louises begreber Flashcards
beskriv de faserne af krise
- chokfasen
- har forskellige varighed fra minutter til dage.
- sker typisk ved uventet tab
- ikke alle kriser begynder med chokfase, de kan udvikle sig gradvist - reaktionsfasen
- varer ca. 4- 6 uger
- her indser man og erkender hvad der er sket
- kan opstå ukontrollerede følelses udbrud og stærk afhængighed af f.eks. rusmidler
- man oplever uforståenhed overfor livets mening - bearbejdningsfasen
- varer fra halvt til helt år
- her prøver man at nå en accept af hvad der er sket
- vender fokus mod fremtiden - nyorienteringsfasen
- man er begyndt at lærer at leve med det der er sket
- man har ny engagement i andre mennesker
- man kan gå i gang med livet på ny
de 4 faser skal forstås som dynamiske og ikke linærere, hvilket vil sige at man kan ende i hver fase når som helst om man behøver ikke skulle igennem dem i den rækkefølge
fortæl om de 2 forskellige typer kriser
udviklingskrise/livskrise (forudsigelige kriser)
- opstår når vi går igennem nye faser i livet
- kan være normale omvæltninger som kan fører til store udfordringer for nogle mennesker
- man modnes hvis man komme igennem faserne på en balanceret måde
- faserne kan f.eks. være flyttehjemmefra, blive gift, få børn, få en kronisk sygdom
traumatisk krise (uforudsigelige kriser)
- er ifølge cullberg krisebegreb pludselige voldsomme hændelser der medfører at man bliver psykisk såret
- kan ske gennem død, skilsmisse, ulykke, fyring, sygdom
forklar om tosporsmodellen (sorg model)
På det ene spor er man meget orienteret mod sit tab → her er man tilbøjelig til ikke at ville ønske at komme videre med livet. Man vil være i tabet, de vil gerne have det tabte tilbage.
● På det andet spor vil man gerne videre, man vil gerne leve livet igen. Man er glad for at man er i live, man rydder op i sit liv → man er genopbygningsorienteret.
● Man kan skifte spor undervejs.
korte formel for stress (lazarus)
Når de ydre krav overstiger de ressourcer vi som mennesker har. (Man tager
udgangspunkt i de subjektive krav et menneske har ift. stress)
lazarus og folkman definition på stress
“Konstant foranderlige kognitive og adfærdsmæssige forsøg på at håndtere specifikke eksterne og/eller interne krav, der bliver vurderet omkostningsfulde eller overvældende ift. personens ressourcer”
biologisk definition på stress
Fight/flight reaktion: Aktivering af det sympatiske NS. Adrenalin og noradrenalin
udskilles fra binyrebarken → Pulsen stiger, små blodkar trækker sig sammen. Gør
kroppen i stand til at yde sit bedste.
● Kortisol udskilles også fra binyrebarken efter nogle minutter → energi til muskler og
hjernen. Hæmmende effekt på immunforsvaret ved længerevarende belastning Immunforsvar svækket i stresstilstande.
fysiske symptomer på stress
hovedpine
hjertebanken
rysten på hænder
svimmelhed
tics
mavesmerter
hyppig vandladning
diare
smerter
nedsat potens
psykiske symptomer på stress
ulyst
træthed
indre uro
hukommelsesbesvær
koncentrationsbesvær
rastløshed
irritabel
angst
adfærdsmæssige symptomer
sønløshed
lav selvfølelse
hyperventilation
følelseskulde
vrede
aggresivitet
ubeslutsomhed
netterstrøms stress model
Eksempel med en person der er ny-diagnosticeret med type 2 diabetes
● Stressoreren i vores tilfælde er en psykisk stressore (ny-diagnosticeret med en kronisk
sygdom) → ny belastning som patienten skal forholde sig til.
● Ved denne stressorer vil personen opleve en belastning. Den oplevet belastning afhænger af personlige- og miljømæssige faktorer.
● Herfra er det forskelligt hvordan man håndterer (coper med) belastningen afhængig af ens miljømæssige-faktorer.
Formål: Håndterer stress så det bliver et mindre forløb (forebygge at komme ud i sygdom).
Emotions-orienteret coping: Reducere den fysiologiske eller psykologiske stress reaktion. Fx med trøstespisning eller gøre brug af forsvarsmekanismer.
Problemorienteret coping: En ændring af den stressfremkaldende situation. Fx man tænker mere løsningsorienteret. I vores tilfælde kan det evt. være, at patienten accepterer den nye belastning og gør noget ved dette. Søger information.
Alt afhængig af hvordan man coper (hensigtsmæssig/uhensigtmæssigt) afhænger af om man udvikler stress eller ej. Et eksempel kunne være, hvis personens copingstrategier er emotions-orienteret, og ikke gør noget ved situationen, er risikoen for at udvikle stress højere, end hvis man coper problemorienteret.
Udvikler man stress vil symptomerne være:
○ Fysisk: Hjertebanken, hovedpine, svimmelhed, mavesmerter, hyppig vandladning.
○ Psykisk: Ulyst, træthed, indre uro, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær.
○ Adfærd: Søvnløshed, appetitløshed, hyperventilation, aggressivitet.
I sidste ende kan stress fører til sygdom (fx iskæmisk hjertesygdom, depression, angst mv.)
○ Det er vigtigt at sige, at stress ikke er en sygdom, men en tilstand der kan være årsag
til udviklingen af forskellige sygdomme.
lazarus vippemodel
Hvordan vurderer man om patienten har stress:
○ Kig på krav og ressourcer (er kravene større end ressourcerne er man disponeret for at udvikle stress)
karasek krav- kontrol modellen
Ved krav-kontrol-modellen kan man vurdere, om patienten er i øget risiko for udvikling af
stress.
Modellen er opstillet som krav ift. kontrol op af y-aksen ses krav og ud ad x-aksen ses
kontrol. Man kan opdele patienterne/patienten i 4 kategorier:
1. Aktiv: Høj kontrol og høje krav
2. Belastet: Lav kontrol + høje krav
3. Afslappet: Høj kontrol + lave krav
4. Passiv: Lav kontrol + lave krav
Det der tyder på at være den største problematik er aktiv og belastet: Lav kontrol og høj krav.
Ved høj grad af kontrol, kan man øge kravene
Høj grad af kontrol Kan håndtere højere krav
Lav grad af kontrol Kan ikke håndtere høje krav
KAT
Grundlæggende præmisser i KAT:
Definition: Det er en terapeutisk tilgang man bruger til at ændrer negative og
uhensigtmæssige tanker og handlinger - støtter borgeren i at tænke mere
hensigtsmæssigt.
KAT handler om hvordan tanker og adfærd påvirker følelseslivet og kroppen og er
med til at skabe og vedligeholde uhensigtmæssige strategier.
KAT i klinisk praksis :
Det er et relevant redskab til behandling af visse patientgrupper f.eks. mennesker med smerter - eller angstproblematik m.m.
Kan være med til at øge vores forståelse for de mennesker vi møder i klinisk praksis og dermed øge muligheden for bedst mulige praksis.
kognitive diamant
figuren viser den kognitive diamant → sammenhængen mellem tanker, følelser,
adfærd og krop.
Vi har nogle tanker, der skaber nogle føler, som bliver udtryk i vores adfærd.
Hvis vi kan ændre på vores tanker, kan vi ændre vores adfærd og dette sker
gennem omstrukturering af tanker
Tanker:
Automatiske pop-up tanker → konkretisering af generel tænkning, ofte negative
Har sine rødder i nogle fastlagte oplevelser af hvem jeg er
Herunder kommer kerneantagelser/skemata:
Rodfastet og ofte ubevidste
“Sandheder”om verden, mig selv og andre
○ Fordomme vi selv har
Krop:
■ Eksempler på kropslige symptomer:
● Høj puls
● Hyperventilation ● Rysten
● Opspændthed
● Kvalme
Adfærd:
■ Jeg undgår at gøre dette …
■ Jeg går ud og drikker mig fuld…
■ Jeg undgår at komme ud/være i den situation…
Følelser:
■ Bange
■ Bekymring
■ Ked af det
■ Tristhed
■ Nervøsitet
mentaliserings trappen
Jo mere følelsesmæssigt påvirket vi er, jo dårligere er vi til at mentalisere.
Er personen meget følelsesmæssig påvirket vil de som regel også være dårligere til at
mentaliserer. Her er vores opgave at vise empati og støtte i form af bare at lytte. Efterhånden som de bliver mindre følelsesmæssig påvirket bliver de bedre til at mentaliserer og vi kan nu begynde at stille spørgsmål til hvorfor de reagerer som de gør og tænker.
Til sidst er man ikke så følelsesmæssig påvirket og man kan nu se den anden indefra og sætte sig ind i situationen. Her misforstår man hinanden mindst muligt.
