Kap. 10 - Databeskyttelse Vs. Informationsfrihed Flashcards
Hvad er hensynet til informationsfrihed begrundet i?
Almene samfundsmæssige overvejelser i forhold til den demokratiske styreform.
Hvad er udgangspunktet for informationsfriheden?
Fundamental politisk frihedsrettighed, værner individet mod staten og tæt forbundet med demokratiske idealer
Forudsætter a) muligt at indsamle informationer b) opbevare informationer i en periode c) muligt at dele oplysningerne
Adskiller sig fra pressefrihed ved, at pressefrihed kun sigter til en bestemt formidlingskanal
Hvilke overordnede regler er der for informationsfriheden?
EMRK Art. 8 og 10
EU-charteret om grundlæggende rettigheder art. 7 og 11 = hele chartret skal altid overholdes.
GRL § 72 = den fysiske privatsfære og kommunikationshemmeligheden.
GRL § 77 = ytringsfriheden.
Hvilke regler i straffeloven beskytter privatlivet?
§ 264 d = videregivelse af oplysninger om private forhold
§ 267-275 = æreskrænkelse
§ 266 b = udtalelser om bl.a. racisme.
Disse regler danner en nedre grænse for hvilke oplysninger der lovligt kan offentliggøres.
Hvad er det persondataretlige udgangspunkt for offentliggørelse?
Offentliggørelse kan kun ske, hvis en af behandlingsbetingelserne er opfyldt (art. 6 og 9)
Hvad siger den danske DBL om informationsfriheden?
Bestemmelsen i § 3, stk. 1 siger at loven og forordningen ikke finder anvendelse, hvis det vil være i strid med EMRK art. 10 og chartrets art. 11 om informationsfrihed.
Dermed har informationsfriheden forrang for databeskyttelsen.
Hvordan er reglerne, hvis personoplysninger kun behandles i et journalistisk øjemed?
DBL § 3, stk. 8 = så er det kun reglerne om erstatning og sikkerhed, som gælder.
Forordningen og loven gælder ikke, hvorfor Datatilsynet heller ikke vil være kompetent i disse sager.
Der skal dog være tale om en meningstilkendegivelse, mener Datatilsynet. Det behøver ikke være en journalist.
Hvordan regulerer man i dansk ret massemediers informationsdatabaser?
DBL § 3, stk. 4-7.
Større frihed til pressen end til andre.
Man skelner mellem:
- redaktionelle databaser = informationer som ligger på databaser hos medierne (f.eks. når en kendt person dør)
- offentlige databaser = offentliggjorte oplysninger, men også oplysninger som ikke tidligere har været offentliggjort. Følsomme data må opbevares i 3 år, medmindre de har særlig offentlig interesse (fx kendte Pers)
- databaser, der gengiver allerede udgivet oplysninger (typisk udgivne aviser)
Hvordan sættes offentlighedsprincippet op i forhold til hensynet til informationsfriheden?
Offentlighedsprincippet indebærer, at medmindre særlige forhold gør sig gældende, skal de oplysninger, der opbevares i den offentlige forvaltning kunne videregives til borgerne (oplysningerne skal være offentligt tilgængelige). Dette er for at sikre, at der ikke sker integritetskrænkelser.
Offentlighedsprincippet er ikke direkte begrundet i hensynet til informationsfriheden, men der er en tæt forbindelseslinje.
