Konkurrenceret Flashcards
Begreber i konkurrenceret
FK: Hvilke regelsæt regulerer fusionskontrol?
KRL §§ 12-12 h
og Rådsforordning 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomheds-overdragelser (”fusionsforordningen”)
KBA: Hvordan vurderer man “det relevante produktmarked”, som er væsentligt for at kunne anvende de konkurrenceretlige regler?
Produktmarkedet omfatter de produkter, som må anses for substituerbare med hinanden
Vurderes ved at se på “efterspørgselssubstitution” og “udbudssubstitution” ift. det pågældende produkt (SSNIP-testen).
Efterspørgselssubstitution:
”[…]om parternes kunder
ville skifte til lettilgængelige substitutionsprodukter
[…] på grund af en hypotetisk, lille (i størrelsesordenen 5-10 % ) varig stigning i den relative pris på de pågældende produkter[…]”
(pkt. 17 - i Kommissionens medd. om afgræsning af det relevante marked)
Udbudssubstitution:
”[…]leverandørerne som reaktion på små, varige ændringer i de relative priser omgående kan omstille produktionen til de relevante produkter og markedsføre dem på kort sigt, uden at det medfører betydelige ekstraomkostninger eller ricisi[…]”
(pkt. 20)
DS: Hvilke regler regulerer misbrug af dominerende stilling
KRL § 11 og TEUF art. 102
FK: Hvad er formålet med fusionsreglerne?
At fange de fusioner, der kan skabe konkurrenceproblemer - f.eks. ved skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling – og dermed sikre virksom konkurrence
FK: Hvad vil det sige at fusionsreglerne går ud på “forudgående kontrol”?
At fusionsreglerne, modsat de øvrige konkurrenceregler, medfører en forudgående kontrol af de største fusioner, i stedet for efterfølgende kontrol af en konkurrenceovertrædelse
DS: Hvornår finder EU’s regler anvendelse i forbindelse med misbrug af dominerende stilling?
Når forholdet vedrører varer og tjenesteydelser, hvor samhandelskriteriet er opfyldt (dvs. forholdet har fællesskabsdimension)
KBA: Hvordan vurderes “det relevante geografiske marked”, som er væsentligt for at kunne anvende de konkurrenceretlige regler.
Det geografiske marked er det område, hvor de pågældende produkter eller ydelser udbydes på i det væsentlige ensartede vilkår
Ved at se på “efterspørgselssubstitution” og “udbudssubstitution” ift. det pågældende område. (SSNIP-testen)
Efterspørgselssubstitution:
”[…] om parternes kunder ville skifte til […] leverandører andre steder på grund af en hypotetisk, lille (i størrelsesordenen 5-10 % ) varig stigning i den relative pris på de […] i de pågældende områder.”
(pkt. 17 - i Kommissionens medd. om afgræsning af det relevante marked) )
Udbudssubstitution:
”[…] leverandørerne som reaktion på små, varige ændringer i de relative priser omgående kan omstille produktionen til de relevante produkter og markedsføre dem på kort sigt, uden at det medfører betydelige ekstraomkostninger eller ricisi[…]”
(pkt. 20)
FK: Forklar fusionsbegrebet i KRL § 12 a (står også i fusionsforordningen art. 3)
1) når to eller flere hidtil uafhængige virksomheder sammensmeltes til én virksomhed, eller
2) når en eller flere personer, som allerede kontrollerer mindst én virksomhed, eller en eller flere virksomheder ved opkøb af andele eller aktiver gennem aftale eller på anden vis erhverver den direkte eller indirekte kontrol over det hele eller dele af en eller flere andre virksomheder.
KBA: Forklar om EU-konformitet som bærende element i dansk konkurrenceret
I Konkurrenceloven af 1997 blev den første ændring af de danske konkurrenceregler til at gennemføre princippet om EU-konformitet, hvilket indebar:
- At danske konkurrenceregler skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retlige regler og EU-retlig praksis
- At danske konkurrenceregler skal administreres i overensstemmelse med EU-retlige regler og EU-retlig praksis
Det betyder, at danske nationale konkurrenceregler, skal være forenelige med samt respektere EU-retlige konkurrenceregler, hvorved princippet om EU-konformitet bliver et bærende element i dansk konkurrenceret.
KBA: hvilket forbud rummer KRL § 6 og giv eksempler på aftaler, som er omfattet af forbuddet.
Konkurrencelovens § 6:
Det er forbudt for virksomheder mv. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen.
Stk. 2. Aftaler efter stk. 1 kan f.eks. bestå i:
-at fastsætte købs- eller salgspriser eller andre forretningsbetingelser,
-at begrænse eller kontrollere produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer,
-at opdele markeder eller forsyningskilder,
-at anvende ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen,
-at stille som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand,
-at to eller flere virksomheder samordner deres konkurrencemæssige adfærd gennem oprettelsen af et joint venture, eller
-at fastsætte bindende videresalgspriser eller på anden måde søge at få en eller flere handelspartnere til ikke at fravige vejledende salgspriser
KBA: Hvornår har noget samhandelspåvirkning? Og forklar NAAT-reglen
Der foretages en konkret vurdering ift. om der er tale om samhandelspåvirkning, men i henhold til Samhandelspåvirkningsmeddelelsen benyttes især tre elementer til vurdering af samhandelskriteriet, som indebærer at,
(i) handelen mellem medlemsstater
(ii) kan påvirkes
(iii) mærkbart.
NAAT-reglen (pkt. 52) - negativ formodningsregel:
Handlen antages normalt ikke at kunne påvirkes mærkbart, såfremt:
(i) Samlet markedsandel inden for EU på under 5 pct., og
(ii) Den samlede årlige omsætning for de produkter, der er omfattet af aftalen, overstiger ikke EUR 40 mio.
——>Horisontale aftaler: virksomhedernes samlede omsætning
——>Vertikale aftaler: leverandørens omsætning af de omfattede produkter
KBA: Hvornår er der tale om en “aftale” i konkurrencelovens forstand?
Det konkurrenceretlige aftalebegreb er meget bredt. Det dækker:
Aftaler (både skriftlige og mundtlige)
Vedtagelser (f.eks. i brancheforeninger)
Bindende beslutninger
Henstillinger
Anbefalinger
Samordnet praksis
Stiltiende aftaler
Hensigtserklæringer
Gentlemen-aftaler
Manglende afstandtagen fra modtagelse af konkurrencefølsomme oplysninger
Afgørende: en fælles vilje til en bestemt adfærd (”meeting of the minds”) uanset om:
–> Aftalen efterleves/opfyldes
–> Aftalen formelt er ophævet, men virkningen fortsætter
–> Aftalen kun er en ”hensigtserklæring” eller vejledning
FK: Hvad er det afgørende element for, at der er sket en fusion?
Om der er sket ”en varig ændring af de deltagende virksomheders struktur [kontrolforhold]”
DS: Hvordan vurderer man om der foreligger en dominerende stilling?
Overordnet test: Har virksomheden en sådan markedsstyrke, at den i betydeligt omfang kan handle uafhængigt af konkurrencemæssigt pres fra konkurrenter og kunder?
- I praksis en ret omfattende analyse
Markedsandel er den første indikator: Kommissionen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder med formodning for dominans ved stabil markedsandel på over 50 pct. (modsætningsvis: <25 = meget usandsynligt der er dominans)
- I mange sager er markedsafgrænsningen derfor central – snæver markedsafgrænsning fører til høj markedsandel
- Misbrug af dominans kan i princippet foreligge på dag ét, men baseres den dominerende stilling udelukkende på markedsandele, så skal den normalt have været høj i en vis periode (normalt omkring 2-3 år)
Andre faktorer (eksempler)
- Markedsstruktur
- Konkurrenters markedsposition
- Adgangsbarrierer
- Uundgåelig handelspartner
- Modstående købermagt
DS: Hvilke tre betingelser findes før der foreligger kollektiv dominans?
- Høj gennemsigtighed
- Det skal være muligt at holde øje med hinanden på markedet
- På den måde kan virksomhederne (uden en aftale) finde et referencepunkt for deres adfærd
- Derved kan virksomhederne opdage afvigelser (og gengælde dem)
Ikke tilskyndelse til at fravige fælles adfærd
- Der må ikke være en tilskyndelse til at fravige den fælles (stiltiende) adfærd på markedet
- F.eks. mulighed for effektivt at gå efter den afvigende virksomheds kunder
- Ingen modvægt
- Der må ikke eksistere modvægt i form af konkurrenter eller kunder, der kan destabilisere den koordinerede adfærd
for mere herom se sagen T-342/99, Airtours
FK: På hvilke tre måder kan kontrol ifølge fusionsforordningen og konkurrencelovens § 12 a erhverves på?
1) Sammensmeltning
2) Erhvervelse af kontrol
3) Oprettelse af selvstændigt fungerende Joint Venture
DS: Hvordan forstås misbrugsbegrebet i forbindelse med dominerende stilling?
Misbrugsbegrebet er objektivt
Ifølge domspraksis (sag 85/76, Hoffmann-La Roche, præmis 91) skal misbrugsbegrebet forstås som:
”et objektivt begreb, som omfatter en af en markedsdominerende virksomhed udvist adfærd, som efter sin art kan påvirke strukturen på et marked, hvor konkurrencen netop som følge af den pågældende virksomheds tilstedeværelse allerede er afsvækket, og som bevirker, at der lægges hindringer i vejen for at opretholde den endnu bestående konkurrence på markedet eller udviklingen af denne konkurrence som følge af, at der tages andre midler i brug end i den normale konkurrence om afsætning af varer og tjenesteydelser, der udspiller sig på grundlag af de erhvervsdrivendes ydelser”
Forbuddet mod misbrug af dominans indeholder ikke et mærkbarhedskriterie
FK: Forklar “sammensmeltning” som fusionsmulighed
Det betyder at to eller flere hidtil uafhængige virksomheder sammensmeltes til én virksomhed, eks. ved 1) at danne et nyt firma X, eller ved at 2) én af dem sluger den andens firma.
FK: Forklar “erhvervelse af kontrol” som fusionsmulighed
Det betyder at en (eller flere) personer, som allerede kontrollerer mindst en virksomhed, (eller en eller flere virksomheder) ved køb af andele eller aktiver, gennem aftale eller på anden vis erhverver den direkte eller indirekte kontrol over det hele eller dele af en (eller flere) andre virksomheder, eks. ved at 1) én køber erhverver kontrol over 100% af sælgers target eller 2) to købere erhverver hver 50% kontrol over sælgers target
KBA: Forklar horisontale og vertikale aftaler.
Horisontal aftale:
Aftaler mv. mellem virksomheder påsamme trin i omsætningskæden(konkurrenter)
–> eks: priskoordinering, begrænsning af produktion og salg, markedsdeling, boykoy af fx leverandører
Vertikal aftale:
Aftaler mv. mellem virksomheder påforskellige trin i omsætningskæden
Generelt mindre problematiske end horisontale aftaler
Bekymringen er ofte afskærmning af adgang til kunder eller leverandører
–> eks:
FK: Forklar “oprettelse af selvstændigt fungerende Joint Venture” som fusionsmulighed
Det betyder, at to virksomheder går sammen om at oprette et selvstændigt fungerende joint venture (altså eks. et separat selskab), som udgør en fusion efter KRL § 12 a, stk. 2, nr. 2
FK: Hvad ligger der i, at et Joint Venture skal være “selvstændigt fungerende”?
Det betyder, at tre kriterier skal være opfyldt: i) JV’et skal være underlagt fælles kontrol, ii) det skal varetage en selvstændig erhvervsvirksomheds samtlige funktioner og iii) være etableret på varigt grundlag
DS: Hvilke former for misbrug findes der?
Ekskluderende misbrug
(adfærd, der rammer aktuelle og potentielle konkurrenter)
Eksempler:
- Leveringsnægtelse
- Tying og bundling
- Urimeligt lave priser (predatory pricing)
- Vertikalt prispres (margin squeeze)
- Rabatter
Udnyttede misbrug
(adfærd, der rammer virksomhedens samhandelspartnere)
Eksempler:
- Urimeligt høje priser
- Urimelige forretningsbetingelser
- Diskrimination af samhandelspartnere, der stilles ulige i konkurrencen (nogle gange kategoriseret som sin egen misbrugsform)
DS: hvad kriterier kræves der før et misbrug kan tilbagevises?
Der findes ikke som med TEUF 101 (3) en fritagelsesbestemmelse for TEUF 102
Potentielt muligt at en virksomhed kan fritages, hvis en af tre objektive grunde er til stede (virksomheden har bevisbyrden):
- Adfærden var objektiv nødvendig,
- Adfærden var en defensiv tilpasning (meeting competition defence),
- Der foreligger effektivitetsgevinster og de fire kumulative betingelser herfor er opfyldt (ligesom med TEUF 101/§ 6)
KBA: Hvad er en konsortieaftale og hvornår er disse lovlige?
Et konsortium er en form for horisontal aftale. Virksomheder går sammen om at afgive et fælles bud ofte på nogle offentlige opgaver. Det betyder ofte lavere priser, når flere virksomheder byder ind på en opgave.
Man skal dog være opmærksom på reglerne om konkurrencebegrænsende aftaler, når man indgår i et konsortium.
Konkurrencestyrelsens har lavet en vejledning om konsortier.
Man ser bl.a. på:
1) Er virksomhederne som går sammen generelt i konkurrence med hinanden?
2) Kan virksomhederne efter en objektiv vurdering byde alene? og hvis nej har de så mulighed for at udvide kapaciteten mv.?
3) Har konsortiet karakter af et produktionssamarbejde eller tilsvarende?
4) Er der effektivitetsfordele ved samarbejdet som opvejer konkurrencebegrænsningerne?