller meget nærgående efterligning)
3. I hvor høj grad ligheden skyldes funktionsbestemte træk eller originale træk
4. Om produkterne kan forveksles af de relevante kunder
   Det udviskede erindringsbillede
5. Om der er tale om serieefterligninger
6. Om der tidligere har bestået en kontraktrelation mellem parterne
7. Den relevante kundekreds
   Valg af sammenfaldende salgskanaler og markedsføringen
   Hvilket område/branche der er tale om (brugskunst/mode/industridesign, mv.)
8. Hvorvidt der foreligger degenerering (mange lignende designs)
9. Om der ved farvevalget er gjort noget for adskillelse

Question 29

RM: Hvad er retsgrundlaget for reguleringen af forretningshemmeligheder?

Answer 29

Lov om forretningshemmeligheder, Straffelovens § 263, stk. 3, § 264, stk. 2 og § 264c (regler om industrispionage) og
God markedsføringsskik, MFL § 3

Question 30

RM: Hvad regulerer lov om forretningshemmeligheder

Answer 30

Ansatte og andre samarbejdsparters omgang med forretningshemmeligheder - Problemer med ”fagets almindelige erfaring”

Lov om forretningshemmeligheder omfatter også personer uden et tilknytningsforhold til virksomheden, se § 2, nr. 3 (den krænkende person kan være ”enhver fysisk eller juridisk person, som ulovligt har erhvervet, brugt eller videregivet en forretningshemmelighed”

Strafferetligt er det dog alene misbrug begået af personer med særlig tilknytning eller adgang til virksomheden, der omfattes af lov om forretningshemmeligheder, se § 18

Den strafferetlige ordning er således fortsat at interne personers misbrug straffes efter lov om

forretningshemmeligheder mens fremmedes indtrængen straffes efter straffeloven.

Question 31

RM: Hvilke bestemmelser i straffeloven regulerer industrispionage / fremmedes uberettigede aflytning og indtrængen?

Answer 31

STRFL § 263, stk. 1 og 2 og STRFL § 264, stk. 1, nr. 1

Question 32

RM: Hvilke bestemmelser i straffeloven regulerer efterfølgende udnyttelse (hæleri)?

Answer 32

STRFL § 264 c og STRFL § 299 a

Question 33

RM: Hvad er fordelene og ulemperne ved forretningshemmeligheder ift. patenter?

Answer 33

Fordele: Beskyttelsen af forretningshemmeligheder er ikke tidsbegrænset som patenter og kan i princippet vare uendeligt, så længe oplysningerne holdes hemmelige (eks. opskriften på Coca-Cola)

Beskyttelsen af forretningshemmeligheder indtræder med det samme og kræver ikke en forudgående registreringsproces som patenter

Beskyttelsen af forretningshemmeligheder involverer ikke betaling af et registreringsgebyr som patenter

Ulemper: Beskyttelsen af forretningshemmeligheder er ikke en eneretsbeskyttelse og giver dermed ikke beskyttelse mod uafhængig opdagelse

Beskyttelsen af forretningshemmeligheder bortfalder ved offentliggørelse i modsætning til patenter

Håndhævelse af rettigheder til forretningshemmeligheder er vanskeligere end håndhævelse af patenter

Question 34

RM: Hvad hjemler lov om forretningshemmeligheder § 1?

Answer 34

§ 1: FHL indeholder regler om beskyttelse mod 1) ulovlig erhvervelse, 2) brug og 3) videregivelse af forretningshemmeligheder.

Question 35

RM: Hvad er en forretningshemmelighed?

Answer 35

”Forretningshemmelighed” - § 2, stk. 1: Oplysninger, der
a) er hemmelige i den forstand, at de ikke i deres helhed eller i den præcise udformning eller sammensætning er almindeligt kendt blandt eller umiddelbart tilgængelige for personer i de kredse, der normalt beskæftiger sig med den pågældende type oplysninger,
b) har handelsværdi, fordi de er hemmelige, og
c) under de givne omstændigheder er blevet underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse.
(Betingelserne er kumulative)

Question 36

RM: Hvad vedrører lov om forretningshemmeligheder § 3 og 5?

Answer 36

§ 3 vedrører lovlig erhvervelse af forretningshemmeligheder:
1, Ved uafhængig opdagelse eller skabelse (beskyttelsen er altså ikke en eneret)
2, Ved observation, undersøgelse, demontering mv. (reverse engineering)
3, Ved arbejdstageres ret til information og høring
4, Ved handlinger i overensstemmelse med redelig handelspraksis (ikke urimeligt), f.eks. Alm. brancheindsigt
5, Når loven tillader eller kræver det (kollektivt forsvar af arbejdstageres eller arbejdsgiveres interesser, jf. stk. 2)

§ 5 vedrører undtagelser, hvor erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder ikke sanktioneres, hvis:
1, Det er udtryk for informations- og ytringsfriheden
2, Med henblik på at beskytte den almene offentlige interesse (whistleblowing)
3, Arbejdstageres nødvendige varetagelse af opgaver i medfør af lov.

Question 37

RM: Hvad er retsmidler og sanktioner ift. når der opstår krænkelse af forretningshemmelighedsbeskyttelsen?

Answer 37

Der kan anlægges sager ved Sø- og Handelsretten (ligesom IP-sager).
Anmodning om meddelelse af midlertidige afgørelser om forbud og påbud kan ske jf. lovens §§ 8 – 11 (Retten kan alternativt bestemme, at der skal gives kompensation som alternativ til et midlertidigt forbud/påbud)

Domme om forbud og påbud (§ 12)
Når retten har fastslået, at der er sket ulovlig erhvervelse/brug/videregivelse kan retten ved dom:
1. forbud mod brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden, herunder mod produktion, markedsføring eller brug af krænkende varer
2. tilbagekaldelse af de krænkende varer fra markedet og tilintetgørelse af de krænkende varer
3. tilintetgørelse eller udlevering af dele af eller hele dokumenter, genstande, materialer, stoffer eller elektroniske filer, der indeholder eller udgør forretningshemmeligheden

Question 38

KKR: Hvilke begrænsninger ift. reklamering findes der vedrørende erhverv/produkter?

Answer 38

1. Sundhedsydelser:
   –> Skal være saglige og ikke vildledende
2. Lægemidler
   –> Håndkøbsmedicin vs. receptpligtig medicin
   –> offentligheden vs. fagfolk
   –> ENLI
3. Fødevarer (og kosttilskud):
   –> Vildledning
   –> Sundhedsanprisninger/ ernæringsanprisninger
4. Tobaksvarer:
   –> UP: Reklameforbud (få undtagelser)
5. Alkohol:
   –> Retningslinjer for markedsføring af alkoholdige drikkevarer
   –> Alkoholreklamenævnet

Question 39

KKR: Hvad gælder særligt ifm. med reklame af sundhedsydelser?

Answer 39

Retsgrundlag:
Lov om markedsføring af sundhedsydelser (gælder både autoriserede og ikke autoriserede) + BKG 828/2013
+ vejledning 9319/2013

Grundregel - § 63 i lægemiddelloven: ”Reklame for et lægemiddel skal være fyldestgørende og saglig, og den må ikke være vildledende eller overdrive lægemidlets egenskaber. Oplysninger i reklamen skal være i overensstemmelse med lægemidlets godkendte produktresumé.”

§ 66: Der må ikke reklameres for receptpligtige lægemidler over for offentligheden.

Andre krav:
-Ej vildledende, urigtigt eller mangelfuldt
-Ej utilbørligt
-Tilladt at bruge før- og efter billeder
-Tilladt at angive særlige arbejds- og interesseområder (rygsmerter, idræts og sportsskader mv)
-Oplysning om hvor og af hvem man er uddannet (særlig relevans for de ikke-autoriserede)
-Markedsføring på nettet er omfattet – er en informationssamfundstjenesteydelser (E-handelsloven)

Question 40

KKR: Hvad gælder særligt ifm. reklame af fødevarer?

Answer 40

Grundreglen om markedsføring af fødevarer - Fødevarelovens § 14 – Reklamer for fødevarer må ikke vildlede eller være egnet til at vildlede (omfatter mærkning, præsentation, arrangering, indpakningsmateriale)

Rådsforordning 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger:

Ernæringsanprisninger: Det er alene de ernæringsanprisninger, der er angivet i Bilag 1 til forordningen, der kan anvendes, eksempelvis: ”fedtfri”, ”light”, ”højt proteinindhold” og ”naturligt/naturlig”

Sundhedsanprisninger: vedrører fødevarens effekt på kroppen. Der er alene godkendte sundhedsanprisninger, der må anvendes.

Question 41

KKR: Hvad gælder særligt ifm. reklame af tobak?

Answer 41

Retsgrundlag: Tobaksreklameloven

HR: Totalforbuddet - § 3 – Alle former for reklame for tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter er forbudt.

U: forbuddet gælder dog ikke meddelelser til fagfolk.

§ 4 -Sponsorering til fordel for tobaksvarer er forbudt.

§ 5 a - Synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter på salgssteder, herunder på internettet, er forbudt.

Question 42

KKR: Hvad gælder særligt ifm. reklame af alkohol?

Answer 42

§ 12 - Reklamebekendtgørelsen (1155/2020) (radio- og tv-lovgivningen):

Reklamer i radio/tv/on-demand for alkoholdige drikkevarer skal overholde følgende:
1) Må ikke henvende sig til mindreårige/vise mindreårige drikke alkohol
2) Indtagelse må ikke forbindes med øgede fysiske præstationer eller bilkørsel
3) Må ikke skabe indtryk af bidrag til succes på det sociale eller seksuelle område
4) Må ikke antyde terapeutiske effekter/stimulerende/beroligende/konfliktløsende
5) Må ikke tilskynde til umådeholden indtagelse eller fremstille afholdenhed negativt
6) Må ikke lægge vægt på højt alkoholindhold, som en positiv kvalitet ved drikkevaren

§ 39 - Overtrædelse kan straffes med bøde

Markedsføringsloven § 11, stk. 2: Handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år må ikke indeholde omtale af, billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol.

Question 43

KKR: Hvad gælder særligt ift. direkte markedsføring (måden der reklameres på?)

Answer 43

Forbrugerne og virksomheder kan frabede adresseløse (navneløse) reklamer (tilbudskataloger) ved at tilmelde sig “Nej tak ordningen”

Uanmodet elektronisk henvendelse er reguleret i MFL § 10 (spamreglen): En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen fx ved brug af elektronisk post eller automatisk opkaldssystem med henblik på direkte markedsføring, medmindre den pågældende har givet sit forudgående samtykke hertil.

Question 44

KKR: Hvad er skjult reklame og hvilke regler gælder ift. dette?

Answer 44

Der er tale om skjult reklame, når et produkt eller en tjenesteydelse omtales rosende eller vises på en sådan måde, at der sker en eksponering af produktet (ofte mod betaling eller modydelse)

Radio- og tv-lovens kap. 11 handler om reklamer, sponsorering, produktplacering og indgåelse af partnerskaber.

§ 72: Reklameidentifikation: ”Reklamer skal klart kunne identificeres som sådanne, således at de i indhold og præsentation adskiller sig fra ordinære programmer.” (identifikation af reklamen og annoncøren)

§ 73: Reklamer i fjernsyn må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem programmerne.

§ 74: Reklamer i radio kan placeres over alt i sendefladen.

Question 45

KKR: Hvad er sammenlignende reklame og hvornår er det tilladt?

Answer 45

UP: sammenlignende reklame er tilladt, når betingelserne er opfyldt.

MFL § 21, stk. 1: Sammenlignende reklame omfatter enhver reklame, som direkte eller indirekte henviser til en konkurrent eller til produkter, som udbydes af en konkurrent.

MFL § 21, stk. 2: Sammenlignende reklame er tilladt, når den:

1) ikke er vildledende
2) angår varer/tjenesteydelser, der opfylder samme behov/tjener samme formål (behøver ikke være identiske, men substituerbare)
3) Er objektiv og sammenligner en eller flere konkrete og relevante egenskaber, der kan dokumenteres og som er repræsentative for disse varer eller tjenesteydelser, herunder prisen.
4) ikke skaber forveksling mellem annoncøren og konkurrenten
5) ikke miskrediterer eller nedvurderer konkurrenten
6) for produkter med oprindelsesbetegnelser skal den sammenlignende reklame vedrøre produkter med samme betegnelse
7) ikke drage utilbørlig fordel (snylte) på konkurrentens anseelse
8) må ikke fremstille en vare/tjenesteydelse som en imitation/kopi af en vare/tjenesteydelse, der er dækket af et beskyttet varemærke eller firmanavn.

Question 46

PM: Hvad indebærer faktueringspligten?

Answer 46

MFL § 15:

• stk. 1 Faktureringspligt for regningsarbejde: Når en tjenesteydelse er udført efter regning, skal forbrugeren modtage en specificeret regning, der sætter denne i stand til at kontrollere prisen for de produkter, der indgår i ydelsen. Forbrugeren skal have oplysninger om timepris, timeforbrug og materialeforbrug, hvor det har betydning for prisen på tjenesteydelsen.
• Stk. 2. Den erhvervsdrivende kan helt eller delvis erstatte oplysningerne nævnt i stk. 1 med andre oplysninger, hvis dette sker efter aftale med forbrugeren, eller hvis det følger af branchesædvane inden for det pågældende område.
• Stk. 3. Den erhvervsdrivende skal på forbrugerens anmodning give yderligere oplysninger, som sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de produkter, der indgår i ydelsen. Anmodningen skal fremsættes inden for rimelig tid.

Dansk særregel

Overtrædelse af § 14, stk. 1, og § 15 er strafbelagt, jf. § 37, stk. 3.

Question 47

PM: Hvor er gebyrer reguleret, og hvilke krav sættes der til disse?

Answer 47

definition:
MFL § 2, nr. 13: Ved et gebyr forstås en betaling for en særlig tjeneste, funktion eller ydelse, som knytter sig til købet af en vare eller tjenesteydelse, og som ikke har karakter af betaling for en selvstændig ydelse.

Finansielle virksomheders, herunder bankernes, anvendelse af gebyrer reguleres af bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder.

Suppleres af aftaleretten: Generelt kan en erhvervsdrivende ikke løbende ændre i priser og gebyrer, hvis ikke det er klart beskrevet i aftalen, hvornår sådanne ændringer kan komme på tale.

Regulering:
MFL § 16

• Krav om tydelighed (§ 16, stk. 1)
• > Betingelserne for at ændre gebyr til ugunst for forbrugerne skal være klart fremhævet i løbende kontraktforhold
• > Skal fremgå af aftalevilkårene, efter hvilke kriterier gebyrer kan ændres eller indføres
• > Formål: at skabe gennemsigtighed og forudsigelighed
• > Eksempler: faktueringsgevyr, betalingsgebyr, opsigelsesgebyr
• Krav om varsling af gebyrændringer (§ 16, stk. 2 og 3)
• > Krav om varsling med rimelig frist (stk. 2)
• > Væsentlige gebyrændringer (eller nye gebyrer):
• > stigning på mindst 10% og ikke ubetydelig i forhold til hovedyelsen (forburgerombudsmandens praksis)
• > kræver individuel varsling
• > Som udgangspunkt på varigt medium
• > Ret til at opsige aftalen
• Overtrædelse af § 16, stk. 3, er strafsanktioneret, jf. § 37, stk. 3

Question 48

PM: Hvor er garantier reguleret, og hvad indebærer denne?

Answer 48

• MFL § 17: Ved markedsføring af en handelsmæssig garanti el.lign., skal forbrugeren klart oplyses om:
  1) garantiens indhold, herunder eventuelle begrænsninger og forpligtelser indeholdt i garantien,
  2) de oplysninger, der er nødvendige for at gøre garantien gældende, og
  3) at forbrugerens ufravigelige rettigheder efter lovgivningen ikke berøres af garantien.
• Stk. 2. Vilkårene for garantien skal være affattet på dansk, såfremt markedsføringen er sket på dansk.
• Formkrav til garantier
• Fastsætter ikke noget om garantiens indhold
• Både skriftlige og mundtlige garantier

Question 49

PM: Hvad er en kreditaftale, og hvordan bliver disse reguleret?

Answer 49

Definition:
- Kreditaftale: “Enaftale, hvorved en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit i form af henstandmed betalingen, lån eller anden tilsvarende form for finansiel ordning”, jf. kreditaftalelovens § 4, nr. 3.

Regulering:
- MFL § 18: Ved markedsføring af kreditaftaler, der nævner en rente eller talstørrelse (fx den månedlige ydelse) skal følgende oplyses på en klar, kort og på en fremtrædende måde:
1. Debitorrenten, fast eller variabel eller begge, tillige med oplysninger om omkostninger, der indgår i forbrugerens samlede omkostninger i forbindelse med kreditten
2. Det samlede kreditbeløb
3. De årlige omkostninger i procent (ÅOP)
4. Kreditaftalens løbetid
5. Ved kredit i form af henstand med betalingen for en specifik vare eller tjenesteydelse, kontantprisen og størrelsen af en eventuel forudbetaling
6. Det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren, og raternes størrelse
7. Evt. obligatorisk forsikring

• Lignende regel i § 19 om markedsføring af boligkreditaftaler
• Nye regler i MFL §§ 11a og b om forbud mod årlige omkostninger over 25 % (kviklån, § 11a), og forbud mod sammenkædning af kreditaftaler og markedsføring af spil og spiludbydere (§ 11b)

eksempel fra praksis:
- U.2019.1215H

Question 50

PM: Hvad forstås ved salgsfremmende foranstaltninger, og hvordan reguleres disse?

Answer 50

Bemærkninger til § 6, stk. 1: “En salgsfremmende foranstaltning er en handelspraksis, hvor afsætningen af et produkt søges fremmet ved tiltag, der gør den erhvervsdrivendes produkter mere tillokkende eller attraktive for forbrugerne end de ville have været uden sådanne tiltag.”
-> Rabatmærker, tilbud og købsbetingede konkurrencer har tidligere været forbudt. Bl.a. ophævet efter Total & Samona og Plus-dommene fra EU-domstolen (Sortlisten er udtømmende ift. generelle forbud mod markedsføring) Tidligere § 9 – nu indeholdt i § 6 (videreført i forarbejderne)

• UP: Salgsfremmende foranstaltninger er lovlige - forudsat at § 6, stk. 2, er overholdt.
• MFL § 6, stk. 2: Ved købsopfordringer er følgende oplysninger relevante:
  1. Væsentligste karakteristika
  2. Navn, adresse mv.
  3. Betaling, levering og gennemførelse af aftalen
  4. Fremgangsmåde ved klager
  5. Fortrydelsesret, afbestillingsret eller returret, hvis relevant
  6. Pris, inkl. Moms og
  7. Yderligere omkostninger (fragt, levering, porto).
• En salgsfremmende foranstaltning skal markedsføres således, at tilbudsbetingelserne er klare, tydelige og let tilgængelige for forbrugeren.
  Dog ikke et krav ift. betingelser, “der må forventes at være uden betydning for forbrugerens opfattelse og bedømmelse af tilbuddet”.

Tilgængelighed:
- Udgangspunkt: Samtidig og i samme medie, uanset hvilket medie også flygtige medier
- Undtagelse: Hvis det ikke er muligt af hensyn til mediets art, jf. § 6, stk. 5, kan der henvises til andet sted, men kun hvis afbalanceret og loyalt
Ved elektronisk markedsføring vil det ikke er være opfyldt, hvis man skal klikke sig igennem mange sider for at få alle betingelser

ekspemler på salgsfremmende foranstaltninger:
- Tilgift
- Konkurrencer
- Rabatkuponer

Question 51

PM: hvad handler forbrugerombudsmands prismarkedsføringsretningslinjer om?

Answer 51

Kapitel 1 – Sammenligning med egen tidligere pris (normalprisen):
- Krav til tilbudsperiodens varighed, se pkt. 4
(Retningslinjerne er ændret pr. 28.5.2022 pga. den nye regel i Prismærkningsbekg. § 9a)
- Dokumentation, pkt. 5
- Krav til produktet, pkt. 7 (pkt. 6 er udgået)
- Pakketilbud/kombinationstilbud og mængderabat, pkt. 8-9
- Introduktionstilbud, pkt. 10
- Markedsføring af fremtidige priser, pkt. 10a, er ok, men kan være vildledende, hvis den fremtidige pris ikke bliver som angivet
- Slagtilbud, pkt. 16

Kapitel 2 – Andre salgsfremmende udtryk:
- Udsagnet ”Gratis”, pkt. 17
- Salgsfremmende udtryk som “Kun”, “Tilbud” “Chokpris” mv., pkt. 18
- Ophørsudsalg og lignende, pkt. 19
- Pkt. 20 – fabrikssalg og lign.
- Pkt. 21 – 23: brugte varer, udstillingsmodeller og 2. sortering

Kapitel 3 – Sammenligning med andre erhvervsdrivendes priser:
- Det skal klart fremgå, hvis man sammenligner med andres priser, pkt. 24
- Generelle udsagn om prisbillighed:, pkt. 25

Kapitel 4 – Sammenligning med priser på markedet:
- pkt. 29

Kapitel 5 – andre krav til markedsføring:
- pkt. 30 – sammenhæng mellem billede og tekst:

for mere herom, se slides fra undervisningen der går igennem alle punkter, og hvad der præcist skal forstås ved hvert enkelte punkt

Question 52

KKR: Hvor reguleres princippet om vildledende reklame?

Answer 52

Forbud mod vildledende reklame er et grundprincip i alle lande med en veludviklet markedsføringsret

• Vildledende reklame er reguleret på EU-plan
  -> Rådsdirektiv 1984/450 (se nu rådsdirektiv 2006/114) om vildledende reklame var den første EU-retlige harmonisering af vildledende reklame på EU-plan. Minimumsharmonisering. Gælder nu B2B.

-> Rådsdirektiv 2005/29 om urimelig handelspraksis udgør det EU-retlige grundlag nu for beskyttelsen B2C. Totalharmonisering.
-» Inkorporeret først ved lov 1547/2006 – tilgangen var oprindeligt, at der alene var behov for tilpasninger af den danske lov
-» Direktiv 2005/29 er nu inkorporeret ved 2017-MFL
-» Husk, at beskyttelsen på EU-plan er splittet op – direktiv 2005/29 varetager hensynet til forbrugerne (B2C), og direktiv 2006/114 varetager hensynet til de erhvervsdrivende (B2B) – afspejler sig i opbygningen af MFL
-» Kommissionens vejledning om fortolkning af direktivet om urimelige handelspraksis har fået stor praktisk betydning i moderne markedsføringsret

• ICC kodeks er også relevant som udtryk for reklameetiske regler
• Forbud mod vildledende reklame er båret af to hensyn – hensynet til forbrugerne og konkurrenterne

Question 53

KKR: Hvilke regler (§’er) er relevant i forhold til reguleringen af vildledende reklame?

Answer 53

MFL § 5, stk. 1
“En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede, eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekt”.

MFL § 6, stk. 1
“En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke vildlede ved at undlade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde”

MFL § 13
”Den erhvervsdrivende skal kunne dokumentere rigtigheden af oplysninger om faktiske forhold.”

MFL § 20, stk. 1 (B2B)
“En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke være egnet til at vildlede, således at dette kan antages at påvirke andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd eller skade en konkurrent.”

ICC art. 5 (vejledende)
“Kommerciel kommunikation skal være sandfærdig og må ikke være vildledende. Kommerciel kommunikation må ikke indeholde noget udsagn, nogen påstand eller nogen auditiv eller visuel fremstilling, som direkte eller ved underforståelse, udeladelse, tvetydighed eller overdrivelse er egnet til at vildlede forbrugerne.”

Question 54

KKR: Hvordan skal vildledning forstås efter markedsføringloven og hvilke krav er der hertil?

Answer 54

Vildledning i markedsføringslovens forstand indebærer, at markedsføringen påvirker forbrugerens handlinger under urigtige forudsætninger.

både vildledende handlinger og udeladelser er forbudt

En handelspraksis er vildledende når den:

1. Er egnet til at bibringe gennemsnitsforbrugeren en forkert opfattelse af varen eller tjenesteydelsen (krav om en vildfarelse), og
2. Når dette er relevant for forbrugerens transaktionsbeslutning, dvs. købsbeslutning eller anden markedsadfærd (krav om kommerciel effekt).

-> Sortlisten – Bilag 1 til MFL – handelspraksis, som altid er vildledende eller aggressiv

Question 55

KKR: hvordan er den praktiske bedømmelse af vildledning efter UCP?

Answer 55

Trin 1.
- Er praksisen opført på den sorte liste over urimelig handelspraksis (bilag 1)?
-> hvis ja = praksis er forbudt, hvis nej så videre til trin 2

Trin 2.
- (1. led): en vildledende (art. 6 og 7) eller en aggresiv handelspraksis (art. 8 og 9)
- (2. led): som kan forventes at forvride gennemsnitsforbrugerens transaktionsbeslutning
-> hvis ja = praksis er forbudt, hvis nej så videre til trin 3

Trin 3.
- (1. led): I modstrid med kravet om erhvervsmæssig deligenspligt (art. 5, stk. 2) og
- (2. led): kan forventes at forvride gennemsnitsforbrugerens transaktionsbeslutning
-> hvis ja = praksis er forbudt, hvis nej = praksis er ikke forbudt

Question 56

KKR: hvad omfattes af forbuddet mod vildledning og hvad skal forbuddet sikre?

Answer 56

Forbuddet omfatter:
alle former for handelspraksis om miljø og etik
-> erklæringer, farvevalg, oplysninger, symboler, logoer, grafik, mærkenavne, emballage, annoncer, metatags, Adwords, brug af billeder, farver, dyr, lyde, m.v., der kan give indtryk af et etisk eller miljømæssigt fortrin
-> på alle medier

Forbuddet skal sikre:
- fair konkurrence og
- hensynet til forbrugerne

Question 57

KKR: hvordan foretages vildledningsvurderingen (hvilke grundprincipper benytter her)?

Answer 57

Helhedsindtrykket:
- Markedsføring skal altid vurderes med udgangspunkt i det helhedsindtryk, som markedsføringen er egnet til at give forbrugeren.
- Ordlyd, layout, farvevalg, billeder, lyde, symboler mv. kan påvirke dette.

Gennemsnitsforbrugeren:
- ”En under hensyntagen til sociale, kulturelle og sproglige forhold almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger.”
- Hvem er markedsføringen rettet imod?

Dokumentationspligt:
- Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres – på tidspunktet for markedsføringen.
- Dokumentationen skal være fyldestgørende: påstandene skal kunne underbygges af udtalelser eller undersøgelser fra uafhængige instanser med anerkendt faglig kompetence.
- Kravene til indhold og omfang afhænger af det konkrete indhold af udsagnet, herunder vil produktets eller aktivitetens kompleksitet have betydning.

MFL § 6, stk. 5:
- Hvert medium skal vurderes på dets præmisser – f.eks. hastigt medie, som TV
- Giver mediet kun begrænset plads eller tid til at formidle oplysningerne?
- Hvilke foranstaltninger har den erhvervsdrivende i givet fald truffet for at gøre oplysningerne tilgængelige for forbrugerne på anden måde?

Question 58

KKR: Hvad er miljømarkedsføring?

Answer 58

En praksis, der går ud på at antyde eller på anden måde fremkalde det indtryk, at bestemte varer, tjenesteydelser eller selve virksomheden har en positiv indvirkning på miljøet, eller er mindre miljøskadelige end konkurrerende varer, tjenesteydelser eller virksomheder

Hvis ikke dette kan bakkes op af behørig dokumentation  Greenwashing, som kan være vildledende og dermed ulovligt

Oplysninger om miljømæssige fordele anses som oplysninger om faktiske forhold  de skal kunne dokumenteres

Generelt krav til alle grønne påstande, der benyttes i markedsføringen. De skal, efter vejledningen, være korrekte og præcise, relevante og afbalancerede og klart formuleret, så forbrugerne umiddelbart forstår dem og ikke bliver vildledt
Ikke spille på forbrugernes bekymring for miljøet og/eller udnytte deres (evt.) manglende viden om miljø- og klimabelastninger

• Korrekthed og præcision
• > Klart og tydeligt fremgå, hvad påstanden vedrører – er det f.eks. hele virksomheden, eller kun dele heraf, som er CO2-neutrale?
• Relevans
• > Budskabet må ikke fremhæve egenskaber eller aspekter, som må anses for uvæsentlige ift. belastningen af miljøet.
• Afbalanceret
• > Ikke overdrive budskabet.
• > Væsentlige informationer må ikke udelades.
• Klart formuleret
• > Hvis man forklarer påstanden, så skal forklaringen også opfylde disse krav og den skal angives i umiddelbar tilknytning til den generelle påstand og fremstå med tilnærmelsesvis samme meddelelseseffekt.

Question 59

KKR: Hvad handler MFL § 5, stk 2. nr. 1 om?

Answer 59

produktets art eller eksistens

Eksempler:

Markedsføring, som fejlagtigt oplyser, at en erhvervsdrivende har en bestemt vare til salg, uden at dette er tilfældet.

Markedsføring, som giver indtryk af, at forbrugeren tegner et tidsbegrænset prøveabonnement, selvom der reelt er tale om et løbende abonnement.

Abonnementsordninger: kunden foretager fordelagtigt køb, men prisen er betinget af, at forbrugeren samtidig tilmelder sig løbende abonnement.

Question 60

KKR: Hvad handler MFL § 5, stk. 2, nr. 2 om?

Answer 60

De væsentligste egenskaber ved produktet

• Ligger i kernen af vildledningsforbuddet
• Hvad indeholder produktet? Hvad er det lavet af?
  U 2001.2161. Ø om Rigtig Juice
  U 1989.1143 SHR om ”læderlook”
• Er det 1. eller 2. sortering?
  U 1982.69 H om Imercos slotsstel
  Hjemmelavet? Skræddersyet?
• Kvantitetsangivelser kan være vildledende
  Hjemmelavet leverpostej i 500 grams bakker (Gammel FOB-sag fra 1970’erne)
• Gælder også for tjenesteydelser
  U 1997.584 SHR om en ”autoriseret” tagmester
• Grøn markedsføring?
  Er et af de mest illustrative eksempler for tiden

Question 61

KKR: Hvad handler MFL § 5, stk. 2, nr. 3 om?

Answer 61

Omfanget af den erhvervsdrivendes forpligtelser:

• Omfanget af den erhvervsdrivendes forpligtelser, begrundelsen for den pågældende handelspraksis og karakteren af den anvendte salgsproces.
• Nyt i dansk praksis

Eksempler:
- Den erhvervsdrivende giver indtryk af, at vedkommende handler på vegne af en offentlig myndighed eller instruks herfra.
- Baggrunden for den pågældende handelspraksis er en offentligretlig forpligtelse, som den erhvervsdrivende er underlagt.

Question 62

KKR: Hvad handler MFL § 5, stk. 2, nr. 4 om?

Answer 62

Brug af erklæringer eller symboler

… som direkte eller indirekte støtter eller godkender den erhvervsdrivende eller dennes produkter.

• Nyskabelse i dansk ret.
• F.eks. vildledende brug af mærker, hvis den erhvervsdrivende ikke er tilsluttet mærkningsordningen.

Question 63

KKR: Hvad handler MFL § 5, stk. 2, nr. 5 om?

Answer 63

Prisen (prismarkedsføring)

Question 64

KKR: Hvad handler MFL § 5, stk. 2, nr. 6 om?

Answer 64

behov for eftersyn, reservedele, udskiftning eller reparation

Inden køb

Efter køb

Der skabes måske/måske ikke et behov, som ikke findes

Question 65

KKR: Hvad handler MFL § 5, stk. 2, nr. 7 om?

Answer 65

Den erhvervsdrivendes egenskaber og rettigheder

Eksempler:
Særlige godkendelser, tilhørsforhold eller tilknytning – f.eks. til offentlige myndigheder
”Autoriseret tagmester”, ”Autoriseret Citroen værksted”, ”Godkendt af Dyrenes Beskyttelse”…

Højner troværdigheden hos forbrugeren!

Question 66

KKR: Hvad handler MFL § 5, stk. 2, nr. 8 om?

Answer 66

forbrugerens rettigheder

Forbrugeren vildledes om sine rettigheder efter lovgivningen, f.eks.:

• Retten til omlevering eller tilbagebetaling efter KBL
• Kunde blev vildledt om sin fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven.
  -> FOB: Endvidere anførte Forbrugerombudsmanden, at forbrugerens økonomiske adfærd på markedet ikke alene omfatter selve købsbeslutningen, men også forhold efter købet. Hvis en forbruger fx undlader at udnytte sine lovsikrede rettigheder, fordi han eller hun har fået forkerte oplysninger herom af den erhvervsdrivende, hvor han eller hun har købt varen, er der således efter Forbrugerombudsmandens opfattelse tale om en forvridning af forbrugerens økonomiske adfærd på markedet

Jf. Sortlisten punkt 10-rettigheder som forbrugeren har efter lovgivningen fremstilles som et særligt kendetegn ved den erhvervsdrivendes tilbud

Question 67

KKR: Hvad handler MFL § 5, stk. 2, nr. 9 om?

Answer 67

Den erhvervsdrivendes overholdelse af adfærdskodeks, som denne oplyser at være bundet af

• Naturligvis ikke reklamere med dette, hvis det ikke er tilfældet.
• Sortlisten punkt 1 -altid vildledende handelspraksis, hvis den erhvervsdrivende oplyser at have underskrevet en adfærdskodeks, selvom dette ikke er tilfældet.

Question 68

KKR: Hvad handler MFL § 5, stk. 2, nr. 10 og nr. 11 om?

Answer 68

forveksling med en konkurrents produkt, varemærke eller forretningskendetegn, markedsføring af varer som identiske

Eksempler:
- Efterligner andet produkts emballage

• Anvender sammenlignende reklame, hvor sammenligningen ikke er relevant og korrekt, f.eks. fordi man ikke sammenligner sammenlignelige produkter
• Markedsføring af varer som identiske (ny nr. 11)

Question 69

KKR: Hvad handler MFL § 6 om?

Answer 69

Vildledende udeladelser

§ 6.En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

Stk. 2.Ved købsopfordringer betragtes følgende oplysninger som væsentlige:… (tjek §’en for mere info hertil)

Question 70

KKR: Hvad handler MFL § 20 om?

Answer 70

Vildledning mellem erhvervsdrivende

Vildledende og utilbørlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende – MFL § 20

§ 20, stk. 1: En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke være egnet til at vildlede, således at dette kan antages at påvirke andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd eller skade en konkurrent.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om en erhvervsdrivendes handelspraksis er vildledende efter stk. 1, skal der tages hensyn til den pågældende handelspraksis som helhed, herunder oplysninger om følgende forhold:
1) Egenskaberne ved produktet,
2) prisen eller den måde, prisen beregnes på, og betingelserne for levering af produkterne og
3) annoncørens status, egenskaber og rettigheder.

Stk. 3. En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke være aggressiv eller utilbørlig over for andre erhvervsdrivende.
Artikel 3 i direktivet om sammenlignende reklame, men går dog videre end direktivet, da § 20 forbyder vildledende ”handelspraksis” og ikke alene kun ”reklame”

Question 71

KKR: Hvad handler MFL § 7 om?

Answer 71

Utilbørlig og aggressiv markedsføring

MFL § 7 – baseret på direktiv 2005/29 artikel 8 og 9

Markedsføring er aggressiv, hvis den i den faktuelle sammenhæng, den indgår i, ved chikane, tvang, herunder fysisk vold eller utilbørlig påvirkning væsentligt indskrænker eller kan forventes at indskrænke gennemsnitsforbrugerens valgfrihed eller adfærd

Question 72

KKR: Hvad handler MFL § 3, stk. 2
om?

Answer 72

Markedsføring rettet mod børn og unge (skal ses sammen med MFL § 11)

MFL § 3, stk. 2
“Handelspraksis rettet mod børn og unge, eller hvor børn og unge er særligt sårbare over for den pågældende handelspraksis, skal være udformet med særlig hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lettere at påvirke og nemmere at præge.”

En agtsomhedsnorm - en generel skærpelse af de øvrige bestemmelser i markedsføringsloven når målgruppen er børn og unge, f.eks.
- § 5 og § 6 om vildledning
- § 6, stk. 4 om reklameidentifikation
- § 14 prismarkedsføring

Question 73

KKR: Hvad handler MFL § 11 om?

Answer 73

Markedsføring rettet mod børn og unge (skal ses sammen med MFL § 3, stk. 2)

MFL § 11, stk. 1
- “Handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år må ikke direkte eller indirekte opfordre til vold eller anden farlig eller hensynsløs adfærd eller utilbørlig måde benytte sig af bold, frygt eller overtro som virkemidler”.

Dækker generelt personer op til 18 år, men markedsføringen skal bedømmes i forhold til den konkrete aldersgruppe, som den henvender sig til (lovforslag 13 af 6. oktober 2005).

Overtrædelse kan straffes med bøde.

§ 11, stk. 2: Vold og anden hensynsløs adfærd
- “Handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år må ikke indeholde omtale af, billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol, eller andre produkter, der er uegnede til børn under 18 år”.
- Efterhånden en del sager om markedsføring af alkohol rettet mod unge, bl.a. på Facebook

MFL § 11, stk. 3
- ”Handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år må ikke udøves på eller via profiler på sociale medier, der tilhører eller fremstår som tilhørende børn og unge under 15 år. Handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år på sociale medier må heller ikke i øvrigt anvende børn og unge under 15 år, medmindre anvendelsen indgår i en naturlig sammenhæng for at illustrere eller vise et produkt.”