Lindas begreber

Question 1

Beskæftigelsestrappen

Answer 1

Beskæftigelsestrappen er en model/figur over ydelser man tilbyder til borgere for at beholde dem i arbejde.
I bunden af trappen handler det om fastholdelse af eksisiterende arbejde og kræver minimal hjælp fra det kommunale.
Øverst på trappen handler det om at bibeholde en vis tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor der findes flexjob.
Øverst er der førtidspension hvis ens arbejdsevne ikke vurderes til at man kan arbejde få timer, kan man få tildelt førtidspension.

Question 2

Arbejdsmiljøloven

Answer 2

§ 1. Ved loven tilstræbes at skabe

1) et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt

2) grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.

§ 1 a. Loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Question 3

Det brede ergonomibegreb

Answer 3

Det er en tredelt model med
Kognitiv
* Hvordan mentale processer som opmærksomhed, hukommelse og beslutningstagning påvirkes af arbejdet.
* Design af arbejdspladsen for at reducere kognitive belastninger, f.eks. ved at undgå unødvendig kompleksitet og stress i arbejdsgange.

Organisatorisk
* Hvordan arbejdet planlægges, så det fremmer trivsel og produktivitet
* Dette er bl.a. arbejdsfordeling teamdynamik og fleksibilitet i arbejdsmønstre
Fysisk
* Hvordan de forskellige arbejdsstillinger påvirker kroppen, for at reducere musculoskeletale problematikker gennem løfteteknikker og ergonomi.

Laseros

Question 4

APV

Answer 4

En arbejdspladsvurdering er en vurdering som arbejdspladserne selv laver for at finde ud af hvilke områder der skal arbejdes med på arbejdspladsen for at fremme trivsel på arbejdspladsen. Dette kunne være psykisk arbejdsmiljø eller fysisk.
Alle firmaer er forpligtiget til at lave APV mindst hvert 3 år.

Question 5

De 6 Guldkorn

Answer 5

Indflydelse
Mening i arbejdet
Social støtte
Forudsigelighed
Belønning
Krav

Question 6

Arbejdstilsynet

Answer 6

Arbejdstilsynet tager ud til virksomheder og sikrer sig at arbejdsmiljølovgivningen bliver overholdt. Kan give bøder til virksomheder.

Question 7

Sundhedsfremme
- salutogenese

Answer 7

Generel sundhedsfremme der ikke tager udgangspunkt i specifikke sygdomme, men prøver give individ flere ressourcer til at handle og påvirke deres sundhed – (sense of coherence)

Question 8

Sundhedsforebyggelse

Answer 8

Primær
Prøver at forebygge at alm. Mennesker ikke bliver syge.
Kampagner,

Sekundær
Prøver at forebygge at dem der er i risikogruppe, udvikler sygdommen

Tertiær
Prøver at forbedre de syges livskvalitet

Question 9

Ulighed i sundhed

Answer 9

Dette begreb dækker over systematiske forskelle i sundhed mellem forskellige befolkningsgrupper. Ulighed i sundhed kan skyldes faktorer som økonomi, uddannelse og arbejdsforhold, og det ses ofte, at grupper med lavere socioøkonomisk status har højere sygdomsforekomst og kortere levetid.

Question 10

Social ulighed

Answer 10

Social ulighed refererer til ulighed i adgang til ressourcer som uddannelse, arbejde, sundhedsydelser og økonomi. Denne ulighed påvirker menneskers muligheder og livskvalitet. Sociale forskelle kan ofte aflæses i, hvordan befolkningsgrupper klarer sig sundhedsmæssigt.
I dk samme eller stigende forskel

Question 11

Sundhedskompetence (Health literacy)

Answer 11

Funktionelt niveau
Interaktivt niveau
Kritisk niveau

Question 12

Epidemiologi (deskriptiv og analytisk)

Answer 12

Deskriptiv:
Fakta, tal om stikprøven
Standarddeviation, normalfordeling, lagkagediagrammer

Analytisk:
Undersøger forhold for udvikling af sygdom herunder risikofaktorer.
Eksponering og outcome
Associationsmål
Sandsynlighed
Oddsratio

Question 13

Observationelt studie (vs. eksperimentelt studie)

Answer 13

Et observationelt studie er kohortestudier, tværsnitsstudier og case-studier
Et eksperimentelt studie er RCT-studier.

Question 14

Stikprøve og population

Answer 14

Stikprøve er hvor mange deltagere man har med i et studie og skulle meget gerne være repræsentative for den population som man vil undersøge noget om.

Question 15

Bias

Answer 15

Systematisk fejl/afvigelse fra det rigtige resultat.

Der findes:
* Selektionsbias
o Omisionsbias
o Atritionbias
* Non-partician bias
* Informationsbias
o Recall bias
o Interviewer bias

Question 16

Confounder

Answer 16

Der er en anden årsag til den egentlige grund til outcomet
Der er 3 krav til confounderen:
1. Confounderen er en selvstændig risikofaktor til udfaldet
2. Confounderen er associeret med eksponeringen
3. Confounderen må ikke ligge på den intermediære vej mellem exposure og outcome

Question 17

Hills kriterier

Answer 17

En måde man kan undersøge kausalitet på

Question 18

Tværsnitsundersøgelse

Answer 18

Det er en form for observationelstudie, hvor man får alt data på samme tid. Man kan derfor ikke vurdere om exposure er sket før outcome, men man får meget data hvorved man kan se på prævalensen.

Det er en billig måde at foretage et studie på, og det kan være med til at strømline ens videre undersøgelser på. Bl.a. ved at måle noget specifikt i kohorteundersøgelserne.

Den ligger lavt i evidens-hierakiet, da den ikke kan vurdere om der er nogle sammenhænge
De har været med til at vise at der ikke er samme udbredelse af visse kræftformer i forskellige lande.

Question 19

Prospektiv kohorte

Answer 19

Den er et observationelt studie som prøver at bruge de indsamlede data til at kigge ud i fremtiden, for at vurdere hvor stor risiko der er for en population at udvikle specifikke sygdomme.

Det anvendes typisk med sygdomme der varer i længere tid.

Question 20

Det dobbelte KRAM

Answer 20

Det dobbelte KRAM ser helbredet og sundhed ud fra et forebyggende- og (patogenese) biologisk perspektiv (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) samt fra et sundhedsfremmende- (salutogenese) og psykosocialt perspektiv (Kompetencer, Relationer, Accept, Mestring) der ser på individets oplevelse af sammenhæng (Antonovsky).

Question 21

PEO

Answer 21

En måde at strukturere en søgning på kohortestudier. Man kan opstille en søgematrix for at finde alternative søgeord og emneord (mesh)

Population

Exposure

Outcome

Question 22

Risikoestimat (OR, RR, HR, IR)

Answer 22

• OR (Odds Ratio): Angiver, hvor meget højere (eller lavere) odds er for en begivenhed i en gruppe sammenlignet med en anden.
• RR (Relative Risk): Angiver, hvor meget højere (eller lavere) risikoen er i en eksponeret gruppe i forhold til en ikke-eksponeret.
• HR (Hazard Ratio): Risikoen for, at en bestemt begivenhed sker over tid, fx død eller sygdomsudvikling.

Question 23

Krav og ressourcer

Answer 23

Dette handler om balancen mellem de krav, som en person møder i sit arbejdsliv (fx deadlines, arbejdsbyrde) og de ressourcer, der er tilgængelige for at håndtere disse krav (fx støtte fra kolleger, autonomi). Hvis kravene overstiger ressourcerne, kan det føre til stress og belastning.
Indre og ydre krav

Question 24

Konfidensinterval

Answer 24

Et konfidensinterval angiver et interval omkring et estimat, som med en vis sandsynlighed indeholder den sande værdi i populationen. Hvis et konfidensinterval er bredt, betyder det, at der er stor usikkerhed omkring estimatet

Beskriver at vi er 95% sikre på at hvis vi gentager undersøgelsen, at tallet vil være mellem de 2 tal i parentesen. F.eks. (1.22-1.33)
Det er vigtigt at CI ikke må krydse over 1 f.eks. (0.98-1.22) da det så vil betyde at der er risiko for at der ikke er nogen forskel mellem de exponerede og ikke-exponerede.
Desuden er et smalt CI-interval en styrke.

Question 25

Sense of Coherence

Answer 25

• Meningsfuldhed: At føle, at livet har en overordnet betydning og formål.
• Begribelighed: At forstå, hvad der sker omkring en, og opleve verden som logisk og forudsigelig.
• Håndterbarhed: At have ressourcerne

Aaron Antonovsky

Question 26

Handlekompetence

Answer 26

Handlekompetence refererer til evnen og viljen til at handle aktivt og ansvarligt i forhold til sundhed, samfundsmæssige forhold eller andre udfordringer. Det indebærer, at en person har viden, færdigheder, selvværd og motivation til at tage beslutninger og udføre handlinger, der bidrager til en positiv forandring. Handlekompetence er ofte brugt i undervisning og sundhedsfremme, hvor det handler om at styrke menneskers evne til at handle selvstændigt og kritisk.

Question 27

Social gradient

Answer 27

Den sociale gradient henviser til sammenhængen mellem sociale forhold og sundhed, hvor sundheden generelt bliver dårligere, jo lavere en persons sociale og økonomiske position er. Med andre ord er der en kontinuerlig sammenhæng, hvor forskelle i indkomst, uddannelse og status har en målbar effekt på sundhed og levealder. Sundhedsmæssige uligheder er ofte relateret til denne sociale gradient.

Question 28

Social position

Answer 28

Social position refererer til en persons placering i det sociale hierarki, som bestemmes af faktorer som uddannelse, erhverv, indkomst og status. En persons sociale position påvirker adgangen til ressourcer, sundhedsmuligheder og livskvalitet. Jo højere en persons sociale position er, desto bedre er mulighederne for at få adgang til sundhedsfremmende ressourcer.

Question 29

Patogenese

Answer 29

En sygdoms opståen og udvikling

Question 30

Socialt udsatte (dikotomi-perspektivet)

Answer 30

Socialt udsatte er folk der har svært ved at deltage i samfundet på lige fod med andre, grundet socioøkonomiske, psykosociale eller sundhedsmæssige omstændigheder.
Dikotomi-perspektivet: betyder at dele en helhed i præcis 2 dele der ikke overlapper hinanden. Eks. “socialt udsatte” og “ikke socialt udsatte”

Question 31

Fire sundhedsbegreb (snævert, bredt, negativt, positivt)

Answer 31

Snævert - fravær af sygdom
Bredt – mere end fravær af sygdom, ser på fysisk, mental og social trivsel – bidrager alle til et sundt liv.
Negativt – sundhed defineres som fravær af noget negativt eks. Smerter, sygdom eller funktionsnedsættelse.
Positivt – sundhed betragtes ved tilstedeværelsen af noget positivt som; ressourcer, velvære, trivsel – handler om at styrke sundheden.

Question 32

Prævalens og incidens

Answer 32

Prævalens: eksisterende tilfælde (hvor mange har sygdommen)
Incidens: nye tilfælde (hvor mange får sygdommen)

Question 33

Psykisk arbejdsmiljø

Answer 33

Psykisk arbejdsmiljø handler om de psykosociale forhold på arbejdspladsen, såsom trivsel, stress, arbejdspres, støtte fra ledelsen og relationer til kolleger. Et godt psykisk arbejdsmiljø fremmer trivsel og effektivitet, mens et dårligt miljø kan føre til stress og psykiske problemer.

Question 34

Fysisk arbejdsmiljø

Answer 34

Fysisk arbejdsmiljø refererer til de fysiske forhold på arbejdspladsen, såsom lys, støj, luftkvalitet, ergonomi og sikkerhedsforhold. Et godt fysisk arbejdsmiljø reducerer risikoen for arbejdsrelaterede skader og fremmer medarbejdernes sundhed og trivsel.

Question 35

Intern validitet

Answer 35

Intern validitet refererer til, hvor pålideligt og præcist et studie måler, hvad det har til hensigt at måle. Det afhænger af, om resultaterne er fri for bias og confounders, og om undersøgelsen er korrekt designet og udført.

Question 36

Ekstern validitet, generaliserbarhed

Answer 36

Ekstern validitet handler om, i hvor høj grad resultaterne fra en undersøgelse kan generaliseres til andre populationer, situationer eller tidspunkter. En høj ekstern validitet betyder, at undersøgelsens resultater kan overføres til virkeligheden eller til andre sammenhænge.

Question 37

Nulhypotese

Answer 37

Nulhypotese (H0) er en grundlæggende antagelse i en statistisk test, som typisk siger, at der ikke er nogen sammenhæng eller forskel mellem de undersøgte grupper. Man tester for at se, om der er nok beviser til at afvise nulhypotesen.

Question 38

P-værdi

Answer 38

P-værdi angiver sandsynligheden for at observere en effekt lige så ekstrem som den opnåede, hvis nulhypotesen er sand. En lav p-værdi (typisk under 0,05) tyder på, at der er en statistisk signifikant forskel, og at nulhypotesen kan forkastes.

Question 39

Salotugenese

Answer 39

“det, som skaber sundhed”