L12: Viden og deltagelse Flashcards
Betydningen af sociale medier
- Bliver folk tilfældigt udsat for nyheder på sociale medier? Ja, men
- Algoritmerne forstærker nok også betydningen af folks præferencer.
- Og hvornår har modtageren interageret nok med en nyhed til, at den kan have en effekt?
- Eksponeringen er der, men for en person, der ikke er særligt interesseret i nyheder vil ikke få ligeså mange på de sociale medier - de søger det ikke aktivt, og engagere nok heller ikke ved at like eller læse nyheden/artiklen/etc.
- Husk: medieudviklingen henover tid og OMA-modellen.
Prior (2005): News vs. Entertainment
- undersøger, hvordan folks adgang til forskellige medier (“opportunities”) betinger betydningen af indholdspræferencer (“motivation”) for politisk viden og deltagelse
- Spørgeskameundersøgelser blandt repræsentativt udsnit af amerikanere
- Relative entertainment preference: målt ved “forestil dig du skal se et eller andet” hvor deltagerne får mulighed for at vælge reality, nyheder, dokumentar etc. Så bliver de spurgt, om der er noget de ikke kan lide.
0=nyheder som første valg
1= nyheder andet valg
4= vælger/fravælger ikke nyheder
5=fravælger nyheder. - Under 10% under 29 år, der vælger nyheder først (se slides). de fleste unge er på 4, vælger eller fravælger ikke nyhederne - indifferente. 70+ vælger i høj grad nyheder som det første.
- Undersøgte også hvem der ved mest og mindst om politik. Dem med kabel-tv og adgang til internet og vælger nyheder som det første, ved mest (flest muligheder samt motivation). Omvendt er de lavest scorene dem med samme muligheder for at indfrie præferencer - netop derfor vælger folk underholdning fremfor nyheder. Generelt er det samme trend for kun kabel-tv og adgang til internettet. Men ikke i ligeså stor grad. Dem med “no new media access” er ret flad.
- Det samme gælder for valgdeltagelse - hvor sandsynligt det er, at folk deltager i valget. Dem der har størst sandsynlighed for at stemme, er igen dem med både internet og kabel-tv, og dem med mindst sandsynlighed, er samme gruppe, der blot fravælger nyheder. (tjek slides)
- Kritik: Mere eller mindre alle har nu adgang til internet. Alle har mulighederne nu. Nu betinges det i højere grad af præferencer.
- Er dette et problem? afhænger af vores demokratisyn. Hvis proceduralt med udbud og efterspørgsel gør det ikke så meget. Men i det deliberative, konkurrence og deltagelsesdemokratierne, kræves det af folk, at man ved noget om politik for at kunne være en demokratisk samfundsborger. Proceduralt: vi får skabt et A- og B-hold
Hvordan kan (især public service-, da de har ansvaret for at oplyse folk)?
Flere underholdningsbaseret indhold - selv rigtigt som underholdene radioprogrammer, fiktive shows som Borgen.
Tænk over hvad folk interessere sig for - flere soft news. Eller korte, gode programmer på eks. flow - øger sandsynligheden for at folk tilfældigt støder på nyhederne.
Mere på sociale medier.
Mere konstruktiv journalistik
Løsning: Justeringer på mulighedssystemet
Lyenger et al. (2010=: Mediesystemets betydning
- undersøger, hvordan mediesystemet (markedsorienteret vs public service) (“oppourtunities”) betinger betydningen af politisk interesse (“motivation”) for befolkningens viden
- Repræsentative spørgeskemaundersøgelser samt indholdsanalyse af to største tv-medie i USA, UK, Finland og Danmark.
- Danmark og Finland har en højere grad af information om politik tilgængeligt på tv-kanalerne (hard news) (opportunities - flere muligheder for at se noget om politik end i USA og UK).
- Hard news: folk i Danmark og Finland ved gennemsnitligt mere om politik end i USA og UK.
- USA og UK: politisk interesse betyder mere for, hvor meget de ved i politik i større grad end i scandinavien. Er man i et mediesystem, hvor der er mindre politisk information i medierne, betyder folks politiske interesse mere for, hvorfor folk ser det - fordi de ikke har accidental exposure i udsendelser, som vi har i public service medier (accidental exposure - f.eks læse en overskrift på en avis en anden læste, eller nyheder indimellem en håndboldudsendelse fra TV 2, nyheder på et radioprogram som sara og monopolet). På grund af højere grad af accidental exposure i public service, skal folk ikke have politisk interesse og bevidst opsøge det.
- Reuters Digital News Report 2016: Spurgt folk, hvilke af følgende måder, de tilfældigt har stødt på nyheder (accidental exposure): fleste siger radio (eks. sara og monopolet).
Løsning 2: Justeringer i indhold
- Kims undersøgelse
- betydningen af soft news og underholdning overfor hard news. kan bløde nyheder tiltrække det segment af befolkningen, der ikke er så politisk interesseret?
Andersen (2019)
- Incidental by-product model (Baum 2002)
- Passiv læring som gratis bonus af underholdning
- Spørgeskemaundersøgelser med repræsentative udsnit af danskere ifm. FV15.
- sammenhængen mellem politisk interesse og forskellige medier (soft news, hard news, broadsheets, tabloids). Jo mere interesseret man er i politik, i jo højere grad bruger man mediet - dog gælder dette slet ikke for soft news (ingen sammenhæng). lille sammenghæng for de tabloide medier - ergo, de tiltrækker i højere grad dem med lav politisk interesse fremfor hard news-medierne.
- Politisk interesse målt på passive deltagelse og aktiv deltagelse: undersøgte soft news på tværs af politiske interesser. Med folk med lav interesse, der er der en positiv sammenhæng mellem at se soft news og passiv deltagelse (valgtest, etc.). Den aktive deltagelse (demonstrere etc.) kan soft news ikke direkte ikke frembringe - ingen sammenhæng mellem de to.
- Stepping-stone effekt: soft news kan lede til aktiv deltagelse. (Use of soft news -> (Politisk interesse påvirker her) -> Passive participation -> active participation). Soft news er dog stadig ikke det bedste for at skabe “informed citizens”. Har man “monitorial citizen”-standarden, fungere det (mens man underholdes, får man også nyheder om politik). Men måske kan soft news skabe engagement, så borgere kan skabes til “informed citizens”.
