Kvantitativ metode

Question 1

Induktivisme

Answer 1

Empirisk metode hvorved man observerer specialtilfælde og konkluderer noget generelt (generalisering)
- Induktivt kan man lave et studie eller en teori, hvor man finder ud af, at alle p er q - e.g., hver morgen står solen op eller alle der ejer en gård stemmer på venstre. Det er en måde at opnå viden på - man starter i virkeligheden, fra enkelt observationer til generelle observationer (induktiv tilgang).

Question 2

kvantitativ metode

Answer 2

RoM 1

Question 3

Design

Answer 3

Blok-design fremfor randomisering, hvis man mener et ekstern faktor som køn kan have en virkning på kausal-modellen.
Eksperimentet vægter tilfældigheden over repræsentativitet - der vil altid være noget galt med alle deltagere - eksperimentets disciplin giver os muligheden for at manipulere stimuli, ergo det er stimuli vi undersøger, ikke folk og deres holdninger (som i spørgeskemaundersøgelser).

Question 4

The Hawthorne Effect

Answer 4

Mislykkedes - confouding variable: forskere til stede, så naturligt at produktiviteten stiger, når arbejderne ved, at de overvåges.

Question 5

Deduktion

Answer 5

• Vi formulerer en universel lov og tester den på virkeligheden/empirien
  – Økonomisk teori (rationelle forbrugere)
  – Danskernes holdninger til EU er stabile over tid
  – Kvinder mere røde end mænd.
• Hypotetisk-deduktive metode - at arbejde ud fra teori til hypoteser og dermed observationer/empiri.

Question 6

Wheel of science

Answer 6

Observationer/empiri -> generalisering (induktion) -> teori -> hypoteser -> observationer/empiri (deduktion) -> osv…..
Se slides

Teorier som “perspektiver på virkeligheden”

Question 7

Endogenitetsproblem

Answer 7

Når man ikke ved, om x påvirker y, eller y påvirker x.

Question 8

Block-design

Answer 8

Hvis vi ved, at en eller anden faktor kan have betydning for vores eksperiment kan vi opdele på denne faktor inden vi randomiserer.

Question 9

Kausalitet

Answer 9

Årsag før virkning; statistisk sammenhæng; ingen tredje variabel må påvirke (spuriøsitet, mellem, interaktion. Kausalitetsproblematikken har vi ikke i eksperimenter, da vi som forskere har fuld kontrol over stimuli og dermed hvad, der forklarer virkningen - vi har kun årsag og effekt, der er ingen tredje variabel (hvis vi har kontrolleret for det).

Question 10

Selvselektion

Answer 10

Problematisk situation hvor folk “selv vælger” fx om de vil være med i en undersøgelse eller hvis folk kun læser Politiken og derfor kun har det præcise verdenssyn.

Question 11

Eksperimenter

Answer 11

to eller flere grupper som sammensættes tilfældigt - udsættes for forskellige stimuli, så vi kan lave bredere konklusioner end bare til de to grupper - så vi kan måle deres respons. Repræsentativitet har ingen betydning, eftersom vi har kontrol over variablerne - hvis der er nogle faktorer, såsom køn, vi frygter, der kan påvirker eksperimentets udfalg, så block-inddeler vi grupperne, så de er ligelidt fordelt. På den måde eliminerer man usikkerheden omkring evt. forskelle og spuriøse sammenhæng (ergo, hvis vi randomiserer ordentligt). For hvis folk har sat sig tilfældigt, er der ingen systematik - vi arbejder ud fra, at de fleste dele af befolkningen repræsenteres. Dog kan man vælge en gruppe, der særligt vil mene noget - for eksempel at spørge kontantmedhjælpsmodtagere om kontanthjælp, vil der være en generel holdning til, at den ikke skal skærpes (Dovne Robert vs. Fattig Carina). Dog vil man finde samme tendens, som hvis man ikke havde brugt kontanthjælpmodtagere, men derimod borgere, der ikke modtager pengene.
Ved eksperimenter er det magiske tal 30 - i modsætning til 1000 i almindelig hypotetisk-deduktiv forskning.