Kompetence & Delegation Flashcards
Definer kompetence
At en myndighed er kompetent, betyder, at netop den pågældende myndighed kan træffe en given afgørelse. Omvendt betyder inkompetence, at afgørelsen henhører under en anden forvaltningsmyndighed
Kompetence henviser således til om en given sag behandles af den rette myndighed
Hvad er saglig kompetence?
Ved saglig kompetence forstås, at myndigheden skal være tillagt kompetencen. Den saglige kompetencefordeling indeholder en fordeling af opgaver mellem forskellige myndigheder efter opgavernes art fx at sikre den rette sagkundskab
Bedste eksempel på saglig kundskab er fordelingen af opgaver mellem ministerier - fx justitsministeriet, forsvarsministeriet mv.
Hvad er stedlig kompetence?
Geografisk fordeling af kompetence. Det afgørende for denne kompetencetildeling er bopælen på den person/virksomheden som sagen vedrører. Fordeling af ensartede opgaver mellem ensartede myndigheder sker på baggrund af geografiske kriterier.
Begrundes i praktiske hensyn, lokalt kendskab, borgerkontakt mv.
To typer:
1) Decentraliseret: opdeling i landets kommuner og regioner
2) Dekoncentreret: lokale anliggender varetages af stedlige forvaltningsmyndigheder, men forvaltningsstillingerne besættes af statsmyndigheder, og indgår som led i det almindelige administrative hierarki. Stedligt begrænset til deres geografiske område
Hvad er funktionel kompetence?
Kompetence begrænses til at angå visse, bestemte funktioner på et sagsområde
Inden for sin saglige eller stedlige kompetence kan en myndighed være undergivet yderligere kompetencebegrænsninger i visse eller alle sager, således at den på et område kun kan varetage bestemte funktioner – fx rekurskompetence eller godkendelseskompetence
Hvor står reglerne om forvaltningens kompetenceforhold?
Der findes ingen samlet lov omkring forvaltningens kompetenceforhold. Reglerne findes derimod i enkelte lovsamlinger. Kompetence kan også være fastsat i bekendtgørelser med hjemmel i lov
Væsenligt eksempel: grundlovens §3 der vedrører magtens tredeling
Originær kompetencefastsættelse
Kompetence er fastsat ved lov hos en given myndighed - fx er det fastsat i kommunestyrelsesloven at det er Ankestyrelsen som fører det kommunale tilsyn
Ikke muligt at lave call-in eller tjenestebefaling fra øvre myndigheder
Delegation
Delegation henviser til det forhold at en myndighed overlader sin kompetence til en anden myndighed eller person
Kan sondre mellem to former for delegation:
1) Intern: Overordnet overlader sin kompetence til en underordnet inden for myndigheden
2) Ekstern: Kompetencen forlader så at sige myndigheden. En myndigheder overlader sin kompetence til en anden myndighed
Hjemmel ved intern delegation
Som udgangspunkt vid adgang til hjemmel ved intern delegation i hierarkiske organer, da det oftest kan begrundes i o/u- forhold
Intern delegation i et kollegialt er begrænset, netop på grund af dets kollegiale karakter
Hjemmel ved ekstern delegation
Adgangen til ekstern delegation er mere snævert og kræver ofte lovhjemmel.
Hvad angår den dekoncentreret forvaltning kan ekstern delegation bero på en retssædvane der er retfærdigtgjort af et o/u forhold
Delegation til den decentraliseret forvaltning forudsætter klart og udtrykkeligt lovhjemmel pga. grundlovens §82 vedr. kommunalt selvstyre
Klageadgang ved delegation
Ved ekstern delegation har man ofte klageadgang til den delegerende myndighed. Ikke klageadgang med intern delegation
Hvad er kompetencemangels betydning for afgørelsens gyldighed?
Kompetencemangel er en retlig mangel - dvs. en ulovlighed. Men hvorvidt den tillige fører til ugyldighed - altså at afgørelsen ikke får retlige virkninger - kræver at følgende betingelser er opfyldt
1) retlig mangel (ulovlighed)
2) den retlige mangel skal være væsentlig (garanti vs. ordensforskrift)
3) der må ikke være væsentlige hensyn som taler imod ugyldighed (tertiære momenter)
Hvorvidt kompetencemangel fører til ugyldighed, kommer an på hvilken kompetenceform der tilsidesættes: dvs. saglig og funktionel kompetencemangel fører ofte til ugyldighed, da denne er en garantiforskrift. Imens fører stedlig inkompetence sjældent til ugyldighed, da dette har karakter af en ordensforskrift
Eksempel på sager som illustrerer betydningen af kompetencemangel på afgørelsens gyldighed?
“Fedevaresagen”: En villaejer fik tilladelse af kommunen til at oprette fedevare-depot i sin kælder. Imidlertid var der hjemmel til at kunne give dispensation, men denne kompetence var tillagt ministeren. Der var altså tale om saglig inkompetence da kommunen gav denne tilladelse, hvorfor afgørelsen blev ugyldig. Saglig kompetence har karakter af en garantiforskrift eftersom den garanterer, at det er den myndighed med bedst sagkundskab, som træffer en afgørelse. Derfor er det også en væsentlig retlig mangel, som normalvis fører til ugyldighed
“Bidragspligt”: Københavns overpræsidium havde truffet en beslutning om bidragspligt i en skilsmissesag. Havde ikke stedlig kompetence hertil, da det var Vejle statsamt der burde have truffet beslutningen. Men kompetencefordelingen kunne ikke opfattes som en garanti for afgørelsens rigtighed, men sikrede alene arbejdsmæssig fordeling. Med andre ord havde den stedlige kompetence karakter af en ordensforskrift og forventedes derfor ikke, at påvirke afgørelsen. Afgørelsen var ulovlig, men dens gyldighed og dermed retsvirkninger blev opretholdt
