Kapitel 7 - Den private sektor

Question 1

Hvorfor har man ønsket i forordningen at stille den private sektor lige med den offentlige sektor?

Answer 1

Fordi borgernes retsbeskyttelse må ikke være afhængig af hvilken sektor, der behandler.

Og fordi grænsen mellem privat og offentlig drages forskelligt i EU-landene, hvorfor det vil være uheldigt med varierende regler.

Denne ligestilling er dog kun et udgangspunkt, da det nationale råderum betyder, at reglerne ikke bliver anvendt hels ens i de to sektorer. Dette betyder

Question 2

Hvorfor er der stor efterspørgsel på profileringsdata?

Answer 2

Fordi det kan danne grundlag for bl.a. Individualiseret og adfærdsbaseret markedsføring. Idealet er det personlige budskab, fordi denne mikromarkedsføring - i faglige terminologi betegnet som CRM (customer related marketing) sandsynligvis giver et positivt resultat.

Question 3

Hvad er definitionen på markedsføring og hvad siger forordningen om markedsføring?

Answer 3

I dansk ret findes ingen legaldefinition af begrebet markedsføring. Markedsføringsloven afgrænser dog sit område til, at der udbydes produkter på markedet. markedsføring. Formål at afsætte varer eller tjenesteydelse, hensigt at påvirke, ikke objektiv information. Generelt retspolitisk valg om samtykke eller indsigelsesmulighed.

Præambel 47 = markedsføring er en legitim aktivitet, og der er kun få specialregler, (efter persum skyldes dette, at risikoen for integritetskrænkelser er begrænset.)

Question 4

Hvilke behandlingssituationer er der i forbindelse med markedsføring og hvordan reguleres de?

Answer 4

1. En virksomheds markedsføring over for egne kunder eller andre personer som de lovligt har oplysninger om = forordningen og markedsføringsloven.
2. En virksomhed bruger sine oplysninger til at markedsføre en anden virksomheds produkter = DBL § 13, stk. 1-4 og 6.
3. En virksomhed videregiver sine egne oplysninger til en anden virksomhed som så selv kan markedsføre = DBL § 13, stk. 1-4 og 6.

Question 5

Må en virksomhed videregive oplysninger om sin kunde til en anden virksomhed?

Answer 5

Kun med forbrugerens udtrykkelige samtykke, jf. DBL § 13, stk. 1.

Gælder en række undtagelser.

Question 6

Hvilke regler er der for spam?

Answer 6

Markedsføringslovens § 10 = spam-forbud.

Man må ikke uopfordret sende markedsføring på e-mail, SMS eller lignende.

Question 7

Hvad kan forbrugeren der ikke ønsker at indgå i markedsføringen gøre?

Answer 7

Han kan gøre indsigelse over for markedsføring, jf. Art. 21, stk. 2-3.
Denne indsigelse skal ubetinget respekteres. Forordningen anvender en op out ordning - modsat til at forbrugeren først skulle samtykke før denne indgår i markedsføring.

Ellers kan man komme på den såkalte robinsonliste med sit cpr-nummer. Den hjælper dog ikke hvis man alligvel har samtykket til noget bestemt.

Question 8

Markedsføring på baggrund af oplysninger om at fru Hansen har købt en bog af Sarah Blædel, er det ok?

Answer 8

Nej, det kræver først fru Hansens samtykke før de må bruge oplysningen til markedsføring, da det vedrører et specifikt køb.

Forskellen på anvendelsen af generelle og specifikke oplysninger skal tages afsæt i, hvor nærgående persondataanvendelsen må vurderes at være.

Question 9

Oplysningen om at Fru Hansen har købt en bog bruges til markedsføring. Må den oplysning bruges til markedsføring?

Answer 9

Ja, kræver ikke samtykke, da det er en generel oplysning.

Fru Hansen kan dog gøre indsigelse.

Question 10

Hvis Fru Hansen køber koranen fordi hun nu vil være muslim, må den oplysning så bruges til markedsføring?

Answer 10

Nej, da det er en følsom oplysning. Det er altid forbudt, jf. DBL § 13, stk. 3.

Bestemmelsen synes at udelukke, at der kan gives samtykke.

Question 11

Hvilken betydning har det at nogle virksomheder indgår i en koncern i forhold til databeskyttelsen?

Answer 11

Ingen virkning.

Ses som selvstændige virksomheder.
Videregivelse af oplysninger fra en virksomhed til en anden i den samme koncern er ikke intern anvendelse, men anses for videregivelse.

Dog må de godt:

• have den samme databeskyttelsesrådgiver, jf. art. 37(2) og
• de får en samlet bøde til koncernen, hvis de overtræder reglerne, jf. art 83.

Kategoriseringen af en koncern har betydning, når adgangen til behandling vurderes. Selvom alle behandlingsformer formelt er ligestillede, er der væsentlig forskel på intern anvendelse og videregivelse.

Videregivelse er mere integritetsrisikabel end intern anvendelse.

Question 12

Må der godt ske samkøring i koncerner?

Answer 12

Samadministrering af personale- og kundedata er ok, hvis formålsbestemthedsprincippet er opfyldt.

Question 13

Hvad gælder i forordningen og DBL for databeskyttelse på arbejdspladser?

Answer 13

Art. 88 = man kan regulere det selv på nationalt plan så længe der sikres transparens og at databeskyttelsen varetages.

§ 12, jf. også § 7, stk. 2, er det anerkendt at arbejdsretlige forpligtelser og rettigheder kan begrunde behandling, idet dette også kan bero på en interesseafvejning.

Question 14

Hvordan er databeskyttelsen før en ansættelse af en ny medarbejder?

Answer 14

Ledelsesretten er i den stærkeste position her. Den frie ansættelsesret, kun begrænset af diskriminationslovgivningen.

Question 15

Hvordan er databeskyttelsen under ansættelsen?

Answer 15

Ledelsesretten er ikke lige så stærk som før ansættelse, da man går ud fra at AG har de oplysninger han skulle bruge.

Nu kun kontrolforanstaltninger såsom overvågning, om man kan lave test på de ansatte osv.

Question 16

Hvordan er databeskyttelsen efter man har været ansat (man er der ikke mere)?

Answer 16

Ledelsesretten er væk nu.

Nogle mener man må opbevare personoplysningerne indtil alle retlige forpligtelser er væk. Nogle mener, at alle oplysninger skal slettes, når pågældende er opsagt.

Der sker dog videregivelse, hvor en ny AG ringer til den gamle AG for at få oplysninger

Question 17

Hvad er reglerne for personnumre i forordningen?

Answer 17

Art. 87 = op til medlemsstaterne at fastsætte regler.

Question 18

Hvad er fordelen ved cpr-systemet?

Answer 18

• staten ved hvor mange borgere der er i landet.
• der er en entydig identifikation af den enkelte borger. En persons alder og køn fremgår af nummeret.
• man kan få nyt cpr-nummer hvis man skifter køn.
• giver en sikker offentlig administration. Kan hurtigt finde relevant data på en borger.

Question 19

Hvad er ulemperne ved cpr-systemet?

Answer 19

Man er mere åben og sårbar overfor identitetstyveri og man kan i højere grad blive overvåget.

Question 20

Hvornår må private bruge cpr-nummeret?

Answer 20

Hvis det følger af lov eller der er giver samtykke eller hvis det er pga. videnskabeligt eller statistisk formål.

Der kan ske videregivelsen uden samtykke, hvis det er et naturligt led i virksomhedens normale drift og endvidere er afgørende for en entydig identifikation, eller videregivelsen er krævet af en offentlig myndighed.

Se DBL § 11

Offentliggørelse af personnumre forudsætter et samtykke, medmindre der er særskilt lovhjemmel hertil. Dette tilfælde er ens for offentlige myndigheder.

Som noget nyt fastslår DBL § 11, stk. 2, nr. 4, at personnumre kan behandles, når betingelserne for at behandle følsomme oplysninger i § 7 er opfyldt.

Question 21

Hvad er adfærdskodekser?

Answer 21

Art. 40-41.

Mulighed for at man inden for bestemte brancheområder kan fastsætte adfærdskodekser, som præciserer og udfylder forordningens regler på området.

Så har man i kodekset mulighed for at tilkendegive hvordan reglerne behandles lige præcis på den virksomheds område.

Adfærdskodekser er supplerende selvregulering.

Question 22

Hvad skal der til for at et adfærdskodeks er gyldigt?

Answer 22

Det skal fremlægges for Datatilsynet og det europæiske databeskyttelsesråd, hvis det er en hel branche som ligger i flere lande i EU, jf. Art. 40, stk. 5.

Question 23

Hvad siger U 2002.1282 SH vedrørende Interessebank Danmark?

Answer 23

s. 231

Vedrører loven om Det Centrale Personregister § 29.

Samtykke kan videregives (her: sælges) til den virksomhed, der faktisk markedsfører, således at denne ikke modtager samtykket direkte fra forbrugeren.

Samtykket er gyldigt, uanset at dets afgivelse er præmieret.

Question 24

Hvordan reguleres oplysningerne til markedsføring af den modtagende virksomhed, efter denne har modtaget videregivnes oplysninger?

Answer 24

Videregivne oplysninger vil senere kunne benyttes af modtageren efter de mere lempelige regler i markedsføringslovens § 10.

= problemstillingen har dog praktisk begrænset værdi, da det hovedsageligt kun er i koncerner, at den gældende regulering på dette punkt kan give anledning til diskussion.

Question 25

Anvendelsesområdet for markedsføring?

Answer 25

UP: Såvel private som offentlige virksomheder er omfattet af reglerne, jf. markedsføringslovens § 1, stk. 1.

De gælder ikke for private eller erhvervsdrivende foreninger. Disse kan anvende persondata til markedsføringsformål efter de almindelige persondataretlige bestemmelser, hvor formålsbestemthedsprincippet spiller en væsentlig rolle.

Question 26

Arbejdsretten kontra persondataretten

Answer 26

Persondataretten er individuel, idet den registrere har egne handlebeføjelser. Arbejdsretten er kollektiv i den forstand, at det er organisationer, der varetager den enkeltes interesse.