Kristendom & etik Flashcards
Syndefaldsmyten
Henviser til fortællingen i 1. Mosebog, hvor Adam og Eva synder ved at spise af kundskabens træ. Dette resulterer i adskillelsen fra Gud og menneskets fald fra uskyldighed til synd. - Det er en problemmyte
Jesu død og genopstandelse
Henviser til Jesu Kristi død på korset og hans efterfølgende opstandelse, som anses for at være løsningen på syndefaldet. Jesus’ offer bringer forsoning mellem Gud og menneske og tilbyder frelse og evigt liv. - Det er en løsningsmyte
Den gamle pagt
det gammle testamente (de ti bud) givet til Moses på Sinai-bjerget indeholder love og regler for israelitternes liv.
Omhandler Skabelsen, syndefaldet, det israelske folk og de ti bud.
Den nye pagt
det nye testamente, som Jesus præsenterer i bjergprædikenen, fokuserer på kærlighed, nåde og indre moral fremfor blot ydre overholdelse af loven.
Omhandler Jesus kristus’ liv, død og opstandelse: den første kirkes tid. Apostlens breve.
To-naturlæren
Læren om, at Jesus Kristus har to naturer – én guddommelig og én menneskelig – forenet i én person uden at blande eller ændre nogen af dem.
Næstekærlighed
Centralt kristent bud, der kræver, at man elsker sin næste som sig selv. Det understreges især i Jesu lære som det højeste bud efter kærlighed til Gud
Pilatus
Den romerske statholder, som dømte Jesus til korsfæstelse. Pilatus’ rolle i Jesu død er central i påskefortællingen og i diskussioner om ansvar og skyld.
Messias
Messias er en frelserskikkelse forudsagt i Det Gamle Testamente, som i kristendommen er opfyldt i Jesus Kristus. Han betragtes som den salvede konge, der bringer frelse til menneskeheden.
Messiashemmeligheden
Et begreb i bibelforskningen, der beskriver hvordan Jesus i Markusevangeliet ofte beder folk om ikke at afsløre hans identitet som Messias, for at undgå misforståelser om hans mission før den rette tid.
Den historiske Jesus overfor den mytiske Jesus
Skelnen mellem den historiske Jesus, som var en jødisk prædikant i det 1. århundrede, og den mytiske Jesus, som er den religiøse figur, der er tilbedt som Kristus, Guds søn og verdens frelser.
Jesus som retoriker og ironiker
Henviser til Jesu brug af retoriske virkemidler og ironi i sine lære og samtaler, som ofte udfordrer tilhørernes forforståelse og inviterer til dybere refleksion
Martin Luther
Tysk munk og teolog (1483-1546), der fra 1517 gjorde op med den katolske kirke og kritiserede paven for magtmisbrug. Han blev smidt ud af den katolske kirke, og lagde grunden til reformationen, som de protestantiske kirkeretninger udspringer af. Luthers store religiøse oplevelse var, at man ikke frelses ved gerninger (som fx bod, askeseog almisse), men kun af Guds nåde og ved troen på Jesus Kristus.
Johannesevangeliet
Johannesevangeliet adskiller sig ved sin mere refleksive og filosofiske tilgang, især med temaer som “Ordet” (Logos) og Jesus som lyset og livets brød.
Biblicistisk etik
Biblicistisk etik refererer til moralske retningslinjer baseret direkte på bibelske tekster
situationsetik
situationsetik vurderer handlinger ud fra deres kontekst og konsekvenser, med kærlighed som det overordnede princip.
De ti bud
De ti bud er grundlæggende love givet til Moses af Gud på Sinai-bjerget. De omfatter moral, religiøse pligter og sociale regler for det israelitiske samfund.
Apostlens breve
Apostlens breve er en samling af breve i Det Nye Testamente skrevet af apostlene, primært Paulus. De giver vejledning, teologisk undervisning og opmuntring til de tidlige kristne menigheder.
Trosartiklerne
Første trosartikel - om Gud Fader og skabelsen
Anden trosartikel - om Sønnen (Jesus Kristus) og frelsen
Tredje trosartikel - om Helligånden og helliggørelsen
Reformationen
Reformationen er et udtryk for den kirkelige omvæltning i 1500-tallet, hvor den tyske munk og teolog Martin Luther stod op imod den katolske kirke og kritiserede paven for magtmisbrug. Dette skabte grundlag for de prostestantiske kirkeretninger..
Afladsbreve
Havde man penge nok, kunne man købe et afladsbrev, der gav køberen syndsforladelse uden selv at skulle gøre det godt igen for sine synder. Jo større en synd man havde begået, jo mere kostede det.
Den katolske kirke
Katolicismen eller den romersk-katolske kirke anser sig selv for at være er den direkte arvtager efter Jesus. Den katolske kirke tror på, at paven er Jesus’ stedfortræder på jorden. Pavens beslutninger er derfor kirkens og Jesus’ beslutninger. Det betyder, at paven og den katolske kirke bestemmer, hvem der opfattes som kristne.
Den ortodokse kirke
Den opfatter sig selv som den kirke, der har bevaret kristendommens oprindelige lære og form, og mange ortodokse anerkender ikke protestantismen. - Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom. Den ortodokse kirke er i sin selvforståelse grundlagt af Jesus Kristus og hans apostle på pinsedagen i år 33
Den protestantiske kirke
Betegnelsen protestanter opstod i 1529 på Rigsdagen i Speyer, da de evangeliske stænder protesterede imod en beslutning om at standse Reformationens videre udbredelse. Reformationen medførte et brud med den katolske kirke og dannelsen af en ny protestantisk kirke, der byggede på den tyske reformator Martin Luthers teologi.
Kerygma
Det græske ord for prædiken eller forkyndelse. I kristen sammenhæng refererer det til den apostolske forkyndelse af Jesu liv, død og opstandelse som frelsesbudskabet.
Nadver
Nadver kaldes også altergang i de danske folkekirker
Nadver er et centralt ritual og sakramente “hellig handling”
Den mytologiske baggrund for nadverritualet er det sidste måltid, som Jesus indtager sammen med sine disciple i forbindelse med den jødiske påskefejring
Skabelsesberetningen
Skabelsesberetningen i kristendommen beskriver, hvordan Gud skabte verden på seks dage, herunder himlen, jorden, planterne, dyrene og menneskene, og hvilede på den syvende dag. Mennesket blev skabt i Guds billede som mand og kvinde. - det er kristendommens opringelsesmyte
Nazaret
Den by den historiske jesus er fra
Tabuetik
Tabuetik har ikke noget at gøre med et tabu altså noget forbudt/skamfuldt. I religionsfaget handler tabuetik om et helt grundlæggende forbud. Tabu betyder urørligt eller ukrænkeligt. I religionsfaget kan det være et tabu at røre bestemte personer fx religiøse specialister.
Pligtetik
Pligtetikken siger at en handlings konsekvenser er irrelevante, når vi skal bedømme handlingen som god eller ond - tager udgangspunkt i filosoffen Immanuel Kant. Her er det ikke handlingens konsekvens men hensigten med handlingen der er i centrum. Det vil sige at selvom handlingen får negative konsekvenser, gør det ikke handlingen ond eller forkert, det er motivet bag handlingen der skal vurderes.
Nytteetik
Nytteetik handler om hvorvidt en handling medfører en vis mængde af smerte og lykke. Dermed er det altså en handlings konsekvenser der afgør om handlingen er god eller dårlig. Det handler om at undgå lidelse.
Dybde økologi
Her har naturen egenværdi og eksistere for sin egen skyld. Derudover er mennesker og dyr forbundet i en sjælelig og spirituel art.
Dybdeøkologerne mener at det er nødvendigt med revolution af bevidstheden, for at ændre forbrugervaner.
Bibelen
Bibelen er de kristnes helligskrift. Det består af Det gamle testamente, der indholdsmæssigt er identisk med jødernes helligskrift, samt Det nye testamente, der handler om Jesus’ fødsel, liv og død samt de første kristnes og den første kirkes tid.
Evangelie
Fra græsk, betyder “godt budskab“. Kan henvise til to ting:
Et evangelieskrift i Det nye testamente.
Kristendommens budskab generelt. Det gode budskab om, at Jesus er Messias, og at enhver, som tror på ham, bliver frelst.
Fadervor
Bøn hentet fra Bibelen , hvor Jesus selv formulerer den i Bjergprædikenen . (Matt 5-7 ). Bønnen bruges hyppigt i den danske folkekirke. Luther har skrevet en forklaring til Fadervor i den lille katekismus.
Katekismus
En nedskrevet forklaring af de kristne dogmer. Eksempler er Luthers lille katekismus og Sandhed til Gudfrygtighed.
Missionsbefalingen
En befaling, som Jesus giver sine disciple om at gå ud i alverden og gøre folk til hans efterfølgere ved at døbe dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn (Matthæusevangeliet 28,19-20) og undervise dem om kristendommen. Også kaldet dåbsbefalingen.
Moseloven
Kaldes også “Loven” eller “Torahen”. Hentyder til de fem mosebøger i Det gamle testamente, hvor man bl.a. finder De ti bud og lang række andre love og regler, som jøderne skulle følge
Apostel (disciple)
Et ord fra græsk, som betyder udsending . Jesus udvalgte 12 apostle, som han sendte ud for at forkynde evangeliet. (Mark 3,14 ).
Det var almindeligt for stormænd og regenter at have apostle, som de udsendte til at repræsentere sig. Det var alment accepteret, at en apostel talte med samme autoritet, som den herre, han repræsenterer.
Kirkeligt embede
Et kirkeligt embede vil sige en officiel stilling som religiøs specialist i kristendommen, fx diakon, præsteller biskop.
Pinsen
fejres ca. 50 dage efter påske. Det var i pinsen, at Helligånden blev sendt til de disciple, som Jesus havde efterladt, da han for til himmels ti dage tidligere.
Påsken
I påsken mindes den kristne kirke Jesus’ lidelseshistorie, det vil sige: hans korsfæstelse og død samt hans genopståen fra graven.
Julen
er tiden, hvor kirken fejrer Jesus’ fødsel.
Johannes døber
Jesus’ slægtning og en stor profet i Det nye testamente. Hans budskab: man skal omvende sig fra sine synder og lade sig rense rituelt, dvs. lade sig døbe.
Martyr
Martyr kommer af græsk og betyder “vidne”. En kristen martyr er én, der dør for sin tros skyld, og som på den måde vidner om sandheden af evangeliet. Troen er så stærk hos martyren, at han er villig til at gå i døden for den.
Paulus
Paulus er den vigtigste person i udbredelsen af kristendommen i Romerriget i årene efter Jesus’ død. Han har ikke selv vandret rundt med Jesus, som de andre apostle, men er blevet Kristustroende, da han så Jesus i et syn.
Arvesynd
Forestillingen om at alle mennesker fra fødslen er syndere og dermed ikke i stand til at leve efter Guds vilje. Mennesket har nedarvet synden efter det første menneske, Adam, der begik den første synd (syndefaldet).
Bjergprædiken
Bjergprædiken handler om et nyt forhold mellem Gud og mennesker, og om hvad det vil sige at leve som borger i Guds Rige, hvor Jesus er både tjener og konge, og hvor man tager bjælker ud af øjet, mens man vender den anden kind til. I bjergprædiken fortæller og forklarer Jesus, hvad Guds vilje er.
Lignelser
En lignelse er en en lille fortælling, som udgør en vigtig del af Jesus’ undervisning i Det nye testamente. Lignelserne har til formål at forklare en ny tanke med noget kendt. Fortællingerne er billedtale og ligner på en eller anden måde det, de skal forklare.
Opstandelsen
Det at Jesus Kristus genopstod fra de døde efter sin henrettelse. Opstandelsen er en central myte i kristendommen, da det opfattes som løsningen på menneskets grundlæggende problem, da det betaler for menneskets synd og besejrer døden.
Sakramente
En hellig handling. I folkekirken er der to sakramenter: Dåb og nadver. I den katolske og den ortodokse kirke er der syv (dåb, firmelse, ægteskab, præsteordination, sygesalving, nadver, skriftemål)
Skriftemål
At bekende sin synd (skrifte) overfor en præst. Dette kan enten foregå privat eller ved et rituali kirken.
Johannes døberen
Johannes Døberen regnes som den sidste profet før Jesus. Han forudsagde Messias’ komme og døbte Jesus i Jordanfloden. - profet
Moses
Moses er en af de mest centrale profeter i både jødedommen og kristendommen. Han førte israelitterne ud af Egypten, modtog De Ti Bud på Sinai-bjerget, og skrev de fem Mosebøger (Torahen). - profet