klinisk kemi Flashcards

1
Q

Hvordan virker antikoagulerende stabiliseringsmidler?

A

De binder sig til et eller flere koagulationsfaktorer –> fibrin. Hermed kan der ikke dannes fibrin i blodprøven og blodet størkner dermed ikke

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

hvad forstås ved klinisk kemi

A

studiet af de kemiske aspekter ved sygdom og sundhed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

hvordan bør prøverne opbevares

A

fuldblod: køl i kort tid

plasma/serum: køl kort tid eller frys i længere tid

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Kan både plasma og serum bruges til klinisk kemiske analyser

A
  • Ja, de kemiske stoffer der er i blodet findes både i plasma og serum.
  • Dog kan koagulationsfaktorer kun måles i plasma
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

plasmaproteiner

A

De proteinstoffer som findes i blodet (plasmaet)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

hvor dannes plasmaproteiner

A

i leveren og fra leukocyterne i immunforsvaret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

totalprotein (TP)

A

Samlede mængde protein i plasma (eller serum)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

hvilke faktore indeholder TP

A

Albumin, Alfa-globulin, Beta-globulin, Gamma-globulin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan kan totalprotein måles

A

refraktometer eller ved klinisk kemi (catalyst)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

hvorfor kan TP måles på refraktometer

A

Brydningsindexet af plasma/serum varierer afhænging af proteininholdet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvorfor er der forskel på mængden af totalprotein i plasma og serum?

A

Fordi plasma indeholder koagulationsfaktorer, hvoraf mange er proteinstoffer (som udgør 3-6% af total protein)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

hvornår er det relevant at måle TP

A

check af dehydrering, ødem, diarre, vægttab, leverlidelse, nyrelidelse, koag. probl.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

hvad skal ALAT og ASAP værre

A

=0 i blodprøven

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

hvordan forventes ALAT og ASAT hos en syg patient

A

forhøjet, da enzymerne frigives fra de beskadigede leverceller.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

cholestase

A

Forstopelse i galdegange (kaldes galdestase)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Enzymer, som typisk påvirkes ved cholestase

A

BASP/ALKP og GGT

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

hvor er Bilirubin et affaldsstof fra

A

hæmoglobin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

hvor udskilles bilirubin

A

i galde

19
Q

Hvilke 3 overordnede årsager kan der være til et øget bilirubinindhold i blodet

A
  1. Nedsat leverfunktion
  2. Galdestase
  3. Hæmolyse (øget)
20
Q

Galdesyretest rask patient

A

Ved normal leverfunktion vil mængden af galdesyre i blodet efterfølgende falde hurtigt igen, da leveren hurtigt optager de reabsorberede galdesyrer.

21
Q

galdesyretest syg patient

A

Ved nedsat leverfunktion vil mængden af galdesyre i blodet efterfølgende falde langsomt, da leveren har svært ved at optage de reabsorberede galdesyrer.

22
Q

hvilke parametre kan ellers bruges til at vurdere leverfunktionen?

A

BSP, albumin, NH3 og cholesterol

23
Q

Hvorfor kan vi ikke vurdere leverfunktion ud fra ALAT og ASAT

A

De fortæller kun at der er celler der er gået i stykker, men ikke om leveren virker eller ej.

24
Q

I hvilket organ vil du forvente der er noget galt hvis blodets urinstofindhold er for højt

A

Nyrerne, da de skal sørge for at udskille urinstof til urinen

25
Q

I hvilket organ vil du forvente der er noget galt hvis blodets urinstofindhold er for lavt

A

Leveren, da ammoniak ikke omdannes til urinstof pga en blokade ved leveren

26
Q

Hvilke nyreparametre ser vi på

A

urinstof, creatinin og SDMA

27
Q

forskel på BUN og urinstof

A

Er et udtryk for det samme som urinstof, men vi får et mindre tal da det kun er nitrogen-delen der er målt på

28
Q

hvad er BUN

A

den mængde nitrogen i blodet, som stammer fra urinstof

29
Q

Azotæmi

A

Forøget indhold af kvælstofholdige stoffer i blodet

30
Q

Uræmi

A

Forøget indhold af urinstofholdige stoffer i blodet pga nedsat nyrefunktion

31
Q

Hvorfor kan højproteinfodring give forøget indhold af urinstof i blodet?

A

Omsætningen af aminosyrer stiger —> der dannes ammoniak —> omdannes til urinstof i leveren —> udskilles i urinen

32
Q

hvad er creatinin

A

dannes ud fra creatin, som indgår i muskelstofskiftet. Creatinin diffunderer ud af muskelceller til de fleste kropsvæsker, inkl. blodet.

33
Q

hvad er SDMA

A

kommer af aminosyren arginin, som i forbindelse med proteinomsætningen frigives til blodet og udskilles gennem nyrerne.

34
Q

hvordan ses SDMA på prøver

A

vil stige i forbindelse med både akutte og kroniske tilstande, hvor nyrefunktionen er påvirket.

35
Q

hvilke værdier påvirkes ellers ved nyrelidelser

A

calcium, phosphat, hæmatokrit, vægtfylde

36
Q

Hvilke værdiger kan bruges til at vurdere den eksokrine funktion af pancreas

A

amylase, lipase, trypsin,

37
Q

Hvilke værdiger kan bruges til at vurdere den endokrine funktion af pancreas

A

insulin, glukagon

38
Q

CK

A

creatin kinase

39
Q

hvad fortæller CK os

A

muskelbeskadigelse

40
Q

hvad måler vi på, hvis vi skal vurdere blodets indhold af fedt

A

cholesterol og triglycerider

41
Q

Cellerne i kroppen kommunikerer indbyrdes v.h.a. signalstoffer som hedder

A

cytokiner

42
Q

hvornår stiger CRP og SAA

A

ved systemiske inflamamtionsprocesser

43
Q

hvad kan vi bruge CRP og SAA til

A

Jo større inflammatoriske aktivitet, des større stigning (kvantitativ markør)