Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Laboratorie > Klinisk kemi > Flashcards

Klinisk kemi Flashcards

1
Q

Hvordan defineres længde ud fra SI-enhederne?

A

meter (m)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan defineres masse ud fra SI-enhederne?

A

Kilogram (kg)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan defineres tid ud fra SI-enhederne?

A

Sekund (s)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan defineres elektrisk strøm ud fra SI-enhederne?

A

Elektrisk ampere (a)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan defineres temperatur ud fra SI-enhederne?

A

Kelvin (k)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad svarer 1 kelvin til?

A

1 grader celcius, men de to skalaer har forskelligt nulpunkt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad svarer 0 kelvin til?

A

-273,15 grader celcius = det absolutte nulpunk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan defineres stofmængde ud fra SI-enhederne?

A

Mol (mol)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan defineres lysstyrke ud fra SI-enhederne?

A

Candela (cd)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad forstås ved referenceinterval?

A

Et interval, som angiver i hvilket område man forventer at finde et givent analyseresultat for klinisk raske individer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan laver man et referenceinterval?

A

Laves ved at måle på en gruppe af klinisk raske individer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilken betydning har det, hvis et analyseresultat ligger uden for referenceintervallet?

A

Stor sandsynlighed for, at det indikerer at der er noget galt med patienten. Dog 5% chance for at individets blod tilfældigvis har en meget lav eller meget høj værdi. Hvis man måler 20 forskellige parametre på et klinisk rask individ er der 65% sandsynlighed for at mindst én værdi vil være uden for referenceintervallet, selv om der ikke er noget galt med dyret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilken stabiliseringsform bruges til hæmatologi?

A

EDTA-blod medfølgende blodudstrygning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilken stabiliseringsform bruges til klinisk kemi?

A

Serum (ingen stabilisering) eller plasma (heparinstabiliseret)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilken stabiliseringsform bruges til at udvinde serum?

A

Ingen stabilisering - eventuelt clot-activator

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilken stabiliseringsform bruges til glukose/laktat?

A

NaF (natriumflourid), heparin-plasma

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilken stabiliseringsform bruges som koagulationsfaktor?

A

Citrat-plasma

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan fremstilles serum korrekt?

A

Brug egnede koagulationsrør (kugler, geléklumper), tag 2 1/2 gang så meget blod, som den mængde serum, der skal bruges, centrifuger ved 1000G, 3500RPM i 5 minutter, fjern supernatanten snares og overfør til prøveglas.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan fremstilles plasma korrekt?

A

Brug heparinglas, fyld blodprøveglasset til markering, bland omhyggeligt, centrifuger ved 1000G, 3500RPM i 5 minutter, fjern supernatant snarest herefter og overfør til prøveglas.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er fordel og ulempe ved vacutainer?

A

Sviner ikke (nødvendigvis), hurtigt, venen kan klappe sammen, blodet suges ud med stor hastighed –> turbulens –> hæmolyse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er fordel og ulempe ved kanyle + sprøjte?

A

Sviner ikke, bedre end vacutainer, men stadig en belastning, blodet skal HURTIGT til passende blodprøveglas

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er fordel og ulempe ved frit løb?

A

Bedst (mest skånsomt for cellerne), tager tid, sviner mere, blodet må ikke dryppe ned i blodprøveglasset, lad blodet løbe ned ad siden af blodprøveglasset

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvordan håndteres en blodprøve korrekt efter udtagelsen og hvilke faktorer kan give hæmolyse i en blodprøve som fejlkilde?

A

Sørg for grundig blanding med stabiliseringsmiddel (vende blodprøven), undgå hæmolyse (korrekt udtagning, korrekt håndtering (ikke ryste), undgå langvarig opbevaring)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad forstås ved en målemetodes nøjagtighed?

A

Metodens evne til at ramme det “sande” resultat. Det sande resultat er det der rent faktisk er i blodet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad forstås ved en målemetodes præcision?

A

Metodens evne til at ramme det samme resultat hver gang

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Kan både plasma og serum bruges til klinisk kemiske analyser?

A

Ja. De kemiske stoffer i blodet findes både i plasma og serum. Dog kan koagulationsfaktorer kun måles i plasma. Om der skal bruges plasma eller serum afhænger af, hvad den enkelte maskine er lavet til - nogle maskiner kan bruge begge dele

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad forstås ved plasmaproteiner og hvor dannes de?

A

De proteinstoffer, som findes i blodet (plasmaet). Dannes primært af leveren og immunsystemet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad dækker betegnelsen totalprotein (TP) over og hvilke fraktioner består den af?

A

Den samlede mængde protein i plasma. Består af albumin (35-40%), alfa-globulin, beta-globulin, gamma-globulin (immunglobulin/antistof), mængden af globuliner måles sjældent, men kan bestemmes som differencen mellem totalprotein og albumin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvordan kan totalprotein måles?

A

Maskinelt og via refraktometer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvorfor er der forskel på mængden af totalprotein i plasma og serum ?

A

Fordi plasma indeholder koagulationsfaktorer, hvor af mange er proteinstoffer (som udgør 3-6% af totalprotein). Serum indeholder ikke koagulationsfaktorer og har dermed et lavere totalproteinindhold ens plasma

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvornår kan det være relevant at måle totalprotein kan være?

A

Check af hydreringsgrad, Ødem (væskeansamling mellem cellerne) /ascites (væske bughulen). Diarré, vægttab, leverlidelse. Nyrelidelse – protein vil normalt ikke komme over i urinen, men det kan ske, hvis der er problemer med nyrerne. Koagulationsproblemer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Enzymer som ALAT og ASAT findes (bl.a.) inde i levercellerne. Hvad betyder dette for blodets indhold af disse enzymer hos en normal patient?

A

I princippet ikke noget, men det kan ikke undgås at der en gang i mellem går hul på en celle også kommer der lidt ASAT og ALAT ud i blodet.
- Lavt indhold af leverenzymer i blodet, da de bliver inde i levercellerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

kliniske kemiske parametre, som kan afsløre igangværende beskadigelse af leverceller

A

Typisk enzymer, som frigives fra de beskadigede celler  stigning i blodet, ALAT (alanin aminotransferase), ASAT (asparaginsyre aminotransferase), SDH, LDH, GLDH

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad betyder det, at ALAT er leverspecifikt hos hunde, katte og primater?

A

Enzymet findes kun i væsentlig mængde i leverceller.
Derfor er det kun forandringer (cellebeskadigelse) i leveren, der giver anledning til målbare stigninger af ALAT i blodet.
ALAT stiger hurtigt i forbindelse med leverskade og falder gradvist igen (få uger) ved bedring
–> kan bruges til at følge tilstandens udvikling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

ASAT er ikke leverspecifickt da det foruden leverceller også findes i betydelige mængder i erythrocyter, hjertemuskulatur, skeletmuskulatur, nyrer og pancreas. De almindeligste årsager til ASAT-stigning er=

A

Leverlidelse
Muskelinflammation (voldsom motion eller IM-injektion)
Hæmolyse
ASAT siger langsomt og falder hurtigt (inden for et døgn) efter levercelleskade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvad forstås ved cholestase?

A

= galdestase

Ophobning af galde på grund af blokering (det kan fx være en galdesten eller en tumor) af de udførende galdeveje.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Enzymer, som typisk påvirkes ved cholestase er BASP (ALKP) og GGT. Dette skyldes, at disse enzymer bl.a. findes i leveren, hvor de primært er knyttet til galdegangene?

A

BASP/ALKP (basisk phosphatase/alkalisk phosphatase) – det er det samme stof, det er bare to forskellige navne.
Galdegange, knoglevæv, brusk, tarm, placenta.
GGT (gamma glutamyl transferase/transpeptidase)
Galdegange, nyrer, mælkekirtler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Bilirubin er et affaldsprodukt fra hvad?

A

Nedbrydningsprodukt fra hæmoglobin. Røde blodlegemer –> hæmoglobin –> bilirubin –> lever –> galden –> tarm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvor udskilles bilirubin?

A

Udskilles i galden

40
Q

Hvilke 3 overordnede årsager kan der være til et øget bilirubinindhold i blodet?

A

Hæmolytisk anæmi.
Leverlidelse.
Cholestase/galdestase.

41
Q

Galdesyrer dannes i leveren og udskilles til galden idet det bidrager til fedtfordøjelsen. Langt de fleste galdesyrer genbruges ved at blive reabsorberet fra tarmen og ført med blodet tilbage til leveren. Ved en galdesyretest fremprovokeres udskillelse af galde ved at indgive fedt. Hvordan vil blodets indhold af galdesyrer efterfølgende udvikle sig hos henholdsvis en patient med normal leverfunktion og en patient med nedsat leverfunktion?

A

Galdesyretest:

  • Blodprøve før og efter peroral indgift af fedt
  • Fedtindgiften fremkalder galdeudskillelse til tarmen og deraf følgende brat stigning i blodet når galdesyrerne reabsorberes (gælder både normal patient og patient med leverlidelse)
  • Ved normal leverfunktion vil mængden af galdesyrer i blodet efterfølgende falde hurtigt igen, da leveren hurtigt optager de reabsorberede galdesyrer
  • Ved nedsat leverfunktion vil mængden af galdesyrer i blodet efterfølgende falde langsomt, da leveren har svært ved at optage de reabsorberede galdesyrer.
42
Q

Enzymer som ALAT og ASAT kan ikke bruges til at vurdere leverfunktionen. Hvorfor?

A

De nævnte enzymer fortæller kun om igangværende levercellebeskadigelse.
De vil ikke kunne fortælle noget om leverens funktionsgrad
De kan ikke afsløre levercirrhose (skrumpelever), hvor der ikke længere er betydeligt cellehenfald, selv om leverfunktionen er nedsat.

43
Q

Urinstof udskilles via nyrerne til urinen. I hvilket organ vil du forvente der er noget galt, hvis blodets urinstofindhold er henholdsvis for højt og for lavt?

A

For højt = nyrerne - Nyrerne udskiller ikke urinstof til urinen godt nok

For lavt = leveren - Leveren danner ikke nok urinstof.

44
Q

Hvad forstås ved BUN og hvad er forskellen mellem dette og urinstof?

A

BUN = blod urinstof nitrogen = den mængde nitrogen i blodet der kommer fra urinstof.
Er udtryk for det samme som urinstof, men giver et mindre tal, da det kun er nitrogendelen der måles på
BUN = urea x 0,47
Urea = BUN x 2,14

45
Q

Hvorfor kan højproteinfodring give forøget indhold af urinstof i blodet?

A

Ved højproteinfodring stiger omsætningen af aminosyrer
–> der dannes mere ammoniak.
–> der dannes mere urinstof.

46
Q

Hvis mængden af urinstof og/eller creatinin og/eller SDMA i blodet er forøget, hvad fortæller dette så (hos samme patient) om blodets indhold af disse stoffer henholdsvis for 14 dage siden og om 14 dage?

A

Urinstof-/creatinin-/SDMA-mængden i blodet er kun et øjebliksbillede.
Ofte vil en forøget mængde være udtryk for at blodets indhold af stoffet har været stigende i et stykke tid. Men ikke nødvendigvis.

47
Q

Kan man være sikker på, at blodets indhold af urinstof og/eller creatinin og/eller SDMA stiger ved beskadigelse af nyrevæv?

A

Nej, nyrerne har en stor reservekapacitet.
Blodets indhold af urinstof/creatinin stiger først ved >75% ufunktionelt nyrevæv.
SDMA kan stige allerede ved >35% ufunktionelt nyrevæv.

48
Q

Hvilke fejlkilder kan der være ved måling af blodets glukoseindhold?

A

Stresset/ophidset patient, blodsukkeret vil stige fordi kroppen går i flight and fight mode og gør sig klar til at kæmpe.
Fald i glukoseniveau ved kontakt med erythrocyter (10% i timen – forsinkes ved afkøling)
Stabilisering med fluorid – det er kun relevant med fluorid, hvis det er en prøve man skal sende ind.
Fodring før blodprøve
Sedering/anæstesi og steroidbehandling.

49
Q

Hvad står forkortelsen CK for?

A

Creatin kinase.

50
Q

Enzymer som ALAT og ASAT findes (bl.a.) inde i levercellerne. Hvad betyder dette for blodets indhold af disse enzymer hos en patient, hvor der er igangværende beskadigelse af leverceller?

A

Stigende indhold af ASAT og ALAT. Det kan fx være, hvis man tager i byen en torsdag aften vil man ødelægge nogle leverceller, det vil falde igen, fordi enzymerne i blodet vil blive nedbrudt. Leveren har en meget stor regenerationsevne, men derfor skal man stadig passe godt på den, så hvis den bliver udsat for ”pres” i længere tid vil den tage skade.
- Blodets indhold af leverenzymer stiger, da enzymerne frigives fra de beskadigede leverceller.

51
Q

Hvad kan creatin kinases klinisk kemiske paramter bruges til?

A

Bruges ofte i kombination med ASAT (patienter med forøget ASAT-værdi uden tegn på leverlidelse).
Kan ikke sige noget om graden eller placeringen af muskelbeskadigelse.
Stigning: myositis, IM-injektion, langligger (køer, der ligger ned længere tid på grund af sygdom), kirurgi, overmotion, elektrisk stød, rifter/sår, hypotermi (alt, hvad der ødelægger muskelcellemembranen).

52
Q

Hvor findes creatin kinase?

A

Findes primært i tværstribet muskulatur og til dels i hjernen.
Et af de mest organspecifikke enzymer

53
Q

Hvad står BSP for?

A

Bromsulphtalein

54
Q

Hvad svarer en BSP test til?

A

En BSP test svarer til en galdesyretest.

55
Q

Hvis leverfunktionen er nedsat producerer den ikke så meget af hvad?

A

Albumin (proteinstof) – hvis leverfunktionen er nedsat producerer den ikke så meget albumin, NH3 (ammoniak). Nedsat leverfunktion giver også stigning i ammoniak.

56
Q

Hvor kommer ammoniak fra?

A

Ammoniak kommer fra nedbrudte proteiner, kroppen har det ikke så godt med ammoniak, det er giftigt for kroppen.

57
Q

Hvilket organ sørger for at kroppen kommer af med ammoniak?

A

Leveren

58
Q

Hvor udskilles urinstof?

A

Urinstof udskilles via nyrerne til urinen.

59
Q

Hvad forstås ved azotæmi?

A

Azotæmi = forøget indhold af kvælstofholdige stoffer i blodet – ikke nødvendigvis på grund af nyrelidelse.

60
Q

Hvad forstås ved uræmi?

A

Uræmi = forøget indhold af urinstof i blodet på grund af nedsat nyrefunktion. Hvis en patient har uræmi har den også azotæmi, men hvis den har azotæmi har den ikke nødvendigvis uræmi.

61
Q

Hvad forstås ved prærenal?

A

Prærenal = fejl før nyrerne. Der er noget galt inden blodet når til nyrerne. Det kan fx være dehydrering, da mængden af urinstof i blodet, men da der er mindre væske koncentreres det. Det kan også være kredsløbsshock – blodtrykket falder og det er et problem for nyrerne fordi filtrationen kan risikere ikke at virke ordentligt.

62
Q

Hvad forstås ved renal?

A

Renal = i nyrerne. Filtrationen virker ikke optimalt.

63
Q

Hvad forstås ved postrenal?

A

Postrenal = efter nyrerne. Det kan være en obstruktion, urinsten.

64
Q

Hvad dannes creatinin ud fra?

A

Creatinin dannes ud fra creatin, som indgår i muskelstofskiftet.

65
Q

Hvad diffunderer creatinin ud af?

A

Creatinin diffunderer ud af muskelceller til de fleste kropsvæsker, inklusivt blodet.
Normalt er creatininmængden i blodet konstant ved konstant fysisk udfoldelse, men afhængig af muskelmassen hos det enkelte individ.

66
Q

Hvor udskilles creatinin?

A

Creatinin udskilles via nyrerne, hvorfor der vil ses en stigning i de samme situationer, som medfører stigning i urinstofmængden i blodet.

67
Q

Hvad står SDMA for?

A

Symmetrisk dimethylarginin (SDMA)
Derivat af aminosyren arginin, som i forbindelse med proteinomsætningen frigives til blodet. Udskilles gennem nyrerne.
God markør for nyrefunktionen.
Påvirkes ikke af ændringer i muskelmassen som creatinin gør det.

68
Q

Vitamin D har betydning for optagelsen af hvad?

A

Vitamin D har betydning for optagelsen af calcium fra tarmen.

69
Q

Hvor bliver vitamin D produceret?

A

Vitamin D bliver produceret i vores hud som følge af de UV stråler, som kommer fra solens stråler. Vi kan også få vitamin D ved at spise det fx i lever.

70
Q

Hvor skal vitamin D aktiveres for at det virker?

A

Vitamin D virker ikke før det bliver aktiveret i leveren og nyrerne og derfor kan nyrerne ikke aktivere vitamin D, hvis man har dårlig nyrefunktion og derfor har det en indflydelse på calcium.

71
Q

Hvad siger hæmatokritværdien noget om?

A

Hæmatokritværdien siger noget om hvor meget de røde blodlegemer fylder.

72
Q

Hvilke enzymer er eksokrine pancreasenzymer?

A

Amylase og lipase, som er eksokrine pancreasenzymer

73
Q

Hvad betyder en stigning i amylase på mindst 3x normalværdi?

A

Akut pancreatitis

74
Q

Hvor udskilles overskud af lipase?

A
  • Da overskud af lipase udskilles gennem nyrerne stiger denne langsommere end amylase
75
Q

Hvad erstattes beskadigede pancreasceller af ved kronisk progressiv pancreatitis?

A
  • Ved kronisk progressiv pancreatitis erstattes beskadigede pancreasceller af bindevæv
76
Q

Hvad står TLI for?

A

Trypsin

77
Q

Hvorfor falder trypsin ved kronisk eksokrin pancreasinsufficiens?

A

Fordi mængden af trypsin, der lækker til plasma falder med tiltagende fald i funktionelt pancreasvæv

78
Q

Hvorfor kan trypsinmængden i blodet stige ved akut pancreatitis?

A

Fordi der tabes trypsin til blodet fra beskadigede pancreasceller

79
Q

På hvilke patienter bør glukose (blodsukkeret) måles?

A

På fastende patienter.

80
Q

Hvad reguleres blodsukkeret af?

A

Reguleres af mange ting (insulin, glukagon, thyroxin, væksthormon, adrenalin, glucocorticoider).

81
Q

Hvilket hormon er det eneste der har en direkte sænkende virkning på blodets glukoseindhold?

A

Insulin

82
Q

Hvorfor har glukose problemer med at komme ind i cellerne?

A

På grund af dets størrelse og fordi det ikke er særlig fedtopløseligt.

83
Q

Hvad tyder gråhvidt plasma på?

A

Hyperlipæmi

84
Q

Hvad stimulerer PIC?

A

PIC stimulerer udslip af leukocytter fra knoglemarven (først umodent respons, senere modent respons)
PIC stimulerer leverens produktion af proteiner, der kun har en patologisk funktion = akutfaseproteiner

85
Q

Hvornår stiger CRP?

A

Stiger kun ved systemiske inflammationsprocesser og er derfor markører for systemisk inflammation.

86
Q

Hvad står PIC for?

A

Proinflammatoriske cytokiner

87
Q

Hvad er en hunds akutfaseprotein?

A

CRP

88
Q

Hvad står CRP for?

A

C-reaktivt protein

89
Q

Hvad er en kats akutfaseprotein?

A

Haptoglobin (HP)

90
Q

Hvader en hests akutfaseprotein?

A

Serumamyloid A (SAA)

91
Q

Hvad er det der afgør CRP-responset?

A

Det er graden af inflammation

92
Q

Kan CRP bruges til at vurdere årsagen til inflammation?

A

CRP kan ikke bruges til at vurdere årsagen til inflammation fx skelne mellem bakteriel og viral betinget inflammation

93
Q

Er CRP en god prognostisk markør?

A

Nej, CRP er en dårlig prognostisk markør

94
Q

Hvornår kan CRP anvendes?

A

CRP kan anvendes til monitorering for verificering af terapeutisk effektivitet
- Kan dog ikke bruges til at vurdere, hvornår en antibiotikabehandling kan stoppes

95
Q

Hvornår falder CRP?

A
  • CRP falder, hvis reaktionen er presset tilbage til at blive lokal  kan blusse op igen ved ophør af behandling
96
Q

Hvilket organ er ansvarlig for at danne en stor del af proteinstofferne?

A

Leveren.

Laboratorie (4 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions