Kapital 1 Flashcards
Hvorfor har erhvervsvirksomheder et behov for likviditet?
De har behov for likviditet til bl.a. at kunne aflønne medarbejdere, betale leverandører og udlejere samt skatter og afgifter til det offentlige. Derudover har virksomhederne behov for løbende at foretage investeringer i nyt produktionsudstyr og opkøb af andre virksomheder med henblik på vækst.
Virksomheder har behov for likviditet til den løbende drift. Er der andre årsager til at de kunne have behov for likviditet?
Virksomhederne kan også have behov for løbende at foretage investeringer i nyt produktionsudstyr og opkøb af andre virksomheder med henblik på vækst.
Hvilke to hovedårsager er der til, at minimumskapital ofte vil være ganske utilstrækkelig som finansieringskilde?
Hvis selskabet bruger hele selskabskapitalen (hvis den er indskudt kontakt) til investeringer og udgifter, vil selskabet komme i kapitaltab. Derudover vil minimumskapital ikke altid modsvare den kapital som en virksomhed konkret har brug for, da dette varierer fra virksomhed til virksomhed.
Hvad er en konservativ finansiering?
Finansiering med et løbende optjent overskud fra selskabet
Hvad er fordele ved konservativ finansiering? Og hvem opnår denne fordel?
Det er en fordel for selskabet og dets kapitalejere, at der ikke afgives kontrol over selskabet til tredjemand fx en medinvestorer eller banken. Derudover belastes virksomheden ikke med finansieringsomkostninger.
Hvad er ulemperne ved konservativ finansiering?
Den kræver tålmodighed, og afhænger af virksomhedens rentabilitet, da der skal tjenes en krone for hver krone, der skal bruges. Det er derfor en ufleksibel finansieringsform
Hvis et selskab ønsker at benytte sig af konservativ finansiering, hvad skal der så være ekstra fokus på fra ledelsens side?
Det stiller store krav til selskabets likviditetsstyring, særlig hvis der er tale om en sæsonbetonet virksomhed
Hvad betyder finansiering?
At fremskaffe likviditet med henblik på betaling af en udgift.
Hvordan kan fremskaffelse af likviditet regnskabsmæssigt ske?
I form af tilførsel af egenkapital eller fremmedkapital.
Hvad er egenfinansiering?
Kapital fremskaffet ved egenfinansiering
Hvad er fremmedkapitalsfinansiering?
Kapital fremskaffet ved frem
Terminologisk sondres mellem det primære marked og det sekundære marked. Hvad er det primære hhv. sekundære marked?
Det primære marked er markedet for selve selskabets kapitalfremskaffelse (forholdet mellem selskabet og investorerne). Markedet for efterfølgende overdragelse af investeringen mellem investorer (forholdet mellem investorerne) betegnes det sekundære marked, og tilfører ikke selskabet kapital (bortset fra særlige tilfælde som salg af selskabets egne kapitalandele).
Hvorfor kan det sekundære marked have en afledt betydning for selskabets finansiering?
Fordi eksistensen af et likvidt sekundært marked typisk forbedrer de vilkår, som selskabet kan rejse finansiering på. Et likvidt sekundært marked gør det således muligt for investorerne helt eller delvist at overdrage investeringen til tredjemand, og derved realisere hidtidig fortjeneste eller tab og begrænse fremtidig eksponering
Hvad er karakteristisk for ejerkredsen i hhv. anpartsselskaber og aktieselskaber?
Ofte fremhæves aktieselskaber som store selskaber med mange, passive ejere, mens anpartsselskaber er karakteriserede ved at være mindre selskaber med få ejere, som til gengæld deltager aktivt i selskabets ledelse og drift
Kan et selskab støtte noget retskrav mod en kapitalejer, der har afgivet en støtteerklæring?
Det kan kun den tredjemand, som erklæringen afgives overfor
Hvad omhandler Thyholm Tømmerhandel-dommen?
I dommen havde en kapitalejer forpligtet sig til at indskyde kapital i selskabet i form af en retligt bindende støtteerklæring, hvor kapitalejeren overfor selskabets bankforbindelse erklærede, »at vi om fornødent vil tilføre selskabet tilstrækkelige likvide midler til, at det til enhver tid er i stand til at opfylde sine forpligtelser overfor banken«
Kapitalejere er aldrig forpligtet til at indskyde yderligere kapital ind i et selskab efter indbetaling af selskabskapital. Hvilke tilfælde kan de dog alligevel være forpligtet?
Hvis det er aftalt i en ejeraftale eller hvis kapitalejeren har afgivet en støtteerklæring overfor tredjemand
Hvorfor er ledelsens pligter iht. selskabsloven særlig relevante fra et finansieringsretligt perspektiv?
Fordi de direkte eller indirekte vedrører selskabets finansiering og dermed i et vist omfang opstiller de selskabsretlige rammer for finansieringen
Hvad er formålet med de selskabsretlige pligter for ledelsen i forhold til selskabets finansering?
Pligterne søger at beskytte selskabets interessenter, navnlig kapitalejere og kreditorer, mod tab ved bl.a. at pålægge ledelsen at sikre, at selskabet er tilstrækkeligt finansieret samt at tage nødvendige foranstaltninger for at undgå (yderligere) tab i tilfælde, hvor selskabet ikke længere har adgang til fornøden finansiering.
Ledelsens pligter kan opdeles i to hovedgrupper. Hvilke?
Pligterne kan opdeles i de almindelige pligter, der gælder for ledelsen i ethvert kapitalselskab og skal iagttaes hele tiden, samt i de særlige pligter, der tillige gælder for ledelsen i et kriseramt selskab
Nævn ledelsens almindelige pligter i relation til selskabets finansiering.
At sikre, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt, at formueforvaltningen er betryggende og mere generelt i at sikre, at de dispositioner, som foretages på selskabets vegne i relation til diverse finansieringsarrangementer, er i selskabets interesse
Hvorfor kan ledelsens pligter i forhold til selskabets finansiering siges primært at have til formål at fastlægge grænserne for ledelsens erstatningsansvar?
Er selskabets kapitalberedskab eksempelvis forsvarligt i selskabslovens forstand ifalder ledelsen ikke ansvar, uanset om kapitalberedskabet kunne have været mere hensigtsmæssigt fra en økonomisk betragtning, f.eks. ved en refinansiering for at opnå lavere forrentning af selskabets gæld
Hvornår er et selskab kriseramt?
Hvis selskabet har økonomiske problemer, der kan medføre risiko for, at selskabet ikke kan fortsætte driften
Hvilke to finansieringsretlige problemer opstår særligt for ledelsen i et kriseramt selskab?
Selskabets økonomiske situation føre til en kapitaltabssituation efter selskabslovens § 119 og hvor længe selskabet kan fortsætte driften uden at iværksætte insolvensbehandling