L15: Kultiveringsteori

Question 1

Kultiveringsteorien

Answer 1

Kultiveringsteorien udspringer som en reaktion til at verden ses i et meget negativt lys. Sammenhængen mellem tv-forbrug og overbevisninger. Folk bliver gradvist skubbet (LANGSOMT). over på den negative side. Det er langsomt, vedvarende. Ikke en enkeltstående hændelse. # Teorien opstod i 1970’erne

Tv’et som udgangspunkt. Fylder rigtig meget i folks liv. Et massemedie, der giver et fælles verdensbillede på tværs af samfundsskel. Let tilgængeligt. Vi socialiseres til at bruge tv’et fra vi er helt små. Mediebilledet er ikke repræsentativt: fokus på det negative (vold, konflikt, krig). Stereotypiske billeder.

Skelner mellem “Light users” (folk der bruger relativt lidt tid på at se tv, typisk mindre end to timer om dagen) og “Heavy users” (mere end fire timer om dagen).

-> Forskellen i tv-forbrug mellem disse to grupper kan have betydning for, hvordan tv-programmer påvirker deres opfattelser og holdninger. For eksempel kan heavy users være mere tilbøjelige til at blive påvirket af tv-programmer og udvikle en mere konsistent opfattelse af verden, mens light users måske ikke påvirkes så meget af tv-programmer.

Question 2

Real world answer

Answer 2

den måde, seere ville besvare spørgsmål om deres opfattelse af verden i den virkelige verden, uden påvirkning fra tv-programmer. For eksempel kan seere have en “real world answer” på spørgsmål om kriminalitetsraten i deres område baseret på deres egen erfaring og opfattelse af deres lokalsamfund.

Question 3

TV answer

Answer 3

den måde, seere ville besvare de samme spørgsmål efter at have set mange tv-programmer, der præsenterer en bestemt opfattelse af verden. For eksempel kan seere have en “TV answer” på spørgsmål om kriminalitetsraten i deres område baseret på den måde, kriminalitet præsenteres i tv-programmer, som kan overdrive forekomsten af kriminalitet.

Question 4

Forskellen mellem TV og real world answer

Answer 4

Forskellen mellem “real world answer” og “TV answer” er vigtig, fordi cultivation theory hævder, at jo mere tid seere bruger på at se tv, jo mere vil deres opfattelser af verden ligne den “TV answer”, der præsenteres i tv-programmer. Dette kan have konsekvenser for, hvordan seere ser på sig selv, deres samfund og verden som helhed.

Primære indflydelse er ikke forandring i overbevisninger f.eks. Før og efter eksponering til enkelt program), men vedligeholdelse af folks verdensbillede

Question 5

Kritik af kultiveringsteorien

Answer 5

• For simpel
• Passive mediebrugere
• Betydning af personlig oplevelser og baggrund
• Kausalitet: lukker man sig inde i hjemmet og tænder for tv’et, hvis man er bange? Eller bliver man bange fordi man ser tv?
• Og hvad med betydningen af det nye mediemiljø? Det er mere blandet nu. Positive nyheder.

Question 6

Cultivation differential

Answer 6

kan manifestere sig på forskellige måder, f.eks. kan seere, der ser mere tv, være mere tilbøjelige til at have en overvurderet opfattelse af kriminalitet og vold i samfundet eller have mere stereotypiske opfattelser af kønsroller og race.

Question 7

Mainstreaming

Answer 7

refererer til en proces, hvor tv-programmer skaber en fælles opfattelse og holdning blandt seere med forskellig baggrund og livserfaring. De får en mere homogen opfattelse af verden.

Positive konsekvenser: tolerance og respekt for forskellighed kan føre til mere accept og inklusion
Negative konsekvenser: stereotypiske kønsroller og diskrimination kan føre til fordomme og ulighed

Mainstreaming er en vigtig mekanisme i cultivation theory, da det kan bidrage til at skabe en konsistent opfattelse af verden blandt seere med forskellige tv-forbrug. Det kan også påvirke, hvordan seere opfatter sig selv og deres samfund, samt deres holdninger til politik og sociale spørgsmål.

Question 8

Negativitets-instinktet og Rosling

Answer 8

1. Mennesker har en tendens til at have en negativ og pessimistisk opfattelse af verden, selvom der er mange positive udviklinger, der finder sted i verden. = “negativitets-instinktet”. Det er fra dengang vi levede på savanen. Det var vigtigt for os at orientere os mod farer. Hold øje med løven, der ville æde os. Vi kunne ikke sikre overlevelse ved blot at fokusere på de gode ting.
2. Negativitets-instinktet skyldes, at vores opfattelse af verden er påvirket af medierne, der fokuserer på negative begivenheder og problemer, fordi det er det, der fanger vores opmærksomhed.

-> forstærkes af kommercialiseringen (click, click -> sensation) -> medielogikken: iboende logik, der favoriserer nogle typer af information over andre. Konflikt passer ind. En klar skurk, en klar helt. Indhold af negative ord får os til at klikke.

Nyhed: noget, der afviger fra det, vi forventer

-> kan være godt for konstruktiv journalistik, da den pludselig er afvigende (normalvis kun negativ dækning)

3. Rosling argumenterer for, at vi skal modarbejde negativitets-instinktet ved at fokusere på fakta og data og se på de positive udviklinger, der finder sted i verden, selvom der stadig er udfordringer, der skal tackles.
4. Rosling præsenterer en række faktuelle data og grafer, der viser, at mange vigtige samfundsproblemer, såsom fattigdom, sult og børnedødelighed, er blevet betydeligt reduceret i de seneste årtier.
5. Rosling opfordrer til, at vi skal have en mere afbalanceret og nuanceret opfattelse af verden, der tager højde for både de positive og negative aspekter af den.
6. Rosling fremhæver vigtigheden af at have en faktuel og evidensbaseret tilgang til at forstå verden og træffe beslutninger, og han opfordrer til, at vi tager os tid til at undersøge og forstå de faktiske forhold, før vi drager konklusioner eller træffer beslutninger.

Vi er ikke sat i verden for at belyse, hvor det går godt…. Vi er vagthund.