Kap. 9 - Internettet Flashcards
Hvad er det retlige udgangspunkt på internettet?
Art. 2, stk. 1 = forordningen finder anvendelse på enhver elektronisk persondatabehandling.
DBL finder også anvendelse på internettet.
Når den dataansvarlige eller databehandleren er etableret i EU, gælder forordningen, også selvom behandling måske ikke sker i EU, jf. Art. 3, stk. 1.
Forordningen gælder også for dem der ikke er etableret i EU, når der udbydes varer eller tjenester til de registrerede i EU og når der sker overvågning af de registreredes adfærd inden for EU, jf. Art. 3, stk. 2.
Hvad er retten til anonymitet?
Den enkelte kan kommunikere på nettet uden at hans identitet bliver kendt, medmindre han selv ønsker det.
Det er dog ikke givet at anonymitet skal være en ret.
Hvad et et pseudonym?
Art. 4, nr. 5 = er en personoplysning som medfører databeskyttelse, når det er besværligt, hvordan den pseudonyme oplysning transformeres til en personidentificerbar oplysning.
Hvad er udgangspunktet for anvendelse af informationsfrihed i databeskyttelsesretten?
Offentliggjorte persondata er omfattet af databeskyttelsesretten, men forordningens regler skal dog anvendes under respekt for informations- og kommunikationsfriheden, jf. EMRK art. 10 og chartrets art. 11, jf. Præambel 4 og art. 85 og DBL § 3, stk. 1.
Hvad er afvejningsreglen?
Art. 85.
Forordningens regler skal anvendes under respekt for informations- og ytringsfriheden.
Er offentliggørelse af personoplysninger på internettet en international dataoverførsel?
Hvis hjemmesiden er aktivt rettet mod et andet land, f.eks. Pga. sproget eller lignende, så er det en overførsel, men ellers ikke.
Der skal være en aktiv intention.
Hvad er hhv. Offentlighed og offentliggørelse?
Offentlighed = borgernes ret til at få adgang til oplysninger.
Offentlighed = forvaltningens adgang til at gøre oplysninger alment tilgængelige.
Hvad bør forvaltningen overveje, før de offentliggør persondata?
- der bør være klar hjemmel, hvis det er systematisk offentliggørelse.
- der bør være et samfundsmæssigt velbegrundet behov for offentliggørelsen.
- det bør være proportionalt i forhold til formålet.
Hjemmelskravet kræves ikke, hvis den registrerede selv har offentliggjort dataene.
Hvad gælder, hvis en person f.eks. lægger information om en anden person ud på et socialt netværk?
skal have hjemmel i forordningens almindelige regler medmindre det er udøvelse af informationsfrihed.
Er oplysninger offentliggjorte, hvis de er lagt ud på en lukket profil?
Som UP er de ikke offentliggjorte.
U: en meget stor vennekreds (konkret skøn)
Hvis det er rent privat brug, så er hverken netværk eller bruger dataansvarlige.
Er oplysninger på åbne profiler offentliggjorte?
Ombudsmanden = de er offentliggjorte, hvorfor myndigheder må bruge oplysningerne. Det gælder også når det omhandler andre end brugeren selv.
Hvordan står medierne i forhold til at bruge oplysninger fra hhv. Åbne og lukkede profiler?
Pressenævnet har sagt at oplysninger fra åbne profiler må frit anvendes.
Hvis det er en lukket profil ser man igen på om pågældende har så mange venner at den ikke kan anses for at være lukket.
Dog hvis det er af stor samfundsmæssig interesse må massemedierne godt bruge oplysninger fra en lukket profil.
Hvad er infomediaries?
Firmaer, der vurderer om en forbruger trygt kan give oplysninger til en bestemt hjemmesidevært.
Så overlader forbrugeren sine informationerne bestemmelsesret til firmaet.
Hvilken bestemmelse regulerer arbejdspladser i forordningen?
Art. 88.
Hvad er udgangspunktet for AG’s mulighed for at overvåge sine medarbejdere på arbejdet?
AG må overvåge og læse arbejdsrelateret post som sendes og modtages på virksomhedens maskinel.
- det skal være kendt hvordan og hvornår overvågning og læsning kan ske.
- hvis det er begrundet i driftsmæssige forhold så må man godt have en stram politik.
- post, der er arbejdsrelateret må læses.
- ved blandende mails er det kun den arbejdsrelaterede del, der må læses.
