Kroppens væv Flashcards
Anføre at epitelvæv er karløst væv bestående udelukkende af celler.
Epithelvæv består af næsten udelukkende af celler, dvs. der er meget lidt ekstracellulær matrix imellem cellerne. Epithelvæv er karløst væv, og vævet modtager derfor næring og ilt ved diffusion gennem basalmembranen fra blodkarrene i underliggende bindevæv.
Beskrive funktion ogpithelvæv kan inddeles i overfladeepithel og kirtelepithel.
Epithelvæv kan inddeles i overfladeepithel og kirtelepithel.
− Overfladeepithel beklæder både indre og ydre legemsoverflader. Fx i hud, fordøjelseskanalen, luftveje, vagina, uterus (blære), æggeledere, og indre overflader af blod- og lymfekar.
Vævets funktion:
o Fysisk beskyttelse af væv og organer.
o Regulerer transport af forskellige substanser gennem vævet, fx diffusion, filtration, absorption, og regulerer derved kroppens indre miljø.
o Registrerer sansepåvirkninger.
− Kirtelepithel danner de fleste af kroppens kirtler, og producerer sekreter og hormoner.
Beskrive typer og funktion af ”junctional complexes” (tight junction, desmosome, hemidesmosome, gap junction).
Mellem epithelceller findes der forskellige former for celleforbindelser:
− Desmosomer: Stærke sammenkoblinger mellem celler og findes i celler, der udsættes for kraftig belastning, fx huden.
− Tætte celleforbindelser: Intet ekstracellulært matrix ved, at sammenkoblinger af proteiner går som et bånd rundt om hele cellen → permeabilitetsbarriere.
− Gap junctions: Membranproteiner danner kanaler mellem naboceller, så de har direkte cytoplasmisk forbindelse med hinanden. Tillader transport af ioner og molekyler og muliggør hurtig kommunikation. Fx i hjerte- og glat muskulatur.
Redegøre for basalmembranens opbygning og bestanddele.
Epithelvævets basalmembran er dannet af netværk af tynde proteinfibre, kollagen. Membranen klistrer epithelvæv til underliggende væv. Epithelvæv er karløst væv og får næring og ilt gennem basalmembranen fra underliggende væv.
Anføre principper for klassifikation af epitelvæv, og give eksempler herpå.
Epithelvæv klassificeres ud fra antal cellelag og –form. Cellerne kan være flade, kubiske eller cylinderformet og være enkeltlaget, flerlaget eller pseudostratificeret.
De forskellige epitheltyper er tilpasset og spcialiseret til epithelets forskellige funktioner.
Beskrive hvorledes epitelvæv fornys.
Epithelceller kan dele sig ved mitose, hvor beskadigede celler kan erstattes af nye celler, der kan overtage de beskadigede cellers funktion. Døde epithelceller afstødes fra epithelvævets frie side, fx døde hudceller og celledelinger tæt ved basalmembranen erstatter de døde celler.
Beskrive endokrine og exokrine kirtler fra epitelvæv.
Kirtler er organer, der producerer sekreter, der udskilles fra cellerne ved sekretion. Kirtler er opbygget af epithelvæv omgivet af støttende bindevæv.
− Exokrine kitler udskiller deres sekret gennem udførselsgange, der udmunder i indre eller ydre legemsoverflader.
− Endokrine kirtler udskiller deres sekret (hormoner) til blodet via interstilitetsvæske.
Beskrive funktion og lokalisation(er), samt give eksempler på støttevæv.
Støttevæv hos voksne inddeles i følgende overgrupper løst, fast, støtte og flydende, der udgøres af bindevæv, fedtvæv, brusk, knoglevæv og flydende væv.
Løst fibrøst bindevæv består af relativt få proteinfibre, der indpakker de fleste organer og væv, samt forankrer huden til det underliggende væv. Det indeholder kollagen, retikulære og elastiske fibre og alle fem cellertyper (fedtceller, makrofager, stamceller, hvide blodlegemer og mastceller).
Løst fibrøst bindevæv ses ofte i forbindelse med andre typer af bindevæv:
− Adipøst væv (fedtvæv) udgøres af adipocytter (fedtceller), dvs. der er ikke så meget matrix. Vævets oplagrer energi i form af fedt og er beskyttende og isolerende.
− Retikulært væv danner strukturer for lymfevæv, fx milten og lymfeknuderne, samt i knoglemarven og leveren. Vævet er et netværk ag retikulære fibre og celler. Mellem fibrene kan der være mange hvide blodlegemet, dendritceller og makrofager.
Fast fibrøst bindevæv består af relativt mange proteinfibre, der gør vævet meget modstandsdygtigt.
− Kollagent væv har mange kollagenfibre, der kan modstå stræk, fx i sener mellem muskler og knogler og ligamenter der forbinder knogler.
− Elastiskvæv har bundter af kollagener og elastiske fibre i flere retninger, fx i væggen af elastiske arterier.
Støttevæv kan inddeles i brusk og knoglevæv.
− Brusk har en fast konsistens og består af bruskceller og en relativ usmidig matrix. Der findes tre typer af brusk:
o Hyalinbrusk udgør stærk støtte og fleksibilitet, fx hvor knogleender gnider mod hinanden eller led.
o Fibrøs brusk fungerer som stødpuder, fx i rygsøjlen, knæled og kæbe.
o Elastisk brusk, fx det ydre øre.
− Knoglevæv er hård støttevæv, der består af levende celler og en matrix, der består af mineraler, der gør den stræk og usmidig, hvilket beskytter organer og væv. Der sker en oplagring af Ca2+ og fosfat i knoglerne. Cellerne i knoglevæver er osteocytter. Der findes to former for knogler:
o Spongiøst knoglevæv.
o Kompakt knoglevæv.
Flydende væv udgøres af blod og rød knoglemarv.
Støttevævets overordnede funktion er at støtte, forbinde, forankre og beskytte forskellige dele af kroppen. Forskellige former for støttevæv har forskellige funktioner.
Beskrive hovedbestanddelene af bindevæv (matrix indhold og celletyper).
Støttevæv består af celler og ekstracellulær matrix:
Celletyper:
− Blaster: Opbygger ekstracellulær matrix, fx osteoblaster.
− Claster: Nedbryder ekstracellulær matrix, fx osteoclaster.
− Cytter: Vedligeholder ekstracellulær matrix, fx osteocytter.
− Adipocytter: Indeholder lipider, så cytoplasma skubbes til cellens periferi.
− Mastceller: Findes langs små blodkar. Udskilles ved skade på vævet og er vigtige for inflammation.
− Hvide blodlegemer: Vandrer fra blodkar ud i støttevæv og fungerer som kroppens immunforsvar.
− Makrofager: Fagycyterer fremmelse eller beskadigede celler.
− Stamceller: Uddifferentierede celler, der kan udvikles til mere specialiserede celler.
Ekstracellulær matrix:
− Proteinfibre:
o Kollagen fibre er stærke og trækresistente, uelastiske.
o Retikulære fibre er en slags kollegen fibre, men ikke ligeså stærke.
o Elastiske fibre indeholder elastin og er derfor meget elastiske.
− Grundsubstans
− Væske
Beskrive funktion og lokalisation(er) af fedtvæv.
Fedtvæv er opbygget af adipocytter og har kun lidt ekstracellulært matrix. Adipocytter indeholder store mængder af lipider. Fedtvæv er placeret under huden og rundt om organer i bughulen.
Der skelnes mellem gult og brunt fedtvæv:
− Gult fedtvæv udgør næsten al fedtvæv hos voksne. Vævet er varmeisolerende, samt beskytter og polstrer kroppens organer. Desuden fungerer det som energilager.
− Brunt fedtvæv findes primært hos babyer og hos voksne i armhulen, nakken og tæt på nyrerne. Brunt fedtvæv er specialiseret til danne varme ved beta-oxidation af fedtsyrer i mitokondrierne.
