Kap. 10 - Databeskyttelse Vs. Informationsfrihed

Question 1

Hvad er hensynet til informationsfrihed begrundet i?

Answer 1

Almene samfundsmæssige overvejelser i forhold til den demokratiske styreform.

Question 2

Hvad er udgangspunktet for informationsfriheden?

Answer 2

Man skal have adgang til offentliggørelse uanset indholdet og karakteren af de pågældende oplysninger.

Question 3

Hvilke overordnede regler er der for informationsfriheden?

Answer 3

EMRK Art. 8 og 10

EU-charteret om grundlæggende rettigheder art. 7 og 11 = hele chartret skal altid overholdes.

GRL § 72 = den fysiske privatsfære og kommunikationshemmeligheden.

GRL § 77 = ytringsfriheden.

Question 4

Hvilke regler i straffeloven beskytter privatlivet?

Answer 4

§ 264 d = videregivelse af oplysninger om private forhold

§ 267-275 = æreskrænkelse

§ 266 b = udtalelser om bl.a. racisme.

Disse regler danner en nedre grænse for hvilke oplysninger der lovligt kan offentliggøres.

Question 5

Hvad er det persondataretlige udgangspunkt for offentliggørelse?

Answer 5

Offentliggørelse kan kun ske, hvis en af behandlingsbetingelserne er opfyldt (art. 6 og 9)

Question 6

Hvad siger den danske DBL om informationsfriheden?

Answer 6

Bestemmelsen i § 3, stk. 1 siger at loven og forordningen ikke finder anvendelse, hvis det vil være i strid med EMRK art. 10 og chartrets art. 11 om informationsfrihed.
Dermed har informationsfriheden forrang for databeskyttelsen.

Question 7

Hvordan er reglerne, hvis personoplysninger kun behandles i et journalistisk øjemed?

Answer 7

DBL § 3, stk. 8 = så er det kun reglerne om erstatning og sikkerhed, som gælder.

Forordningen og loven gælder ikke, hvorfor Datatilsynet heller ikke vil være kompetent i disse sager.

Der skal dog være tale om en meningstilkendegivelse, mener Datatilsynet. Det behøver ikke være en journalist.

Question 8

Hvordan regulerer man i dansk ret massemediers informationsdatabaser?

Answer 8

DBL § 3, stk. 4-7.
Større frihed til pressen end til andre.

Man skelner mellem:

• redaktionelle databaser = informationer som ligger på databaser hos medierne (f.eks. når en kendt person dør)
• offentlige databaser = offentliggjorte oplysninger, men også oplysninger som ikke tidligere har været offentliggjort. Følsomme data må opbevares i 3 år, medmindre de har særlig offentlig interesse (fx kendte Pers)
• databaser, der gengiver allerede udgivet oplysninger (typisk udgivne aviser)