Lindas begreber Flashcards
Beskæftigelsestrappen
Beskæftigelsestrappen er en model/figur over ydelser man tilbyder til borgere for at beholde dem i arbejde.
I bunden af trappen handler det om fastholdelse af eksisiterende arbejde og kræver minimal hjælp fra det kommunale.
Øverst på trappen handler det om at bibeholde en vis tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor der findes flexjob.
Øverst er der førtidspension hvis ens arbejdsevne ikke vurderes til at man kan arbejde få timer, kan man få tildelt førtidspension.
Arbejdsmiljøloven
§ 1. Ved loven tilstræbes at skabe
1) et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt
2) grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.
§ 1 a. Loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
Det brede ergonomibegreb
Det er en tredelt model med
Kognitiv
* Hvordan mentale processer som opmærksomhed, hukommelse og beslutningstagning påvirkes af arbejdet.
* Design af arbejdspladsen for at reducere kognitive belastninger, f.eks. ved at undgå unødvendig kompleksitet og stress i arbejdsgange.
Organisatorisk
* Hvordan arbejdet planlægges, så det fremmer trivsel og produktivitet
* Dette er bl.a. arbejdsfordeling teamdynamik og fleksibilitet i arbejdsmønstre
Fysisk
* Hvordan de forskellige arbejdsstillinger påvirker kroppen, for at reducere musculoskeletale problematikker gennem løfteteknikker og ergonomi.
Laseros
APV
En arbejdspladsvurdering er en vurdering som arbejdspladserne selv laver for at finde ud af hvilke områder der skal arbejdes med på arbejdspladsen for at fremme trivsel på arbejdspladsen. Dette kunne være psykisk arbejdsmiljø eller fysisk.
Alle firmaer er forpligtiget til at lave APV mindst hvert 3 år.
De 6 Guldkorn
Indflydelse
Mening i arbejdet
Social støtte
Forudsigelighed
Belønning
Krav
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet tager ud til virksomheder og sikrer sig at arbejdsmiljølovgivningen bliver overholdt. Kan give bøder til virksomheder.
Sundhedsfremme
- salutogenese
Generel sundhedsfremme der ikke tager udgangspunkt i specifikke sygdomme, men prøver give individ flere ressourcer til at handle og påvirke deres sundhed – (sense of coherence)
Sundhedsforebyggelse
Primær
Prøver at forebygge at alm. Mennesker ikke bliver syge.
Kampagner,
Sekundær
Prøver at forebygge at dem der er i risikogruppe, udvikler sygdommen
Tertiær
Prøver at forbedre de syges livskvalitet
Ulighed i sundhed
Dette begreb dækker over systematiske forskelle i sundhed mellem forskellige befolkningsgrupper. Ulighed i sundhed kan skyldes faktorer som økonomi, uddannelse og arbejdsforhold, og det ses ofte, at grupper med lavere socioøkonomisk status har højere sygdomsforekomst og kortere levetid.
Social ulighed
Social ulighed refererer til ulighed i adgang til ressourcer som uddannelse, arbejde, sundhedsydelser og økonomi. Denne ulighed påvirker menneskers muligheder og livskvalitet. Sociale forskelle kan ofte aflæses i, hvordan befolkningsgrupper klarer sig sundhedsmæssigt.
I dk samme eller stigende forskel
Sundhedskompetence (Health literacy)
Funktionelt niveau
Interaktivt niveau
Kritisk niveau
Epidemiologi (deskriptiv og analytisk)
Deskriptiv:
Fakta, tal om stikprøven
Standarddeviation, normalfordeling, lagkagediagrammer
Analytisk:
Undersøger forhold for udvikling af sygdom herunder risikofaktorer.
Eksponering og outcome
Associationsmål
Sandsynlighed
Oddsratio
Observationelt studie (vs. eksperimentelt studie)
Et observationelt studie er kohortestudier, tværsnitsstudier og case-studier
Et eksperimentelt studie er RCT-studier.
Stikprøve og population
Stikprøve er hvor mange deltagere man har med i et studie og skulle meget gerne være repræsentative for den population som man vil undersøge noget om.
Bias
Systematisk fejl/afvigelse fra det rigtige resultat.
Der findes:
* Selektionsbias
o Omisionsbias
o Atritionbias
* Non-partician bias
* Informationsbias
o Recall bias
o Interviewer bias
Confounder
Der er en anden årsag til den egentlige grund til outcomet
Der er 3 krav til confounderen:
1. Confounderen er en selvstændig risikofaktor til udfaldet
2. Confounderen er associeret med eksponeringen
3. Confounderen må ikke ligge på den intermediære vej mellem exposure og outcome
Hills kriterier
En måde man kan undersøge kausalitet på
Tværsnitsundersøgelse
Det er en form for observationelstudie, hvor man får alt data på samme tid. Man kan derfor ikke vurdere om exposure er sket før outcome, men man får meget data hvorved man kan se på prævalensen.
Det er en billig måde at foretage et studie på, og det kan være med til at strømline ens videre undersøgelser på. Bl.a. ved at måle noget specifikt i kohorteundersøgelserne.
Den ligger lavt i evidens-hierakiet, da den ikke kan vurdere om der er nogle sammenhænge
De har været med til at vise at der ikke er samme udbredelse af visse kræftformer i forskellige lande.
Prospektiv kohorte
Den er et observationelt studie som prøver at bruge de indsamlede data til at kigge ud i fremtiden, for at vurdere hvor stor risiko der er for en population at udvikle specifikke sygdomme.
Det anvendes typisk med sygdomme der varer i længere tid.
Det dobbelte KRAM
Det dobbelte KRAM ser helbredet og sundhed ud fra et forebyggende- og (patogenese) biologisk perspektiv (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) samt fra et sundhedsfremmende- (salutogenese) og psykosocialt perspektiv (Kompetencer, Relationer, Accept, Mestring) der ser på individets oplevelse af sammenhæng (Antonovsky).
PEO
En måde at strukturere en søgning på kohortestudier. Man kan opstille en søgematrix for at finde alternative søgeord og emneord (mesh)
Population
Exposure
Outcome
Risikoestimat (OR, RR, HR, IR)
- OR (Odds Ratio): Angiver, hvor meget højere (eller lavere) odds er for en begivenhed i en gruppe sammenlignet med en anden.
- RR (Relative Risk): Angiver, hvor meget højere (eller lavere) risikoen er i en eksponeret gruppe i forhold til en ikke-eksponeret.
- HR (Hazard Ratio): Risikoen for, at en bestemt begivenhed sker over tid, fx død eller sygdomsudvikling.
Krav og ressourcer
Dette handler om balancen mellem de krav, som en person møder i sit arbejdsliv (fx deadlines, arbejdsbyrde) og de ressourcer, der er tilgængelige for at håndtere disse krav (fx støtte fra kolleger, autonomi). Hvis kravene overstiger ressourcerne, kan det føre til stress og belastning.
Indre og ydre krav
Konfidensinterval
Et konfidensinterval angiver et interval omkring et estimat, som med en vis sandsynlighed indeholder den sande værdi i populationen. Hvis et konfidensinterval er bredt, betyder det, at der er stor usikkerhed omkring estimatet
Beskriver at vi er 95% sikre på at hvis vi gentager undersøgelsen, at tallet vil være mellem de 2 tal i parentesen. F.eks. (1.22-1.33)
Det er vigtigt at CI ikke må krydse over 1 f.eks. (0.98-1.22) da det så vil betyde at der er risiko for at der ikke er nogen forskel mellem de exponerede og ikke-exponerede.
Desuden er et smalt CI-interval en styrke.
