Lever, V. portae, Galdeblære & galdegange Flashcards
1
Q
Angiv leverens placering.
A
- Hele regio hypochondriaca dxt.
- En del af regio epigastrica
- Lidt af regio hypochondriaca sin.
2
Q
Hvilken kirtel er størst?
Benævn og størrelsesangiv.
A
Hepar.
1.5 kg.
15x16x17 cm
(tyk,høj,bred)
3
Q
Angiv mindst 3 af hepars vigtigste funktioner.
A
- Stofskifte
- Galdeproduktion
- Hæmopoiese (i føtallivet)
- Lagring af energi
4
Q
Angiv leverens størrelse og vægt.
A
15x16x17 cm.
1.5 kilo.
5
Q
Hvilket organ har blandt andet disse funktioner?
A
Stofskifte, hæmopoiese i føtallivet og energilagring.
6
Q
Hvilke organ danner galde?
A
Leveren
7
Q
Hvor meget galde produceres i døgnet?
A
1 liter.
8
Q
Hvordan kan leveren opdeles?
A
I en højre og venstre lobus.
9
Q
Hvor mange lobi har leveren?
A
2.
10
Q
Benævn leverens flader.
Hvad adskilles disse af?
A
Fascies diaphragmatica & Fascies visceralis.
Adskilles af leverranden, den “skarpe” kant.
11
Q
Benævn den af leverens flader som har impressioner.
A
Fascies visceralis.
12
Q
Angiv leverens placering i forhold til abdomens regioner.
A
Udfylder regio hypochondriaca dxt.
En del af regio epigastrica.
En lille smule af regio hypochondriaca sin.
13
Q
I hvilken sidde af abdomen findes størstedelen af leveren?
A
Højre side.
14
Q
Angiv den nedre grænse for leveren.
A
Et plan midt mellem prox. xiphoideus & umbilicus.
15
Q
Angiv øvre og nedre grænse for leveren.
A
Øvre:
- Diaphragma.
Nedre:
- Plan midt mellem prox. xiphoideus & umbilicus.
16
Q
Angiv relationerne til hepars fascia diaphragmatica.
A
Diaphragma.
17
Q
Benævn de peritonealfolder som findes på leveren.
Er disse krøs?
A
De er ikke krøs!
Lig. coronarium
Lig triangulare
Lig. Falciforme hepatis
18
Q
Benævn leverens krøs.
A
Lig. hepatoduodenale
Lig. hepatogastrica
19
Q
Hvor kan følgende peritonealfolder findes?
Lig. falciforme
Lig. coronarium
Lig. triangulare
A
Leveren.
20
Q
Beskriv lig. falciforme.
Hvordan er den dannet?
A
En peritonealfold omkring fascia diaphramatica heparis som adskille de to lobi.
Den går fra leveren til forreste bugvæg.
Den er dannet i føtallivet hvor v. umbilicalis går mod leveren (en del af blodet shuntes uden om leveren i ductus venosus).
V. umbilicalis går ind i leveren hvilket dannet peritonealfolden.
Postføtalt forsvinder v. umbilicalis og bliver til Lig. teres hepati.
21
Q
Hvor er leverens fascia diaphragmatica konveks og konkav?
Hvorfor er den konkov her?
A
Den er konveks i siderne og dybt konkanv lige i midten.
Konkav grundet lig. falciforme.
22
Q
Hvilket ligament adskiller leverens to lobi?
A
Lig. falciforme.
23
Q
På bagsiden lidt til højre på fascies diaphragma hepatis findes en fure, hvor en vene løber.
Benævn furen og venen.
A
V. cava inferior som løber i sulcus vena cava.
24
Q
Hvor på leveren findes lig. coronarium?
A
På den mest superiore del, hvor den ligger rundt som en krone.
25
Beskriv kort lig. teres hepati.
En rest af v. umbilicalis fra føtallivet.
Kan ses på fascia diaphragmatica inferiort på leveren.
Går ind mellem de to blade af lig. falciforme, en peritonealfold.
26
Hvor på leveren findes fascies visceralis?
Det er undersiden, som vender lidt bagud også.
27
Benævn fascies visceralis hepatis lobi.
Lobus caudatus.
Lobus quadratus.
28
Hvor på leveren kan man se mange impressioner?
Fascies visceralis.
29
Benævn furen hvori lig. teres hepati ligger.
Fissura ligementi teretis.
30
Benævn ligamenter som kan findes på leverens fascies visceralis (Ikke krøs).
Lig. venosum
Lig. teres hepati
Lig. coronarium
Lig. triagnulare
Lig. vena cava
31
I hvilken fordybning på leveren ligger vesica biliaris?
Fossa vesicae biliaris.
32
Beskriv det iltede blods vej fra placenta til hjertet hos fosteret.
Fra placenta.
V. umbilicalis
Op til leveren hvor den deler sig i to:
V. porta -> Ind i leveren -> Ud i v. cava inferior.
Ductus venosus -> Uden om leveren -> Ind i v. cava inferior.
33
På leverens fascies visceralis findes fissura ligamenti tereti & fissura ligamenti venosi, beskriv disse.
De ligger nærmest i forlængelse af hinanden.
De er impressionerne som blev dannet af henh. vena umbilicalis & ductus venosus i føtallivet.
Tilbage ligger efter fødslen resterne af de to, henh. Lig. teres hepati & lig. vensosum.
34
Beskriv hvilke dele af peritoneum som beklæder lobus caudatus & lobus quadratus.
Hvor findes disse lobi?
Lobus caudatus:
- Lille sæk
Lobus quadratus:
- Store sæk
- De to lobi findes på leverens fascies visceralis.
35
Beskriv porta hepatis.
En fissur som går dybt ind i leveren fra fascia visceralis.
Omgivet af bladene fra lig. hepatoduodenale.
Indeholder ductus hepaticus, v. porta & a. hepatica propria. (Også lymfekar og nerver).
36
Hvad løber i ductus hepatis communis?
Hvor løber den hen?
Ductus hepatis communis er samlingen af ductus hepatis dxt. et sin. (galdevejene)
Den løber til duodenum hvor den udmunder i papilla duodeni major.
37
Hvilke store strukturer findes i porta hepatis?
Hvilke små? (Ikke specifikke navne).
Ductus hepatis communis
A. hepatis propria
V. porta
Også lymfekar og nerver.
38
Angiv galdegangenes navne, fra leverens lobi til udmundning.
Ductus hepaticus sin. et dxt.
Ductus hepaticus communis
Ductus choledochus
Udmunder på papilla duodeni major.
39
Benævn de to blade af peritoneum som omgiver porta hepatis.
Lig. hepatoduodenale sin. et dxt.
40
Hvilke dele laver impressioner på hepars fascies visceralis?
Gaster
Oesophagus
Højre nyre & binyre
Pars superior duodeni
Flexura coli dxt. & Colon transversum
41
Hvor laver følgende ting impressioner?
Gaster, oesophagus, højre nyre & binyre, colon transversum, flexura coli dxt, pars superior duodeni.
Fascies visceralis hepatica.
42
Ligger vesica biliaris anteriort eller posteriort under leveren?
Vesica biliaris ligger under leverens anteriore del af undersiden.
43
Hvilke strukturer laver impressioner på undersiden af leverens lobus sin.?
Gastor & colon transversum.
44
Hvilke Hvilke strukturer laver impressioner på undersiden af leverens lobus dxt.?
Oesophagus, højre nyre & binyre, colon transversum, flexura coli dxt, pars superior duodeni.
45
Hvilken struktur danner impressionen lige til venstre for v. cava superior, på leverens underside?
Oesophagus
46
Hvad danner de to impressioner på leverens underside som ligger mest til højre?
Højre nyre & flexura coli dxt.
47
Den største impression på leverens underside dannes af....
Gastor.
48
Hvilke tarmdele danner impressioner på leverens underside?
Duodenum:
- Pars superior duodeni
Colon:
- Colon transversum
- Flexura coli dxt.
49
Hvilken nyre og binyre danner impressioner på hepar?
Højre.
50
Beskriv leverens peritonealforhold.
Intraperitoneal.
- Fra store sæk
- Undtage lobus caudatus (lille sæk).
Area nuda (Midt på og mest superiort) er ikke beklædt.
Krøs:
- Lig. hepatoduodenale
- Lig. hepatogastrica (omentum minus).
Peritoneum er vokset sammen med den glissonske kapsel (organkapsel).
51
Benævn leverens organkapsel.
Den glissonske kapsel
52
Benævn den del af leveren som ikke er peritoneum beklædt.
Area nuda.
53
Hvilken del af leveren er beklædt med store sæk, hvilken med lille?
Lobus caudatus er beklædt med lille sæk.
Resten af leveren undtagen area nuda er beklædt med store sæk.
54
Hvilken del af den embryonale tarm er leveren udviklet fra?
Fortarmen.
55
Benævn leverens krøs.
Hvilken omkranser v. porta?
Lig. hepatogastricum
Lig hepatoduodenale (omkring bl.a. v. porta).
56
Benævn leverens peritonealfolder.
Lig. coronarium
Lig. triangulare
Lig. Falciforme
57
Lig. coronarium hepatica har et anteriort og et posteriort blad.
Hvor kommer disse to blade henne fra?
Henh. anteriore og posteriore bugvæg.
58
De to blade af lig. falciforme går fra hinanden og danner...
Hvilket organ er vi på?
Vi er på leveren.
De to deler sig og danner det anteriore blad af lig. coronarium.
59
Hvor på kroppen vil man kunne se en forstørrelse af leveren med det blotte øje?
Brug de korrekte termer.
Regio hypochondriaca dxt. & regio epigastrica.
60
Hvilken del af leveren kan ses hos meget tynde personer?
Nedre leverrand.
61
Hvad kan man bruge perkussion til ved undersøgelse af leveren?
Til at afgrænse den og derved estimere dens størrelse.
62
Hvor ville man stikke nålen ind efter en leverbiopsi?
I højre side, midtaksillærlinjen IC9.
63
Angiv størrelsen af vesica billiaris.
10 cm lang, 3 cm bred.
64
Opdel galdeblæren i dens afsnit.
Beskriv hvor de er helt kort.
Fundus (længst fra galdegangen).
Corpus
Collum (Mellem corpus og galdegangen).
65
Hvad er funktionen af vesica biliaris?
Opbevarer op til 50 mL galde.
66
Hvor meget galde kan vesica biliaris indeholde?
50 mL
67
Hvad hedder galdeblæren på latin?
Vesica biliaris.
68
Galdegangen til & fra vesica biliaris kaldes...?
Ductus cysticus.
69
Hvad er ductus cysticus?
Galdegangen til/fra vesica biliaris.
70
Angiv relationerne til vesica biliaris:
Superior:
- Hepar
- Fossa vesica biliaris.
Inferior:
- Colon transversum
- Pars superior duodeni
Anterior:
- Forreste bugvæg.
71
Benævn det sted på hepar som er den direkte superiore relation til vesica biliars.
Fossa vesica biliaris.
72
Benævn hepars relationer.
Superior:
- Diaphragma
Posterior:
- V. cava inf.
Inferior:
- Colon transversum
- Flexura coli dxt.
- Højre nyre/binyre
- Oesophagus
- Gastor
- Pars superior duodeni
- Vesica biliaris
73
Hvilken arterie og vene forsyner vesica biliaris?
Vasa cystica
74
Angiv Vesica biliaris' arterielle forsyning helt fra aorta.
Aorta abdominalis.
Truncus coeliaca.
A. hepatica communis
A. hepatica propria
A. hepatica dxt.
A. cystica
75
Lymfe fra vesica biliaris dræneres via...
Lnn. hepatici
76
Vesica biliaris har samme nerveforsyning som hvilket andet organ?
Hepar.
77
Hepar & vesica biliaris modtager parasympatiske nervetråde fra rr. hepatici fra truncus vagalis ant.
Hvilken nerve er der tale om?
N. vagus.
78
Afgiver n. vagus sympatiske eller parasympatiske tråde til lever og galdeblære?
Parasympatiske.
79
Hvilket plexus forsyner lever og galdeblære med sympatiske nervetråde?
Nævn også det plexus som afgiver trådende til det plexus der sender det til organerne..
Fra plexus coeliacus videre til plexus hepaticus.
80
Afgiver plexus hepaticus sympatiske eller parasympatiske tråde til lever og galdeblære?
Sympatiske.
81
Hvor tømmer v. cystica sig?
Hvad er dens dræneringsområde?
Drænerer hele vesica biliaris & tømmer sig i v. portae.
82
Nævn i rækkefølge fra aorta abdominalis de arterier, der fører blod til galdeblæren.
[Eksamensopgave]
Aorta abdominalis.
Truncus coeliaca.
A. hepatica communis
A. hepatica propria
A. hepatica dxt.
A. cystica
83
Benævn galdegangende.
Hvor udmunder de?
- Sammen med hvad?
Fra hepar:
- Ductuli hepaticus sin. et dxt.
- Ductus hepaticus communis.
Fra vesica biliaris:
- Ductus cysticus
Går sammen:
- Ductus choleduchus
Undermunder på papilla duodeni major
Sammen med...
- Ductus pancreaticus.
Ud i pars descendens duodeni.
84
Hvor lang er ductus choledochus?
Hvad er dens udstrækning?
8 cm lang.
Fra porta hepatis til papilla duodeni major.
85
Benævn afsnittene af ductus choledochus.
Pars supraduodenalis
Pars retroduodenalis
Pars pancreaticus
Pars intramuralis.
86
Hvilken gang har disse afsnit?
Pars supraduodenalis
Pars retroduodenalis
Pars pancreaticus
Pars intramuralis.
Ductus choledochus.
87
Hvori løber pars pancreaticus ductus choledochus?
I caput pancreatis.
88
Benævn det snævreste sted på ductus choledochus.
Hvor er det?
Pars intramuralis.
Hvor den går gennem tarmvæggen.
89
Hvor ligger pars supraduodenalis ductus choledochus?
Hvad er dens relationer?
I porta hepatis.
Venstre:
- A. hepatica propriae
Højre:
- V. portae
90
Mellem v. portae & a. hepatica propria i porta hepatis findes...
Ductus choledochus.
91
Hvilket afsnit af ductus choledochus går gennem krøs?
Benævn dette krøs.
Pars supraduodenale går gennem krøset, lig. hepatoduodenale.
92
Hvad indmunder i papilla duodeni major?
Ductus choledochus & ductus pancreaticus.
93
Hvilken mekanisme kan regulere tilførslen af galde til duodenum?
Sphinctermusklen m. sphincter oddi.
94
Hvad er funktionen af sphinctermusklen m. sphincter oddi.
Regulerer tilførslen af galde til duodenum.
95
Hvad kan forårsage gulsot?
En ophobning af galde som følge af galdesten der blokerer galdevejene.
96
Hvor vil en galdesten typisk sætte sig fast?
De smalleste steder.
Ductus cysticus
Pars intramuralis ductus choledochus
97
Leverens lymfe dræneres til:
Lnn. parasternales
- Forreste del af fascies diaphragmatica
Lnn. mediastinales posteriores
- Bagerste del af fascies diaphragmatica
Lnn. hepaticia -> Lnn. coeliaci
- Resten af leveren.
98
Hvad er specielt ved leverens blodforsyning?
Den er dobbelt.
En funktionel og en nutritiv forsyning.
99
Hvilke to kar fører blod til leveren?
V. portae
A. hepatica propria (Højre og venstre gren)
100
Hvilket kar giver den nutritive blodforsyning, og hvilken den funktionelle blodforsyning til leveren?
Hvor meget blod giver de i forhold til hinanden?
Funktionel:
- V. portae
- 75%
Nutritiv
- A. hepatica propria (højre og venstre gren)
- 25%
101
Hvorfra kommer blodet til leveren?
Hvorfor?
Fra truncus coeliacus, den er en udvækst fra fortarmen.
102
Beskriv veneafløbet fra leveren til hjertet.
Blodet tømmes til vv. hepatica.
Disse dræneres til v. cava inf.
Tømmes i hjertets atrium dxt.
103
Angiv længden og tykkelsen af v. portae.
8 cm lang, 1 cm tyk.
104
Hvor dræneres blod fra mave/tarmkanalen, pancreas, milt & galdeblære til?
V. portae
105
V. portae drænerer hvilke områder?
Mave/tarmkanalen, pancreas, milt & galdeblære
106
Hvilke to vener sammenløber og danner v. portae?
V. splenica
V. mesenterica sup
107
V. splenica & V. mesenterica superior løber sammen og danner...?
V. portae.
108
Benævn en vene i abdomen med en længde på 8 cm og en tykkelse på 1 cm.
V. portae.
109
Hvilke 2 vener går sammen og danner v. porta?
Hvilke andre vener modtages?
V. mesenterica superior & v. splenica.
Også:
- vv. gastricae sup. et inf.
- v. cystica
110
Hvordan kommer blod fra v. mesenterica sup. og v. mesenterica inf. til v. porta?
V. mesenterica sup:
- Er med til at danne v. portae.
V. mesenterica inf:
- Tømmer sig i v. splenica som er med til at danne v. portae.
111
Gennem hvilket krøs ankommer v. portae til hepar?
Hvilke to andre strukturer ligger foran, her?
Lig. hepatoduodenale.
A. hepatica propriae
Ductus hepaticus communis
112
Hvor dannes v. portae?
Bag pars superior duodeni.
113
Hvor dannes v. portae?
Af hvilke andre vener?
Hvordan kommer den til leveren?
Hvordan går den ind i leveren?
Bag pars superior duodeni.
V. splenica & v. mesenterica sup.
Lig. hepatoduodenale.
Porta hepatis
114
Bagtarmen dræneres til hvilken vene?
V. mesenterica inf.
115
Mellemtarmen dræneres til hvilken vene?
V. mesenterica sup.
116
Hvor løber v. splenica?
Hvad modtager den?
Langs bagfladen af pancreas.
V. mesenterica inf.
117
Hvad er v. mesenterica superiors relationer?
Hvilket andet kar følger den?
Den følger a. mesenterica sup.
Relationer:
- Pars horisontalis duodeni
- Foran proc. uncinatus pancreas
- Bag caput panreatis
118
Beskriv v. portae.
Dannelse, forløb & relationer.
Dannes ved sammeløb af v. splenica & v. mesenterica superior, bag pars superior pars duodeni.
Går ind i lig. hepatoduodenale.
Ligger her bag a. hepatica propria & ductus choledochus.
Foran v. cava inferior.
Ind i porta hepatis
Sender en gren til hver leverhalvdel.
119
Hvad er levercirrose?
50% af tilfældene skyldes...?
50% af tilfældene skyldes for mange øl.
Dannelse af bindevævsknuder, leverstrukturen ødelægges.
Betyder at en del af blodet må finde en anden vej til hjertet.
120
Hvis en patient har levercirrose, men ikke drikker alkohol kan det skyldes...
Hepatitis.
121
Hvad er hepatitis?
Leverbetændelse.
122
Angiv de 4 porta cava anastomoser.
V. gastricae <> vv. oesophageales
V. rectales sup. <> vv. rectales media et inf.
Vv. paraumbilicales <> vv. epigastricae
Retroperitoneale vener <> vv. lumbales & vv. phrenicae inf.
123
Hvad er en oesophagus varice?
Når venerne omkring oesophagus udspiles fordi blodet til v. portae løber denne vej i stedet.
124
Beskriv porta-cava anastomosen via v. gastrica sin.
Normalt dræneres v. gastrica sin. ud til v. porta.
Hvis det ikke er muligt, 2 muligheder:
1. V. gastrica sin.
> Vv. oesophageales
> v. azygos
> v. cava sup.
2. V. gastrica sin.
> v. thyroidea inf.
> v. brachiocephalica
> v. cava sup.
125
Hvis v. rectalis sup. ikke kan dræneres til v. portae, kan det tage en anden vej til hjertet.
Beskriv denne.
V. rectalis sup.
Vv. rectalis media et inf.
(V. pudenda int. via v. rectalis inf)
V. iliaca int.
V. iliaca communis
V. cava inf.
126
En porta-cava anastomose fra v. rectalis superior kan give hvilket symptom?
Interne hæmorider.
127
En porta-cava anastomose fra v. gastrica sin. kan give hvilket symptom?
Oesophagus varicer.
128
En porta-cava anastomose fra vv. paraumilicalis kan give hvilket symptom?
Caput medusae
(Store synlige åreknuder omkring umbilicus).
129
Hvordan kan vv. paraumbilicales dræneres hvis de ikke kan tømmes til v. portae?
Nævn vene forløbet hele til hjertet.
Enten til v. epigastrica sup. eller v. epigastrica inf.
V. epigastrica sup:
- v. thoracica int.
- v. subclavia
- v. brachiocephalica
- v. cava superior.
V. epigastrica inf:
- v. iliaca ext.
- v. iliaca communis
- v. cava inf.
130
Hvordan kan de retroperitoneale vener dræneres hvis de ikke kan tømmes til v. portae?
Nævn vene forløbet hele til hjertet.
Enten til vv. lumbales eller vv. phrenicae inf.
Herfra direkte til v. cava inf.
